/0 Kommentarer/i , /af ,

Er der en heks tilstede?

Man møder de særeste ting

Er der en heks tilstede?

Kirkebøger er meget mere end navne og datoer. Indimellem gemmer de på små dramatiske, tragiske og ligefrem mystiske fortællinger, som præsterne har skrevet i bogen. Denne gang møder vi en dreng, der bliver knust under et læs hø, et spædbarn med en usædvanlig “dødsbeskrivelse” – og måske begyndelsen på en sag om trolddom og hekseri i Kalundborg i 1718.

På topbilledet er vi i Sorø Amt nærmere bestemt det lille Gyrstinge Sogn, hvor en dreng bliver slået ihjel af et læs hø.

Når jeg gennemgår kirkebøger, samler jeg de mest utrolige små historier, som præsterne har været så venlige at skrive. Det gælder især ved dødsfald, at der er noget sjovt at finde. Dødsårsagerne er mangeartede. Jeg synes efterhånden jeg er stødt på mange børn, der får et læs af et eller andet ned over sig eller drukner i en mergelgrav. Når jeg har historier nok til en post, udgiver jeg dem.

Denne gang er jeg muligvis faldet over en hekserisag fra Kalundborg – Vor Frue fra 1718. Dens begyndelse læser du nederst. Den lille indførsel efterfølges af en 1½ side lang, tætbeskrevet, indførsel, som jeg nu vil begive mig i kast med. Det er ret svært, men som det jo er med gotisk skriftlæsning, må jeg tage et bogstav og et ord ad gangen. Måske ender det med noget forståeligt? Det er lige som at lægge puslespil. Man begynder med 1.000 brikker og finder først alle kantbrikkerne. Så er der alle de blå, der skal danne himmel osv.

Et læs hø væltede ned over ham

Præsten i Gyrstinge var god til lange indskudte sætninger. Til sidst får vi dog at vide, at drengen hed (sådan cirka) Peder Pedersen.

Anno 1663
12 Augusti
Bleff en dreng begrafvet, hvilken
døde under it Læß Hø, som vælted
paa han, der hand det kiørde, som hed Pærr Pærsens

Kilde: Sorø Amt, Alsted, Gyrstinge, 1645-1778, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 180 af 267 opslag

Link til kilden.

Barnet skreg i 48 timer og døde så

En jordemoder skrev til mig om dødsårsagen “Det har helt givet ikke haft noget som helst at gøre med en forskrækkelse tre dage forinden”.

1803.

Den 14 Januarii blev begravet paa
Hospitalets Kirkegaard, uden Ringning
og Sang Wandsteen Vævers Datter
Bodvig Wansteen fødte og døde uægte barn
48 Timer gammelt. Wandsteds Kone
bestilte Begravelsen. Hun angav,
at det var født d. 10 Januarii
og døde d. 12te. at det var hiemme-
døbt af Jordemoderen Madame
Albrecht, og kaldet Peder;
og endelig angav til Barne-
fader en Ungkarl ved Navn
Peder Buck. Moderen havde
efter Madame Albrechts Beretning(?)
en læt og naturlig Fødsel. Men
Barnet kom desuagtet dødfødt
frem. Mad. Albrecht for-
nam et enkelt Pulsslag
ved Navlen, og derpaa anvendt
al mulig Flid, for at faae det
til Live. Men efter 3 Timers
Umager og Forløb, fik det først
Luft til at skrige, og vedblev
uden Ophold at skrige i 48 Timer
i alt, men døde saa her i Sk___
hun formodede, det at være
død af et Slag, hvortil Grun-
den synes at have været den
at Moderen 3 dage før hun fødte
havde faaet en Alteration.

Kilde: Præstø Amt, Tybjerg, Næstved – Sankt Peder, 1680-1803, EM, FVD – opslag: 479 af 494 opslag (ve.)

Link til kilden.

Lidt hjælp i Forum.

Er der en heks tilstede?

