For og imod Facebook

Forlade Facebook?

For og imod Facebook

Jeg har været på Facebook i årevis, faktisk siden maj 2007, men af og til får jeg lyst til at forlade platformen. Det sker, hver gang jeg bliver svinet til, fordi jeg har en anden holdning end den person, jeg skriver til. Jeg ved 100 pct., at jeg altid skriver pænt til folk, og derfor vil jeg ikke svines til.

Her til formiddag var der en eller anden, der mente, at autisme var et udslag af coronavaccinerne. Det er jo fuldkommen Anders And. Jeg skrev, at jeg også havde Aspergers syndrom inden Corona, og at det er en udviklingsforstyrrelse, der bevirker, at vi har et anderledes “styresystem”. Retur fik jeg en eller anden GIF, som jeg ikke en gang kender betydningen af, og jeg orkede ikke at spørge. I stedet blokerede jeg vedkommende.

Min blokeringsliste er efterhånden kilometerlang. Jeg kan ikke udholde folk, der spreder falske rygter og ikke sætter sig ind i tingene, før de udtaler sig. Så svært er det altså ikke at finde ud af, at autisme er en udviklingsforstyrrelse. Jeg er ret omhyggelig med, hvem jeg lukker ind som “venner”. Eksempelvis skal vi have minimum 100 fælles bekendte, førend døren åbnes. På den måde håber jeg at udelukke de værste, men det virker åbenbart ikke altid efter hensigten.

I aftes skrev en person følgende til mig: “jeg er pensionist så jeg har taget min tørn siden jeg var 16 år så bare luk kajen”. Hvordan det hang sammen med, at jeg havde skrevet “Nå, så har du nok ikke så travlt der ved båndet, siden du kan være aktiv på Facebook” til en, der svinede Mette Frederiksen til, fordi hun holdt fri en aften. Han beklagede sig over, hvor travlt han havde ved sit samlebånd (og selvfølgelig at han ikke længere havde fri på Store Bededag), ved jeg ikke. Okay, det var måske lige på kanten fra min side, men jeg mener det faktisk. I mit eget arbejdsliv var der ikke plads til sociale medier, og det var heller ikke det, jeg fik min løn for! Når vi er på arbejde, arbejder vi.

Til hende, der var pensionist, skrev jeg: “Ja ved du hvad, det er er jeg også. Jeg har knoklet, siden jeg var 13. Og du får en bedre dialog, hvis du taler pænt.”

Tonen bliver værre og værre, og der er ingen reelle dialoger, hvis man har forskellige holdninger. Af og til har jeg på fornemmelsen, at der kun er de dummeste tilbage på Facebook. Men det er selvfølgelig ikke rigtigt. Jeg kender rigtig mange både kloge og søde mennesker her. Jer ville jeg savne, hvis jeg meldte mig ud. Det er jeres skyld, jeg stadig er her.

Hvordan håndterer I selv lavpunkterne på Facebook?

Hvad laver jeg så på Facebook?

Jeg bruger platformen til at gøre lidt “reklame” for mine egne artikler i erkendelse af, at mit beskedne nyhedsbrev aldrig nogensinde vil få lige så mange medlemmer, som mennesker der klikker på en artikel, når jeg har linket til den på Facebook.

Jeg skriver, fordi jeg kan lide det, og fordi det giver mig noget, men selvfølgelig skriver jeg også for at blive læst, og fordi jeg kan lide den dialog, der opstår i kølvandet på et link.

Og det vil tage år og dag, før Bluesky har lige så mange brugere, som Facebook har.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

8. februar 2025/5 Kommentarer/i Aversioner, Teknik /af StegemüllerAversioner, Teknik

Jeg er ikke teknologisk analfabet, men der er for mange muligheder

Teknologiens overflod: Når mulighederne overvælder

Jeg er ikke teknologisk analfabet, men der er for mange muligheder

Min skønne 43″ skærm har ca. 200 filmkanaler, og kommer jeg til at røre ved fjernbetjeningen, kan jeg ikke finde tilbage til, at skærmen skal vise min PC. I stedet får jeg tegnefilm og film med høj musik, som jeg ikke kan skrue ned for. Så må jeg have fat i min søde nabo, der fikser det for mig, hvordan han så end bærer sig ad. Nu har jeg lagt fjernbetjeningen ind i et skab!

