Indlæg

/6 Kommentarer/i , /af ,

Direkte til 808

Direkte til 808

Uden om modtagelsen i Glostrup

Mona og jeg fik lavet “Actioncard” i aftes, og hun brugte en hel time på mig. Fedt. Hun er ganske enkelt min favoritmedarbejder. For så vidt angår symptomerne på psykosenær/nærpsykose tilføjede hun:

  • Alt bliver for voldsomt/dramatisk
  • Der er for meget, man ikke kan gøre noget ved
  • Manglende søvn
  • Lyde

Det bedste var, at hun præsenterede muligheden for, at Distriktspsykiatrien sørger for en fast track-ordning til mig. Overlægen her skal være med på det men mon ikke…

Når det formentlig er muligt, skyldes det, at jeg altid først henvender mig, når det er galt (faktisk for sent), og det ved de her på 808. Faktisk starter jeg altid med at ringe hertil for at få bekræftet, at jeg ikke er en hypokondrisk idiot, der bare vil have opmærksomhed eller sådan noget. En form for angst for snyde systemet. 808 kan kun henvise til modtagelsen i Glostrup, som er et helvede. Hvis jeg nu kan få fast track-ordningen, kan jeg komme direkte hertil, hvis ellers DPC kan skaffe en læge uden for den halv(d)årlige samtale med et så fint menneske 🙂 . Det kunne være fedt – for vi ved alle, der vil komme en næste gang. Om fem måneder, om fem år…

Den anden “ventil” er PSI-pladsen (PatientStyret Indlæggelse). Jeg vil kunne komme direkte her efter bare et opkald, og viser de fem dage sig ikke at være tilstrækkelige, finder de nok ud af noget, sagde hun. Hvad søren kan jeg ønske mig mere? Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg har gjort for at få så kongelig en behandling, udover at jeg selvfølgelig er pæn og høflig – en ven siger “for pæn”.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Hele tiden nogen

Hele tiden nogen

For Søren da

Her er hele tiden nogen

Jeg brokker ikke, jeg piver ikke, (synes jeg da selv), jeg er, hvor jeg skal være, jeg er glad for at være her, jeg er ikke klar til at komme hjem endnu osv. osv. Af og til er jeg bare ved at få pip af, at der hele tiden er nogen, og ofte nogen, der vil mig noget. Og min roomie snorker ad h… til!

Men skyggerne bag mig og englene/englevingerne/menneskene i halv størrelse i det perifere synsfelt skal væk! De er på en eller anden måde blevet mere insisterende. Jeg kan ikke forklare det med andre ord. I går måtte jeg bede om et nyt betræk til kugledynen, idet blomstermønstret blev til edderkopper – altså kun en ad gangen og ikke hele tiden!

Lydene er væk. Jeg er taknemmelig.

Når man er vant til at tulle rundt i egne omgivelser, kan dette være en anelse anstrengende, hvilket selvfølgelig på den anden side er et sundhedstegn.

De opfordrer til, at man prøver at tage lidt hjem, så man ikke er her så længe, at man nærmest bliver bange for det. Jeg gør (for det meste 🙂 ) som de foreslår, og smuttede hjem de tre timer i går. Så skønt. Næste skridt er at overnatte hjemme, når de er sikre på, at man ikke går hjem og hænger sig. Det er jeg nu ikke i fare for.

En weekend

En weekend kan være lidt lang, da der intet foregår udover de tre måltider, hvoraf jeg kun spiser de to, idet jeg ikke rigtig bryder mig om morgenmaden.

I aftes hyggede jeg dog med en medpatient til kl. 00. Vi spillede Bezzerwisser, som faktisk er ret sjovt. Vi droppede alt det med bræt og brikker og stillede og besvarede bare spørgsmålene. Han er 20 år yngre end mig, så vi kunne besvare helt forskellige spørgsmål. Pudsigt at den generation ikke kender “De hvide busser” eller “D-dag” – og pudsigt at jeg ikke kender alle de nyere bands, fodboldspillere mv. Men vi hyggede os, og nød den fred, der opstår, når alle andre har indtaget diverse kemikalier og er gået til ro. Det kunne have været hyggeligt med et par stearinlys, bare et par fyrfadslys, men det er ikke tilladt.

