/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Stavning eller kaos – afsnit 141

Sprogdatabasen ønsker godt nytår

Et nyt år giver anledning til både status og sproglig eftertanke. Sprogdatabasen ser tilbage på et relativt produktivt år, deler nye eksempler på sprogligt sjusk og sjov og minder om, at selv det, der lyder forkert, nogle gange viser sig at være helt korrekt.

Vær velkommen, Herrens år, og velkommen herhid!

Et nyt år er også et kig på det forgangne år, der bød på 302 nye eksempler i Sprogdatabasen. Grafikken herunder viser tilvæksten år for år. 2025 har været stort set som de foregående to år i Sprogdatabasens levetid. Men alligevel også marginalt mindre end både 2024 og 2023.

Af de asociale medier – og databasen – fremgår, at det i hvert fald ikke skyldes, at det er gået fremad med korrekturlæsning, stavekontrol eller bare det at læse, hvad man egentlig har skrevet. Giver det skrevne overhovedet mening? Og giver det den tiltænkte mening? Det er lige som med en vanskelig gotisk tekst, hvor Adam Jon Kronegh og Michael Dupont i “Med Adam i arkivet” på side 51 skriver “Og det er meget vigtigt, at du ikke glemmer, at det, du læser, skal give mening”.

Siger du “signalisere”?

Af en eller anden årsag sad jeg før jul og grinede lidt af min kære gamle mormor, fordi hun ikke sagde “signalere” men “signalisere”. Og så ville jeg derfor have gjort mig morsom på hendes bekostning.

Heldigvis slog jeg op i Den Danske Ordbog (DDO), der heldigvis endnu eksisterer, og stor var min overraskelse, da jeg kunne læse, at ordet “signalisere” faktisk findes. Ordet bruges ganske vist kun sjældent. Det stammer fra det tyske “Signalisieren”.

Vidste du det?

Husk at du kan være med til at støtte DDO’s fortsatte eksistens ved at skrive under på borgerforslaget, hvor man kan undre sig over, at der endnu ikke er opnået 17.000 underskrifter, når der dagligt foretages 130.000 opslag i ordbogen. Det svarer til mere end 47,5 mio. årlige opslag.

Du har som altid den samlede database her

Husk at du selv kan bidrage til Sprogdatabasen.

  • Bidrag med billeddokumentation foretrækkes.
  • En af årsagerne er, at nogle udgivere senere finder og retter fejlen; derfor skal vi fange og dokumentere fejlen, mens den er der.

Pr. 31. december 2025 rummede Sprogdatabasen i alt 1.570 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov. Denne måned får du 23 nye eksempler.

Stavning eller kaos – afsnit 141

Danmarks Radio er rigt repræsenteret i december 2025. De står for 9 ud af de 23 nye eksempler. Det svarer til 39 pct., og det er stadig ikke fordi, jeg er ude efter dem.

1) Set på Facebook meget sent den 30. november 2025, og derfor nåede den ikke med i november måned, hvor den egentlig hører til.

Heraf fremgår det, at det er meget svært at læse korrektur på egne tekster. Hjernen ser det, den tror, der står, fordi den ved, hvad der skal stå:

“Heraf fremgår det, at der ikke er dokumentation påstanden om, at en overfaldsmand sidenhen blev folketingspolitiker.”

2) Facebook den 1/12. ‘Yrsa’ er noget, jeg har fundet på til lejligheden af hensyn til anonymiteten. Det samme gælder ‘Hvidovre Station’. En professionel skrev i virkeligheden om et sted i udlandet: “Mig og så Yrsa er ankommet til Hvidovre Station”.

Pronomenet “jeg” skal altid stå bagest i sætningen, for man nævner ikke sig selv først. Man nævner alle andre før sig selv, f.eks. “Thomas, Dennis, Hans og jeg” i stedet for “mig, Tom, Dick og Harry”.

Der burde derfor have stået “Yrsa og jeg er ankommet til Hvidovre Station”.

3) Tilsendt af Charlotte den 1/12. Kilden er TV2. Tak for bidraget. “Kvinden dyppede sig flere gange med papir”. Det ville jeg gerne have set, og det er da selvfølgelig også mere spændende end “Kvinden duppede sig flere gange med papir”, som der nok skulle have stået.

4) Facebook den 6/12. Denne meget kristne og troende kvinde fra langt ovre i det vestligste Jylland har tidligere været medlem af Folketinget.

Tænk jeg har altid troet, at der kun var en Herre: “Og så må Vor Herrer passe godt på sine hjemkaldte!”.

5) Danmarks Radio, TV Avisen den 8/12 kl. 18:33. Ak ja Danmarks Radio: “Revuderet af miljøstyrelsen”.

Det burde have været “Revurderet af Miljøstyrelsen”, eftersom det hedder revurdere og eftersom styrelser, departementer og den slags skal med stort forbogstav.

6) Danmarks Radio, TV Avisen den 9/12 kl. 7:00. Tjah han er da sikkert en god pædagogmedhjælper: “Pædagodmedhjælper, Viborg”.

Suk Danmarks Radio – lærer I det aldrig? Skal jeg hjælpe? Det er lige før, jeg vil gøre det uden beregning.

7) Danmarks Radio, TV Avisen kl. 7:00 den 10/12. Hvad skal jeg næsten sige: “Lektor i sunhedsjura, Aalborg Universitet”.

8) Facebook den 9/12. Jeg har aldrig vidst, at juletræer indgik ægteskab:

“Så sådan ser mit juletræ ud i år. 40 kr billigere end et gift træ og meget billigere end et øko”.

Det, hun mente, var, at hendes juletræ var billigere end et konventionelt dyrket juletræ (“gifttræ”).

