,

Efterlysninger og andre billeder i sagen mod Christian Westermann (1798-1850)

Anna Frederikke Westermanns bror

Sagens dokumenter kronologisk opstillet

Hele sagen kan altid følges vha. dette tag (ikke kronologisk).

Hans side i slægtsforskningsdatabasen TNG.

Efterlysninger og andre billeder i sagen mod Christian Westermann (1798-1850)

Plakat af 7. april 1819

Denne plakat af 7. april 1819 hjemler analog anvendelse af Danske Lovs 16-19-1, der drejer sig om ildspåsættelse på anden mands hus, der anses som mordbrand og straffes med døden. Det vil sige, at selv om Christian Westermann sætter ild på sit eget hus, skal han straffes med døden.

Højesterets dom af 19. april 1825

Højesterets dom omtales den 5. august 1825 i “Den til Forsendelse med Brevposterne Kongelig allernaadigst (alene) privilegerede Aarhuus Stifts-Tidende”:

Signalementsprotokol fra Københavns Stokhus. Christian Westermann har fangenummer 434.

Kilde: Københavns Stokhus Signalementsprotokol 1807 – 1832. Opslag 85 af 180. Fange nr. 434

Link til kilden.

Af protokollen fremgår følgende, der er nyttigt i forbindelse med hans tre flugtforsøg:

Stambog No.
434

Navne:
Christian Westermann

Signalement:
Indkom den 2den Juny 1825.
Han er født i Kiøbenhavn. 27
Aar gammel. – Han er middel
af Væxt, proportioneret af Bygning har
blaa-graae Øine, blondt Haar.
Har et Ar og en vanformet Negl
paa Langfingeren af den høire Haand.
Neglene paa de tvende mindste
Fingre paa samme Haand er ogsaa
misdannede, da de have været knuste

Det første flugtforsøg er fra 1831

Han efterlyses den 8. juli 1831 i “Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger”:

Det andet flugtforsøg er fra 1837

Han efterlyses den 16. maj 1837 i “Den til Forsendelse med Brevposterne Kongelig allernaadigst (alene) privilegerede Aarhuus Stifts-Tidende”

Det sidste flugtforsøg er fra 1838 – herefter overføres han til Rasphuset

Han efterlyses den 28. april 1838 i “Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger”:

Slaverullen

Kilde: Københavns Stokhus – Slaverulle. 1824 – 1843. Opslag 39 af 193.

Link til kilden.

Af slaverullen ses de tre flugtforsøg også. Ingen af gangene lykkes det ham at være på fri fod i mere end et par uger. Det fremgår også, at han efter det sidste flugtforsøg i 1838 overføres til Rasphuset  (det hårdeste). Her når han at sidde i 12 år, inden sin død i 1850.

Folketælling 1850 i Overgaden oven vandet (Rasphuset)

Kilde: Københavns Amt, Københavns gader – O-P-Q, Overgaden oven Vandet, 1850 – opslag: 27 af 112 opslag

Link til kilden.

Her har jeg klippet og klistret lidt for at opnå et samlet billede fra folketællingen 1850, der ligger en måneder før hans død.

Her står: Christian Westermann, 52, gift, Kiøbenhavn, Muursvend:

Død marts 1850

Kilde: Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn. Fortegnelse over døde fanger, fanger og børn. Begge køn 1846 – Begge køn 1860. Opslag 10 af 37.

Link til kilden.

Han dør den 3. marts 1850 af vattersot og led også af Cachexi (svind af muskelmasse som følge af alvorlig sygdom).

Der er flere andre kilder til hans død blandt andet:

Kilde: Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn: Fortegnelse over afdøde fanger 1832 – 1860. Opslag 52 af 67 opslag.

Link til kilden.

“Professor Stadsphysicus Hoppe.
1850. I Marts Maaned d. A. ved Døden afgaaet i Straffeanstalten
Rasphuus Livsfange Christian Vestermann
hvilket dødsfald herved tjenstligt anmeldes, idet
Lægeattest om Dødsaarsagen vedlægges
d 2 April 1850”

Proklama: Indkaldelse af kreditorer og arvinger

Den 31. maj 1850 indkaldes i “Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende” alle kreditorer, der mener at have krav i boet samt arvinger:

“Alle De, som formene sig at have Noget at fordre i
afdøde Rasphuusfange Christian Westermanns og efter-
levende Enke Birthe Westermanns fælleds Bo, indkaldes
herved med 12 Ugers Varsel til for undertegnede Skifte.
commission at anmælde og beviisliggære saadant Krav.
Ligesaa indkaldes med lovligt Varsel den Afdødes Arvinger
for at legitimere deres Arveret og iagttage deres Tarv un-
der Boet Behandling.

