Erindringsfortælling

Hvad har du lavet i din sommerferie? 1

— I aften skal vi i Cirkus Benneweis, siger tante Kis, da hun står i køkkenet og laver mad til misserne. De skal have noget med laks. Mor siger, at tante Kis bruger lige så mange penge på mad til misserne, som hun bruger på mad til hele vores familie.
— Jeg glæder mig, siger jeg. Hvor vi bor i Brande, kommer der ikke cirkus, det er byen for lille til.
— Du skal tage dit fineste tøj på, siger hun, for vi skal sidde helt forrest på de bedste pladser.
— Er det ligesom, man ser i fjernsynet, spørger jeg. Altså en masse løver og elefanter og klovne?
— Ja, det vil jeg tro, svarer hun. Elefanterne hedder Thai, Siam, India og Ceylon

Jeg kan godt lide at være på ferie hos tante Kis og onkel Sigvard. Egentlig er hun min faster, da hun er min fars søster, men vi kalder hende altså tante. De bor i et meget stort hus på Provstebakken i nummer 17 i Aarhus. Jeg må alting. Det eneste jeg ikke må er at støje, når tante Kis sover til middag og at fjerne de vinklede puder med ternet stof, der ligger og sørger for, at dørene ikke smækker i. Misserne skal kunne gå frit i hele huset.

Fætter Svend har en kæmpe Märklin-bane nede i kælderen. Transformatoren er grøn med en rød regulator. Hvis man drejer den helt til højre, farer toget afsted, så det skal man helst ikke gøre. Han har selv bygget det hele. Der er både bjerge og små stationsbyer. Jeg må kun lege med det, når Svend er med, for der er meget, der kan gå i stykker.

Vi har også været i Salling og Magasin en dag. Der var så mange mennesker i en af forretningerne, at jeg kom til at kaste op.

En aften var vi i Tivoli Friheden. Det var virkelig sjovt. Onkel Sigvard og jeg var ude at sejle på søen. Imens ventede tante Kis inde på breden, mens hun røg en af sine cerutter. Desværre kom jeg til at styre, så onkel kom ind under springvandet og blev våd, fordi han sad til venstre. Selv sad jeg i tørvejr til højre.

Hos dem har jeg også min egen skrivemaskine. De kalder den for en rejseskrivemaskine, fordi den har låg og kan lukkes sammen, når man skal ud at rejse. Jeg sætter papir i og skriver alle de bogstaver, jeg kender, og det er mange, for jeg kan godt læse lidt. Når jeg er kommet helt til højre, og der ikke er mere plads på papiret, er der en lille klokke, der ringer, “Ding” siger den, og så skal man bruge skrivemaskinens arm for at skubbe farvebåndet til venstre og begynde at skrive den næste linje.

Far har lært mig bogstaverne, så jeg selv kan læse Pixibøgerne. Jeg kan bedst lide den om Missemor. Jeg har læst den mange gange, og og når man gør det, bliver det lettere. Det er praktisk at kunne læse, inden man skal i skole. Så bliver det også lettere. Jeg har lige været til modenhedsprøve. Jeg er moden nok, for jeg kunne se, at flaget blæste den ene vej, og at røgen fra skorstenen blæste den anden vej. Derfor skal jeg i skole efter sommerferien. Jeg glæder mig.

Selvom det er dejligt at være på ferie i Aarhus, ville det være godt, hvis der var dage, hvor vi ikke skulle noget, og hvor jeg bare kunne gå rundt og lege med fætter Svend og misserne.

Men tante og onkel synes, jeg skal opleve noget hver dag, når jeg nu endelig er i en stor by.

Har du kommentarer til fortællingen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til fortællingen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og fortællingen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til fortællingen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine fortællinger her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.