9) Facebook den 10/12. Et herligt problem med præsens participium/lang tillægsform der stammer fra en gruppe ved navn: “Folket for Nul Moms på Økologi”:

“Her er vi uenige. V I S M Æ N D E N D E fokuserer ikke på …”.

10) Facebook den 10/12. I nummer 9 herover var der en præsens participium/lang tillægsform for meget. Her er der en for lidt: “Spændene, måske skulle man tage til dette?”.

11) Facebook den 12/12. Kilden er en gruppe om WordPress, der hedder “WordPress DK (Officiel) – hjælp til selvhjælp”. Jeg tænker på at melde mig, for jeg synes, jeg er ret velbevaret:

“Du behøver ikke at være professionel, måske er du under uddannelse, eller måske er det din passion, blot du er velbevaret i brugen af wordpress”.

12) Facebook den 13/12. Gad vide om det er med vilje? Den kunne jeg godt selv finde på at bruge en anden dag. Det handlede om at komme til et foredrag om forfatteren Jane Austen på hendes 250 års fødselsdag og giver god mening:

“Så kom ned og få alle dine fordomme afbekræftet”.

13 og 14) Danmarks Radio (dr.dk) den 13/12 kl. 18:00 af Frederik Hagemann-Nielsen.

  • Man skjuler sig for nogen – ikke fra nogen. “Manden har skjult sig fra politiet …”
  • “Ører” er dem, man har på siderne af hovedet, og så mangler der i øvrigt også et “i”:
  • “Man skal altid være lidt varsom med at anslå, hvad den slags samlet kan løbe op i kroner og ører.”

15) dr.dk den 16/12 kl. 00:12. De må have sat yngste lærling til at passe hjemmesiden, mens de gik til julefrokost. Det er pinligt:

“Leverendør melder ud om nedbrud …”. Nede i brødteksten kan de godt stave til leverandør …

16) Forlaget “Gladiator” havde en annonce på Facebook den 20/12. Jeg tænkte over, om det var med vilje, ind til jeg så selve teksten på deres opslag. Der stod: “Rabatten er tiltænkt dem som er på overførselsindkomst eller af andre grunde ikke kan betale den fulde pris for bøgerne.”

Når de giver så store rabatter, er der selvfølgelig ikke råd til stavekontroller, men et forlag må da have korrekturlæsere ansat ?

På billedet står: “Rabatten er tiltænkt dem som er på øverførselsindkomst …”

17) Danmarks Radio, TV Avisen den 17/12 kl. 7:04. Jeg tror mere og mere på det med yngste lærling, der skulle passe hjemmesiden, mens de gik til julefrokost.

Eller måske forholder det sig i virkeligheden sådan: Lærlingen passede faktisk hjemmesiden til UG, men da de andre kom tilbage efter at have fået for meget øl og snaps til julefrokosten, gik det galt for dem.

Indslaget i TV Avisen drejede sig om drabene på Bondi Beach nær Sydney: “24-årig sigtet for for terror”.

18) Danmarks Radio, TV Avisen den 18/12 kl. 18:30. Mere post julefrokost: “Hackere har forbindelse til den russisk stat” (som rimer på russisk salat).

19) Af uransagelige årsager dukkede en gruppe ved navn “Dating Gruppe” op i mit feed på Facebook den 20/12. Algoritmerne må have taget fuldkommen fejl, for det har slet ikke min interesse.

Damn … så skulle jeg alligevel ikke være holdt op med at ryge. Resten klarer jeg nemt: “Hvorfor skal det være så svært at finde en dejlig sød kvidelig kæreste og hun gerne ryge og være smuk”.

20) Facebook den 22/12. Det gik ikke upåagtet henover det danske folk, at den orange mand vestpå stadig vil have fingre i Grønland. Han havde ikke glemt det, så han udpegede en særlig udsending, der ikke bare skal sidde og være udsendt. Udsendingen sagde, han var stolt over at tjene den store herre og mester i denne vigtige perifere (sic!) rolle:

“Han har nul komma nul erfaring med det arktiske eller oprindelige folks rettigheder, kun perifær erfaring med udenrigs- og sikkerhedspolitik”.

21) Facebook den 22/12. Mere udenrigspolitik som jeg placerede i kategorien Lydskrift: “Danmark vil ikke hjælpe Grøndland med dets posentiale”.

22) Dagbladet Politiken den 25/12. Jo, men den orange mand langt mod vest vil jo gerne udvide sit territorium. Er der en sammenhæng? I det mindste er der kun et d i “Grønland”: “Det mest rystende er, at han virker håbløst udvidende om grønlandske forhold”.

23) dr.dk den 22/12 kl. 18:26. Herudover hedder det Europarlamentet i et ord. Det kan man nemt slå op i DDO: “I 1989 blev han valgt til Europa-Parlamenet”.

Og sådan sluttede 2025. Du får lige en Snoopy med i købet.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Stavning eller kaos – afsnit 140

Ordkløveri eller Aspergers syndrom?

Jeg er ikke klar over, om det er min Asperger-diagnose, der er skyld i det, men jeg tænker over betydningen af alle de ord, der bruges, hvilket af andre kan opleves som ordkløveri. Herunder får du nogle eksempler på det, jeg tænker over, hvilket man kan få meget sjov ud af:

Ofte ser man skilte med fx “Parkering (eller noget andet) forbudt uden særlig tilladelse”. Jeg kan ikke lade være at overveje, hvorfor man skal have en særlig tilladelse. Kan man ikke bare bruge en almindelig?

Aarstiderne skriver tit i deres opskrifter, at en vare skal skæres i mindre stykker. Jeg opfatter “mindre” som en komparativ (sammenligning), der forudsætter, at fx min squash allerede på forhånd var i stykker, og nu skal de altså være endnu mindre.