Den kongl. Landsover- samt Hof- og Stads-Rets Skifte-
commission i Kjøbenhavn, den 18de Mai, 1850.

Flensbog – Lütken”

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Seks små historier fra Frederiksborg Amt

Hårdt liv i 17- og 1800-tallet

Seks små historier fra Frederiksborg Amt

Seks korte, rå nedslag fra kirkebøgerne i Frederiksborg Amt viser en virkelighed, hvor fattigdom, sygdom og ulykker var en del af hverdagen – og hvor selv de mindste livsskæbner blev skrevet ind med få, nøgterne linjer.

Som en del af “Projekt Oprydning” er jeg endnu en gang stødt ind i Frederiksborg Amt, hvor jeg har mange relationer i både Oppe- og Ude Sundby Sogne samt Lynge Sogn. Og mange flere …

Når jeg “juicer” kirkebøger, samler jeg løbende på de små historier, de udviser, og spørger så samlet de skønne mennesker i Danske Slægtsforskeres forumgruppe, der hedder “Hjælp til tydning af tekster m.v.”.

Hvor er det dog fantastisk, at der findes et team, man kan spørge, når man bliver i tvivl om sine transskriptioner. Teamet burde da have den næste “Slægtsforskerprisen”.

Så vidt jeg ved, er jeg ikke i familie med nogen af de syv mennesker herunder:

1) Ombragte sig pga. “urolige tanker”

1788 Ude Sundby: nr. 8 qv.

D. 24 Jun. blev Gaardmand Anders Larsens Enke
i Ude Sundbye, som i uroelige Tanker havde om-
bragt sig selv, og efter Øvrighedens attest var tilstaaet
Begravelse i Kirkegaarden, begraven, (uden Jord-
Paakastelse).

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Frederikssund, 1703-1807, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 144 af 177 opslag.

Link til kirkebogenHjælp fra forum.

2) Ud med tiggerstaven som femårig

1790 Ude Sundby nr. 6 m

Dom Oculi d 7 Martii begraven et Fader- og Moderløs Barn, navnl
Jørgen Espensen, som gik og tiggede, gl 5 aar. Hlr. Hagendorn i Fride
rickssund antog sig dette umyndige Barn i sin Sygdom, og lod det hæderlig begrave.

Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Frederikssund, 1703-1807, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 145 af 177 opslag.

Link til kirkebogen. Hjælp fra forum.

3) Gammel mand faldt død om på vejen

1789 Ude Sundby nr. 3 m

die Merc[urii] (onsdag) d. 18 Martii begr. en gammel Mand navnlig Hans
Aalborg, som blev funden liggende død paa Vejen immellem
Ude og Oppe Sundbye, han gik omkring og tiggede og siges at have
været fra Slagslund, gammel hen mod 80 aar. han blev synet
af Øvrigheden og efter Beviis fra samme blev Jord paakastet.

Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Frederikssund, 1718-1813, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 94 af 99 opslag.

Link til kirkebogen.

4) Børn alene hjemme kvalt af røg

1805 Oppe Sundby Nr. 1 m og 2 qv

Den 5 Januar begrav. Inds.[idder] Peter Christians Dr. B. af O.S. Anders fød i
Store Rørbek 6 aar gl, og samme mands Datter Birte gl 4 aar
begge disse vare ulykkeligviis bleven qvalte af Røg, som var kommen i Stuen
af Ild, da Moderen en Times Tid var gaaet ud i et ærinde, og Børnene
vare allene i Stuen.

Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Frederikssund, 1718-1813, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 95 af 99 opslag.

Link til kirkebogen.

5) Else Pedersdatter kvalte sig selv

1805 Oppe Sundby nr. 3 qv. NB

den 15 April begr H M Peder Olsens Kone, som i Sinds Svaghed og for-
virring havde qvalt og ombragt sig selv gl 35 aar. Bem.te Kone navnl
Else Peders datter blev efter Anviis(ning?) fra Amtmand begraven med Jords
paakastelse i Stilhed uden Ceremonie.

Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Frederikssund, 1718-1813, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 95 af 99 opslag.

Link til kirkebogen. Hjælp fra forum.

