Indlæg

, ,

En bagatelgrænse for overskydende skat?

Det bliver en festdag!

Jeg fik mail fra Skat om, at jeg skulle godkende en ny årsopgørelse for 2020, da de havde nye oplysninger. Hrm… lidt nervøs bliver man jo altid, for det er ikke til at vide, om der evt. venter en regning, selvom jeg altid justerer og tjekker tallene et par gange i løbet af indkomståret. Jeg bryder mig nemlig ikke om (gamle) regninger.

Efter login og godkendelse af det ene og det andet kom jeg frem til resultatet: Jeg skal simpelthen have fire kroner mere tilbage. Det bliver en festdag, når de bliver sat ind på nemkontoen.

Burde vi indføre en bagatelgrænse?

Jeg har ingen idé om, hvad det kan have kostet at beregne den formidable sum, men det har helt sikkert kostet mere end fire kroner, selvom alting selvfølgelig foregår automatisk. Og systemet skal selvfølgelig regne på det, før de(t) kan kende beløbets størrelse. Det er klart nok.

Det er da bare fjollet at udbetale fire kr. Måske er de samlede omkostninger 100 kr., hvis det kan gøre det? Så måske skulle vi indføre en bagatelgrænse på fx. 100 kr., når der vel at mærke er tale om udbetalinger? Det kunne være en nænsom måde at reducere de offentlige udgifter. Ingen ville rigtig mærke det.

For så vidt angår restskatter findes der alligevel en art bagatelgrænse for 2020 på 20.500 kr. Er restskatten under det beløb, indregnes den sammen med et procenttillæg i det kommende års skat, hvis man vil have det. En skattegæld på 20.500 kr. bliver med rentetillægget til en gæld på 21.320 kr., der kan overføres til skatterne for året 2021.

En positiv sidegevinst

Mailen fra Skat havde den positive sidegevinst, at jeg blev mindet om at gennemgå forskudsopgørelsen for i år, da mine forhold har ændret sig på mange punkter. Når jeg nu er blevet pensionist, koster Djøf fx. kun det halve, og jeg kunne aldrig finde på at melde mig ud, og indtægterne er også blevet mindre; det skal der selvfølgelig være styr på i god tid.

,

Artikel på POV

Hvad kan man få for 1,8 millioner kr.?

Jeg havde ikke engang selv lagt mærke til det, men min redaktør på POV International har i mandags lagt min nyeste artikel om omkostninger til mit sygdomsforløb på nettet.

Du finder artiklen her.

Underoverskrifterne er:

  • En psykiatripakke 1:100
  • Psykologernes omsætningsgrænse
  • De kommunale omkostninger

God læselyst

, , ,

Jeg har et budskab

I gamle dage

I “gamle” dage holdt jeg ofte oplæg via mit arbejde og via slægtsforskning. Emnerne var alt fra forslag til finanslov, procesoptimeringer, ledelsesinformationssystemer, tidsregistreringssystemer, fotografering af gravsten på kirkegårde og indtastning af data herfra i regneark, software til registrering af aner osv. Listen kunne være langt længere.

“Gamle dage” sluttede for alvor i sommeren 2014; der kom de nye dage, som indledningsvist var brogede for nu at sige det mildt. Siden dengang har jeg ikke stået på bare den mindste ølkasse, så jeg har ingen idé om, hvorvidt jeg stadig kan. Har jeg stadig gennemslagskraft, kan jeg fange tilhørerne, kan jeg mærke, hvor de er, om de keder sig osv.?

Jeg ved det ikke, men jeg ved, at jeg brænder for de tre emner, jeg beskriver herunder:

Cost-benefit-analyse

Jeg har gjort en del ud af at beregne de samlede omkostninger til mit sygdomsforløb, så godt, som jeg overhovedet kan. Det hele kan dokumenteres, og der er kilder på alle beløb. De 1,6 mio. kr. er et minimumstal. Der mangler lidt (overhead på de kommunale omkostninger og 90 besøg i distriktspsykiatrien), men det rokker ikke ved det samlede billede. Størrelsesordenen er der ikke noget i vejen med.