Ao. 1718 d 22 April: efter Varsell mødte Christen Dreyer og hs Kone for Med-
hielperne, og bleve vædemodelig formanede Eengang for alle hver i sær at
forkaste deris onde Vane, Manden sin Druchenskab, ladhed, uforsynlighed
hos Hustrue og Børn med meere. Og Konen sin mistanche om Hexerie, sit Kog-
lerie, sin ifver og ubetenchsomme mund mod Mand og sine Stedbørn etc. – da
de bleve bevægede noch Paa begge sider, begrædede sin Ondskab og gave os alle
haand med Løffte om at holde sin plict og forbedre sig – Præsterne og Medhiel-
perne lagde dem nu kun Een Maaned for til prøve, at om de nu effter
saa lang forargelße ville holde sig ustraffelige, og indbyrdes Eenige den-
ne Maaned, saa skulle de til Sacramentet med andre Guds børn vorde an-
tagne, i haab at Guds aand Engang motte vinde Zeier med dem til omven-
delse – Hvilchet da blev samtycht, og Sluttet med Bønnen.

Kilde: Holbæk Amt, Ars, Kalundborg – Vor Frue, 1706-1770, EM, Fødte, Viede og Døde – opslag: 280 af 437 opslag

Link til kilden.

Lidt hjælp i Forum.

Hvis man nu skulle omformulere til moderne dansk, står der formentlig noget a la dette:

“22. april 1718: Efter indkaldelse mødte Christen Dreyer og hans kone for kirkens medhjælpere (kirkeældste).

De blev begge alvorligt og indtrængende formanet – én gang for alle – hver især at lægge deres dårlige vaner fra sig.

Manden blev formanet om at holde op med sin druk, sin dovenskab og sin manglende omsorg for hustru og børn samt andre lignende forhold.

Konen blev formanet om at opgive sin mistanke om trolddom (hekseri), sit klogeri (overtro og brug af magiske midler), sit hidsige temperament og sin tankeløse måde at tale til sin mand og sine stedbørn på.

Begge blev tydeligt berørte. De græd over deres dårlige opførsel og gav os alle hånden som løfte på, at de ville passe deres pligter og forbedre sig.

Præsterne og kirkens medhjælpere besluttede derefter kun at give dem én måneds prøvetid. Hvis de i den måned – efter så lang tids dårligt eksempel – kunne leve uden nye forseelser og i fred med hinanden, skulle de igen få lov til at modtage nadveren sammen med de øvrige kristne.

Man håbede, at Guds Ånd til sidst ville sejre og føre dem til en sand omvendelse.

Dette blev de enige om, og mødet blev afsluttet med en bøn.”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

Hvad har du lavet i din sommerferie? 1

Cirkus BenneweisStegemüller

Erindringsfortælling

Hvad har du lavet i din sommerferie? 1

— I aften skal vi i Cirkus Benneweis, siger tante Kis, da hun står i køkkenet og laver mad til misserne. De skal have noget med laks. Mor siger, at tante Kis bruger lige så mange penge på mad til misserne, som hun bruger på mad til hele vores familie.
— Jeg glæder mig, siger jeg. Hvor vi bor i Brande, kommer der ikke cirkus, det er byen for lille til.
— Du skal tage dit fineste tøj på, siger hun, for vi skal sidde helt forrest på de bedste pladser.
— Er det ligesom, man ser i fjernsynet, spørger jeg. Altså en masse løver og elefanter og klovne?
— Ja, det vil jeg tro, svarer hun. Elefanterne hedder Thai, Siam, India og Ceylon

Jeg kan godt lide at være på ferie hos tante Kis og onkel Sigvard. Egentlig er hun min faster, da hun er min fars søster, men vi kalder hende altså tante. De bor i et meget stort hus på Provstebakken i nummer 17 i Aarhus. Jeg må alting. Det eneste jeg ikke må er at støje, når tante Kis sover til middag og at fjerne de vinklede puder med ternet stof, der ligger og sørger for, at dørene ikke smækker i. Misserne skal kunne gå frit i hele huset.

Fætter Svend har en kæmpe Märklin-bane nede i kælderen. Transformatoren er grøn med en rød regulator. Hvis man drejer den helt til højre, farer toget afsted, så det skal man helst ikke gøre. Han har selv bygget det hele. Der er både bjerge og små stationsbyer. Jeg må kun lege med det, når Svend er med, for der er meget, der kan gå i stykker.