6) Løbske heste i Lynge

Lynge 1811 nr. 2

Den 11 Maii begravet Gaardmand i Liunge
navnlig Niels Jørgensen, der døde
den 6 Maii, som en følge af et voldsomt
Stød han havde faaet, ved at hans Heste
Dagen tilforn om Middagen bleve løbske
med ham og han styrtede af Vognen paa
Frederik Larsens Lod, nær ved Byen.
Hans Alder blev 65 Aar og 8 Maaneder

Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Lynge, 1709-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 226 af 363 opslag.

Link til kirkebogen. Bedre scanning af kirkebogen. Hjælp fra forum.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Historier fra Randbøl Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt

Randbøl og Nørup sogne

Historier fra Randbøl Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt

En kirkebog er ikke bare en liste over fødsler, vielser og dødsfald. Den rummer også små dramatiske glimt af livet – og døden – i tidligere tiders landsogne. Under arbejdet med mine aner i Randbøl dukkede der flere barske og tankevækkende historier fra 1600- og 1700-tallet op.

På det seneste har jeg haft travlt i Randbøl Sogn, hvor min tip-3-oldefar Lass Nielsen og min tip-3-oldemor Abelone Andersdatter ( – 1779) er fra. Jeg var gået helt i stå med dem; faktisk havde jeg stort set intet, så jeg oprettede for første gang nogensinde et spørgsmål i Danske Slægtsforskeres AneEfterlysning. Det var særdeles givtigt, for dygtige, kreative mennesker hjalp med detaljer om parrets otte børn.

Det fik mig til at gennemgå kirkebogen minutiøst. Det er fra denne gennemgang, dagens små slægtshistorier stammer.

Fsva. transskriptionerne har jeg støttet mig til Jens Erik Starups fantastiske kirkebogsafskrifter, men jeg har læst den originale kilde og fx brugt versaler (store bogstaver) som første bogstav i substantiver (navneord), da jeg synes, det er mere rigtigt.

Præstens kone og barn døde. Ammen lå barnet ihjel:

(Nørup er annekssogn til Randbøl Sogn og findes i Randbøls kirkebog).

Nørup Sogn 1685
Dend 3 dito (ref. til December) døde min gode Sl. Kone Else Johansd om
morgenen i en Daanelse, der hun hafde født en Datter
og blef begrafvet dend 16 December Ao ætæ 33.

Kilde: Vejle Amt, Tørrild, Randbøl, 1679-1747, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 14 af 112 opslag

Anno 1686 Nørup
d 3 Febr. blef min datter Else Alexandersd. som Ammen
hafde ligget ihiel her nere paa gaarden Engelsholm, neder-
sat i Kirken hoß sin Moder.

Kilde: Vejle Amt, Tørrild, Randbøl, 1679-1747, EM, Fødte, Viede, Døde – opslag: 15 af 112 opslag – højre side

Dræbt af frosten:

1770
d 1ste Januar Fest. Nov. An. Jacob Thomasen Skræder af Bindeballe Jordet
ao 57. Hand gik Fest. Steph. fra Daldoure og paa hjemvejen
til Bindeb. fandtes død dagen efter. Hans død blev foraarsaget
af eet Ham paakommende Sneefog og stærk frost.

Kilde: Vejle Amt, Tørrild, Randbøl, 1748-1809, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 157 af 196 opslag

Søren Jacobsens dødfødte pigebarn:

1810 den 16de Januar giorde Huusmand Søren Jacobsens Hustru
Ane Hansdatter paa Engelsholm Mark Barsel med et død
født Barn neml. en Pige. Fosteret var fuldbaaren –
Fostermoderen troet at Barnet havde været dødt i nogle
Dage førend hun giorde Barsel – Moderen selv var af
samme Formeening, da hun nogle Dage tilforn befandt sig
i Sygeseng. Moderen kunde aldeles ingen ydermer Aarsag
angive til saadan hendes Forfatning. Fosteret kom let
og naturlig til Verden – Moderen har tilforn intet
dødfødt Barn født til Verden. De tilstædeværende Koner
Maren Jørgensdatter og Ane Marie Jens Datter, som tillige
med Faderen vare overværende, har aldeles ingen Aar-
sag til at føre Anke imod Giordemoderen, hvis Navn
er Bodil Jørgens Datter fra Damkjærhuus, hun er ikke
examineret, men har været brugt til adskillige og
Alt med god Nytte. Barselkonen er omtrent 46 Aar.

Kilde: Vejle Amt, Tørrild, Randbøl, 1748-1809, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 168 af 196 opslag

Dræbt af et læs boghvede:

Randbøl:
Mandkiøn 1811
den 29de Sept. begravet Joens Søn fra
Almstok Jens, tienende hos Jens Joen
sen i Bindeballe, han blev ihjelslaget
af et læs Boghvede, hvorunder han væl-
tede. han er født i Almstok, og
er gammel 16 Aar.