Jeg spurgte ham, om han ikke kunne slette alle de kanaler, jeg jo ikke bruger? Han har også en Samsung-skærm og kunne fortælle, at det kan man ikke.

Vi fik en lille snak om alle de muligheder, der findes, men som vi ikke har behov for – og han er endda ung (jeg vil tro, han er ca. 30 år). Konstant popper noget op, som vi bare skal få til at gå væk, så vi kan komme hen til det, vi egentlig kom for.

Noget af alt det jeg ikke bruger

Microsofts “Copilot”

Senest har Microsoft udviklet noget kunstig intelligens (AI), de kalder Copilot, som egentlig er meget sjovt.

For at man kan bruge det, skal i hvert fald regnearket uploades til det OneDrive eller Sharepoint, som de så gerne vil tvinge mig til at bruge. Hvis det ikke findes i “skyen”, kan deres AI ikke “se” det. Problemet er, at det konstant forstyrrer i det, man er ved at lave.

Er man i Word, og markerer man fx et eller flere ord, dukker der en lille forstyrrende “assistent” op ude til venstre, der siger: “Omskriv med Copilot ALT + I”. Her kan man godt fx skrive en prompt uden at automatisk lagring er slået til. Jeg prøvede at bede den gøre teksten mere læsevenlig, og det lykkedes fint for Copilot

Også i Powerpoint kan Copilot foreslå rettelser og prompter, selvom filen er gemt på min PC.

Er man i Excel og trykker på Copilot, får man at vide, at det ikke kan lade sig gøre, når man ikke har slået Automatisk lagring til – og Automatisk lagring er altså at gemme i skyen. Det er ikke gået op for mig, hvorfor der er denne forskel på programmerne, der nu til dags kaldes “apps”. Der må være noget, jeg ikke har forstået.

Jeg har intet imod AI. Jeg bruger fx ChatGPT meget, så meget at jeg, efter at være nået til grænsen for de gratis muligheder, har valgt at abonnere på tjenesten.

Min filstruktur (som jeg bruger)

Jeg bruger “skyen” i form af Dropbox, som jeg dagligt tager backup af hele min PC til.

Jeg gemmer fem versioner to forskellige steder, dels på min NAS (NAS er en lille server), dels i Dropbox, da man ikke skal lægge alle sine æg i én kurv, Så det kan ikke gå helt galt.

Microsoft skal ikke blande sig i min filstruktur, eller hvor jeg gemmer mine ting.

Hvis noget er i skyen, og noget er på min PC, mister jeg overblikket. Jeg har en fin filstruktur – synes jeg da selv – så jeg ved ganske udmærket, hvor mine ting er, og min tid er for dyrebar til at sidde og lede.

Når man ser på billedet dukker OneDrive op. Det er ikke noget, jeg bruger, men jeg kan ikke få det til at “gå væk”. Det minder lidt om mit køleskab, der har en fryser inkluderet. Den er vist til for udlejers og viceværtens skyld, for jeg bruger den ikke, da jeg kun vil have frisk mad.

Selvom jeg har valgt at vise “Dokumenter”, ses det på billedet, at der er adskillige ting, der ikke er mine dokumenter, men klog af skade flytter jeg dem ikke, for man ved aldrig, hvad der kan ske. Der er kun en ting at gøre: leve med det.

