, , ,

Skriftsprog og kodesprog

Skriftsprog og kodesprog

Læreprocesser: sql, php og css

Skriftsprog og kodesprog

Vi tager skriftsproget (og talesproget) først

Databasen har du som altid her. Den er opdateret.

1. Woke: Det er som om, alting er “Woke” lige for tiden. DDO har dog kendt ordet siden 2017, men jeg har først nu fundet ud af, at det er datid af “Wake”, og at det er noget positivt, fordi det skal forstås som: “er blevet bevidst om og optaget af social uretfærdighed, racisme, manglende ligestilling el.lign”.

Så måske er det et godt ord, man bør implementere i sit vokabularium? Indtil videre har jeg dog placeret det i kategorien “Irriterende” (lige som “implementere” og “Vokabularium”).

2. “Kære sig om at gøre noget ved de dårlige arbejdsforhold”. Sætningen stammer fra en kendt kandidat til Folketinget. Der skulle selvfølgelig have stået “Kere sig om …”, men det er formentlig et fast udtryk, der kun kendes af os gamle, og jeg forestiller mig, at udtrykket vil forsvinde fra sproget.

På et tidspunkt arbejdede jeg på en hjemmeside sammen med folk, der var ca. 30 år yngre end mig. Og når jeg skrev “Kere sig om”, skrev de tilbage og bad mig rette stavefejlen. Så holdt jeg op med det.

3. “Onboarding”: Onboarding er et udtryk for den proces, der finder sted, når en ny medarbejder starter og skal introduceres til arbejdspladsen, fx. ved at sikre medarbejderen en god introduktion til virksomhedens kultur og sikre relationen til de nye kolleger. Helt sikkert i kategorien “Sproglig biksemad”.

4. Danmarks Radio, TV Avisen 18:30: “Politikerne har skelnet meget til …”. Kommentarer er unødvendige.

5. Folk skriver ofte “Ironi kan forekomme”, når de har skrevet noget, de helt sikkert mener ironisk. Hrm … en anden mulighed ville være, at de udtrykte sig så præcist med ord, at der ikke var noget at tage fejl af, og at en forklaring derfor var unødvendig. Derfor havner det i “Sære udtryk”.

6. “Efterspørgsel på gratis madvare, tror at alle hjælpende organisation løber rigtig hurtigt.” Jeg har lagt det i kategorien “Præsens part.” (altså lang tillægsform) på grund af ordet “hjælpende”, men i realiteten kunne det også lægges i kategorien “Ingen mening”, for det giver faktisk ikke mening, før man begynder at gætte sig til en.

7. “… sur på ham, der skød hende to gange i field’s.” Man kan blive skudt i fx ryggen, men hvor fields sidder, ved jeg ikke.

8. “De blev spidset af med for lidt …” Det var vist sygeplejerskerne, der blev spist af med et for lille lønløft.

9. “Hvor har du egentlig rat” springer helt af sig selv ned i kategorien “Lydskrift”.

10. “friwe-ekend” Der er ikke mange eksempler på problematisk orddeling, formentlig fordi programmerne selv kan finde ud af det. Her er endelig et.

11. Stavekontrollen kunne let have hjulpet med “Astronauten”: Andreas Mogensen, austrunauten, skal en tur ud i rummet.

12. “De store leder som Gobajov er væk.” Selvfølgelig måtte Gorbatjov afgå ved døden på et eller andet tidspunkt; alligevel blev jeg rørt, da jeg så klippene fra 1987 og 1991 samt hørte ordene “Glasnost” og “Perestrojka” igen. De er symboler på en tid, hvor vi troede, det var slut med krig: “Peace in our time”, som stammer fra Neville Chamberlains tale i München den 30. september 1938. Siden 24. februar 2022 har vi måttet sande, at det var et falsum.

13. “Jeg er ret blød med …” Jeg tror, det skal forstås som modsætning til “At have det stramt med …” og det er muligt, at skribenten var humoristisk indstillet; alligevel er det et sært udtryk.

14. “Noob” har været kendt siden 2005, men jeg slog det op i går. DDO fortæller: Jargon for en person, der netop er begyndt at beskæftige sig med noget, typisk vedr. computere og internet.

15. “Italesættelse” er kendt siden 1978 … Det ville jeg aldrig have troet.