Kilde: Vejle Amt, Tørrild, Randbøl, 1809-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 96 af 110 opslag

Konsistente kildeangivelser

Måske har du lagt mærke til, at kildeangivelserne er det, man i databasesprog kalder konsistente. Det er et andet ord for ensartede.

Jeg bruger ao.salldata, der gør det uhyre nemt at opnå denne konsistens. Jeg kopierer bare linjen, og så er det eneste, jeg selv skal indsætte, opslagsnummeret – her fx 168.

Da jeg ikke kan udholde ordet “amt” med småt, retter jeg det lige til “Amt” i en artikel som denne.

I selve slægtsdatabasen: Hvis du bruger Legacy, kan det gøres en gang for alle i de eksisterende kildehenvisninger ved at vælge Søg og erstat i Henvisningsdetaljer og så vælge opsætningen, billedet herunder viser. Når du tilføjer nye poster, skal du køre rutinen igen, men det tager kun et kvart sekund, når du har prøvet det et par gange. Jeg gør det selv konsekvent, idet det ser pænt ud på min TNG-side.

Hvis du vil vide noget om slægtsforskning og databaser, kan du med fordel lytte til de nye episoder af podcasten hos Danske Slægtsforskere, hvor jeg er din vært. Klik på billedet herunder for at komme til podcasten:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Min biologiske familie Eliasen

En Eliasen gifter sig med en Licht

Min biologiske familie Eliasen

Et tilfældigt vink på Facebook blev startskuddet til en grundig oprydning i min biologiske familie Eliasen. Nu ruller sporene fra grosserere på Frederiksberg til matroser på Holmen – og helt til et muligt dødsfald i Vestindien, som endnu ikke lader sig bevise.


Jeg har i mange år vidst, at min biologiske oldemor Betty Vilhelmine ELIASEN (1887 – 1957) i 1909 giftede sig med Ernst Rask LICHT (1882 – 1954), men jeg havde ikke rigtigt gjort noget ved det. De var begge af “god familie”.

For noget tid siden fik jeg en henvendelse fra en Facebookven, der hedder Eliasen til efternavn, som skrev, at han mente, at vi var beslægtede. Og han fortalte om min tipoldefar Peter Waldemar ELIASEN (1842 – 1917) og min tipoldemor Mathilde Henriette Wilhelmine PETERSEN (1851 – 1917) – det er hende på billedet til højre. Det fik jeg heller ikke rigtig gjort noget ved, men som led i oprydningen stødte jeg ind i dem igen, og nu har jeg gjort noget ved dem!

Da det er noget nemmere at lede efter grosserer, direktører og matroser med navnet Eliasen end efter husmænd og indsiddere med navnet Jens Nielsen, ruller det for mig, også selvom det foregår i København. De er stort set alle sammen født på Holmen, hvor kirkebogen for det meste er nem at læse.

Jeg har nu næsten styr på alle Peter Waldemar Eliasens og Mathilde Henriette Wilhelmine Petersens otte børn og disses ægtefæller. Længere går jeg ikke, men jeg medtager alle de detaljer, jeg kan finde herunder vaccinationer og konfirmationer. Der var engang, jeg mente, at konfirmationer var overflødige, men jeg er blevet klogere.

Der er desværre to af børnene, jeg har måttet opgive, for selvom navnet er Eliasen, er København en stor by – også i slutningen af 1800-tallet …

En veninde sagde på et tidspunkt til mig, at hun mente, det var bedst at gøre en person/et par “færdige” af gangen. Det har hun ret i. Fordelen er, at man kan huske alle detaljerne, fx hvem der står fadder, hvem der er forlover, hvis der er præster i familien, var det så dem, der varetog de kirkelige handlinger osv. Og så har man noteret det.

Da det foregår i København har jeg haft meget glæde af Politiets Registerblade og begravelsesprotokollerne, der findes på Københavns Stadsarkivs hjemmeside.

Peter Waldemar ELIASEN

Peter Waldemar ELIASEN (1842 – 1917) var cigarmager/tobaksfabrikant/korsanger ved Det Kongelige Teater osv. Familien ser ud til at have det økonomisk rigtig godt, og bopælene er ofte det rige Frederiksberg. Pigebørnene gifter sig med grosserer og direktører.

En af sønnerne, der også hedder Peter Valdemar ELIASEN (1876 – 1943), og som også er cigarfabrikant, var gift tre gange, og den ene gang med Ida GOLDSCHMIDT (1880 – 1917), der var af Mosaisk Trossamfund.