Følgende er jo ikke mine dokumenter:

Brugerdefinerede Office-skabeloner
Datakilder
Legacy Charts
Legacy Family Tree. Det har altid undret og irriteret mig, at det befinder sig under Dokumenter, når det er et program. Men man må leve med det. Jeg tør ikke flytte det, for det kan have katastrofale konsekvenser.

Microsofts Edge

Jeg er inkarneret Firefox-bruger, og det har jeg snart været i 20 år (siden 2006), så jeg bruger kun Edge i nødstilfælde, og når jeg bliver tvunget til det. Engang prøvede jeg at slette Edge fra min PC. Det skulle jeg aldrig have gjort. Jeg kan ikke huske, hvad der gik galt, men det var alvorligt.

I går var jeg nødt til at downloade en frisk version, fordi Andel Energis side pludselig ikke kan vises i min Firefox. Når jeg forsøger at logge ind, sendes jeg bare tilbage til login-siden – det kører i ring. Og der så jeg alle de “fantastiske” ting, man kan med Edge, og som følger gratis med. Jamen jeg vil jo bare have en browser. Hold nu op. De øvrige ting – fx sikkerhed – har jeg selv løsninger på, og det skal Microsoft ikke blande sig i.

Apples iPhone, iPad og Apple Watch

Jeg kan vældig godt lide mine Apple-enheder. De holder længe, designet er lækkert og sikkerheden er i top. Men der er for mange muligheder – og jeg bruger kun en brøkdel af dem. Når der så endelig er noget, jeg gerne vil bruge, kan jeg ikke finde ud af det.

Og det er her, det kommer ind, at jeg ikke anser mig selv for at være teknologisk analfabet. Jeg vil fx gerne have ur og telefon til at afgive noget lyd, når jeg bør gå i seng, fordi jeg ellers nemt kan overse det, hvis jeg er i gang med noget interessant. Uanset hvad jeg gør, kan jeg simpelthen ikke få Søvn-appen til at afgive lyd. Jeg synes jo, det burde virke, når det ser ud som billedet herunder, og jeg også har indstillet uret til at sige noget.

Det ender nok med, at jeg bare indstiller en alarm the old fashioned way.

Hjemmesider med pop-op “ting”

Jeg hader hjemmesider, der fortæller mig “ting”, jeg foretrækker selv at finde ud af, hvis jeg skulle få brug for dem. Det sker typisk, når man er på vej til at forlade siden. Her vil sidens ejer så lige gerne fortælle, at jeg også kan få et nyhedsbrev, tale med robotten og z, y, z.

Et eksempel er Andel Energis hjemmeside, som nu har en robot, de kalder “Energitte”. Vil jeg tale med hende? Nej tak. Jeg orker ikke alle de tåbelige svar, jeg kan få på min “intelligente” spørgsmål. Når jeg kontakter Andel Energi, vil jeg tale med et levende menneske. Et sådant kan man komme frem til, når man har angivet, at man ikke vil tale med robotten, at man ikke ønsker samtalen gemt til træningsformål osv. osv.

Bruger jeg bare min PC og øvrige enheder på gammeldags facon?

Ja, det kan godt være – men når min unge nabo heller ikke orker alle de “tilbud”, der dukker op alle vegne, så er jeg måske alligevel ikke helt håbløs?

Måske kunne jeg få mere ud af alt det, jeg har? Ja, det kan godt være, men det er vist ikke noget, jeg har brug for. Mine behov er fuldt ud dækkede. Og får jeg behov for noget nyt, skal jeg nok selv finde det!

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

1. februar 2025/i Aversioner, For sjov, Sprog /af StegemüllerAversioner, For sjov, Sprog

Stavning eller kaos – afsnit 131

At skrive sig ud af det

Da jeg var i centraladministrationen, var det en kvalifikation, når man kunne “skrive sig ud af det”. Det gik ud på, at man samlede alle argumenter for et givent synspunkt, og så skrev man om dem. I skrivelsen udbyggede man de tidligere anførte argumenter. Det gik ikke ud på at snyde nogen eller at gøre noget forkert. Jeg synes fortsat, det er en kvalifikation at kunne det.