Jeg bruger aldrig “Hav en fortsat god dag”, da jeg jo ikke ved, hvordan den begyndte.

Ofte siger folk “Mine gamle kolleger”. Tit er de jo ikke ret gamle, og “gamle” henviser til en given alder, de er ofte bare “tidligere”.

“Nybegynder”. Da man ikke kan være en “gammelbegynder”, er det tilstrækkeligt at sige “begynder”, for det ligger implicit i det, at man er ny. Det svarer lidt til, at man ikke har “direkte aner”, da der ikke findes indirekte aner. Enten er det “aner” eller også er det “familiemedlemmer”. Tak igen Anton B.

“I sidste uge/år”, “vores sidste samtale”, “Vores sidste møde” eller lignende. Det håber jeg da ikke, for så kommer der ikke flere. Sidste bør ofte udskiftes med seneste: “Vores seneste samtale”, “Vores seneste møde” osv.

Kun maskiner, som fx fly, biler, computere m.v., starter. Resten begynder typisk. “I starten af året” bør i stedet være “I begyndelsen af året” osv.

“Fremover” er retningen, man falder. Typisk bør ordet udskiftes med “I fremtiden” eller “For fremtiden”.

Og så er der idiomerne, som jeg elsker. Den Danske Ordbog (DDO) skiver “fast udtryk med en samlet betydning der ikke kan udledes af de enkelte ords betydning fx træde i spinaten, der betyder ‘dumme sig'” Man kan også bare kalde det for billedsprog. Jeg kan tilføje et af mine favoritudtryk som er: “Der er ingen ko på isen”. Jeg ser for mit indre blik, at det er helt korrekt, at der ikke er nogen ko på isen, og i øvrigt er det ikke en gang frostvejr.

Om fyldord

Der bruges utrolig mange fyldord i skriftsproget, og når jeg selv skriver, bruger jeg bestemt også mange fyldord. Jeg prøver at rydde dem ud som en del af korrekturen. Det interessante er, at de typisk kan fjernes, uden at det overhovedet ændrer budskabet. Se fx her:

“Der bruges utrolig mange fyldord i skriftsproget, og når jeg selv skriver, bruger jeg bestemt også mange fyldord. Jeg prøver at rydde dem ud som en del af korrekturen. Det interessante er, at de typisk kan fjernes uden at det overhovedet ændrer budskabet. Se fx her:”

Du har som altid den samlede database her

Husk at du selv kan bidrage til Sprogdatabasen.

  • Bidrag med billeddokumentation foretrækkes.
  • En af årsagerne er, at nogle udgivere senere finder og retter fejlen; derfor skal vi fange og dokumentere fejlen, mens den er der.

Pr. 30. november 2025 rummer Sprogdatabasen i alt 1.547 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov. Denne måned får du 17 nye eksempler.

Stavning eller kaos – afsnit 140

Det begynder godt … Måske ender månedens sprogpost så allerede halvt fuldendt?

1) Facebook den 2/11. Man kan ikke “gro ‘noget'”, for verbet er intransitivt. Men noget gror. Se hvad Lex.dk skriver om ordet “intransitivt”.

“… en konference om at gro identitet …”

2) Facebook den 2/11. Kommunikation indebærer også korrekturlæsning, som selvfølgelig kan være svært, men når der er tale om professionelle, bør de kunne finde en kollega til opgaven.

Det er svært at læse korrektur på egne tekster, for man ser det, hjernen tror, der står, fordi den ved, hvad der burde stå, og derfor overser man utrolig nemt egne fejl. Mine tekster på hjemmesiden – især sprogposterne – læser jeg altid korrektur på mindst to gange. Når man revser andre, bør man selvfølgelig selv prøve at foregå med et godt eksempel. Alligevel finder jeg altid fejl ved tredje gennemlæsning efter udgivelsen. Jeg skynder mig at rette og håber, ingen har lagt mærke til det.

“Som medlem af DM fagforening kan du få et gratis pressekort, hvis du arbejder du med kommunikation, journalistik eller lignende”.

3) Facebook den 2/11. Journalisten på Ekstra Bladet kunne have gjort dette bedre. Vedkommende kunne fx have fundet en kollega til at læse korrektur: “Mette F. varsler tiltag mod hjemløshed efter kontanthjælpsrefom”.

4 og 5) Facebook den 3/11. Endnu en politiker.

Jeg er klar over, at mange udelader ordet “hvad” i skriftsproget, muligvis fordi det ser smart ud: “alt du skal vide”. Ville de også udelade det i talesproget? Det tror jeg ikke, for det ville lyde mærkeligt.

Jeg bryder mig heller ikke om “blive skarp på”, men i følge Den Danske Ordbog (DDO) er det kendt og accepteret siden 1991. De skriver: “1.a Overført ‘rette særlig opmærksomhed eller interesse mod en person, et bestemt emne el.lign.'”

6) Facebook den 4/11. Måske skulle man tage en Pepsi Vanilla Coke? Det er utroligt, at en producent ikke gør sig den umage at læse korrektur og kaste et blik på stavekontrollen, inden han sender et par millioner flasker med dette ud i handlen:

  • Kuldsyreholdigt
  • Surehedsregulerende

7) Facebook den 7/11: En boganmelder burde vide, at “gift” er fælleskøn. Det er dem med “en”. Derfor burde her have stået: “… hvor al giften er sluppet ud …” og ikke “… hvor alt giftet er sluppet ud …”

8) Indsendt af Charlotte den 13/11. Kilden er Facebook. Charlotte skriver: “Jeg er ikke helt sikker på, at jeg vil frekventere min lokale slagter igen – og hvis jeg gør, er det uden børn”. Det kan jeg kun give hende ret i.

