Indlæg

, ,

Vent lige 81 uger på en psykiater

Vent lige 81 uger på en psykiater

Kan man bruge en psykoterapeut?

Vent lige 81 uger på en psykiater

Den gennemsnitlige ventetid på at komme til en psykiater er lige nu 81 uger. Det kan ikke være sandt, at mennesker i et velfærdssamfund, der beder om hjælp til noget med psyken, skal vente så længe. Og det er endda bare et gennemsnit, nogle må vente endnu længere; eksempelvis Nordjylland trækker gennemsnittet opad.

Ville man nogensinde bede kræftpatienter vente 81 uger? Nej – og gudskelov for det, for det er urimeligt, og det gælder både somatikken og psykiatrien.

Jeg må for 120. gang erkende, at psykiatrien er nedprioriteret. Forskellen på cancer og psykiatri er, at psykiatribrugere ikke umiddelbart dør af deres lidelse.

Vi kender ikke årsagen til de årlige 600 selvmord. Det eneste, vi ved, er, at 50 pct. af de mennesker, der tager deres eget liv, har en psykiatrisk diagnose.

Kausaliteten er ukendt, for det er for sent at spørge. Det er som om, vi har accepteret tallet på 600 selvmord om året. Det har ligget på det niveau siden 2011. Vi betragter dem nærmest som noget naturgivent, for der bliver ikke talt om dem.

Tallene stammer fra en artikel i Ugeskrift for læger i april 2021 af Merete Nordentoft professor i psykiatri Institut for Klinisk Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse (DRISP), Psykiatrisk Center København, Region Hovedstadens Psykiatri.

Her er ingen synsninger; det er den skinbarlige sandhed.

Kan man bruge en psykolog i stedet?

Nej, det kan man ikke, hvis man eksempelvis ønsker sig en udredning for Aspergers syndrom eller noget helt andet, for psykologer må ikke diagnosticere, med mindre de har taget efteruddannelsen til specialpsykolog. Man kan heller ikke bruge en psykolog, hvis man virkelig er psykisk syg (ikke bare sårbar!). Den eneste “mulighed” man har, er at vente på at blive så syg i psyken, at man kan blive indlagt i hospitalspsykiatrien. Det kan ikke heller være sandt i et velfærdssamfund.

Det er ingen kritik af statsanerkendte psykologer med ydernummer!

Alle, der har fulgt med her på siden bare et år, ved, hvor højt jeg værdsætter min egen psykolog, og hvor meget hun har hjulpet mig. Hun sagde eksempelvis i flere år “Du har måske nok nogle Aspergertræk”, for mere må hun ikke sige. Det fik mig til at opsøge en udredning hos en psykiater, for jeg havde brug for en bekræftelse på, at det, jeg havde undersøgt og læst om i 16 år – siden 2003, ikke var det rene Anders And.

Jeg ventede “kun” et år på at komme til, og det var endda i 2019, før ventetiderne eksploderede. Ingen, der ikke kender til, at man går med en næsten-viden om en diagnose i så mange år, kan forestille sig, hvor meget det betyder at blive udredt.

Også hos psykologerne er der urimeligt lange ventetider. Det skyldes blandt andet, at det er vedtaget, at unge mellem 18 og 24 år med angst og/eller depression kan komme gratis til psykolog. Det er kun godt. Jo før man tager hånd om problemerne, jo mindre er risikoen for, at de bliver værre.

Problemet er imidlertid:

  • at antallet af ydernumre ikke er øget tilstrækkeligt,
  • at det er vanskeligt at besætte stillingerne i yderområderne,
  • at psykologerne har et indtjeningsloft på 144.000 kr. Det er et loft over, hvad de må tjene på gratisordningen,
  • hvis de overskrider loftet, får de en økonomisk sanktion,
  • min psykolog har fx fortalt om, hvordan hun hver uge må afvise unge, der beder om hjælp, fordi hun har nået loftet. Det må være meget ubehageligt at skulle sige “Nej desværre” til et menneske.