Fodbad

Da weekends som nævnt er noget stille, har personalet tid til lidt ekstra. En sygeplejerske hjalp min roomie og en anden med omsorgsfuldt fodbad. De er begge ældre og har måske svært ved at nå hele vejen ned til fødderne, så det var faktisk rørende at se. Den slags sparer garanteret mindst ti Oxapax, og så er det meget sundere. Den slags burde der være mere af!

God søndag.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Slut med bip bip bip

På besøg hos mig selv

Slut med bip bip bip.

Udgang tre timer…

Jeg ville meget gerne hjem til eget bad og toilet, sætte varme på, afbestille leveringen fra Aarstiderne, hente nogle passwords, en varmere jakke, et par handsker og et halstørklæde (det er koldt at være ryger nu), sidde ved min computer at skrive en blogpost osv. Samtidig var jeg ræd for “respiratoren”, men den er væk. Den holder i hvert fald kæft. Hvor er jeg glad! Nu har jeg hørt på den i to måneder, og pludselig er den væk. Jeg er klar over, at man ikke kan forestille sig det, hvis man ikke har prøvet det. Det er jo kun mig og mine ligesindede, der hører ting, der ikke er der.

Det går pludselig op for mig, at jeg heller ikke hører musikken mere! Waugh.

Abilify, hurra, som jeg nu har føjet til ordbogen?

Powerbank

Slut med bip bip bipJeg har købt “et stort svin” af en powerbank, Anker PowerCore+ 26800 mAh, Quick Charge 3.0, Black, så nu har jeg min egen strøm til elektronikken. Det er dejligt. Jeg har også en lille Serio, men jeg synes ikke, den kan meget mere end at holde status quo på fx iPadden. Anker kan virkelig lade op.

Næste gang – for den kommer – har de vel fået sat nogle flere stikkontakter op, altså når de er færdige med at lægge fliserne lige 🙂

Actioncard

En af medarbejderne er virkelig dygtig til at hjælpe med at lave “actioncard”, som går ud på at notere lige præcis fx mine:

  • Symptomer
  • Strategier og løsninger
  • Nærmeste akutmodtagelse – men den kender jeg jo ganske udmærket
  • Osv.

Vi har tidligere lavet actioncard både for manier og depressioner. Nu har jeg bedt om hendes hjælp til nærpsykoser/psykosenær. Selvfølgelig kender hun ikke mine symptomer, og hvad der gik forud for indlæggelsen, men hun kan stille spørgsmål og komme med sin faglige ekspertise. Hun kommer i aftenvagt på søndag, og jeg ser frem til at lave det sammen med hende – og så er hun i øvrigt et rigtig dejligt menneske og en dygtig og meget engageret medarbejder.

Det er vigtigt med forebyggende redskaber, så jeg fx kan benytte mig af PSI-pladsen, inden det hele igen bliver bims, og der går respirator i den.

Vi bruger appen Min Plan, men kalder det Actioncard. Appen er beskrevet her.

Fisk

Fisk i akvarier skulle efter sigende have en konfliktforebyggende og beroligende effekt, så derfor har vi nu hele to akvarier sponseret af en banko-forening eller sådan noget. Bevares det er da flotte fisk, men vi har ingen konflikter. Alle tager hensyn og er søde. Det sker, at en ældre dame sidder og stirrer på dem, men ellers er de mest til pynt, og så beskæftiger de en medarbejder, der nærmest er manisk mht. de f…. fisk.

Og så lige apropos ældre damer: min roomie har fået høreapparater – hvor er jeg glad for det.

Slut med bip bip bip

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/i , , /af , ,

Lægesamtale – mega fed…

Lægesamtale. Lægeligt set

I gamle dage

Lægesamtale

I gamle dage kaldtes det “stuegang”. Det var dengang, lægerne gik rundt til patienterne på stuerne. Nu går patienterne rundt til lægerne, hvilket faktisk passer mig fint, da stuen er mit eneste privatliv bag stofskærmen, der er stillet op mellem mig og min roomie.

