Indlæg

/2 Kommentarer/i , /af ,

Jeg fik pludselig meget travlt

Jeg fik pludselig meget travlt

At tage Arkivlovens § 23 alvorligt

Jeg fik pludselig meget travlt

Tanken har af og til strejfet mig, hvordan jeg kunne offentliggøre data vedrørende min biologiske far men ikke vedrørende min biologiske mor. Jeg tror, jeg har tænkt, at det måtte jeg godt, idet han er død for mere end 21 år siden. Men hun er i mellemtiden også død, så det var der ingen logik i.

Pludselig kom jeg til at tænke på, at jeg selv så sent som i går citerede Statens Arkivers hjemmeside:

“Familieretslige sager indeholder oplysninger om rent private forhold og er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år.

Eksempler på familieretslige sager:

  • Adoptionssager
  • Faderskabssager”

Der var jo en faderskabssag, altså gælder fristen på 75 år. Herudover sad han i Nyborg Statsfængsel, da faderskabssagen kørte og på straffesager er der også en frist på 75 år. Så var det, jeg fik meget, meget travlt med at angive ham som “privat” i databasen og revidere det, jeg viser af min egen dåbsindtegning. For pokker da.

Nu står der:

[Arkivloven § 23. Arkivenheder, som indeholder oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold, er tilgængelige, når de er 75 år gamle.] Adoptionsforældre: appreturmester Jørgen Stegemüller, født i Lyngby Sogn, Københavns Amt, 17. maj 1922 og hustru Jytte Baunsgaard Kristensen, født i Blåhøj Sogn, Vejle Amt, 7. maj 1935. Park Alle 4, Skjern. Borgerligt ægteforenede for sognefogeden i Brande: 22. oktober 1955. Navngivet den 11. december 1965 af adoptivfaderen til Skjern Sogn.

Jeg ved simpelthen ikke, hvorfor jeg aldrig har tænkt over det eller fulgt eventuelle tanker til dørs. Problemet vil nu være, at oplysningerne helt sikkert er brugt af mange andre. Jeg har ingen mulighed for at vide af hvem og kan derfor ikke gøre afbigt. På den anden side kan jeg ikke være ansvarlig for hvad andre eventuelt offentliggør men alene for, hvad jeg selv stiller til rådighed. Men der er ingen tvivl: det er mig, der har begået den første fejl. ØV.

Klage til Datatilsynet

Jeg har klaget til Datatilsynet over den hjemmeside, jeg fandt, hvor min biologiske mors data er vist sammen med koblingen til min biologiske far og mig. Jeg kan ikke længere tilgå siden, da jeg er smidt ud på r** og albuer, så jeg kan ikke kontrollere, om data er slettede. Ejeren ønskede vist ikke dialog med mig…

Når jeg ikke selv kan tilgå siden, kan Datatilsynet heller ikke, men der er håb om, at hjemmesideejeren svarer dem, når han ikke svarer mig.

Herudover har jeg klaget over, at data vedrørende mig selv ikke er slettede. Det er de måske nok nu, men jeg kan som nævnt ikke se det. Jeg er helt ligeglad med, at data vedrørende mig vises; det gør jeg jo også selv. Problemet er koblingen mellem mig og de biologiske forældre.

Jeg ved ikke, om Datatilsynet overhovedet orker at se på den slags, men jeg tror, de er nødsagede til det, når man studerer deres ret flotte og informationsrige hjemmeside.

Det er kun godt, vi har fået Persondataforordningen/GDPR, selvom det ind imellem giver anledning til noget besvær.

 

/i , , , /af , , ,

Klage til Datatilsynet

Datafascinationen og Systemizer-testen SPQ

Klage til Datatilsynet

Engang hed Datatilsynet faktisk Registertilsynet, og der arbejdede jeg som student i 1985/1986. Det var et godt studenterjob, for jeg fik lov at være med til mange spændende opgaver og sad ikke kun og behandlede private klager over optagelse i Ribers (på IBM-skrivemaskine (dog med kuglehoved) og efter gule konceptark…). Jeg var fx med på inspektioner i kommuner, hvor vi gennemgik deres registre og deres sikkerhed. Vi administrerede to regelsæt: Lov om offentlige myndigheders registre og Lov om private registre.

Internettet var jo ikke opfundet for 36 år siden, så dengang var det fint at kalde samlinger af data for registre. Jeg vil gætte på, at myndigheden tog navneforandring, fordi internettet kom til med dets milliarder af data.

Men hvorom alting er, har jeg her til formiddag indsendt en klage til Datatilsynet over urigtige oplysninger og en indsigelse mod behandling af oplysninger i en slægtsdatabase med 103.758 personer. Til sammenligning indeholder min database 4.375 personer.