Kan man bruge en psykoterapeut i stedet?

Nej, det kan man ikke. Det er ikke en beskyttet titel; selv jeg kunne nedsætte mig som psykoterapeut om nogle uger …

En psykoterapeut har taget en række uge- og weekendkurser, og det kan være rart at komme hos en psykoterapeut – mens man er der. Jeg har selv været der mange gange i begyndelsen af 90’erne. Det var dejligt at sidde i hendes favn, jeg brugte mange penge på det, det gav tryghed og varme men “ude af favn ude af sind”. Jeg blev ikke klogere på mine problemstillinger. Og de var fortsat tilstede. Måske var det medvirkende til, at jeg mange år senere blev temmelig syg?

I Information findes – uden betalingsmur – en kronik fra december 2022 med titlen “Coaches, influencere og pseudoterapeuter har fripas til at fuske med folks mentale helbred”. Den er hård ved psykoterapeuter og pseudoterapeuter, men med min ca. 30 år lange erfaring om, hvad der foregår i mit hoved, er jeg fuldkommen enig med de to forfattere.

En “Familie- & Psykoterapeut, Ngh Hypnoterapeut, Rbl-terapeut” (jeg ved ikke, hvad hokus pokus-titlerne betyder) skrev i går et langt opslag på sin Facebookprofil blandt andet “… statsansatte psykologer med ydernumre, der langt hen ad vejen ikke er dygtigere end os …”.

Det fik mig op ad stolen, for hvad ved han om det? Hvad baserer han sine synsninger på? Hvilken forskning ligger til grund? Hvilke statistikker bygger han på? Hvilke kilder har han til sine påstande?

Helt banalt er der den faktuelle fejl i udsagnet, at psykologer med ydernummer ikke er statsansatte. De er statsanerkendte, og de er selvstændigt erhvervsdrivende, hvilket er noget helt andet. Hvis man får en henvisning fra egen læge til de 12 gange, er det regionen, der yder tilskuddet. Det gør ikke, at man kan påstå, at de er ansat af regionen.

Han er så glad for sit håndværk, at han gennem hele opslaget skrev psykoterapeut med stort P. Det burde ikke være nødvendigt. Min psykolog har eksempelvis ikke behov for at skrive psykolog med stort P.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Når mennesker træder til

Når mennesker træder til

Jeg er rørt (igen)

Når mennesker træder til

ECT-behandlingerne kører mandag, onsdag og fredag formiddag. Mine aftaler med psykologen lå to onsdage om formiddagen, og det ville ikke give mening. Det skyldes, at jeg kan være lidt ved siden af mig selv efter behandlingerne.

M siger, at jeg plejer at være ret påvirket rent kognitivt efter serier. Ikke når det er enkeltstående behandlinger som led i vedligeholdelses-ECT, der går jeg bare hjem og sover tre timer, og derefter er jeg fit for fight igen.

Det passer sådan set meget godt med, at jeg ikke husker de to måneder, jeg engang var på afsnit 74 i Glostrup til medicinudtrapning og overgang til ECT for at få bugt med Parkinsonismen. Og det virkede mirakuløst. Derefter kunne jeg atter løfte en kop, løfte fødderne fra gulvet uden at de “limede fast”, frasige hjemmehjælpen så mit hjem ikke længere var en hovedbanegård, blive liggende i sengen uden at falde ud af den mv.

En e-mail jeg ikke regnede med at få noget ud af

Altså skrev jeg for et par dage siden til psykologen, om der var nogen som helst mulighed for, at vi kunne ændre dage/tidspunkter. Jeg regnede ikke med et positivt svar, da hun altid er fuldt booket fra morgen til aften. Sådan er det at være en god, erfaren psykolog.

Nu har hun svaret, at hun efter en del ombookninger har fundet to tirsdage til mig. Det er helt fantastisk.

