Indlæg

,

Hjælp hjemmesiden drukner i billedfiler

Hjælp hjemmesiden drukner i billedfiler

Overskydende billeder i WordPress

Hjælp hjemmesiden drukner i billedfiler

Jeg har manuelt slettet tusindvis af billedfiler, som jeg ikke kender oprindelsen af. Det er ikke gratis at have en hjemmeside hos fx cHosting. Man betaler selvfølgelig for den plads, hjemmesiden bruger. Og man betaler også for at have noget overskydende kapacitet, fordi det bevirker, at hjemmesiden vises hurtigere for brugeren. Og det kan man som hjemmesideejer godt lide. Google har også en positiv indstilling til lave hastigheder.

Prøv at se billedet herunder:

Hjælp jeg drukner i billedfiler

Jeg uploadede det ene af de to markerede nemlig det, der har filtypen .jpg. Det, der har filtypen .webp, er i orden, da det er en funktion, jeg har aktiveret den 26. april, fordi det er den moderne filtype, der vejer mindre og dermed vises hurtigere på brugerens enhed. De to er i orden.

Over dem vises samlet 30 filer, der er nemme at kende, da de har størrelsesangivelsen i filnavnet. Sådan navngiver jeg aldrig mine billeder. Dvs. at der for bare et billede er genereret 15 (30/2) ekstra billeder, som jeg aldrig har brugt og aldrig nogensinde kommer til at bruge. De er overflødige, for skal jeg bruge et billede i en anden størrelse, så laver jeg et med GIMP. Jeg vil aldrig give mig til at kigge i FileZilla for at se, om der skulle ligge noget brugbart.

Jeg har manuelt slettet overskydende billedfiler fra 2007 og til og med 12/2022. Så jeg mangler “kun” dem fra 2023 og 2024.

Jeg kan ikke lave SSH-scripts og mønsteret er ikke entydigt

ChatGPT fortalte, hvordan man kan lave nogle små kodestumper (SSH-scripts), som sletter en overflødig størrelse ad gangen i ét hug. Men jeg tør ikke, da det ligger udenfor mine kompetencer. Jeg er simpelthen ikke dygtig nok, for jeg kan ikke gennemskue, hvad scriptet gør.

Man kan hurtigt komme til at lave noget l***, når man ikke ved, hvad man laver. Jeg har selvfølgelig et underdomæne med en aktuel kopi af hjemmesiden, hvor jeg kan øve mig, men hvem siger, at jeg ville opdage samtlige fejltrin, inden jeg lavede de samme fejl på livesiden?

Herudover er mønsteret ikke entydigt. Der er ikke altid det samme antal overskydende filer. Det er ikke altid, der genereres flere størrelser. Af og til bruger hjemmesiden faktisk et billede, der har størrelsen angivet i filnavnet.

Lige nu har jeg slettet 50 filer, der ikke skulle være slettet – men jeg kan nemt identificere dem, da de dukker op i “Broken Links”, og jeg har en kopi af hjemmesiden på min PC, så de skal bare “køres den anden vej”. At tage fejl 50 gange ud af tusindvis er vel tilgiveligt? Vil man lave noget automatiseret, skal mønsteret være entydigt.

Plug-inet “Media Cleaner”

Der findes et fint plug-in ved navn “Media Cleaner”, der siges at kunne lede efter ubrugte billedfiler, men det fortæller mig bare på et millisekund, at “It’s all clean & nice here!” Og det er jo løgn.

Hvad genererer alle disse overflødige billeder?

Øvelsen med manuel sletning er ikke videre sjov. Jeg vil nødig gentage den, for det har taget en rum tid, da der skal bruges fem tastetryk pr. blok af overflødige billeder. Jeg vil også nødig skulle gennemføre samme øvelse, hver gang jeg i fremtiden lægger et nyt billede på hjemmesiden. Det er kedeligere end at motionere, og det siger ikke så lidt.

  1. Marker det første overflødige billede
  2. Tryk SHIFT
  3. Marker alle de overflødige versioner, der ligger nedenunder
  4. Tryk DELETE/slet
  5. Tryk ENTER/knæk-pil

Altså må jeg finde ud af, hvad der genererer dem. Men jeg kan ikke.