16. Jeg kan ikke huske, hvor jeg fiskede dette op “Årsagerne der ligger bag …”, men det var helt sikkert en professionel sprogbruger. Udtrykket kunne lige så vel være landet i kategorien “Pleonasmer”, men efter princippet om “Den største synder”, har jeg valgt “Professionelle”; det kan selvfølgelig diskuteres. Kategoriseringen er slet ikke så let.

17. Danmarks Radio igen: “Der mangler en redegørelse af …”. Nej, man redegør for noget.

18. Det er pudsigt, at jo længere ude på højrefløjen folk befinder sig, jo ringere formulerer de sig. Hvad kom mon først: hønen eller ægget? “Du er syg og du skal ikke lave forbud mit land …” Eksemplet havde noget med det meget væsentlige problem “muslimske tørklæder” at gøre.

Kodesprog – her er jeg helt sikkert “noob”

Det er adskillige år siden, jeg købte de første bøger om at kode i forskellige sprog (html, sql, php og css). Det var, mens jeg boede i Vanløse, dvs. det har været før november 2007, hvor jeg flyttede til Hvidovre. Jeg registrerede domænet i 2005, hvor internettet knapt var opfundet. Det gik fint at lære html, og det var, hvad jeg havde brug for, men jeg brugte en hel dag på at indsætte en dato og lave en knap på en side. Det var knapt så motiverende.

Så kom CMS’erne, og især WordPress, hvor alting er så dejlig nemt og ikke mindst hurtigt at skabe resultater med. Så gled det med at lære at kode i baggrunden. Der var ikke behov for det mere.

Nu har jeg så besluttet at prøve at lære noget sql, php og css, som jeg har opgivet så mange gange tidligere. Det er bestemt ikke her mine spidskompetencer findes. Jeg tør ikke fortælle, hvor lang tid jeg har været om at få sprogdatabasen til at vise antallet af poster pr. dags dato, som jo faktisk er en ret nyttig information til læseren.

Når det endelig lykkes, er glæden stor. Det er ikke bare at få vist antallet af poster, for det er ingen kunst at spørge databasen om det. Kunsten er at få placeret det på hjemmesiden – vel at mærke det rigtige sted. Både tallet og datoen skal se ud som resten af teksten. Det brugte jeg lang tid på.

Min kode er bestemt ikke køn – men det virker. Og jeg har lært en hel masse grundlæggende ting, som kan bruges overalt. Koden kan smukkeseres senere, når jeg har fundet ud af, hvordan man gør det rigtigt. Jeg har installeret XAMPP på min egen PC, så jeg kan øve mig her.

Hvis du har forslag til noget, databasen også burde vise, hører jeg gerne om det. Det sjoveste er at have et projekt, så man kan se, om det lykkes eller ej. Du skal bare ikke bede mig om at gøre den brugbar på telefon og tablet, for jeg aner endnu ikke, hvordan det gøres.

Det, at få noget til at virke, er motiverende for at gå videre med et af kurserne på W3 Schools, hvor man kan lære utrolig mange ting ganske gratis. Jeg er begyndt på php – og har indtil videre 7 rigtige øvelser ud af 47. Et sprog ad gangen. Det drejer sig om at øve, øve, øve og øve igen. Man kunne jo heller ikke gå, den dag man besluttede sig for at prøve på det.

Nogle skriver, at man i startfasen skal regne med at bruge fire timer pr. dag. Denne gang har jeg besluttet ikke at give op, men det er altså svært at huske, hvor der skal sættes { }, kommaer og semikoloner.

Happy coding!

Skriftsprog og kodesprog

Skriftsprog og kodesprog

, ,

Stavning eller kaos afsnit 80

Mere om sproget

Stavning eller kaos afsnit 80

Jeg har fundet en ny nem måde at samle fejlene:

  • Jeg lader Excelarket, der danner baggrund for databasen, stå åbent, når jeg sidder ved skrivebordet.
  • Jeg sætter kategorierne på med det samme.
  • Det gør det dels meget lettere, der kommer flere eksempler og kategoriseringen bliver nok også bedre.

Sproglig biksemad

Jeg kiggede efter et skrivebord og fandt en møbelforretning med et stort udvalg. Deres menu er vist herunder. Det er et virkelig godt eksempel på “Sproglig biksemad”. (Oprindeligt Erics udtryk.) Noget er på engelsk og noget er på dansk – det hele i en pærevælling. Hvad er der fx galt med “Mærker” og “Udsalg”, når man alligevel skriver “Nyheder” og ikke “News”?