9) Facebook den 12/11. “Jeg samler penge ind til de freelancere, som bliver hårdest ramt af strejken på MobilePay”. Tænk jeg var ikke klar over, at de strejkede på MobilePay. Jeg troede, der var tale om en arbejdsnedlæggelse på Jyllands-Posten, som har fyret tre fotografer og fire journalister.

10) “Det (at stjæle et batteri til en el-cykel) er ikke lykkedes, i stedet hsr de smadret og vandaleret cyklen”. Jeg var heller ikke klar over, at vandaler gik rundt og vandalerede, men hvorfor ikke?

11) Jeg bor i Hvid ovre, der ligger ca. otte km. fra Køben havns centrum. Jeg er født på Usse rød sygehus. Jeg var på børnehjem i Helle rup. Så kom jeg til i Bran de, hvorefter vi flyttede til Oden se blandt andet en periode i Volls mose. Senere havnede jeg på Born holm.

Står det klart, at dette er helt galt? Face book den 19/11: “Ingen kender Guldbog sund som ham”.

12) Kristeligt Dagblad den 24. november 2025 hvor en journalist ikke kendte forskel på ligger og lægger: “Hvor ligger man trykket i “revolutionær spøgelsesby?”. Det er trist, at vedkommende ikke selv kan, og det er også utroligt, at der ikke er nogen, der har læst korrektur på dagbladets forside.

Herudover skal spørgsmålstegnet selvfølgelig flyttes til efter det afsluttende citationstegn, eftersom bogen ikke hedder “Revolutionær spøgelsesby?”

13) Facebook den 19. november. Også en forfatter har glemt at bruge stavekontrollen: “Giften i naturen, giften i kroppen og giften mellem generatjonerne”.

14) TV Avisen den 23. november. Jeg er klar over, at Danmarks Radio selvfølgelig har haft travlt med at dække farcerne efter kommunal- og regionsrådsvalget den 18. november, men den 23. burde travlheden have lagt sig så meget, at de havde fanget den “kommende borgmeser” i Aalborg.

15) Facebook den 26/11. Det er bare sjusk: “Landbrug og Fødevarer har dekretet at vi ikke skal tale om dyremishandling”.

16) Facebook den 27/11. Her er en pleonasme, der vil noget: “Jeg er imponeret over at nogen kan lave sådan et stykke håndlavet håndværk”. Det er helt rart, at der endelig kommer et nyt bidrag til kategorien, der inkl. denne kun rummer 29 poster.

17) Danmarks Radio den 27/11. Det skal sikkert gå stærkt hos statsradiofonien men alligevel …”45-årig normand med voldsomt høj redningsprocent”.

Til slut:

Afslutningsvis og uden en masse ord:

Lad os få vinterdage som denne i H. C. Ørstedsparken med den særlige “snestilhed”, som jeg holder så meget af.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/7 Kommentarer/i /af

Om læsbarhed herunder om værdien af afsnit

Om at forstå en tekst

Om læsbarhed herunder om værdien af afsnit

Fortæl mig, hvilken af de to tekster herunder, du har nemmest ved at læse og forstå.

(De to billeder har allerede været vist i en anden artikel. Hvis du allerede har svaret og/eller bare tænkt, behøver du selvfølgelig ikke gøre det igen!)

Rædslen i tekst nummer 1 kan også kaldes “Wall of text”. Det var jeg ikke klar over.

Tekst nummer 1:

Tekst nummer 2:

Indledning

Når man læser en tekst, mærker man hurtigt, om den glider let eller føles tung og besværlig. Men hvad er det egentlig, der gør en tekst let at læse? Og hvorfor er det, at nogle tekster nærmest frastøder øjet allerede ved første blik? Svaret handler om læsbarhed – et gammelt, men stadig aktuelt begreb i dansk sprogforskning.

Første gang jeg stødte på begrebet læsbarhed var i Jørgen Farum Jensens bog “Skriv til nettet”, der var min bibel, da jeg for 15 – 20 år siden begyndte at lave min første hjemmeside. Det var dengang, det tog en ½ dag at lave en knap …

Læsbarhed handler om at “hjælpe hjernen”. Jørgen Farum Jensen skrev dengang i urtiden, at et afsnit ikke burde være mere end 3 – 4 linjer “højt”, men meget kan have ændret sig siden. Og en teksts “højde” afhænger af, om jeg ser den på min telefon eller på min 43″ skærm. Men dengang tænkte man ikke på, at der ville komme en dag, hvor de fleste mennesker læser internetsider med deres smartphone.

Herunder har jeg dyrket forskellige dele af begrebet læsbarhed. Jeg har simpelthen bare prøvet at forstå, hvad det er, der får os/mig til at synes, at en tekst er til at læse. Eller hvorfor jeg på forhånd giver op og hopper videre.

Hvad er læsbarhed?

Ordet læsbarhed bruges i mindst to beslægtede betydninger.

  • Den ene handler om selve sproget – hvor vanskelige ordene og sætningerne er.
  • Den anden handler om den visuelle udformning – hvordan teksten ser ud på siden.

Den danske sprogforsker Ole Togeby introducerede allerede i 1970’erne læsbarhedsformlen LIX (LæseIndeX), der beregner, hvor let eller svær en tekst er. Det afgørende er sætningernes længde og andelen af lange ord. En tekst med et lavt lixtal (under 34) er let, mens en tekst over 54 er meget svær. Man kan beregne lixtallet for en tekst hos Niels Gamborg. Denne tekst har fx et lixtal på 37, så den burde være lige til at gå til.

Togeby skrev selv, at formlen ikke måler alt: den siger intet om struktur, afsnit eller typografi. Det er netop her, nyere danske undersøgelser og praktisk erfaring supplerer med vigtige pointer.