Og nu til sagen: I julegave fik jeg en lækker 28 cm. sauterpande fra firmaet “fiskars”, og de prøver også at skrive sig ud af det. Jeg synes, den påklistrede label er skøn, og derfor skal du se den, selvom den ikke er helt elegant, og selvom de næppe vil klare frisag over for Forbrugerombudsmanden:

Forældet og forkert sprogbrug i Danmarks Radio

Hver gang de siger “elektrochok” hos Danmarks Radio krymper det sig i mig. Det hedder det ikke længere. Således skriver professor Poul Videbech på sundhed.dk: “Electrokonvulsiv terapi (forkortet fra engelsk ECT) er den internationale betegnelse for det, der i gamle dage blev kaldt elektrochok”. Så vidt jeg husker, var det i 2006, man overgik til den nye term, men jeg er lidt i tvivl. Hvis AJS læser med, må du meget gerne rette mig.
Det er forkert hver eneste gang, de siger og/eller skriver “mord” og “morder“. Det hedder det ganske enkelt ikke. Det hedder “drab” og “drabsmand eller “gerningsmand”. Også her krymper det sig i mig, for jeg oplever det som populistiske betegnelser, der hører hjemme i formiddagsbladene. Jeg kunne næsten ikke holde ud af at høre den i øvrigt udmærkede podcast om dobbeltdrabene på Peter Bangsvej 174 eller podcasten “Den sandsynlige morder”. Begge findes på DR Lyd.

Hvis jeg skrev til “Lytternes og seernes redaktør”, ville jeg få svaret “jamen så ved folk jo ikke, hvad det er”. Derfor skiver jeg ikke. Og hertil er kun at sige, at så må de lære det. På denne måde lærer de det jo aldrig.

Du har som altid den samlede database her.
Husk den nye, nemme mulighed for selv at bidrage til Sprogdatabasen. Bidrag med billeddokumentation foretrækkes. En af årsagerne er, at nogle udgivere senere finder og retter fejlen, så vi skal fange og dokumentere den, mens den er der.

Pr. 31. januar 2025 rummer Sprogdatabasen 1.295 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer og almindeligt sjusk.

Stavning eller kaos – afsnit 131

1) Her bliver det for alvor tydeligt, hvor meget fraværet af anførselstegnene betyder, for der er kolossal forskel på ‘Min version af Lizette Risgaard’ og ‘ “Min version” af Lizette Risgard.’

En professionel som bibliotek.dk burde gøre det bedre.

2) facebook den 2/1. Den er jo egl. meget sød, men stavekontrollen kunne straks have fanget den: “Der lever krokdiller i Schweiz!”.

3) facebook den 2/1. Til gengæld er jeg ikke imponeret over den manglende brug af stavekontrollen: “Jeg er imponeret over de journalistiske kommentatorere”.

4) facebook den 6/1. Tjah, hvor er de herrer henne?: “Hvor herrer til hest”.

5) dr.tv den 14/1. Her kunne Danmarks Radio have haft brug for korrekturlæsning: “Lektoren kalder tillid til myndighederne for en superkræft, vi har i Danmark. Men selv superhelte kan løbe tør for kræfter på et tidspunkt, forklarer hun.”.

6) TV Avisen den 14/1. Når “fodlænke” bliver til “forlænke”. Rod og sjusk!

7) dr.dk den 17/1. Man er nødt til at læse korrektur for at opdage sådanne tåbelige orddelinger. Der burde have stået “Tauson presser verdens-etter men taber i Australian Open”. Mere rod og sjusk!

8) dr.dk den 5/1. Også her mangler korrekturlæsning alternativt kodning af platformen, så den selv kan finde ud af at dele ordene korrekt. Det kan sikkert laves med AI og lidt sprogforståelse. AI kan helt sikkert gøre det bedre end Danmarks Radio: “De blev lukket for fire år siden af hensyn til folkes-undheden”. Mere rod og sjusk!

