Da Maren Rasmusdatter udstod Kirkens Disciplin
Kilde til topbilledet: “Af Bococo – Eget arbejde, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=19394627”
Slægtsforskning i Nørvang Herred
Da Maren Rasmusdatter udstod Kirkens Disciplin
Som led i oprydningen er jeg vendt tilbage til Nørvang Herred i Vejle Amt. Et af mine favoritsogne er Thyregod, hvor jeg har adskillige aner i adskillige generationer. Det var et af de sogne, jeg i sin tid begyndte med, så der er meget at se på, og der findes mange gode materialer at tage udgangspunkt i.
Poul Jensen fra Øster Nykirke Sogn gifter sig i 1745 med Mette Olufsdatter. Mette er en 4 * tipoldefars søster.
De får fire børn i Dørken (en lille lokalitet i Thyregod), og derefter rejser de fra Dørken, men ingen ved rigtig, hvor de rejser hen. Hverken Villy M. Sørensen dernede i München eller Ejnar Bjerre, der begge ved alt om Nørvang Herred, ved, hvor de bliver af.
Ved vielsen i 1745 står der om Poul Jensen, at han er fra Øster Nykirke. Jeg tror ikke på, at han skulle være født der. Villy har udskrevet alt fra 1700 til 1714, og jeg har selv gennemgået sognets kirkebog fra 1715 til og og med 1728. Der er ikke døbt en eneste dreng ved navn Poul. Der er indførsler, hvor selve “navnefeltet” er tomt. Om der skulle have stået Poul der, kan jeg selvfølgelig ikke vide.
Jeg fandt godt nok ikke det, jeg ledte efter, men kirkebogen var alligevel interessant. Præsten i Øster Nykirke er særdeles bibelstærk og citerer gang på gang det 6. bud (Du må ikke bedrive hor).
Der var adskillige som disse:
In Nomine Jesu Anno 1717
Dom. 5.(?) post Trin. udstod Maren Rasmus Datter i Nør
kollemorten Kirkens Disciplin for hendes forseelse
mod d 6te Bud og udlagde til Barnefader en af de
Svenske fanger ved navn Anders Hansøn.
Kilde: Vejle Amt, Nørvang, Øster Nykirke, 1700-1800, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 60 af 177 opslag (ve. side)
De svenske krigsfanger må vel have gået frit rundt i modsætning til at have siddet i et fangehul et eller andet sted, ellers kunne de jo ikke blive fædre.
Når vi tale om svenskekrigene, tænker vi vel mest på disse i starten af 1700-tallet, der var en del af Store Nordiske Krig, men oversigten på Wikipedia viser, at der er adskilligt flere tilfælde, hvor vi har raget uklar med svenskerne.
Mange årsager til kirketugt
En dag, jeg får tid 🙂 , laver jeg en “lovsamling for slægtsforskere”. Jeg synes, der er så mange bestemmelser, jeg søger frem gang på gang. Og andre har det måske på samme måde? Tænk hvis der nu fandtes en liste, man bare kunne slå op i sådan lidt a la “arver adoptivbørn de biologiske forældre?” eller “hvor står det, at børnene skulle døbes inden for den første uge?” eller “Hvornår overgik vi fra at henrette med sværd til at henrette med øxe?”
Danske Lov 5-2-6 mv.
Jeg har altid troet, at forældrene skyndte sig at få børnene døbt, så de – hvis børnene døde som små – undgik fortabelsen (himmel fremfor helvede). Men det var helt forkert.
Det fremgår direkte af Danske Lov (DL) 5-2-6, at forældre, der ikke opfyldte deres kirkelige forpligtelse til at lade deres børn døbe inden otte dage efter fødslen, fik en bøde på 20 lod sølv. Hvis du vil følge linket, har du bestemmelsen på browserens side 114 af 473:
“Hvo som lader sine Børn ligge Udøbte uden Kirken over otte Dage,
efterat de ere føde, skal have forbrut tyve Lod Sølv til næste Hospi-
tal, som af Kongens Befalningsmand, eller Stædets Øvrighed, skal
indkrævis, som de agte at forsvare. Dersom Børnene ere svage,
have hver Christne Forældre saadant tilbørlig i Agt at tage, at ingen
Saligheds Middel bliver ved nogen Forsømmelse efterlat”
De næste 2 bestemmelser er også vigtige for slægtsforskere:
DL 5-2-8 lyder:
“Børn, som for deris Svagheds Skyld ere hiemmedøbte, skulle, saa snart de komme til pas,
føris til Kirken, og deris Daab af Præsten
stadfæstis og forkyndis i Faddernis Nærværelse paa den sædvanlige Maade.”