 

Sprogforbistringer afsnit 80

Dette er den 80. artikel om sprog – og du får 415 muligheder for hygge og sjov

  1. Dansk er svært. Vi har mange ord, der staves forskelligt, men som udtales ens. Er man dansker eller har man boet i Danmark i mange år, er det uproblematisk. Men kommer man hertil og gene vil lære sproget, er forskellen på “får” og “for” slet ikke nem: “Så hun for noget at tænke over”. Jeg er dog ganske sikker på, at dette blev skrevet af en, der er pæredansk.
  2. Dette eksempel må nærmest henregnes til min favorit-kategori, nemlig pleonasmer: … debatten kommer til at blive …
  3. Også dette eksempel må egentlig henregnes til pleonasmerne, for hvis noget er retmæssigt, har man også lov til det:  “Som han ikke retmæssigt havde lov at …”. Men det stammer fra TV Avisen, og ud fra princippet om den værste synder, lægger jeg det i deres kasse.
  4. Steffen Kretz i TV Avisen 18:30 sagde “Den dybe stat”, hvilket ikke giver mening på dansk. På engelsk og amerikansk kan man sige “The deep state”, og der giver det mening, lærte Google mig.
  5. Lige til kategorien “Ingen mening”: Bag En sikkerhedsklips, som du påsætter dit tøj, og så stopper det med at køre, hvis man trækker i snoren.
  6. Dette: “At trække stikket”, som det ser ud til, at DDO har kendt siden 2004, henfører jeg til kategorien “Sære udtryk”, men det er dog noget, man kan få til at give mening, hvis man vil, idet det stammer fra at trække telefonstikket ud for at få fred og ro.
  7. Siden 1985 mener DDO, vi har kendt udtrykket: “At kunne lide lugten i bageriet”. Jeg synes ellers, det har været kendt meget længere.
  8. “Hamsterhjul” hører også nærmest til i kategorien med de sære udtryk. Og det var såmænd mig selv, der skrev det. På den anden side giver det måske mening, som en beskrivelse af uendelighed eller noget, man ikke kan slippe ud af. DDO har registreret det siden 1992.
  9. Endnu et underligt udtryk, der vel nærmest skal forstås som “Er det ikke bare dejligt?”: What’s not to like?
  10. Selvfølgelig står der en arrangør bag et arrangement. Hvem skulle ellers stå der?: “Du er en af arrangørerne bag arrangementet …” DR får æren igen.
  11. Af en kendt kandidat til Folketinget: Her er mange fejl på næsten ingen plads: Socialdemokraterne nedsætter en “komission” som har talt med 2 skolelærer.
    • Komission kunne i hvert fald fanges af min stavekontrol. Måske har han en anden version?
    • Kuk i tiderne. Enten skriver man begge udsagnsord i nutid eller begge i før datid. Man kan ikke blande dem i samme sætning.
    • Man står sig godt ved at skrive talord til og med ti med bogstaver, m.m. det ville være helt skørt, for selvfølgelig skriver man ikke fx: “fra to til 11”. Reglen er dog kun en tommelfingerregel. Selv bruger jeg den, da jeg synes, det øger læsbarheden.
    • Uanset hvordan man staver til to, fremgår det af sammenhængen, at det burde have heddet “skolelærere”.
  12. Der har været meget skriveri om et modbydeligt menneske ved navn Simon Spies. Siden 1991 har man kendt ordet “Sugardaddy” i det danske sprog. Jeg kendte det ikke og måtte slå op. Det må være korrekt at udnævne ham til en sådan.
  13. Jeg kommer altså til tænke på barndommens hvide sovs her: Der er national opbagning for at få fjernet det muslimske tvungne tørklæde
  14. Danmarks Radio-kategorien vokser hurtigt: Kravlingprisen er god nok, men korrekturlæsning havde fanget det ekstra “r” i studerrendes: Han har modtaget de mediestuderrendes Kravlingpris.
  15. Denne har jeg uden videre stoppet i kassen med de øvrige anglicismer. På engelsk må man gerne skrive alle bogstaver i en titel med stort, men på dansk er det “horribel”: En Simpel Guide til Hvordan Man Vælter En Diktator
  16. “Forpligtigelse”. Tænk det må man faktisk gerne skrive. Det var jeg ikke klar over. DDO ligestiller “Forpligtigelse” med “Forpligtelse”. Jeg vil til enhver tid vælge sidstnævnte. Førstnævnte ryger i kassen “Irriterende”.
  17. Jeg prøver at finde et nyt, større skrivebord. I den forbindelse så jeg dette: “Fri fragt fra 499,-“. Jeg har troet, at “Fri” skal forstås som en undersættelse af “Free”, dvs. gratis. Sådan spiller klaveret ikke hos https://jacobsenmobler.dk/. Man kunne overveje, om det i stedet betød: Køb for mindst 499,- og få gratis fragt. Billedet herunder viser, at det gør det ikke. Jeg handler et andet sted, da jeg ikke skal være medlem af en “club” for at købe et bord og jeg gerne vil kende fragtprisen på forhånd.
  18. EU har for alvor overhalet os indenom: “Privatlivs politik og cookies”. Nu har de “nede i EU” lavet regler om, at vi skal have en politik for både privatliv og småkager.
  19. Her er endnu et til kassen “Sære udtryk”. Folk skriver det ofte, så jeg spurgte DDO, om de kendte det. Det gjorde de heldigvis: “Kravle ned fra det høje træ”. DDO skriver at det skal læses som: “overført; mange kulturarbejdere har en piedestal, de burde kravle ned af og finde ud af, at de er almindelige mennesker som alle andre”.
  20. Endnu engang er der besvær både med at stave til “Psykiatri” og at finde ud af, hvornår ord skal skrives med Stort begyndelsesbogstav; og så er der selvfølgelig det med nutids-r: “… politikere der diskutere Klima, Psykriatri, mistrivsel …”
Sprogforbistringer afsnit 80