Næste skridt, der vil blive rigtig spændende, er at lave en eller anden beregning, der viser, enten hvornår samfundet har fået sin investering tjent ind/tilbage, eller hvad man på længere sigt har sparet ved at behandle mig så godt, at jeg har fået et rigtig fornuftigt liv tilbage.

Efteråret 2017 dividerede jeg i min visdom de 1,6 mio. kr. med førtidspensionens bruttosats på 224.000 kr. årligt uden tilskud til varme, boligstøtte eller andre tillæg. Og det fik jeg så 6,9 år ud af. Da jeg lavede regnestykket, syntes jeg, det var oplagt – nærmest genialt. Nu spørger jeg mig selv, hvad jeg dog tænkte på?

Jeg har slidt internettet op med Google i jagten på modeller/eksempler på, hvordan man opgør den samfundsmæssige nytte af en sådan investering. Der ganske enkelt være nogen, der har regnet på effekten af behandling i psykiatrien mv. Men jeg kan ikke finde det. Havde jeg villet opgøre effekten af at investere i alkoholbehandling eller hjemløshed, ville det være en helt anden snak. Der ligger masser af modeller på de to områder. Det eneste, jeg kan finde, er længere beskrivelser af, hvad de andre (KORA m.fl.) heller ikke har fundet.

Hvis man vil nå beslutningstagere og meningsdannere, skal der kroner og øre på. Jeg har derfor allieret mig med en professionel analytiker fra psykiatrispektret, som forhåbentlig kan bidrage med det, jeg mangler. Omvendt mangler hun en konkret case og alle mine lækre regneark. Hun kommer fra en NGO, der allerede taler om, at vi i fællesskab går til pressen og politikerne.

Så spændende – for vi har et budskab!

Hendes Verden

På tirsdag kommer der en journalist fra Hendes Verden – og en time efter kommer fotografen… Journalisten vil gerne høre noget om ECT-behandling, som jeg har en del erfaring med. Det kan jeg godt underholde en times tid om.

Da vi lavede aftalen telefonisk, sagde jeg til hende, at jeg ikke ville være med til noget, der kunne kaldes følelsesporno eller noget, der var kritisk overfor ECT, og at jeg i øvrigt ville se artiklen i dens sammenhæng, før jeg kunne sige god for den. Det var hun helt med på. Hun er free lancer og har af og til opgaver for Psykiatrifonden, så jeg vil tro, vi vil være på bølgelængde.

Så spændende – for jeg har et budskab!

En tur til Bornholm

Jeg har skruet et udkast til en hjemmeside sammen til en mindre kirkelig organisation i Aakirkeby. Siden “oversomrer” indtil den 13. september kl. 16:00 i konfirmandstuen, hvor de har spurgt, om jeg vil komme og fortælle lidt om tankerne bag siden, fremtidsmuligheder mv.

Jeg har selvfølgelig tænkt mig kort at fortælle om, at jeg har en god fornemmelse for det at “være kirke”, da jeg har siddet i menighedsrådet i otte år, men at deres sogn naturligvis kan se helt anderledes ud end mit sogn.

Jeg må vist have fat i lærebøgerne om usability og læsbarhed af Jacob Nielsen, hvis jeg skal kunne fylde mere end 20 minutter. Nej spøg til side, det er jo et af mine hjertebørn. Jeg laver ikke smarte sider, hvor alting hopper og danser, og jeg er helt klar over, at jeg er håbløst gammeldags, men netop i det kirkelige spektrum har vi rigtig mange ældre mennesker, der kommer efter kolde og klare informationer og ikke for at se, hvor kreativ webmasteren er.

Bornholmerne betaler rejsen – og jeg har et budskab!