Afsnit er pauser for hjernen

Et velkendt råd blandt formidlere er, at man bør holde sine afsnit korte. Mange skriver spontant afsnit på tre-fire linjer – og det er et godt instinkt.

Jeg har ikke kunnet finde danske undersøgelser, der præcist måler det ideelle antal linjer pr. afsnit, men der er enighed om, at afsnit fungerer som pauser. Selv har jeg hæget mig fast i en “højde” på 3 – 4 linjer. Men det tilhører fortiden.

Når øjet møder en tom linje, får hjernen en lille pause, og det letter forståelsen. Ergo er vi tilbage ved Jørgen Farum Jensens “afsnit hjælper hjernen”.

Henrik Birkvig, der har forsket i typografisk læselighed, skriver, at “hvidt mellemrum” – altså luft omkring teksten – er en central forudsætning for læselighed. I rapporten “Typografisk læselighed: råd, regler og anbefalinger” skriver han, at linjelængde, linjeafstand og opdeling i afsnit er lige så vigtige som selve skrifttypen. Tekster uden afsnit opleves som tætte og kræver mere koncentration, uanset hvor let sproget er, og uanset hvor lavt lixtallet er.

Man går aldrig galt i byen med Times som font/skrifttype. (Kilde: “At skrive slægtshistorie” side 82).

Det visuelle overblik betyder alt

En rapport fra Videncenter for Læsning viste, at unge læsere har lettere ved at fastholde opmærksomheden, når tekster er opdelt i korte bidder med tydelige overskrifter, afsnit og punktopstillinger. Centeret kalder det “tekstlig navigationsstøtte”. Det er et genialt udtryk, for det rammer præcist ned i det, det drejer sig om: at få støtte til at navigere i teksten.

Det samme gælder selvfølgelig for voksne læsere. En tæt, ubrudt tekstvæg (“Wall of text”) er fuldkommen uoverskuelig. Øjet leder forgæves efter holdepunkter, og når de mangler, mister vi lysten til at læse videre. Det er ikke dovenskab; det er simpel kognitiv økonomi. Hjernen vælger den letteste vej.

Typografiens betydning

Birkvig og flere andre danske designforskere har vist, at antallet af tegn pr. linje påvirker læsehastighed og forståelse. Linjer på 50 – 70 tegn er optimale. Er linjerne længere, mister øjet orienteringen, og læseren skal bruge energi på at finde næste linje.

Sammen med en passende linjeafstand (ca. 120 – 140 pct. af skriftstørrelsen) og tydelige markeringer af afsnittene skabes et harmonisk og læsbart udtryk.

Med andre ord: selv en kort tekst med et lavt lixtal kan være tung, hvis den er “sat” for tæt.

Derfor springer jeg over tekster uden afsnit

Mange læsere beskriver den samme oplevelse: Tekster uden afsnit får dem til at springe videre. Det er ikke et spørgsmål om dovenskab, det er et spørgsmål om sansning. Øjet aflæser siden som et mønster, før hjernen når at læse ordene. En tekst uden pauser signalerer “arbejde”, mens en tekst med afsnit omvendt signalerer “flow”.

Henrik Birkvig sammenfatter det sådan: “Læsbarhed handler ikke kun om bogstaver men om rytme og luft.”

Når jeg selv synes, min tekst ser tung ud, vil mine læsere med stor sandsynlighed være enige (hvis jeg har nogle til den tunge tekst).

Ny anvendelse af den gamle viden

Selvom de fleste danske studier om læsbarhed stammer fra skole- og uddannelsesområdet, kan principperne bruges på formidling for voksne.

I “Forskningskortlægning: Læseforståelse og faglig læsning” (Undervisningsministeriet, 2014) konkluderes det, at struktur og forforståelse har større betydning for forståelsen end bare det at kende ordene. Det betyder, at man kan hjælpe sine læsere langt bedre ved at strukturere sin tekst klogt end bare ved at bruge nemme, korte ord.

Praktiske råd til bedre læsbarhed

På baggrund af den danske forskning og internationale erfaring kan følgende anbefalinger bruges som tommelfingerregler:

  1. Kun et hovedbudskab pr. afsnit. Når man skifter emne, skal man også skifte afsnit.

  2. Hold afsnittene korte. 2 – 4 sætninger eller ca. 30 – 80 ord er et godt pejlemærke.

  3. Lad teksten ånde. Brug luft mellem afsnit og undgå tætpakkede tekstblokke.

  4. Brug overskrifter og underoverskrifter. De fungerer som “vejskilte” for hjernen.

  5. Hold linjerne “moderate”. 50–70 tegn pr. linje er en god guide og herudover skal der være en passende linjeafstand.

  6. Vælg en neutral, læsbar skrifttype. Sans-serif (altså en skrifttype uden “fødder”) på skærmen, Times i tryk fungerer typisk bedst, selvom det er temmelig “konservativt”.

  7. Læs teksten højt. Hvis du mister pusten, er sætningen for lang.

Disse råd er ikke mekaniske regler, men afprøvede erfaringer, der får selv komplekse emner til at virke mere tilgængelige.

Afsluttende tanker

Læsbarhed handler ikke om at forfladige sproget. Det handler om respekt for læserens opmærksomhed.

Som slægtsforsker elsker jeg detaljer og præcision – men jeg vil også gerne have, at mine historier bliver læst. Derfor tænker jeg meget over afsnit, luft og struktur.

En tekst, der ser let ud, er også lettere at læse. Og jo lettere den er at læse, jo flere gider læse mine små og store slægtshistorier og andre artikler på hjemmesiden. Og selvom jeg elsker at skrive, vil jeg jo også gerne have nogle læsere.