Jeg er rasende, uagtet jeg normalt er fredelig

  1. For det første er jeg rasende over, at vedkommende slægtsfusker har tilranet sig adskillige (flere hundrede) af mine personer. Hos ham kan man fx finde 25 personer med mit efternavn, men der er altså ikke andre end mig, der har ordentligt styr på de mennesker efter at have arbejdet med deres data i 18 år. Søger man i vedkommendes kilder, finder man ikke mig – hverken stavet forkert eller rigtigt. Her kan man fx se min stamtavle i seks generationer på hans side. Det er da altid noget, at billederne ikke er med.
  2. Datatilsynet kan næppe forholde sig til selve tyveriet, når mine data er offentligt tilgængelige, med mindre dette hører under “indsigelse mod behandling af oplysninger”, som jeg godt kunne have på fornemmelsen, det gør, men jeg er ikke sikker.
  3. Data, han har tilranet sig fra mig, er ikke angivet korrekt. Datatilsynet kan behandle en klage over urigtige oplysninger.
  4. Personer, der er levende, vises. Det er vist ikke i overensstemmelse med GDPR mv., men her er jeg heller ikke sikker. Selv viser jeg kun én levende person, og det er mig selv. Jeg skal nemlig ikke have noget bøvl med diverse offentlige myndigheder.
  5. Jeg har klaget over, at vedkommende ikke mener at være ansvarlig for de data, han viser på sin hjemmeside, fordi de kommer fra andre databaser/hjemmesider. Har man en side, er man naturligvis ansvarlig for dens indhold.

Nu er jeg spændt på, hvad tilsynet svarer.

Ordvekslingen med slægtsfuskeren

Det kom sig til en længere ordveksling pr. mail i går. Jeg oplyste, at jeg ville henvende mig til Datatilsynet, og det fik jeg dette svar på:

Du skal være så velkommen til det!
Vi får så at se hvilke data du selv arbejder med!

Klage til DatatilsynetArgumentet er sådan lidt a la “Min far er stærkere end din far” og optager mig ikke. Datatilsynet vil næppe gå ind i mine data, når der er tale om en klage over hans data. Skulle de alligevel finde på det, er de velkomne, for jeg har styr på mine kilder. Hvis en information er usikker, angives troværdigheden til “1” = “Usikkert”. Det kan både Legacy (offline-programmet) og TNG håndtere.

For mange, mange år siden var jeg ansat i Patent- og Varemærkestyrelsen, hvor vi var tre “slægtsnørder”. De to af os lærte den tredje op, og en af de ting, han stadig husker, er, at man altid skal validere oplysningerne selv, selv kigge i de originale kilder, hvis det overhovedet kan lade sig gøre og så naturligvis også angive sine kilder.

Som nævnt i går er alting blevet meget lettere nu til dags. Der er ganske enkelt ingen undskyldninger for ikke at gøre arbejdet ordentligt. For sjov sad jeg og søgte lidt på nogle af de slægtninge jeg har med tilknytning til Hastrup Mølle i Thyregod Sogn.

Jeg fandt en oplysning om, at Grene Lokalarkiv havde information om Thorvald Schiøtt Nielsen. Jeg skrev og spurgte, om de ville dele ud af deres viden. Til morgen kom en mail med en scannet version af en lille dødsannonce og en lille nekrolog i en avis. Den er vist her til højre. Jeg fik dermed ny, ret sikker, information om begravelsesdato og -sted.

 

/6 Kommentarer/i /af

GDPR – mine rettigheder er krænkede

GDPR – mine rettigheder er krænkede

Mine rettigheder er krænkede af kommunen

GDPR (databeskyttelsesforordningen) er nok slet ikke så let at få styr på, heller ikke når man er en kommune. Derfor fik jeg forleden brev i min e-boks. Hvidovre Kommune skrev, at de nu ikke længere brugte fleksmatch.dk. De skrev også for at fortælle (lidt pudsig formulering når det skulle have været omvendt), at:

Datatilsynet har vurderet, at samtykke-erklæringen og oplysningssedlen, vi sendte til dig, da du skulle have oprettet din profil på fleksmatch.dk, ikke var gode nok. Teksten i samtykke-erklæringen og oplysningssedlen beskrev ikke tydeligt nok, hvilke oplysninger, der bliver brugt på fleksmatch.dk, hvordan de bliver brugt, og at det er frivilligt at have en profil på hjemmesiden. Det betyder, at dine rettigheder i forhold til databeskyttelse er blevet krænket. Det beklager vi.

Jeg tager det roligt

Jeg tager det helt roligt, og tænker at det går nok, at mine rettigheder i henhold til GDPR er blevet krænkede. Det bliver de sikkert så tit. Jeg skal jo forhåbentlig aldrig bruge fleksmatch.dk igen. Alligevel burde en offentlig myndighed vel have styr på det, selvom om det er svært? Det er dog prisværdigt, at de melder så klart ud, at de har taget fejl, og at de beklager.

Hvidovre Kommune er måske den første, der framelder sig samarbejdet med fleksmatch.dk, for de andre kommuner figurerer stadig på hjemmesiden. Det kan selvfølgelig være, at deres samtykkeerklæring og oplysningsseddel var mere korrekt udformet?

Her er således masser af “på den ene side” og “på den anden side”. I virkeligheden ved jeg ikke, hvad jeg skal mene. Ved du?