Sprogforbistringer afsnit 80

, ,

Database med sprog er færdig, nu mangler data

Database med sprog er færdig, nu mangler data

392 eksempler på dårligt sprog

Database med sprog er færdig, nu mangler data

Når jeg tæller dagens 10 eksempler med, rummer databasen 392 eksempler på dårligt sprog. Klik dig lidt omkring og få et billigt grin sammen med mig.

Eric har nærmest fået sin egen kategori: “Sproglig biksemad”. Det samme har Danmarks Radio, for jeg kunne huske en del af dem, fra kategorien “Professionelle”, reelt stammede fra Danmarks Radio. Jeg tror, jeg sender dem et link. Så må de da kunne se, at de har et (stort) problem. Jeg kan ikke være det eneste gamle menneske, der undrer mig over deres rod og sjusk.

Jeg har gået alle poster igennem en gang mere for at se, om de kunne kategoriseres bedre. Det vil sige, at mange poster nu er havnet i en anden kategori. Kategorien “Mellemrum” har taget navneforandring til “Mellem rum”. Det passer bedre. Men nu gider jeg heller ikke mere.

Ser eller hører du noget på din vej gennem medielandskabet, der kunne være sjovt at få med, vil jeg være glad for nye eksempler. Jeg foretrækker at få dem som kommentarer på hjemmesiden. På Facebook forsvinder de alt for nemt.

Eksempler fra private skal naturligvis være anonyme. Jeg ønsker er ikke at hænge nogen ud! Stammer dine eksempler fra professionelle, vil jeg gerne vide det. Og kommer de fra fra Danmarks Radio, vil jeg også gerne vide det.

Min trofaste væbner Michael Storm fra Designunivers har kodet rullelisten/dropdown-listen.

Rullelisten/dropdown-listen er en funktion, der bevirker, at man nu kan vælge en kategori ved hjælp af en knap over tabellen og udelukkende se poster i den ønskede kategori. Det ville have taget mig evigheder at finde ud af det, og det kunne jeg ikke vente på. Michael er simpelthen så dygtig. Han leverer det, man beder om – i lyntempo – og vender altid tilbage, når man henvender sig hos ham. Det er det bestemt ikke alle i branchen, der gør. Jeg har haft klippekort hos ham i årevis, og hans priser er absolut rimelige. Så har du en dag noget, der ikke kan klares i WordPress eller med et plug-in til WordPress, så tag en snak med ham. Det vil du aldrig nogensinde fortryde.

Du har databasen her og “Sprog” har også fået sin egen knap i menuen. Der finder du dels databasen, dels samtlige poster om sprog. Så har du dem lige ved hånden.