Jeg har:

  • gennemgået alle plug-ins, der har med billedfiler at gøre. Ingen af dem har indstillinger, der synes at generere de overflødige billeder
  • set efter, om det er WordPress selv, der genererer dem
  • i WordPress angivet “0” i “Medieindstillinger”, så her ikke i fremtiden genereres et miniaturebillede, et mediumbillede og et stort billede
  • kontaktet Alexei Kutsko, der er verdensmester i optimering af hastighed, og som derfor også ved alt om billedfiler. Han kunne ikke tilføje noget til min egen analyse

Kan du hjælpe?


Rammer mine artikler dine interesser?

Her kan du deltage i en lille enquete og helt anonymt fortælle om dig selv. Formålet er, at jeg måske kan skrive mere om det, der interesserer netop dig. Hvis du er interesseret, kan du se de hidtidige resultater, ved at klikke på knappen “Vis resultater” nederst. Når du holder musen over en af cirklerne, kan du se antal respondenter bag procentangivelserne:
[yop_poll id=”3″]


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

SEO: Jeg har endelig knækket koden

SEO Søgemaskineoptimering Jeg har knækket koden

Det er slet ikke så indviklet

Jeg har endelig langt om længe knækket koden med hensyn til SEO (søgemaskineoptimering). Og jeg glæder mig over, at jeg aldrig har brugt penge på at få nogen til at lave SEO for mig.

Når man først har knækket koden, er det rent faktisk sjovt arbejde. Og der er nok af det 🙂

Morningscore er til at handle med

Morningscore er et dansk-udviklet analyseværktøj, der gør, at man tydeligt kan se, hvor man skal sætte ind på den enkelte side set ud fra fx Googles synspunkt. Google har mere end 500 regneregler (kaldes oftest algoritmer), som Morningscore har lavet et konglomerat af.

Jeg har tusindvis af “fejl”. Nogle kan man hoppe op op og falde ned på, andre skal man tage enormt seriøst. Eftersom jeg aldrig har gjort noget før, er der nok at tage fat på. Det er et enormt oprydningsarbejde, når siden er 14 år gammel. Systemet rapporterer fx “Siden har en for lang metabeskrivelse” eller “Siden har en for kort metabeskrivelse“.

Morningscore er mere præcist end mange lignende programmer, idet de forstår æ, ø og å langt bedre end programmerne med et angelsaksisk ophav.

Jeg stødte ind i det problem, at jeg – pga. sidens størrelse – ikke kunne bruge programmet til noget fornuftigt, da det kun viste de 10 første løste problemer, og bad mig opgradere for at få vist de uløste problemer. Det hverken kunne eller ville jeg, så jeg ringede til dem, og anmodede om at annullere kontrakten. De forstod problemet og pillede lidt ved min konto, så jeg uden udgift kom op på næste niveau. Det er fin service og support. Nu har jeg noget, man kan kalde “arbejdslister”.

Når man først har fanget det, er det bare at gå i gang med “arbejdslisterne”

Oprydningsarbejdet er ganske enormt. Det reelle antal sider og poster er lidt over 1.500, viser et regneark Simon har lavet til mig.

Jeg har udvalgt en af parametrene og er gået i gang med et overskueligt antal sider (58 med for lang metabeskrivelse), og når jeg alligevel er der for at rette metabeskrivelsen, kan jeg lige så godt rette de øvrige problemer også. Nogle få meget gamle uinteressante sider må lade livet og gå til de evige bitmarker. Det må være noget det af det, Simon fra WebGain mente med, at en indsats på et givent antal sider ville løfte den samlede side. Ofte er det kun lidt, der skal til for at bevæge scoren op i det grønne felt, og dermed at have tilfredsstillet Google, når deres robot kommer forbi næste gang.

Google Search Console

SEO-God-sideoplevelse-vurderet-af-Google-Search-ConsoleJeg har i årevis haft en konto (de kalder det en “ejendom”) hos Google Search Console men aldrig brugt den til noget fornuftigt, da jeg ikke kunne få deres resultater til at passe med mit billede af virkeligheden. Simon sagde, at værktøjet er mest velegnet til at følge udviklingen over tid.

Jeg fandt denne interessante rapport i værktøjet. Rapporten viser antallet af gode sideoplevelser på mobile enheder. Nu går det den rigtige vej – og perioden fra den 12. august til den 5. september var omtrentligt der, jeg var på Sucuris firewall. Datoerne kan ikke helt bruges til noget, da de afhænger af, hvornår Googles robotter kommer forbi, men det gør ikke så meget; det afgørende er, at “noget” er sket, som bevirker, at der er en afgørende forbedring. Det er helt vildt.