Vi har også været i Salling og Magasin en dag. Der var så mange mennesker i en af forretningerne, at jeg kom til at kaste op.

En aften var vi i Tivoli Friheden. Det var virkelig sjovt. Onkel Sigvard og jeg var ude at sejle på søen. Imens ventede tante Kis inde på breden, mens hun røg en af sine cerutter. Desværre kom jeg til at styre, så onkel kom ind under springvandet og blev våd, fordi han sad til venstre. Selv sad jeg i tørvejr til højre.

Hos dem har jeg også min egen skrivemaskine. De kalder den for en rejseskrivemaskine, fordi den har låg og kan lukkes sammen, når man skal ud at rejse. Jeg sætter papir i og skriver alle de bogstaver, jeg kender, og det er mange, for jeg kan godt læse lidt. Når jeg er kommet helt til højre, og der ikke er mere plads på papiret, er der en lille klokke, der ringer, “Ding” siger den, og så skal man bruge skrivemaskinens arm for at skubbe farvebåndet til venstre og begynde at skrive den næste linje.

Far har lært mig bogstaverne, så jeg selv kan læse Pixibøgerne. Jeg kan bedst lide den om Missemor. Jeg har læst den mange gange, og og når man gør det, bliver det lettere. Det er praktisk at kunne læse, inden man skal i skole. Så bliver det også lettere. Jeg har lige været til modenhedsprøve. Jeg er moden nok, for jeg kunne se, at flaget blæste den ene vej, og at røgen fra skorstenen blæste den anden vej. Derfor skal jeg i skole efter sommerferien. Jeg glæder mig.

Selvom det er dejligt at være på ferie i Aarhus, ville det være godt, hvis der var dage, hvor vi ikke skulle noget, og hvor jeg bare kunne gå rundt og lege med fætter Svend og misserne.

Men tante og onkel synes, jeg skal opleve noget hver dag, når jeg nu endelig er i en stor by.

Har du kommentarer til fortællingen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til fortællingen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og fortællingen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til fortællingen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine fortællinger her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/0 Kommentarer/i /af

Foredrag: “I oldefars tyske fodspor”

Mesterlængen i BredeStegemüller

Slægtsforskning i Tyskland

Foredrag: “I oldefars tyske fodspor”

Et nej blev til et meget bedre ja. Da jeg blev spurgt, om jeg ville holde foredrag om slægtsforskning i Tyskland, takkede jeg nej. I stedet opstod “I oldefars tyske fodspor” – en fortælling om en ung indvandrer, industrihistorien ved Brede Klædefabrik og den slægtsforskning, der begyndte med ét enkelt spørgsmål: Hvor kommer mit efternavn fra?

I september er jeg blevet inviteret til at holde et foredrag i lokalforeningen “Sokkelund Slægtsforskere Hvidovre”.

Deres formand, Arne Jonesen, kontaktede mig i foråret og spurgte, om jeg ville holde et foredrag om “Slægtsforskning i Tyskland”. Det sagde jeg nej til, for det er for vidtrækkende og for svært. Jeg er ganske enkelt ikke kompetent, og man skal kende sine begrænsninger.

Slægtsforskning i Tyskland er sværere end i noget andet land, ref. Birgit Flemming Larsens fremragende artikel i Personalhistorisk Tidsskrift 2004:2, som kan findes på Danskernes Historie Online. Er du interesseret i tyske forhold, og vil du lave slægtsforskning i Tyskland, er denne artikel stedet at begynde.

Jeg sagde i stedet ja til et foredrag kaldet “I oldefars tyske fodspor”. Det vil fokusere på oldefar som menneske og på den industrihistorie, han blev vævet ind i, uden at han kunne vide det på forhånd.

Forestil jer en 27-årig mand, der bliver kaldt til Danmark af direktøren på Brede (underforstået Klædefabrik), som hopper af toget i Kongens Lyngby efter en lang rejse med skib og damptog fra Frankfurt an der Oder, lader sig registrere hos politiet, og to dage efter står med ansvaret for opbygningen af en helt ny produktion af filthatte. Det skal der mod og mandshjerte til.