Jeg bliver så rørt, når nogen lægger sig i selen for mig. Jeg synes ikke helt, jeg er det værd, og da slet ikke lige nu, hvor jeg bare er “røven af fjerde division”.

Måske er det anderledes om en uge – det ved ingen.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Et lille løft i mørket

Et lille løft i mørket

Møde med psykologen

Et lille løft i mørket

Åh for pokker hvor er jeg glad for at have Danmarks dygtigste psykolog. Vi holdt endnu et onlinemøde i dag, og i mangel af face to face er det virkelig godt. Der er alt for langt til Holbæk, selvom der vist kun er ca. 53 km. Jeg kan slet ikke overskue DSB, nedfaldne kørelinjer osv.

Trilles gamle tekst var jo egentlig “Et lille lys i mørket”, men jeg har på egen hånd skiftet “lys” ud med “løft”, for det er sådan det føles. Nu kan jeg overleve til i morgen, hvor jeg skal til en lægesamtale, hvor der må lægges en plan, så jeg bevæger mig fra opbevaring/holden øje med, at jeg er i live, til behandling. Noget må pege fremad.

Hun siger pæne ting, som jeg trods alt er for beskeden til at gengive, bortset fra at hun aldrig gennem hele sit lange virke (hun er vist 62 år) aldrig har mødt andre psykiatribrugere, der kan “hoppe ud af sygdommen” og herefter opføre sig (relativt) normalt.

Det er det, jeg selv kalder de to spor i hjernen: 25 pct. er relativt normale, 75 pct. er syge. Og det er netop derfor, jeg ikke skal overflyttes til Glostrup. Fremmede vil kun få de 25 pct. at se. Selv psykologen skal pirke meget til mig, for at jeg sanser noget. Det siger en del.

Vi har en plan

Det er rart ikke at lægge planer alene. Både M og K må kunne overbevises om fornuften i det følgende – så mangler vi bare den ukendte læge. Godt jeg har været i Udenrigsministeriet og har fornemmelse for både diplomati og forhandling. 

Førstevalget er ECT
  • Al erfaring fra mere end 100 behandlinger viser, at ECT virker ret hurtigt på mig, dvs. måske allerede efter den første uge med tre behandlinger.
  • Der må kunne etableres en eller anden form for ledsageordning mellem Brøndbyøstervej og Nordstjernevej tre gange ca. 1-2 timer. Jeg kan ikke huske, om de tager de ambulante eller de indlagte patienter først. Jeg kan heller gennemskue, om jeg vil blive henregnet til den ene eller den anden kategori, men formentlig til de indlagte, da spørgsmålet om ansvaret for mig mellem de to adresser ellers slet ikke ville opstå.
  • Alternativt må der på en eller anden måde kunne udformes en form for “ansvarsfraskrivelse”, hvor jeg for det første lover ikke at tage livet af mig i en taxa og for det andet skriver under på, at regionen ikke kan drages til ansvar, hvis det alligevel skulle lykkes. Denne model tror jeg virkelig ikke selv på, men alle kort skal spilles, for at noget brugbart måske kan dukke op i samtalens løb.
Andenvalget er stemningsstabiliserende medicin
  • Det er sådan set ikke et reelt valg og jeg er ikke meget for det, men jeg har jo “malet mig selv op i et hjørne” ved partout ikke at ville overflyttes. Men det har jeg jo altså mine gode grunde til – og dem vil både M og K bakke mig op i (føler jeg mig overbevist om).
  • Ulemper:
    • Angsten for ny Parkinsonisme
    • 6-8 ugers ventetid på effekt
    • Hvis ingen effekt: så prøver vi noget andet i 6-8 uger … Sådan er det jo, da alle mennesker reagerer forskelligt på de forskellige præparater. Det er ingen kritik af hverken nogen eller noget.
    • Hvornår kommer jeg overhovedet hjem?