Kilder:

Ole Togeby: Sprog og Læseprocess. En introduktion til læsbarhed og LIX (Aarhus Universitet, 1971).
Henrik Birkvig: Typografisk læselighed – råd, regler og anbefalinger (Viden om Læsning 19, 2016).
Karen Kabel m.fl.: Læsbare læremidler – EUD (2018, Læremiddel.dk).
Undervisningsministeriet: Forskningskortlægning: Læseforståelse og faglig læsning (2014).

/6 Kommentarer/i , , /af , ,

Stavning eller kaos – afsnit 139

Sproglige irritationsmomenter

I månedens løb har jeg samlet (på) irritationsmomenter, og der var så mange, at jeg ikke har orket at give dem en ledsagende tekst. Jeg har bare placeret dem i kategorien “Irriterende” pr. 31. oktober.

Noget af det, jeg har lagt mærke til, er den overdrevne brug af ordet “på”, der sniger sig ind alle vegne, hvor det ikke hører til. Det samme gælder ordet “lige”:

  1. Kan du gøre os klogere på
  2. Kommentere på
  3. Nysgerrig på
  4. Lytte på
  5. Hvad er det lige, der sker?
  6. Så ringede X lige i dag
  7. Spørge ind til
  8. Handle ind
  9. Gøre en forskel
  10. Fremadrettet
  11. Psykiske diagnoser
  12. Når det så er sagt
  13. Skriver i et skriftligt svar
  14. På Mette Frederiksens [eller en andens] vagt
  15. Yngstebarnet/ældstebarnet
  16. Manden/konen min
  17. Søge på Google
  18. Det ligner at
  19. Assistents Kirkegård
  20. Direkte ane (det sagde jeg også selv i 20 år! Heldigvis gjorde Anton mig klogere på, at det er noget sludder, eftersom der ikke eksisterer in-direkte aner. Enten er det aner, eller også er det familiemedlemmer).

Du har som altid den samlede database her

Husk at du selv kan bidrage til Sprogdatabasen.

  • Bidrag med billeddokumentation foretrækkes.
  • En af årsagerne er, at nogle udgivere senere finder og retter fejlen; derfor skal vi fange og dokumentere fejlen, mens den er der.

Pr. 31. oktober 2025 rummer Sprogdatabasen i alt 1.530 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer, almindeligt sjusk og sjov. Denne måned får du 43 nye eksempler plus de 20 irritationsmomenter.

Danskerne

Hvad med de 10,5 pct. af indbyggerne i Danmark, der ikke har dansk statsborgerskab? Skal de ikke forsikres og holdes sikre og trygge?

Prøv (lige) at lægge mærke til, hvor ofte politikere fra alle sider af spektret – og journalister – frasorterer vores udenlandske medborgere.

Her er Pelle Dragsted på Facebook den 20/10 med både “lige” og “danskere”:

“For selvom det er Lene Espersen, der er havnet på forsiden her, så er det jo Mette Frederiksen og regeringen, der holder hånden over sig selv, mens de lige – igen – har stemt for at hæve pensionsalderen for alle andre danskere”.

Jeg er klar over, at Pelle Dragsteds brug af “lige” her er i orden, da han bruger det i betydningen “lige netop”, dvs. for kort tid siden.

Den Danske Ordbog (DDO) er lukningstruet

Hvis du interesserer dig for sprogbrug, og det gør du sikkert, når du læser denne artikel, bør du støtte borgerforslaget “Den Danske Ordbog skal sikres politisk”. Fristen er den 11. marts 2026. I skrivende stund (den 31. oktober) er der kun opnået 15.030 støtter; der er langt til de krævede 50.000. Det undrer mig, når DDO har 130.000 daglige opslag. Hvis du ikke allerede har støttet, er det nu, du skal finde kuglepennen frem.

DDO mangler 8,5 millioner kr. årligt. Vi kan finde flercifrede milliarder til skattelettelser til de rigeste, forsvar m.v., men 18 øre pr. opslag i DDO kan vi åbenbart ikke finde.

Regnestykket er følgende:

  1. 130.000 daglige opslag * 365 dage = 47.450.000 opslag årligt.
  2. 8.500.000 kr./47.450.000 = 0,1791 kr.

Stavning eller kaos – afsnit 139

1) Facebook den 1/10. En medarbejder glæder sig over, at kollegerne fejrer ham på jubilæumsdagen: “Mine kolleger har været tidligt på fære”. Det er umuligt at høre forskel på rigtigt og forkert, så den lander i kategorien “Lydskrift”, men min stavekontrol fanger den nemt.

2) Facebook den 2/10. Den professionelle Facebookside “MigOgKbh” har samlet nogle citater, men man glemte at læse korrektur. Opslaget er fra den 30/9: “Vi har samlet 20 gyldne Jørgen Leth-citater – men hvilket ene synes du, at vi mangler på listen”.

3) dr.dk den 3/10. Indsendt af Charlotte – tak for både bidrag og for test.

Hun skriver: ‘Uforståelig sætning, “Mere end aldrig før” ‘. Det er jeg enig i. Gad vide hvornår det er?

4) Facebook den 4/10. Jeg er klar over, at min egen forståelse og brug af ordet “omkring” som i “rundt omkring” sikkert stammer fra urtiden. Følgende er dog en af de værre og henføres til kategorien “Irriterende”: “Borgermødet om problemerne omkring botilbuddet”.

5) Facebook den 4/10. Lydskrift er en herlig kategori, men noget som følgende gør mig utryg: “Er der ingen journalister hos de trygte medier der tør at lave research på …”

6) TV Avisen den 4/10 kl. 8:10 om stormvejret. Journalist Helle Smidstrup spurgte meteorologen “Hvor er det slemmest lige nu?”. Det er slemt ikke at kunne bøje et så almindeligt ord, når man er ansat på TV Avisen.