9) facebook den 10/1. Jeg er klar over, at man nu til dags taler meget om branding. “Fra Malibu til Pacific Palisades via Hollywood Hills til Altadena brander det”.

10) facebook den 17/1. Nogle bønder demonstrerede med deres traktorer et sted i Jylland. “Jeg tror desværre ikke det vil virke før , bønnerne blokere indfaldsveje til København og alle veje ind til borgen”.

11) facebook den 17/1 om samme demonstration. Her går det slet ikke med præsens participium/lang tillægsform: “ligesom da chafførende holdt lidt hygge demo”.

12) TV-stationen “kosmopol” præsenterede den 15/1 denne herlige pleonasme: “Af og til prioriterede moren mad til datteren, mens hun selv spiste de rester, der var tilbage”.

13) dr.dk den 17/1. Indsendt af PTC, der skriver: nogle forsager djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen, mens andre forsager miljøforurening.

14) Viborg Stifts Folkeblad den 21/1 – chefredaktør Andreas Søndergaards leder. Indsendt af PTC. Den lander i kategorien “Journalist” ud fra teorien om den største synder. En journalist skal naturligvis kunne kende forskel på “politiker” og “politikker”.

15) Nyhedsbrev fra historie-online.dk, uge 4, den 22. januar præsenterede blandt andet denne bog, hvor layouteren godt nok har sat en bindestreg men har sat den det helt forkerte sted. Den burde selvfølgelig stå efter “grev-” og ikke foran “-inden”. Hvor svært kan det være?

16) TV2’s hjemmeside den 22/1. Indsendt af PTC. Der er ikke noget, der hedder “gentagende”. Præsens participium/lang tillægsform er et fejlskud, men ud fra “Teorien om den største synder” lander denne i kategorien Journalist. Her burde have stået “gentagne og grov”. Herudover burde der have været sat “s” på “beløbene”, hvilket kunne være afsløret ved en hurtig korrekturlæsning.

17) facebook den 18/1. Jo længere ude på højrefløjen folk befinder sig, jo ringere staver de. Du behøver ikke fortælle mig hvilken sammenhæng, der reelt er tale om. Under alle omstændigheder lander denne i kategorien “Udenfor kategori”: “hun er da fulstændig uden for pedagorisk række vide sf føj for sat..”

18) Flensborg Avis den 25/1. Indsendt af PTC. Er der her tale om en lidt utraditionel forkortelse af “alkoholisme” eller en hidtil ukendt form for holisme? “På vej mod døden i stofmisbrug og akholisme”.

19) facebook den 24/1. Hvem ønsker sig dog at ende som et stykke smørrebrød? “Jeg søger elevplads som smørrebrød/cater”.

20) Copenhagen Review of Communication den 23/1. Når man vil sammenligne noget med noget andet, skal man inkludere et “end”. “AI sviner sandsynligvis mere flysektoren”.

21) Samme sted og dato. Det hedder altså “maskinlæring” og det har det gjort siden 2007, jfr. Den Danske Ordbog (DDO): “Maskinelæring viser vejen”.

22) En journalist på facebook: “Et publick service program”.

23) facebook den 29/1. Denne passer vist bedst i lydskrift: “Det er intrasandt at man har inviteret Tyskland og Ukraine til minde højtideligheden”.

24) Hr. Messerschmidt vrøvler den 23/1., så jeg placerer den i kategorien professionelle. Jeg har tjekket, at det er ham, der siger det og ikke Danmarks Radio, der gengiver det forkert.

Selv om partiet har storhedsvanvid, er Danmark trods alt ikke formand for Dansk Folkeparti:

“— Jeg gør hvad jeg kan for at fremme Danmarks interesser som formand for Dansk Folkeparti.”