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

At gribe efter halmstrå

At gribe efter halmstrå

Det er godt ment

At gribe efter halmstrå

Selv jeg kan ikke lade være at smile lidt: En af de vældig søde og dygtige medarbejdere, C, der er lidt standin for overlægen, greb fat i et halmstrå og hagede sig fast i det. Formentlig fordi han ikke kunne finde på andet. Det var bestemt godt ment.

Jeg havde sagt til ham, at jeg ikke havde sat mig aftryk i livet. På forespørgsel om hvad det skulle betyde, oplyste jeg – bare som eksempel – at andre mennesker fx får børn. Og vupti dukkede idéen om et sponsorbarn i Afrika op i Cs gode hjerne. “Patienten opfordres til at tænke videre over dette”, står der så i journalen.

Patienten har tænkt over dette, og patienten skal under ingen omstændigheder have et sponsorbarn i Afrika. Faktisk har jeg haft et sådant for måske 30 år siden. Det eneste, jeg husker, er de ca. 200 kr. pr. måned på meddelelsen fra Betalingsservice og nogle billeder til jul af en sød lille dreng med en bold i en skolegård. 

Jeg har intet mod godgørenhed, og deltager også selv i det, men det er mere bare en udgift end en indtægt til et sårbart sind.

Det var bare et af de få halmstrå, han kunne finde. Men det knækkede undervejs, fordi patienten er så fandens tvær og besværlig og slet ikke er modtagelig overfor ideerne fra skuffe 1. Patienten er imidlertid 60 år lige om lidt og har et temmelig godt indblik i sit liv, herunder hvad hun har lyst til, og hvad der vil virke. Og som følge deraf også hvad hun ikke har lyst til, og hvad der ikke vil virke.

Nogle siger, jeg “skyder alting ned” og at jeg har “fastlåste tanker”. Jeg bliver lige såret over begge dele, og man kan spørge, hvis tanker, der er mest fastlåste. Som psykologen sagde for en uge siden “Du kom helt sikkert ikke for at være besværlig!”

Nogen skal jo holde øje med harekillingerne

Som en parentes: Jeg går ret tidligt i seng, sådan en art “sluk for verden” med en sovepille. Ergo er jeg også oppe omkring kl. 4 eller 5. Det er der ikke noget unaturligt i. Haven her er fantastisk og ligger lige op ad skoven. Når man sidder alene her, ganske stille, på bænken, vrimler det med harekillinger. Jeg tror, de ved, vi ikke gør dem noget, for de kommer helt tæt på. Men tager man kameraet frem og bevæger sig derfor en µ (1/1000 mm), er de væk med lynets hast.

Mellem husmuren og græsplænen er der en strimmel sand, hvor de tager sandbad. De er simpelthen så kære. Jeg har ganske frivilligt påtaget mig tjansen “Holde øje med harekillingerne”.

Jeg glæder mig til kl. 11:00

Af og til må man finde på noget, der peger bare lidt frem i tid. Lige nu er kl. knapt 8:00. Morgenritualet er gennemført:

  1. Holde øje med harekillingerne
  2. TV Avisen kl. 7:00
  3. Brusebad
  4. Den store “tandtur” (jeg elsker resultatet – og det gør tandlægen også).

Dagens højdepunkt er online-mødet med psykologen. Jeg bliver nødt til at fortælle hende det hele, hvis jeg kan, for jeg ved ikke, om hun læser med her (hun kunne få nok at gøre, hvis hun skulle læse med hos alle sine klienter/kunder).

Jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg hurtigst muligt får hende sat ind i situationen. Men det finder jeg vel ud af i løbet af de kommende tre timer. Hun kan sikkert også bare se det.

Jeg skal have tiltusket mig lidt A4-papir til noter, når jeg/vi nu ikke kan optage. Det er svært både at lytte og tage noter, men jeg skal i det mindste ikke til eksamen i det senere. Jeg er bare taknemmelig for, hvad man dog kan få for 449,18 kr. inflationen til trods.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.