Sprogligt set

Små sproglige unoder sniger sig let ind – også hos erfarne slægtsforskere. Her får du et opgør med pleonasmer, upræcise formuleringer og fyldord, og et bud på, hvordan et strammere sprog gør både tekster og tanker skarpere.

Vi har ingen direkte aner og ingen er nybegyndere

Indirekte aner?

I mere end 20 år gik jeg rundt og sagde “direkte aner”. Det ophørte brat, da den kendte slægtsforsker Anton Blaabjerg skrev til mig, at det er noget sludder, eftersom vi ikke har nogen indirekte aner. Og det har Anton jo fuldkommen ret i. Det var godt at blive belært. Tak Anton!

Vi har anerne, som er dem, vi nedstammer fra. Alle de andre i databasen er familiemedlemmer.

At sige “direkte ane” er næsten en pleonasme, når man netop forsøger at udtrykke, at det er en person, man nedstammer fra. Så er vedkommende jo per definition “direkte”.

En begynder er altid ny

Det gør ondt på mig, når nogen sige eller skriver “nybegynder”, for en begynder er altid ny; derfor er der ingen grund til bogstaverne n og y. Det er også en form for pleonasme.

Låner du hele biblioteket?

Noget andet smertevoldende er, når fok “skriver en blog” eller “optager en podcast”. DDO leverer ikke et klart svar, men jeg vil påstå, at man skriver en post på sin blog (overbegrebet med indhold), eller at man optager en episode til sin podcast (igen overbegrebet med indhold).

Når man går ned på biblioteket (overbegrebet med indhold), låner man jo også kun en eller flere af deres bøger – ikke hele biblioteket. Der skal også være noget tilbage til de andre lånere.

Det stramme sprog

Når jeg selv skriver, prøver jeg altid at stramme mit sprog op og fjerne alle de overflødige ord, fordi jeg tror på, at de fleste af mine læsere vil springe op og falde ned på alle mine fyldord. De vil formentlig bare have essensen.

Jeg forsøger også at læse, hvad jeg egentlig selv skriver. Den foregående sætning kunne blive til fx:

“Når jeg selv skriver, strammer jeg prøver jeg altid at stramme mit sprog op og fjerner alle de overflødige ord, fordi jeg tror på, at de fleste af mine læsere vil springe op og falde ned på alle mine fyldord.”

Jo færre ord, jo bedre. Når hjernen skal bearbejde et mindre input, er der chance for, at den bedre kan absorbere det reelle indhold.

“… prøver at stramme …” er ændret til det aktive “… strammer jeg …” fordi jeg har jo faktisk har gjort det.

Eller “I denne artikel vil jeg fortælle om inuitter, der ikke tåler mælk”, vil jeg ændre til “I artiklen fortæller jeg om inuitter, der ikke tåler mælk”, for jeg ikke bare vil gøre det, jeg har jo faktisk gjort det.

På et tidspunkt hjalp jeg en virksomhed med korrektur på deres hjemmeside. Gang på gang skrev de: “Vi står klar til at hjælpe dig”. Og gang på gang ændrede jeg det til: “Vi er klar til at hjælpe dig”. De stod jo ikke op, men de var klar.

Sproglig variation

Jeg holder meget af at skrive, og jeg elsker at finde synonymer for at opnå sproglig variation.

Hvis jeg nu har skrevet “Jeg er virkelig glad for at have set den virkelig gode episode af programmet Deadline fra den 14. april” (den med mælken …), er opgaven at skifte et af de to “virkelig” ud med et synonym for at opnå variation. Der kunne fx stå “utrolig”, “meget”, “enormt” el. lign. et af stederne, for så keder læserne sig mindre.

Øjet får hvile i briller fra Thiele

Man ser ofte, at billeder i en artikel har forskellig bredde. Nogle er måske 1.024 pixels brede, mens andre er 765 pixels brede. Hvis de placerede, så begge er synlige på samme tid, kommer øjnene – og dermed hjernen – mere på arbejde, end hvis de har samme bredde.

For at give læserne en mere rolig oplevelse, prøver jeg altid at gøre billederne lige brede. Det kan for det meste lade sig gøre.

Det usynlige håndværk

Der ligger ofte mange overvejelser bag en blogpost, og jeg prøver virkelig at læse, hvad jeg selv skriver, hvilket selvfølgelig ikke betyder, at det altid lykkes!

Derfor bruger jeg også meget tid på det. Det tager i gennemsnit 1:19 at skrive en post/artikel.

1 time og 19 minutters fornøjelse.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.