Det sagde han i Debatten på DR2 efter få timer tidligere at være landet fra USA, hvor han havde været gæst hos Trump i Mar-a-Lago. De har jo nok holdt “kaffemik” meget apropos Grønland …

25) Den 25/1. Desværre fik jeg ikke noteret kilden til dette: “Ingen skal kunne tjene Profit”.

26) facebook den 29/1. “Implementeret” er selvfølgelig et svært ord, der måske her er forvekslet med “implantat”, der er noget ganske andet: “Spændende, men går nok en årrække endnu, inden vi i bedste fald ser det implanteret i DK”

27) facebook den 30/1. Gad nok vide hvad han bygger det på? Der er i hvert fald ikke spildt penge på staveord: “Der er alt for meget beukrati og pseudo arbejde i det offentlige”.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

1. januar 2025/2 Kommentarer/i Aversioner, For sjov, Sprog /af StegemüllerAversioner, For sjov, Sprog

Stavning eller kaos afsnit 130

Velkommen til 2025

Sprogdatabasen og jeg ønsker godt nytår. Nu er virakken ovre, og vi vender tilbage til hverdagen. Det bekommer mig vel.

Tak – især til Kirsten S. – for alle de mange fine bidrag i året, der gik.

Jeg kan nu også selv være med: En dag søgte jeg efter et skifte på Arkivalier Online. Det undrede mig længe, at jeg ikke fik nogen resultater, når jeg søgte med frasen “Amtsstue”.

Når du læser denne artikel er julen og nytårsaften overståede størrelser. Alligevel skal du vide, at man(d)/person åbenbart ikke længere siger “julemand”. Jeg fandt billedet på facebook den 17. december sidste år.

Før jul skulle jeg selv bruge en VVS-mand og for at være morsom, skrev jeg til udlejer, at jeg havde behov for en VVS-person. Administratoren kommenterede det dog ikke.

Du har som altid den samlede database her.
Husk den nye, nemme mulighed for selv at bidrage til Sprogdatabasen. Bidrag med billeddokumentation foretrækkes. En af årsagerne er, at nogle udgivere senere finder og retter fejlen, så vi skal fange og dokumentere den, mens den er der.

Ultimo 2024 rummer Sprogdatabasen 1.268 eksempler på dårligt sprog, sære formuleringer og almindeligt sjusk.

Stavning eller kaos afsnit 130

1) Danmarks Radio TV Avisen den 7/12. Så vidt jeg husker, har jeg haft fat i lignende før, men det gør ikke noget. Det, jeg ofte undrer mig over, er, at folk – og da især de der får penge for det – ikke tænker over, hvad de skriver. Et er kommaer, stavefejl og andre former for sjusk, et andet er omtanke, simpelthen at se på “Hvad har jeg egentlig skrevet?”

Jeg er klar over, at man kan blive ramt af skud i benet, i maven eller i hovedet, men hvor sidder Ishøj?

Hvis de havde tænkt over, hvad de skrev, havde det kun krævet ganske få sekunders omtanke og arbejde at bytte lidt rundt på ordene. De kunne eksempelvis have skrevet: “I Ishøj er tre mænd blevet ramt af skud”.

2) dr.dk Nyheder Indland (udateret). Artiklen drejede sig om “Børnedemens”. Danmarks Radio var udgået for bogstavet t og kommaer: “Hos et rask barn, vil hjernen udvikle sig normalt i tak med at barnet bliver ældre.” Her burde have stået: “Hos et raskt barn, vil hjernen udvikle sig normalt i takt med, at barnet bliver ældre.”

3) TV2’s forvrøvlede nyheder den 16/12. Man gør indsigelse: “Herfra kan man løfte en indsigelse, …”. Jeg har heller aldrig hørt om, at indsigelser “lægges ned”. De afvises. Her kan du se alle de andre eksempler i kategorien “Journalist”.