Dengang lå de gode sideoplevelser mellem 0 og 5 i faktiske tal. Lige nu er det vendt om, så andelen af gode sideoplevelser ligger på 96,9 pct. af det samlede antal webadresser.

For mange værktøjer?

Jeg har brugt flere dage på at være forvirret over alle de mulige værktøjer, der kommer med hver deres resultater, målt på det de nu hver især synes, er det vigtigste. En af årsagerne til, at jeg i går knækkede koden er vist, at jeg fik truffet beslutning om, hvad jeg ville bruge det enkelte værktøj til:

  • Google Search Console viser udviklingen over tid. Sjovt at kigge på, men det kan godt vente, til jeg har arbejdet mere med tingene.
  • Google Analytics: Glem det indtil videre. Det er bare til at blive forvirret af.
  • Morningscore: Leverer “arbejdslisterne”.
  • Permanente omdirigeringer (redirect 301’ere) klarer jeg i cPanel direkte på webhotellet. Man har brug for at lave disse omdirigeringer/viderestillinger, hvis man ændrer linkets titel, og det gør man for at hjælpe robotterne (endnu mere) med at forstå, hvad siden handler om.
  • Døde links: Varetages af “Broken link checker”, der er en udvidelse (også kaldet et plug-in) til WordPress. Sjovt nok viser det bare omkring fem nye døde links pr. dag, som er til at overkomme at rette, mens en amerikansk rapport viser omkring 1.600 i alt hver den første i måneden. Det er et godt eksempel på, at man må beslutte sig for bare et af værktøjerne.

 

, ,

Sikkerhed i WordPress

Sikkerhed i WordPress

Så gik den dag… Jeg keder mig ikke

WordPress, som er det system hjemmesiden kører i, bruges på ca. 40 pct. af verdens hjemmesider, fordi det er så dejligt at arbejde med. Og herudover er det ganske gratis. “Both free and priceless”, som de gode folk bag WordPress har som deres mantra.

Mange af webbureauerne slår sig op på, at alle kan lave en enkel hjemmeside i WordPress på et par timer, fordi det er så let.

Når det er let for alle, er det også let for de kriminelle: hackerne og dem der vil installere programmer på hjemmesiden, så den ikke kan tilgås, for derefter at kræve en formue for at frigive den igen. Det rigtige ord er “ransomware”. De har nok at gøre, hvis de skal tiltvinge sig adgang til 40 pct. af verdens hjemmesider, men der er jo ingen tvivl om, at det sker tusindvis af gange hver dag.

Det er let at blive paranoid

Jeg registrerede domænet i december 2004 og har i varierende grad været flittig med at lægge indhold på siden, der efterhånden har meget indhold. Jeg er omhyggelig med backup, med at have en kopi af siden osv., men det kan altid gå galt; man kan næsten ikke sikre sig nok, for de kriminelle bliver dygtigere og dygtigere, for hver dag der går.

Går man først i gang med at læse om alt det, der kan ske, bliver man let paranoid. Det blev jeg efter at have læst denne artikel “26 Effective Ways to Secure Your Website”. Alligevel besluttede jeg at prøve at gennemføre nogle af alle de mange gode råd, artiklen rummer. En del af det er bestemt over mit niveau rent videnmæssigt, men så har jeg lært en masse, og siden fungerer da endnu; den var kun nede en times tid eller to i eftermiddag 🙂 Det, der så alt for uforståeligt, for svært og for “farligt” ud, sprang jeg over.

Jeg vil hævde, at jeg har øget min sikkerhed med i hvert fald 75 pct. og det endda uden at installere et eneste ekstra plug-in (et tilføjelsesprogram).

Hvis du driver en hjemmeside i WordPress

Driver du en sådan side, kan jeg kun anbefale dig at gå ombord i de mange gode råd og “opskrifter”. Det kan alt sammen laves ganske gratis. Et simpelt eksempel er at adskille administrationen fra “forfattervirksomheden” ved simpelthen at oprette en ekstra bruger, der kun har lov til at skrive indlæg og oprette sider, men ikke har ret til fx at installere plug-ins eller foretage andre “farlige” ting. Jeg oprettede den nye bruger, og flyttede ca. 4.200 sider fra administratoren via databasen. Det gik nemt, men jeg vil gerne indrømme, at jeg øvede mig på testsiden først 🙂

God arbejdslyst og god fornøjelse.

,

Optimering

Personlig blog og hjemmeside i det hele taget