Møde med overlægen

Jeg var forfremmet til at se overlægen – eller også skulle hun se mig – tilstede var også en psykolog og oversygeplejersken ville også gerne med. Der sagde jeg stop! Men bare ved at sige “Så bliver vi sørme mange”.

Så mange mennesker orker jeg ikke til noget, der jo egl. er ret privat. “Hvad ser og hører du, som ikke er der – og er det bedre, har du bivirkninger…?”

Nu kender jeg jo efterhånden overlægen ret godt. Tidligere har jeg oplevet hende som noget arrogant, og det har min tidligere bisidder også, men i dag var det helt anderledes; måske fordi hun havde psykologen som sekretær?

Den første glædelige nyhed er, at alle mine blodprøver er så strålende. Yes! Der var ellers nogle tal på sundhed.dk, der havde bekymret mig lidt, så jeg må sige, at læringen for mig her er, at jeg ikke gider kigge på prøvesvarene mere med alle de der røde pile, som jeg jo alligevel ikke fatter så meget af. Når overdoktoren her siger, at alt er fint, tror jeg på det!

“Vi” øger Abilify med 5 mg. til i alt 15 mg. og ser, hvordan det så går. Hun mener, ECT nu vil være for drastisk et skridt, og jeg kan godt se, hvad hun mener. Det er trods alt en indgribende behandlingsform. Meget positivt var det også, at hun spurgte, om jeg havde bivirkninger af Abilify. Jeg var glad over at kunne sige, at det har jeg indtil videre ikke.

Vi fik talt dosispakninger, hvor hun endnu engang forsikrede mig om, at det sætter de i værk herfra. Det er sådan noget, der kan holde mig vågen om natten, også selvom jeg godt ved, at jeg har fået et svar på det. Koordinationen, hvem gør hvad, husker de det, bliver det rigtigt og andre bimsede ting. Jeg har svært ved at slippe kontrollen, og sådan er jeg bare!

Patientstyret indlæggelse (PSI)

Jeg spurgte til en PSI-kontrakt, og den bliver en formssag. Hun syntes, at det var en rigtig god idé, og at jeg bestemt var i målgruppen. Fedt.

Helt uden forespørgsel eller anden ydre anledning sagde hun “Min holdning er, at når patienterne bliver udskrevet, skal de have det godt!” Sådan! Hendes umiddelbare vurdering er derfor, at jeg bliver her tre uger endnu, men det er selvfølgelig med sytten forbehold. Jeg tror, mange overlæger gerne ville kunne sige sådan, men de kan ikke af ressourcemæssige årsager, så hende her må være pokkers dygtig til at kæmpe ting igennem. Det er bare en tese. Alle jeg har talt med siger da også, at hun er meget dygtig. Jeg har bare altid tænkt, at det “kun” var som psykiater. Men der må være noget mere!

Jeg har stor tillid til Melita Svraka. Hun er hamrende dygtig! Her er et spændende referat fra et patientfeedbackmøde, hvor hun deltog.

Den udsultede psykiatri i praksis – lille brok – psykiatripolitik

  • Den friske frugt to gange ugentligt er sparet væk – men der af en anden pulje fundet en kvart million til at lægge fliserne lige … Hvor skal vi ryge, hvor kan vi være for støj, mens gravkøerne arbejder? De, der har værelse ud til haven, har det slemt. Det arbejde, der støjer, vil vare en og en halv uge.
  • Tidligere var der lidt “eftermiddagsmad” knækbrød og lidt smøreost. Sparet væk.
  • Der mangler stikkontakter. En patient foreslog stikdåser…, som jo faktisk er en god løsning, men må man egl. det? Hvad siger brandmyndighederne?  I dag har min tandbørste stået til opladning inde hos sekretæren, for ledningen kan ikke nå ned til gulvet. Absurd.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.