4) DM Akademikerbladet den 17/12: “Vil du lære, hvordan du kan få mest muligt ud af ChatGPT og andre AI-sprogmodel?”

5) TV2’s nyheder den 6/12. “Kommune har sendt direktører og chefer ud af døren med “vildt beløb””.

Den gode gamle huskeregel, der også gælder for journalister, er, at hvis der er tale om en bevægelse henimod noget eller væk fra noget, skriver man “ad”. sproget.dk har en fin artikel om at kende forskel på af og ad.

6) dr.dk under Nyheder > Politik den 15/12: “SVM-regeringen kan i dag kan fejre to års fødselsdag, men gaven fra Socialdemokratiets og Venstres eget bagland er en spand kold vand i hovedet.” Et enkelt opslag i Den Danske Ordbog (DDO) kunne have overbevist Morten Henriksen, Rasmus Bøttcher, Mette Pabst og Anders Byskov Svendsen om, at der skulle have været t på “kold”. Jeg slog bare op på ordet “spand”:

7) Partiet er den 17/12 blevet opstillingsberettiget. Hvis jeg evt. skulle have læsere, der overvejer at stemme på dem, skal I dog først undersøge, om de er bedre til at drive politik end til at læse korrektur. “Meld dig ind i Borgerenes Parti”. De havner i kategorien “Sjusk”.

8) dr.dk Nyheder > Udland den 20/5-2024. Storbritannien-korrespondent Tinne Hjersing Knudsen. Artiklen handler ganske vist om en årelang skandale men alligevel er denne ikke god: “… staten sprøjtede virusbærende blod i årene på tusindvis af briter”.

9) facebook den 3/12. Sådan et skab skal der mange kræfter til at løfte: “Der hvor jeg kommer fra, er et ægteskabs løfte et løft”.

10) facebook den 4/12. Efter udvalgsmødet spiste de nemlig en stor lagkage: “Udvalgsmøde med en prober fejring”.

11) Forlaget Lindhard og Ringhof den 12/12. Et forlag burde kunne gøre det bedre. Det er nærmest en slags lydskrift, men den lander i kategorien “professionel”: “Kender du en, der skal finde “Forsvarsløs” under jueltræet i år?”

12) facebook den 18/12. Her passer præsens participium/lang tillægsform ikke så godt: “Så skal vi ud og købe tyggeben og tøjdyr til hundende”.

13) facebook den 19/12. Jeg forstår det ikke, for den lov er da helt ny, men når den har været så længe undervejs, kan den selvfølgelig nå at være blevet ældre: “Ja den ældre lov har været rigtig mange år undervejs”.

14) facebook den 19/12. Heller ikke her passer præsens participium/lang tillægsform ret godt: “Nu styrker vi igen forholdende for gravide, fødende og jordemødre”.

15) nyheder.tv2 >Live > Kort nyt den 19/12. Her skal du se i tredje linje. Også dette eksempel havner i kategorien journalist. Det er noget frygteligt vrøvl. Tænk hvis de læste, hvad de skriver: “flere omgange med ‘talrige at stikke af fra politiet, men blev til sidst”. Men jagten synes ellers at være bilagt allerede i linje to.

16) Da andefedtet skulle ud af ovnen den 24/12, vendte jeg flasken med ovnrens om for at se, hvordan det skulle bruges. Det er godt at vide, at det “Fjerner pålideligt fastbrændte spiserester …”. Jeg er klar over, at den slags er maskinoversat, men tænk hvis de havde læst, hvad de skrev. Det giver jo ingen mening:

17) facebook den 24/12. Det er altså klamt; det ville jeg aldrig gøre: “jule boller med krydderier”.

18) facebook den 26/12. Her kunne en ordbog have gjort gavn: “Det varmer helt ind i hjertekuglen”.

19) facebook den 29/12. Flere uægteskabelige samlejer? “I dag nytårs boller til Nisserne”.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Archive for category: Aversioner

Her bor jeg