Skønne gamle aviser i Mediestream
Da man gik med hat
Skønne gamle aviser i Mediestream
(Jeg har fået tilladelse fra Historisk Arkiv for Rudersdal Kommune til at bruge billedet herover)
Igen i går var jeg på det dejlige hovedbibliotek i Hvidovre, hvor jeg bor. Det er rart med et specielt efternavn, for det gør søgningen i Mediestream nem. Skriver jeg bare “Stegemüller”, får jeg 71 hits. Det må karakteriseres som luksus.
Jeg fandt adskillige relevante klip, som du får i lidt rodet orden herunder.
Udklippene om selve A/S Dansk Hattefabrik fra 1960’erne fortæller om en helt anden tid på arbejdsmarkedet. “Damer” tilbydes arbejde – og de vil få fri om lørdagen.
I 1960 tilbydes også arbejde på fabrikken og ansøgerne (både “damer” og mænd) behøver ikke nødvendigvis at være yngre.
I 1962 går det rigtig godt med produktionen. De yngre mænd, der vil blive ansat, kan endda få anvist enten et værelse eller en lejlighed. Det fortæller om, at alle virkelig gik med hat dengang. Det ser vi ikke i dag.
Aktuelt den 15. november 1963
A/S Dansk Hattefabrik. Da man stadig gik med hat og “damerne” skulle på arbejdsmarkedet:
Aktuelt den 8. maj 1960
A/S Dansk Hattefabrik udvider og søger både damer og mænd (ikke nødvendigvis yngre). Fri hver lørdag.
Ny Tid (Aalborg) den 28. juni 1962
A/S Dansk Hattefabrik står foran en væsentlig udvidelse og søger yngre mænd. Værelse eller lejlighed kan anvises
Kjøbenhavns Amts Avis. Konservativt Organ for Gjentofte- og Lyngbykredsen den 14. oktober 1928
Vielsen mellem farfars søster Kæthe Gertrud Stegemüller og grosserer Ernst Henry Emil Nielsen (det var før, han deltog i det store hattetyveri fra A/S Dansk Hattefabrik).
De må have været ved muffen, når bryllupsrejsen i 1928 går til Schweiz.
Socialdemokraten for Randers og Omegn den 29. september 1952
Farfar Rudolph Reinholdt Felix‘ død i Randers med begravelse på Sorgenfri Kirkegård.
Der står blandt andet “Stegemüller var ansat paa A/S Chr. Junchers klædefabrik og var en dygtig og afholdt mand”. Det kan jeg jo godt lide at se om et menneske, jeg desværre aldrig har kendt.
Socialdemokraten den 19. august 1934
Begyndelsen på tyverisagen fra A/S Skodsborg Hattefabrik: “Ekspedienten stjal Hattene og hans Svoger solgte dem”
Socialdemokraten den 29. august 1934
Mere hattetyveri 🙂
Sagen udvikler sig: “… Overbetjent Rusholt anmodede om at faa Fængslingen forlænget under Hensyn til, at Affæren syntes at udvikle sig. Det viser sig nemlig at Stegemüller ogsaa tidligere har stjaalet Hatte fra Fabriken. Der er ogsaa indløbet andre Anmeldelser paa Fabrikant Nielsen”.
Bornholms Avis og Amtstidende den 3. november 1934
Og endelig dommen over svogeren.
Jeg har mere, men det er jo nok kun mig selv, der synes, det er så spændende.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.