Om “børnesamtaler”/”familiesamtaler” Godt jeg ikke har børn Det er godt, jeg aldrig fik børn. Det har aldrig været været et savn, og jeg har aldrig nogensinde haft et ønske om at blive mor. Jeg er endvidere overbevist om, at jeg ville være blevet en elendig mor, da jeg aldrig har haft en god rollemodel. Det […]
At bevare overblikket Jeg vil have en plan over planerne Der er så mange planer, der skal udfyldes og vinges af med et √, men jeg har mistet overblikket. Jeg kan sagtens forstå, de skal være der, da de er redskaber i en mangefacetteret proces med mange kokke i maden, men der er altså for […]
Det rykker ikke Ny samtale med overlægen Jeg havde to punkter med en stribe underpunkter – jeg fik 40 minutter, og de kan genbruges/-høres: Opfølgning på seneste samtale Nyt i forhold til sidst Ad 1: Hun var ikke helt med på, at hun havde sagt, at jeg “intellektualiserer”. Men nu har jeg jo altså hørt […]
Er jeg gået forkert? Tre parallelle monologer eller en dialog Situation: Aftensmad, hvor samtalen falder på emojis. Tilstede er en medarbejde og en medpatient. Jeg forsøger at forklare, hvad jeg mener om emojis (og det er som bekendt ikke så lidt) og hvorfor. Jeg mødes af statements, der ikke byder op til dialog fx: “Det […]