, ,

WordCamp

Socialiserende nørderier

Jeg glæder mig til næste weekend, hvor jeg har tilmeldt mig den årlige WordCamp – det kan vel oversættes til “Ordlejr”. Det er et forum, hvor vi mødes og drøfter WordPress på alle niveauer. Programmet kan ses her.

Alle kan være med, uanset om man “bare” har en blog, som man skriver på, eller om man udvikler plug-ins eller “går bagom” filer og databaser osv. Så vidt jeg husker, har jeg været med engang for flere år siden, og det var givende, for det er altid dejligt at mødes med andre med samme interesse.

Det eneste, der bekymrer mig lidt, er, at det ud fra programmet ser ud som om, meget foregår på engelsk, og mit “teknisk engelsk” kan ligge på et meget lille sted.

Jeg tager en stak visitkort med. Måske kan jeg lære nye mennesker at kende?

PS: Jow da – jeg har været med før -for syv år siden 🙂