7) Facebook den 2/10. Mere lydskrift og jeg medgiver, at det kan være svært at vide, om man skal skrive “fonde” eller “fonte”, og da begge ord findes i ordbogen, reagerer stavekontrollen selvfølgelig ikke. I gruppe om WordPress, der er det program, de fleste bygger hjemmeside med: “hvilken Plugin til at skrive forskelige fonde og vælge farver på en side?”.

Jeg ser bort fra “forskelige”, der kan være en tastefejl. Her reagerer min stavekontrol dog.

8) Facebook den 5/10. Når man er professionel, som et politisk parti må anses for at være, burde nogen læse korrektur: “Vi vil fjerne momsen frugt og grønt”.

9) Facebook den 5/10. Hvad skal de mange “lige” lige, der proppes ind overalt?: “Så blev min bil lige proppet i en sandwich”.

10) Facebook den 5/10. “Så er dettte års løb vel overstået …”. Det må vedkommende da vide, når han lader sig fotografere ved målstregen. Humlen er, der skulle have stået “veloverstået”, så der er et mellem rum i overskud.

10) Facebook den 3/10-2022 (men gentaget den 3/10-2025). Ingen kommentarer: “Min gamle saglige fru moder”.

11) Facebook den 5/10. Selv svære ord kan blive endnu sværere: “Biuakratiet og levebrødspolitiker der undergraver den værdi, som var tænkt før i tiden”.

12) Facebook den 5/10. I forbindelse med at det blæste lidt den første weekend i oktober: “Der er virkelig gang i vejr systemerne i Kattengat”.

13) Danmarks Radio den 5/10. Indsendt af Charlotte, der skriver, at ordet kun findes i formen “Palet”. Der er således ikke noget, der hedder “Palette”: “… den mangfoldige palette af smags- og duftstoffer”.

14) Facebook den 5/10. Det er direkte pinligt, at en journalist på Berlingske overser denne fejl: “Hvordan landets vigtigste samfundsbærende institutioner indirekte sponsorer en erklæret trussel mod Europas stabilitet …”.

15) Facebook den 7/10. Åh, havde den dog bare varet lidt længere, men måske er kortfilm ikke ret lange?: “Fantastisk kort film fra min barndoms København N”.

16) Facebook den 8/10. Denne, der drejede sig om det israelske militærs tilbageholdelse af flere danske statsborgere, placeres vist bedst i kategorien “Lydskrift”: “… er Løkke defakto med til at blåstemple selve kidnapningen”.

17) Jeg fik acontoregning fra Hovedstadens Forsyningsselskab (Hofor). Jeg bruger altså lidt bygas, selvom de skrev: “Dine acontorater er beregnet ud fra følgende forbrug: 0”. Det skyldes, at jeg har en fastprisaftale.

Jeg lagde – inde i hovedet – trykket forkert på “ra” i ordet “acontorater”, da jeg første gang læste sætningen: acontorater. Det, jeg gjorde, var vel ikke helt skævt, når man fx sammenligner med ordene “professorater”, “defensorater”. “pastorater” og “rektorater”?

Hvis jeg selv skulle have forfattet Hofors skrivelse, ville jeg have fundet (på) en opdeling af sætningen og også inkluderet det med fastprisaftalen. Det kunne fx have været: “Du betaler aconto for din fastprisaftale, og dine rater udgør 475 kr.” Så ville sætningen have været umiddelbart tilgængelig og meningsfyldt.

18) Wikipedia den 9/10. Opslag Græse sogn. “I Græse Sogn ligger Græse Kirke med omkringliggende kirkegård, samt sognegården “kirkeladen” og præsegården, hvor man finder præstens kontor.”.

Hvis man er stringent og fjerner “t” fra “præstens”, får man “præsens”, og så bliver det til “nutids kontor”.

19) Facebook den 9/10 fra en professionel. Man kan ikke tjene profit; man kan tjene penge, eller man kan profitere:

“Kan diktaturstater tjene profit på sårbare børn og unge i København?”.

20) dr.dk den 10/10 kl. 20:01. Det er af flere årsager noget rod: “Man roder bod på fortidens sparesynder blandt andet i og omkring Grønland …”.

21) Facebook den 11/10. Når svære ord bliver endnu sværere: “X er uddannet i Y og er er en fantastisk Kiropraktiker, hvor kinosologi er en stor del”.

22) TV2 Nyheder den 12/10. Tilsendt af K.S. Det minder mig om filmen “Dead Man Walking” fra 1995. Susan Sarandon havde hovedrollen. “Død man stadig ikke identificeret”.

23) Facebook den 12/10 fra en professionel. Når man kan skrive det korrekt det ene sted hvorfor så ikke det andet sted? “Det store valgmøder – mød spidskandidaterne”.

24) Facebook den 12/10. Kirken må betragtes som en professionel bidragyder.

  • Når man kan skrive “Hellebæk” korrekt det ene sted hvorfor så ikke det andet sted?
  • “Tilmeldning” er nok nærmest lydskrift, men den fanges af min stavekontrol:

“Der er gratis adgang – tilmeldning via Hellbæk Kirkes hjemmeside”.

25 og 26) Facebook den 12/10. Også her er der tale om en professionel bidragyder i form af et firma, der sælger musikinstrumenter og lydudstyr. De har en flot hjemmeside, som der måske står en grafiker bag, og en sådan er ikke billig, men hvorfor har vedkommende ikke fanget disse:

“Hurtig lervering” og “Vil du vide mere om hvem af vores leverendører der komme, scan koden”.

 

27) dr.dk den 17/10. Denne er sjov, da der er flere muligheder:

“Grønlandske kvinder kan nu søge erstatning for spiral uden samtykke”.