Hans sidste vielse med Meta Nathalie MARTENS (1890 – 1978) varetages af hans afdøde søsters ægtefælle, der her kaldes Brønniche Hansen, men som nu godt nok hedder Alfred Ole Brønnike HANSEN (1875 – 1922), også selv om de kalder sig BRØNNICHE-HANSEN, der selvfølgelig også lyder lidt finere. Det er min opfattelse, at folk hedder det, de er døbt (og det gælder også kvinder), med mindre de tager navneforandring eller senere er adopterede.

Peter Valdemar (den yngre) dør på Oringe af den sindssyge, der kunne følge med at have syfilis. Så man kan sige, at han døde af syfilis.

Går vi baglæns, rammer vi min tiptipoldefar Peter Christian Eliasen

Min tiptipoldefar Peter Christian ELIASEN (1807 – ?), der var far til Peter Waldemar Eliasen og (mindst) fem andre børn, var halvbefaren matros ved matroskompagniet på Holmen. Jeg har fundet frem til flere af hans togter, fordi et medlem på Danske Slægtsforskeres forum, gjorde mig opmærksom på “Chefen for Orlogsværftet. Divisionsbog for 1. Division“. Det er en ny kilde for mig, og den er utrolig oplysende.

Oplysningerne i divisionsbogen har jeg kombineret med hjemmesiden https://www.navalhistory.dk, så nu ved jeg med hvilke korvetter og brigger min tiptipoldefar sejlede. Det er jo den slags, man gerne vil vide …

Min Facebookven, der hedder Eliasen, skrev, at Peter Christian døde den 2. november 1948 i Christianssted, Vestindien. Det er i hvert fald den historie, der fortælles i hans gren af familien, og han sendte mig et screenshot fra Geni. Der medfulgte desværre ingen kilde.

Jeg har været igennem følgende kirkebøger, og jeg kan simpelthen ikke finde det dødsfald, så det er svært at tro, at det er sandt, også selv om hans hustru Dorthe Amalie MORTENSEN er enke ved folketællingen i februar 1850:

1) Den Kulørte Missionsmenighed på Sankt Thomas og Sankt Jan
2) Den evangeliske menighed i Christiansted
3) Den evangeliske menighed i Frederikssted
4) Den evangeliske menighed, Sankt Croix
5) Den evangeliske menighed, Sankt Thomas og Sankt Jan
6) Den hollandsk-reformerte menighed
7) Missionsmenigheden
8) Missionsmenigheden på Sankt Croix

Hvis det nu er sandt, at Peter Christian døde i november 1848, er det meget muligt, at hans enke giftede sig igen forholdsvis kort efter – og måske kunne præsten have været så venlig at skrive, at hun var enke efter Peter Christian, der døde den .. osv. Det kunne være dejligt, men jeg kan ikke finde en ny vielse på hende.

Hun er lidt af et mysterium, for jeg kan heller ikke finde hendes død. Det mest sandsynlige er, at hun døde på Holmen, men det gjorde hun formentlig ikke. Og så er det, København er en stor by, for hvor flyttede de så evt. hen?

Hun er ikke død:
Københavns Amt, Sokkelund, Helligånd, 1856-1869, KM, Døde kvinder
Københavns Amt, Sokkelund, Helligånd, 1870-1891, KM, Døde kvinder
Københavns Amt, Sokkelund, Holmen, 1847-1861, KM, Døde kvinder

(Holmen er let læselig).

Elias Friderich Pedersen

Peter Christians far hed Elias Friderich PEDERSEN, og han var således min tip-2-oldefar. Han er den næste, jeg skal have styr på.

Indtil videre ved jeg, at han (i hvert fald) var gift to gange. Først med Githe LARSDATTER i november 1789 og dernæst med min tip-2-oldemor Maren JONSDATTER (måske var efternavnet et lidt andet) i november 1802. De får i hvert fald to børn: udover Peter Christian bliver de også forældre til Sophie Fridericke ELIASEN (1805 – ), som jeg indtil videre ikke ved noget om, men det kommer.

Ved Peter Christians konfirmation i 1822 er det anført, at faderen er død, og at stedfaderen hedder Claus RASMUSSEN. Så nu har jeg lidt at gå efter, også selvom Holmens kirkebog på det tidspunkt er ret svær og langsommelig at læse.

Jeg har haft meget glæde af at arbejde med familien Eliasen, og jeg ser frem til at lægge flere brikker i puslespillet.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.