Jeg har benyttet mit mangeårige netværk i slægtsforskerkredse til feedback, for jeg er ikke vant til at blive inviteret ud at holde foredrag. Og jeg synes, foreningens medlemmer skal have noget godt og korrekt for pengene.

  • En har set på formidlingsdelen
  • En anden har været en stor hjælp mht. tyske forhold. Eksempelvis vidste jeg ikke, at der skete noget positivt under Bismarck. Jeg har altid troet, at det kun var noget med krige og at blive kanonføde i hans hære.

Ingenting kommer af sig selv

Det er kun lommeuld og nullermænd, der kommer af sig selv, resten kræver arbejde.

Når jeg hjælper folk i gang med TNG, og de synes, det er besværligt og tidskrævende, beder jeg dem altid tænke tilbage på, hvor lang tid de brugte på at lære at læse gotisk. Alt andet blegner ved siden af.

Indtil videre har jeg brugt 1½ dag på at bygge “I oldefars tyske fodspor” helt fra bunden, og jeg er ikke færdig endnu. Det er en tidskrævende opgave at skrue et foredrag sammen. Det var jeg ikke klar over.

Et righoldigt materiale

Jeg var heller ikke klar over hvor meget materiale, jeg har samlet om oldefar og industrihistorien om Brede Klædefabrik og A/S Dansk Hattefabrik i løbet af de 22-23 år, der er gået, siden jeg begyndte at slægtsforske. Jeg er kommet til at holde af netop den oldefar, der indvandrede, og jeg har tilstrækkeligt til fem foredrag med hver deres vinkel. Det er et godt udgangspunkt for et foredrag. Det sværeste er at prioritere og sortere fra, for alt kan selvfølgelig ikke komme med.

Det var den oldefar, der satte mig i gang med at slægtsforske. Jeg ville bare vide, hvor mit efternavn kom fra – men så udviklede det sig …

Allerede da jeg var ca. 13 år, besluttede jeg, at jeg aldrig ville giftes, for så skulle jeg skifte efternavn, og det ville jeg ikke. Jeg er klar over, at man ikke længere skifter efternavn, men jeg er langt ovre den giftemodne alder.

Folkets Avis beskriver 26. januar 1910 klædefabrikken ved dens hundredårsdag dagen efter. Det kan man finde på Mediestream, men det er ikke så pænt. Derfor har jeg bestilt Xeroxkopier (må det være?) af de to relevante sider. De skal have 500 kr. pr. side, så jeg forventer mig, at det er virkelig flot. Det kan jo bruges ved mange foredrag, og ellers vil det bare være lidt til min righoldige samling om Brede.

Hvis foredraget bliver taget vel imod i Sokkelund Herred, vil jeg prøve at komme på Danske Slægtsforskeres liste over foredragsholdere. Så kan foredraget jo genbruges evt. med lidt anderledes vinklinger afhængig af bestilleren.

Topbilledet forestiller Mesterlængen i Brede, hvor oldefar flyttede ind i 1890 og blev nabo til den smukke unge kvinde, der endte med at blive min oldemor.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Med far og mor på arbejde

MeccanoStegemüller

Kvinderne fyldte kun lidt

Med far og mor på arbejde

Et enkelt skrivegreb kan åbne en hel verden af minder. En øvelse på højskolen fik mig til at tænke over, hvorfor det altid er min fars arbejdsplads, jeg kan genkalde med alle sanser, mens min mors arbejde næsten er forsvundet ud af hukommelsen. Samtidig blev det tydeligt for mig, hvilken genre jeg har mest lyst til at skrive videre i.

Det kan måske være at svært finde på noget at skrive om.

Og hvordan kommer man i gang? Hvad er en god åbning?

Hvordan laver man “in media res”, der er latin for at være midt i tingene? Hvordan hopper man direkte ind i historien, så man undgår at nøle?

Jeg havde faktisk tænkt på det, allerede inden Marie Østergaard Knudsen viste det på en af sine slides. God inspiration kan være:

Med far og mor på arbejde …

Mange af mine medstuderende havde allerede været med i hvert fald deres far på arbejde. Det stemmer med, at kursusdeltagerne var nogenlunde lige gamle, og derfor er det faderen, der er på arbejde og fylder i billedet.