Database med sprog er færdig, nu mangler data

Dagens eksempler

  1. Jeg har købt en bog, og det er ellers hemmeligt. Titlen er nemlig “Endelig ikke-ryger”. Vinduespudseren anbefalede den varmt. Han læste den fem gange, og så var han klar. Jeg prøver en gang til. Men altså boghandlen skrev i fakturaen: “Vi har registreret følgende omkring dit køb.” Ord er ikke nødvendige. Jeg handler aldrig hos dem igen 🙂
  2. Jeg har oprettet en kategori ved navn “Præsens participium” (lang tillægsform) og jeg ved godt, at det bruges til verber/udsagnord, men her er et substantiv/navneord jo faktisk ændret til et verbum: … og så de klip de viste af psykiatriordførende som kommenteret på mødet.
  3. Helt det samme sker her: … men hvor er socialministeren og socialordførende?
  4. “Hvordan laver man en landsby på beboernes premisser?” Man kunne fx starte med at bede dem slå stavekontrollen til.
  5. Dette må simpelthen skyldes telefonen, men den er alligevel sjov: islam kan lige som mange andre regioner tolkes på flere måder.
  6. Dette har jeg kategoriseret under “Sære udtryk”. DDO har kendt det siden 1993: “Har hun tabt sutten?” Det er da noget mærkeligt noget at sige.
  7. Ingen tvivl; lige til “Mellem rum”: …. den er ikke bruger venlig og det er umuligt at …
  8. Denne er udenfor kategori – men det er et skønt ord, jeg fluks vil tage til mig: En dygtig politisk strategiker …
  9. Lydskrift: Ja tak til ydrings frihed.
  10. Jeg har lagt mærke til, at der næsten ikke “indgås” aftaler længere, de “landes” i stedet: “Lande en aftale”. Det gav naturligvis god mening i forbindelse med konflikten mellem SAS og piloterne, men ellers undrer det mig. Jeg har lagt den i kassen med “Sære udtryk”.

 

, ,

Stavning eller kaos

Stavning eller kaos

Data er samlet

384 sproglige aversioner

Med lidt hjælp fra Michael Storm fra Designunivers virker databasen med sprogforbistringerne nu, som den skal.

Du finder den her.

  1. Man kan vælge kategorier,
  2. Kategorier bliver vist med den rigtige dato fra den rigtige tabel, og
  3. Posterne bliver vist med de nyeste først
    • Egentlig er det de ældste, da jeg har arbejdet mig baglæns gennem samtlige hjemmesidens poster, men pyt med det (du kan alligevel ikke huske, hvad du læste om i 2007; så længe har jeg samlet på underlige ting folk skriver og siger).

Jeg kunne godt tænke mig at lave en rulleliste/dropdownliste, hvor man kunne vælge kategorierne; det ville virke mere “rigtigt” og mindre amatøragtigt – men det er desværre over mit aktuelle niveau.

Det også være dejligt at få det til at ligne resten af hjemmesiden.

Gengangere

Der er mange gengangere. Det er udtryk for, at der er adskillige ord og vendinger, der har irriteret mig i mere end 15 år. Jeg har forsøgt at huske at springe dem over, men det er helt sikkert ikke lykkedes fuldt ud. Jeg kommer til at rydde op lidt efterhånden, når jeg fx ser, at “omkring” er repræsenteret 15 gange eller deromkring.

Læreprocesser

I sig selv er det jo ikke sjovt at kopiere fra hjemmesiden 384 gange og at indsætte 384 gange i et regneark. Det sjove er at prøve at bruge data til noget og fx at prøve at afkode en lille smule af magien ved forespørgselssproget SQL. Jeg har bestemt lært en del de seneste (forhåbentlig ikke “sidste”) 48 timer.

Det er også sjovt, hvis du kan se idéen i det. Har du fx idéer til videreudvikling, er det endnu sjovere. Forslag modtages gladeligt som kommentarer på hjemmesiden – ikke på Facebook (for så forsvinder de jo fra den egentlige sammenhæng).
Stavning eller kaos

“Seneste” contra “sidste”

“Seneste” contra “sidste” er en af mine (mange) favorit-aversioner. Billedet til højre stammer fra programmet “Screen Recorder PRO”. Hvert eneste gang jeg laver et skærmbillede med programmet, tænker jeg over, at jeg vil genbruge seneste område og ikke danne det sidste område. Så skulle Søren da stå i at have betalt for programmet.