  1. Betyder det: at spiralen ikke kræver samtykke? Nej, det er ikke så sandsynligt, men det er faktisk det, der står.
  2. Betyder det: kvinderne behøver ikke samtykke for at søge om erstatning? Ja, det kunne godt være, men hvem skulle i givet fald give samtykke til en sådan ansøgning?
  3. Det, der i virkeligheden menes, er formentlig: “Grønlandske kvinder kan nu søge erstatning, hvis de fik opsat en spiral uden at have givet samtykke til det”. Det kunne man jo så have skrevet.

28) Danmarks Radio den 18/10. Statsradiofonien går til makronerne: “Synes du, at der skal rasp eller markroner i?”.

29) Det er faktisk et problem, at man ikke længere kan finde et toilet, når man færdes i det offentlige rum. Og lykkes det, skal man frem med VISA-kortet for at komme ind. Det er trods alt et pudsigt tema i valgkampen. Hvis de ikke har andre problemer i Thy, går det jo egentlig ganske godt:

“Og åbent de offentlige toiletter”.

Jeg har placeret den i kategorien “Udenfor kategori”.

30) Det er desværre ikke mig selv, der har fundet billedet herunder. En anden bruger lagde det op på Facebook den 18/10, hvorfra jeg stjal det: “Zoo København – Altid et besøg vejr”.

I henhold til “Teorien om den største synder” burde den lande i kategorien med de øvrige professionelle, men jeg har alligevel valgt kategorien “Lydskrift”. Det er simpelthen for fristende for det skønne eksempel.

Har Zoo København ikke markedsføringsansvarlige, såkaldte “SoMe-eksperter” eller lignende, der kan fange noget som dette? Og hvis de har, burde den resterende ansættelsesperiode være kort.

31) Den 18/10. Pinligt Dansk Psykologisk Forlag. Jeg ville gerne læse bogen, men jeg bruger ikke penge hos professionelle, der ikke læser korrektur. Af samme årsag er jeg ikke med lem af “Ældre Sagen”.

“Kvinder & piger på autismespekret”.

Udover vrøvlet om autismespektret bruger man ikke ampersand (&-tegn) i sætninger, selvom det ser smart ud. Wikipedia skriver: “Tegnet kan ikke direkte erstatte en hvilken som helst brug af ordet ‘og’; tegnet indikerer et tættere bånd end et almindeligt og, og bør derfor på dansk kun anvendes, når det forener flere dele til et hele. Eksempelvis er “Bang & Olufsen” udtryk for et hele, mens “jeg så en hest og en hund” ikke er det”.

32) Facebook den 18/10. Det er til at blive bitter over. Det er som om, folk ikke læser, hvad de skriver. Hvis man læste dette højt for sig selv, ville man aldrig være i tvivl om, at her var et mellem rum i overskud: “Tid til en morgen bitter”.

33) Facebook den 19/10. Citatet stammer fra en kendt politiker. Man manipulerer med noget eller nogen: “Hvorfor manipulerer Mette Frederiksen om danskernes økonomi”. Det er herudover bemærkelsesværdigt, at en politiker på venstrefløjen også skriver om “danskerne”.

34) Facebook den 15/10. Her er en, der har styr på andelen af udlændinge – endda fordelt på hjemland – der modtager førtidspension. Der mangler derimod styr på stavekontrollen: “For ex jugodlavere er det 25 % og for tyrkere er det 18 %”.

35) Facebook den 20/10. En socialdemokratisk lokalpolitiker vil gerne “Ned vend ventelisterne til udredning”.

På forespørgsel viste det sig, at der skulle have stået “Ned med ventelisterne til udredning”, så kategorien er “Sjusk”.

36) Facebook den 22/10. Er det mon igen telefonen, der har været på spil? “Vi savner den gren over vi sidder på”.

37) Facebook den 23/10. Nej, det gør jeg helt sikkert ikke, selvom man lander fisk: “Spiser du Atlanderhavslaks”. Den bedste kategori er formentlig “Lydskrift”.

38) Find begge forfatterens fejl: “Den berører tusindevis af både københavnere og vestjydere”.

39) Facebook den 25/10. Hvorfor bruger de ikke stavekontrollen? “… den svenske trubadur Simon Ahlström besøger Thy!”.

40) Facebook den 25/10. De kan skrive “battle”, med de ved åbenbart ikke, at en “yngling” er en ung mand:

“Hør de to kandidater fortælle om deres politiske visioner, dele anekdoter og synge for på deres ynglingssange”.

41) dr.dk den 26/10. Indsendt af Charlotte. De sjusker meget hos Danmarks Radio: “Det her kommer til at stjæle folk”. Mener de virkelig, at der er tale om et medie, der stjæler mennesker?

Læser man teksten under hovedoverskriften samt den tilhørende artikel, skal det vist forstås som et medie, der stjæler folks tid.

42) Kendt politiker på Facebook den 29/10. Problemet er, at folk ikke kommer i tvivl om forskellige ord og slår op i en ordbog (så længe den eksisterer) for at finde løsningen: “Morten Messerschmidt siger normalt, at han kærer sig om hjemmehjælpen og de ældres pleje“.

43) Selv en politiker, der stiller op til regionsrådsvalget, må da vide, at vi ikke stemmer om medlemmer af regionen men af regionsrådet, hvorfor det selvfølgelig ikke hedder “regionsvalget” men “regionsrådsvalget”:

“Først som underviser i regionsvalget hos 2.Y på Kalundborg Gymnasium, så til livedebat på DR”.

Og afslutningsvist: Bemærk prisen – men så er det også inkl. fragt. Jeg tror, jeg tager to.

 

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.