Af og til har jeg på fornemmelsen, at der er usædvanligt mange børn i et sogn, der hjemmedøbes “formedelst svaghed”. Om det er snyd eller rigtigt, kan jeg selvfølgelig ikke vide.
Også dåbsforordningen af 30/5 1828 fastsatte tvangsmidler (i praksis bøder til fattigkassen) for forældre, der ikke inden for en vis tid lod deres børn døbe.
Ved lov af 4/3 1857 ophævedes disse tvangsmidler, og der findes herefter ikke længere retsmidler til gennemtvingelse af børns dåb. (Kilde: August Roesen “Dansk kirkeret” side 77).
Kort om oprydningen
Det går stadig fremad med oprydningen – men langsomt, da jeg finder personer i Thyregod, jeg troede, jeg var færdig med, men hvor jeg alligevel ikke er tilfreds med kildeangivelserne, og hvor transskriptionerne er mangelfulde.
Ergo må jeg på den igen. Det tager sin tid at være perfektionist.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Jeg skulle ligesom Mike Lyng til at spørge, om der er flere hjemmedøbte på bestemte årstider – jeg tænkte nu mere på høst og andre travle perioder. Jeg husker nemlig også at have bemærket de ualmindeligt mange hjemmedøbte. Det må jeg kigge på ved en senere lejlighed. Lige nu slås jeg med min computer – har fået en ny.
@ Charlotte
Det er faktisk en god antagelse – altså den med høst og andre travle perioder! Jeg vil begynde at lave et regneark (som kan blive til en søgbar database), når jeg for fremtiden støder på de hjemmedøbte “formedelst svaghed”.
Det er både skønt med en ny PC (du trængte vist også) og et lettere mareridt. Det er i hvert fald et stort arbejde, inden man får den til at opføre sig som den gamle – bare bedre. God arbejdslyst!
Jeg har lavet en søgning af hjemmedåb i min afskrift af Skævinge Kirkebog. Der er ikke en overvægt af hjemmedøbte i vintermånederne eller i høsten
@ Mike
Det er interessant, men det vil næppe være ens i alle sogne.
Nu kan jeg desværre ikke huske, hvor det er, jeg har haft fornemmelsen af, at der var en overvægt af dem med “formedelst svaghed”. Jeg roder meget i (det mørke) Vestjylland, så måske er det der? Havde jeg dog bare fået idéen til at registrere dem noget før. For dem jeg har set, ser jeg jo næppe igen.
@ Mike
På et eller flere tidspunkter må de svenske krigsfanger (der er mange af dem), have gået frit omkring, da de ellers ikke kunne gennemføre samlejerne. Jeg mindes ikke at have set et sogn, hvor der var så mange svenske barnefædre, men selvfølgelig kan jeg huske forkert.
Du har selvfølgelig ret i, at det nok er i vinterhalvåret, der er flest hjemmedøbte. Sådan må det vel være, men jeg kan ikke føre bevis for det.
Noget jeg en dag kunne tænke mig at registrere og føre bevis for er, om mødre til uægte børn passede mindre godt på disse børn, så de dør i løbet af utrolig kort tid. Det kunne blive et smukt regneark.
Jeg kom i tanke om en vielse i Snostrup 1714
Peter Michelsen en af de svenske krigsfanger gifter sig med den lokale Maren Andersdatter.
Desværre en dårlig scanning. Der står bl.a. “Og Endeligen bekræftes at Hand er fri og …”
Det besvarer ikke, om de på et tidspunkt var tilbageholdt, når jeg ikke kan læse, hvad er står efter fri. Om det er fri som i løsladt eller fri for sanktioner eller andet
Nederst venstre side
https://arkivalieronline.rigsarkivet.dk/da/billedviser?bsid=156548#156548,26237798
@ Mike
Der er ikke noget at sige til, du ikke kan læse det! Men det ville selvfølgelig være vældig dejligt at vide, hvad der står? Har du evt. prøvet at spørge i Forum?
Krigsfangen i Snostrup er ikke min slægt, så har ikke spurgt om hjælp.
Den poppede op i min hukommelse ca. 15 år efter jeg så den, fordi du skrev om krigsfanger.
@ Mike
Du har en god hukommelse!
Mon ikke den svenske krigsfange har siddet fængslet kortere tid end produktionstiden på et barn.
Jeg tvivler på, man lod ham gå frit omkring, så han kunne flygte.
Har du bemærket om de hjemmedøbte p.g.a. svaghed er i overvægt i vinterhalvåret. En kold vinter er der ingen mening i at lægge et sygt barn i hestevognen og køre til kirken.