Da et 90-årigt tjenestetyende gik i barndom
Roderi i Frederiksborg Amt
Da et 90-årigt tjenestetyende gik i barndom
(Topbilledet forestiller Udesundby Kirke).
Min “rejse” gennem oprydningen i de gamle data har ført mig til farmors fars side i Frederiksborg Amt, hvor jeg har meget slægt/familie.
Jeg har bestilt bogen “Slangerup Landsogn”, som jeg glæder mig til at modtage. Jeg køber glad og gerne bøger og oversigter på de lokalhistoriske arkiver om “mine sogne”, fordi der er så meget viden gemt i dem, som utrolig dygtige mennesker har samlet, og fordi det ville være dumt at lade være. Ind til videre har jeg litteratur om Brede, Brande, Firmaet Licht, (H)Jørlunde, Søllerød og Thyregod.
Ude Sundby/Frederikssund/Oppe Sundbys kirkebøger er blandet sammen, så når jeg vil finde kilden, kontrollere transskriptionen og evt. konvertere til henvisningen, som den ser ud på ao.salldata nu til dags, så roder jeg rundt. Jeg synes slet ikke, jeg kan genkende nogle af mine gamle transskriptioner. Jamen jeg har jo ikke hevet mine resultater ned fra himlen. Jeg har da ikke digtet dem.
Heldigvis kender jeg et menneske med uhyre stor viden om Frederiksborg Amt, der guidede mig i den rigtige retning. så nu går det lidt bedre, men det er en noget langsommelig proces, når det, der skulle have været et opslag, bliver til tre. Henad vejen bliver det måske også nemmere.
Mine gamle kildehenvisninger fx “Fr.sund/Ude Sundby, 1-197-3, kort 2 af 6, fol. 32, nr. 4” er ikke meget værd, selvom jeg var omhyggelig, og dog: endelig har jeg fundet ud af, hvordan jeg kommer kommer fra fx “1-197-3” til bare den rigtige bog, som jeg så må bladre i. Det står jo ganske enkelt på den scannede kasse. Det har jeg ikke tidligere tænkt over, og det kan være, jeg burde have indset det noget før. Bedre sent end aldrig.
Præsten i Uggeløse er meget meddelsom. Her kommer et par eksempler:
Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Uggeløse, 1834-1856, KM, Døde mænd – opslag: 9 af 16 opslag
1850 nr. 14. 14 Decembr. D. 22. Decembr. Peder Bentsen. Hmd i Uggeløse. 50. Krampe.
Peder Bentsen er min tiptipoldefars bror, der altså dør af krampe den 14. december 1850 i Uggeløse.
To pladser over ham findes som nr. 12 den 90-årige Peder Jensen fra Vassingerød, der dør den 28. november 1850. Han beskrives som ungkarl og tjenestetyende (og så er vi utilfredse med at pensionsalderen skal stige til 70), der er gået i barndom, går ud midt om natten og senere findes død i en mergelgrav. Måske ville vi i dag mene, at han var dement?
Når jeg tænker over det, synes jeg, utrolig mange mennesker druknede i mergelgrave eller grøfter.
Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Uggeløse, 1834-1856, KM, Døde kvinder – opslag: 9 af 17 opslag:
Et selvmord: 1856 nr. 6. Marie Andersdatter, der vist er Tjenestepige, døde kun 17 år gammel den 16 maj 1856, fordi hun “tog sig af Dage ved Drukning”. Hun begravedes “i Stilhed paa et afsides beliggende Sted paa Kirkegaarden uden Jordpaakastelse eller anden kirkelig eller borgerlig Ceremoni”.
Selvdrab var forbudt helt til straffeloven af 1866 § 308 (og hvad skulle straffen næsten også være, bortset fra det vanærende ved ikke at blive begravet på kirkegården?), men hun kommer jo da i indviet jord bare et lidt afsides sted, selvom hun egl. ikke havde “krav” på det.
August Roesens Dansk Kirkeret
Jeg købte antikvarisk et eksemplar af August Roesens “Dansk kirkeret”, der blev udgivet i 3. udgave af Den Danske Præsteforening i 1976. Roesen var departementschef i Kirkeministeriet, og bogen rummer alt, hvad der er værd at vide, om ministerialbøgernes førelse.
Jeg har stor glæde af bogen, og jeg anbefaler den varmt. Der er simpelthen ikke noget, om kirkebøger, man ikke kan lære her.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Stegemüller 
Nu kan jeg ikke svare mere på “tråden” Men jeg tror slet ikke, H.C. Andersen faldt nogen vegne. Han stod højst sandsynligt nede på bunden af mergelgraven og gravede den kalkholdige jord op i en bærebør eller lignende, og så styrtede siderne på hullet sammen og fangede ham nede i hullet. De andre arbejdere på stedet har helt sikkert forsøgt at grave ham ud, men han var nok klemt ihjel inden de nåede ham. En af vores gamle, nu afdøde, naboer sad i kørestol pga. samme slags ulykke. Han nåede halvt op og var “kun” kvast fra livet og ned.
@ Charlotte
Du ved tydeligvis noget om mergelgrave! Mange tak fordi du deler.
Et 90-årigt tyende, kan det nu passe ?
Jeg har gravet lidt i det. Jeg tror, Peder Jensen er farbror til Lars Mikkelsen og nyder aftægt på Gadeengegård i Vassingerød senest fra 1834.