En havde siddet på traktorens højre skærm, mens faderen kørte den grå Massey Ferguson ud over markerne. En anden var med ude at malke i hånden, fordi strømmen var gået, så malkemaskinen ikke kunne køre.

Også i mine egne fortællinger er det min far, der fylder. Min egen mor vil gerne ud på arbejdsmarkedet, for vi er i slutningen af 60’erne. Hidtil har hendes vigtigste opgave været at gå hjemme og passe mig.

En medstuderende spurgte mig: “Hvad lavede hun så ude på arbejdsmarkedet?” Jeg ved det faktisk ikke. Det er mærkeligt, men det var jo heller ikke hende, der tog mig med, så jeg kunne se, høre og lugte, hvad hun lavede derude.

Alle mine sanser genkender derimod uden videre min fars arbejde.

Jeg ved præcis:

  • hvor langt der er til fabrikken,
  • at vi skal til højre ad Østre Stationsvej og straks efter til venstre for at komme til fabrikkens gamle del,
  • hvordan klædet lugter efter appreturen (en slags “konserveringsmiddel” til klæde),
  • hvordan fars kontor ser ud,
  • hvor mange trin, der er op ad de små trætrappestiger til arbejderne ved deres maskiner,
  • jeg genkender lydene i fabrikshallen
  • etc.

Far, mor og børn

De fleste børn har leget “Far, mor og børn”, der er en rolleleg, hvor børn efterligner de voksnes hverdag.

Ingen ville være faderen, der, for at spille rollen rigtigt, skulle gå ud af værelset og bare være “på arbejde”, indtil det blev aften, og han måtte komme hjem igen. På samme måde ville ingen være hunden.

De, der var tilbage, skulle være moderen og børnene. De digtede lange handlingsforløb med moderen som hovedrolleindehaver og børn, der makkede ret. Og hvis de ikke gjorde, kunne de bare vente, til far kom hjem. Den latente trussel lå der altid, og moderen var et skvat, når hun ikke selv ordnede de små affærer, der opstod mellem saftevand og røde dukkevogne af træ. Jeg havde små kaffestel af porcelæn, som skulle vaskes op efter sandkagen som en del af legen.

Jeg kan ikke huske hvilke roller, jeg selv havde. Noget siger mig, at jeg kan have været faderen, netop fordi jeg ikke kan huske noget af det, og måske er det derfor, jeg syntes, “Far, mor og børn” var en kedelig leg? Jeg har aldrig været god til rollespil, for jeg kan ikke digte en handling. Jeg foretrak konstruktionslegene med Bilofix, Meccano og Lego. Og jeg husker udmærket, hvordan det er at træde på en Legoklods. (Topbilledet er dele fra et Meccano-byggesæt).

Pudsigt nok kom der aldrig nye børn ud af “Far, mor og børn”. Moderen var aldrig gravid, men det må hun have været noget af tiden, når der var alle de børn.

Genrevalg

Nogle siger, man ikke kan huske noget, før man er ca. syv år. Det er ikke sandt for mit vedkommende. Jeg husker et væld af detaljer, allerede fra jeg er ca. fire år. Bamserne på Morris Minorens bagsæde er enten lyseblå eller sorte og hvide som pandaer.

Mine erindringsfortællinger er nemme, for jeg skal bare skrive tingene, som de var. Sådan undgår jeg let “psykologordene”, for et barn vil jo aldrig have tiltusket sig “han fyldte meget”, “rummelig”, “manipulerende” o.lign.

Jeg tror, erindringsfortællingerne er min foreløbige vej frem.

På den anden side har jeg en bunke af min fars breve fra 1955 til hans ungdomskæreste. De breve vil jeg også gerne vække til live, fordi de er fine tidsbilleder. Der er koldt vand i hanerne og en mor, der skal komme til Vestjylland fra Ordrup for at hjælpe den 33-årige ungkarl med at vælge gardiner. Og så er der sættet, der vel skal skal være i Perlon?

Hvordan brevene er landet hos mig, har jeg ingen idé om.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.