En okay nat

Dagbog fra 808 – 1

Hvad skal man egl. lave, når man vågner på en psykiatrisk afdeling kl. 05:17? Drikke kaffe og ryge nogle smøger. Heldigvis har tastaturet nattevagt. Fuglene holder morgenandagt ovre i skoven. Det lyder godt. Hvornår har jeg egl. sidst hørt en fugl?

Jeg er lidt ved siden af mig selv på grund af en sovepille og en Oxapax, der “lægger lidt låg på”, og det er fint.

Jeg har fået et dejligt værelse med udsigt over til skoven. Men gardinerne er trukket for. Jeg orker ikke alt lyset. Det er slut med to-sengsstuer, og det er positivt. Ulempen er at der så næsten ikke er nogen åbne pladser tilbage. Men det med at sætte en stofskærm op mellem to senge var uværdigt.

For mange år siden, da 808 lå i den anden ende af den lange gang, var der tre- og firsengsstuer. Havde man behov, og havde de ikke plads, skabte de plads ved at skubbe en ekstra seng ind langs den ledige væg på en tre-sengsstue. Når man var “fjerdemand” havde man ingen natlampe og ingen stikkontakt. Vi var 18 om at dele et baderum. Det var også uværdigt.

Jeg glemmer aldrig en indlæggelse på en tre-/firesengsstue: Jeg lå sammen med en ung kvinde, der i ramme alvor troede hendes hoved var ved at falde af, og det talte hun om i døgnsdrift. Så er det svært at holde fast i sig selv og prøve at få det bedre.

Der er meget, der er dobbelt

En af medarbejderne gjorde mig – fuldkommen korrekt – opmærksom på, at det er ulogisk at være så bage for ECT, når der samtidig er et dødsønske. Det havde hun helt ret i. Forskellen er kontroltabet. Og jeg er et menneske, der er meget i kontrol.

Slut med PAS-rådgivningen

Jeg var jo sådan set begyndt på et forløb, der skulle gøre mig klogere på min tid på børnehjem/rigshospital. Jeg kom for at få generel viden om, hvordan ting foregik dengang, hvem jeg evt. kunne kontakte mv. Der må da være nogen i hele verden, der ved noget. Jeg kom ikke for få terapi, og jeg tuder ikke overfor hvem som helst.

Men jeg har stoppet forløbet, idet hun begyndte “at tale til mine følelser”. Hun ændrede sin stemme, fordi hun talte til spædbarnet i en tremmeseng. Jeg følte mig manipuleret med, og oplevede det som intimiderende. Så jeg har stoppet det. Det ville psykologen aldrig have gjort.

Specialpsykologen i Glostrup forstod mig til fulde og sagde “Sådan arbejder man ikke med folk med Aspergers syndrom”. Min kontaktperson forstod mig også og sagde, at hvis det var hende, ville hun opleve det som intimiderende. Det ord har jeg taget til mig.

Om lidt er der TV Avis kl. 7:00, herefter skal jeg i bad, og så er dagen i gang,

---

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

---

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.