Hans alder skifter meget i de afskrevne folketællinger
1850: 82 år
1845: 77 år
1840: 84 år
1834: 79 år
En anden på aftægt på gården 1834 er Lars Mikkelsens far Mikkel Jensen.
Mikkel Jensen er født 1760, Vassingerød. Peder er født 1764. Peder Jensen og Mikkel Jensen er brødre. Det kan forklare, hvorfor Peder Jensen har aftægt på gården hos Lars Mikkelsen, hvis Peder har svært ved at klare sig selv.
Lægdsrullerne kan måske give et sikkert svar på om Peder har nogle skavanker. Der har jeg ikke ledt.
Et skifte efter Mikkel og Peders far eller mor har jeg ikke i mit register.
Vedr. bogen Slangerup Landsogn.
Da jeg anbefalede den til dig, havde jeg kun i tankerne, du har slægt i området og vi har fælles aner der.
Her bagefter kom jeg i tanke om, at nogle af bogens billeder kommer fra mig. Materiale jeg lånte til arkivet i Slangerup, så de kunne tage kopier. I bogen er der billeder af min far, farfar, farmor og oldefar samt andre slægtninge.
@ Mike
“Kan det nu passe”-prøven! Det glæder mig (meget), at du har taget ordspillet til dig. Jeg har også tænkt på, at det ikke kan passe, at han er 90 år. Præsten (eller en anden skriverkarl) har nok drysset lidt ekstra år ned, og dine folketællinger bekræfter det. Tak for dem.
Jeg glæder mig til at modtage bogen “Slangerup Landsogn”, men de har ikke svaret på min mail fra den 11. maj om hvorvidt, de vil sende den til mig. Jeg sendte mailen til: info@slangeruphistoriskforening.dk. Nu har jeg i stedet prøvet denne bestillingsformular: https://www.slangeruphistoriskforening.dk/forlaget Jeg må da kunne ramme et levende menneske et sted.
Hører du ikke noget fra arkivet, så tag fat i mig. Jeg har en mail direkte til arkivleder.
Ellers kan jeg cykle forbi arkivet og sende bogen til dig.
@ Mike
Hvor er det sødt af dig. Tusind tak. Jeg vender tilbage.
Om folk der druknede i mergelgrave. Jeg kan huske at min mormor, sekunderet af min mor, advarede mod dem med den begrundelse, at godt nok var vandet varmt på overfladen, men det var stillestående og koldt nedenunder, så man kunne få krampe og drukne. Jeg ved ikke, hvor meget det har på sig. Så tror jeg heller ikke folk i gamle dage havde de store svømmekundskaber.
Næh, dengang gik børnene jo nok ikke til tørsvømning … Jeg husker med gru tørsvømningen på gulvet i Odense svømmehal.
Det lyder da egl. meget plausibelt, at overfladevandet var varmt, men at det derunder var meget koldt. I dag har jeg været sammen med en gl. dame, der mente, at mergelgravene muligvis opstod efter, at man havde gravet tørv i moser og dernæst drænet. Men sikker var hun ikke. Det må undersøges på et tidspunkt.
Mergelgravene opstod, når man gravede mergel – kalk til jordforbedring af de omkringliggende marker inden kunstgødning blev opfundet. I modsætning til tørvegravene, var mergelgrave dybe huller med ret lige sider – de faldt også ofte sammen og ihjelslog arbejderne – deriblandt min tipoldefar Hans Christian Andersen i Fensmark i 1878
@ Charlotte
Aha, det var jeg slet ikke klar over. Mange tak for dit svar! Det må være en frygtelig død at drukne i en mergelgrav.
Undskyld, jeg ikke udtrykte mig klart nok. Der var ikke vand i mergelgravene medens man gravede. Mergel er en jordart (ler med højt kalkindhold). Han blev kvast, da siderne, altså jorden, styrtede sammen og begravede ham.
Vandet kommer først senere sivende ind i de forladte mergelgrave.
Du han læse om ham her: https://krydderuglen.blogspot.com/2023/04/d-dd-death.html
@ Charlotte
Mange tak for linket, som jeg nu har fulgt. Ah ha – nu ved jeg meget mere om mergelgrave, end jeg tidligere har vidst. Har du nogen idé om, hvor dybt ned Hans Christian faldt? Ville der mon have været en mulighed for at redde ham? (jeg ved godt, det sikkert er et tåbeligt spm., for så havde man vel gjort det). Ganske ung mand med seks børn … Til tider er det lige så vanskeligt at forstå fortiden som nutiden.
@ Jørgen
Ja, det er så skønt (eller hvilket ord man kan tillade sig at sætte på her 175 år efter), når de skriver lidt mere end de lige skulle. Det er nemlig et direkte vidneudsagn, som vi sikkert kan stole på, i en primær kilde.
Og hvad fik dog den unge pige til at drukne sig?
Tusind tak for din mail om lægdsrullerne! Og du må virkelig undskylde, at jeg ikke har svaret dig. Der kom bare hel tiden noget i vejen (fx 16.200 skridt), og i dag går turen til Odense. Jeg lover at vende tilbage.
Det har ingen hast. God tur til Odense. Det var da ellers noget af en fodtur i går!
Når præsterne skriver lidt mere end det nødvendige, får man et direkte vidneudsagn om livets barskhed. Det må ikke have været særligt sjovt at være en 90-årig smådement tjenesteydende gammel mand.
Opdagede du min mail til dig om lægdsruller i forgårs?