Indlæg

, ,

Man skal læse gotisk hver dag

Om gotisk skriftlæsning

Gotisk skriftlæsning handler mindre om talent og mere om kontinuitet. En enkelt vielse i Lillerød i 1740 blev afsættet for en fornyet fordybelse i de gotiske bogstaver, deres skjulte faldgruber og de forskelle, der følger med tid og skriver. Artiklen kredser om erfaringen af, at lidt daglig læsning virker bedre end lange, sporadiske sessioner – og om hvordan viden, der engang syntes tabt, langsomt blev genfundet. Undervejs flettes nemlig personlige erfaringer med sygdom, hukommelsestab og genlæring sammen med helt konkrete observationer fra kirkebøgerne.

Man skal læse gotisk hver dag

Jeg døjer lidt med forskellige skrivere i Frederiksborg Amt, men det går efterhånden bedre. I den forbindelse har jeg læst nogle artikler med eksempler på gotisk skift.

Det begyndte egl. med, at der ganske rigtigt stod “Enckmand” ved denne vielse den 20. efter trinitatis i 1740. Kilde: Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Lillerød, 1739-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 49 af 95 opslag.

Jeg var i tvivl, om det kunne være rigtigt, hvad jeg læste, så jeg spurgte eksperterne i Danske Slægtsforskeres Forum. De kunne oplyse, at det er rigtigt, at der står “Enckmand”, men at det skal læses som Enkemand, fordi “e” er indlejret i “k”. Det havde jeg vist ikke set før, så jeg gav mig til at læse forskellig litteratur om gotisk skrift. Fx skriver Adam i “Adam i arkivet” på side 48 ff om de mest drilagtige bogstaver i de forskellige århundreder. Kort og godt: Hvad skal man være mest på vagt overfor hvornår i de forskellige århundreder?

En af eksperterne sendte mig dette gode link, hvor det blandt andet i afsnittet “Lektielæsning” fremgår, at det ikke drejer sig om mængden af gotisk skrift, man læser, men at det drejer sig om, at man læser hver dag.

Det passer helt til min erfaring.

Da jeg lagde slægtsforskningen på hylden

Da jeg blev syg i 2014, troede jeg, det var slut med mig og slægtsforskning. Koncentration og hukommelse var helt væk, og psykiatrien vidste ikke, hvordan de kunne hjælpe mig. Det var en hård tid.

  • Jeg kunne ikke se, hvordan jeg igen skulle kunne koncentrere mig om det i mange timer.
  • Og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle få hukommelsen igen, så hvordan skulle jeg overhovedet lære nyt?
    • Jeg var blandt andet til en længerevarende hukommelsestest – to gange flere timer – på det daværende Psykiatrisk Center Hvidovre.
    • Kaj Bjerring Andersen konstaterede, at det var rigtigt, at der var problemer med hukommelsen, men han kunne ikke se, hvad de skyldtes, eller hvordan de kunne afhjælpes. Der var simpelthen “noget” i hjernen, der var “forkert”, og det bevirkede blandt andet det, en anden psykiater havde kaldt “absencer”, hvor tidsperioder på hele 14 dage bare var væk.
    • Det var så galt, at jeg ikke kunne huske, hvordan jeg kom på arbejde, selvom jeg havde cyklet den samme vej til Udenrigsministeriet et utal af gange.

Ergo smed jeg en masse bøger ud (det ærgrer mig stadig) og ryddede grundigt op. I det mindste gemte jeg mine data godt på et eksternt lager.

Det varede vist et par år, før jeg igen åbnede et slægtsforskningsprogram og dermed et arkvalie med gotisk skrift, og det var næsten som at begynde forfra. Det var simpelthen som om, jeg aldrig havde set et gotisk bogstav før. Atter var der ikke forskel på G og H. Det var virkelig en underlig oplevelse.

Men nej, det var ikke helt som at begynde forfra, for den gamle viden blev langsomt hentet fra et eksternt neuralt lager. Noget kunne jeg altså huske. Så det gik selvfølgelig hurtigere end første gang med at lære det på ny.

Jeg synes, det er rigtig, at man skal læse lidt hver dag, for så er det meget nemmere.

Og min erfaring er også, at det nemmeste er at blive ved et sogn, og dermed som hovedregel den samme skriver, og blive færdig med at “støvsuge” det for interessante personer, deres erhverv og deres relationer. Lige nu sidder jeg i Lillerød, hvor jeg har fået en ny tip-4-oldemor, der bliver jordet i 1781, koblet på. Hendes mand Bendt Hansen “kendte” jeg på forhånd. De bliver viet den 12. oktober 1749 i Lillerød kirke. Kilde. Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg, Lillerød, 1739-1814, EM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag: 52 af 95 opslag.

Alle de andre hedder Søren Bentsen og Bent Sørensen …

Det er en interessant udfordring.

En tilståelse

Alle, der skriver om gotisk skriftlæsning, skriver at den nemmeste måde at lære at læse gotisk er ved selv at skrive bogstaverne på nogle stribede ark.

Det må jeg tilstå, at jeg aldrig har fået gjort – det kan selvfølgelig være derfor, det har taget sin tid, men det går nu egentlig meget godt uden. Det kan være jeg en dag gør det.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Excel, aldringsprocesser og indlæringsevnen

Hvordan og hvorfor lære Excel?

Excel, aldringsprocesser og indlæringsevnen

Dagens topbillede stammer fra arket med sundhedsdata, hvor jeg holder øje med alverdens ting om sundhed. Der indgår blandt andet et faneblad om aktivitet, hvor data stammer fra en app kaldet “StepsApp”. De er forklaret herunder:

  • De første tre kolonner A – C er en form for stamdata: dato, ugedag og ugenummer. Jeg bruger dem ikke til noget i dette ark, men i hvert fald datoen er nødvendig ovre i rapporten, hvor data om aktivitet indgår. Dag og ugenummer er sådan set overflødige og kunne slettes.
  • Kolonne D: antal skridt pr. dag. Hvis der er en grøn cirkel, har jeg nået dagens mål, som er 5.500.
  • Kolonne E: Forbrændte kalorier.
  • Kolonne F: Distance i kilometer.
  • Kolonne G: Forbrugt tid.
  • Kolonne I: Hvis cellen er grøn, og der er en smiley, har jeg for det første nået dagens mål for antal skridt (de 5.500) , og for det andet er det vist, hvor meget over dagens mål, jeg er.

Man kan mene, det er lidt “nørdet” – som heldigvis ikke længere er et skældsord – men når man har opsamlet simple data over en længere periode, kan der udtrækkes interessante informationer.

Jeg øver mig, for jeg vil lære det

Indrømmet: Nogle af videoerne fra Proximo må jeg se et par gange og øvelserne, må jeg af og til også lave et par gange, for jeg vil så gerne have, at det “sidder fast”, og at indlæringen er reel. Det går allerede bedre, og det er virkelig sjovt. Læs mere om kurset her.

Jeg er stor fan af læreprocesser, som er nødvendige partnere i min slægtsforskning. Der er hele tiden nye emner, jeg  vide noget om. Det er noget af det, der bevirker, at det er fascinerende på 23. år.

Nu er jeg jo ikke helt ung længere (om et øjeblik 62), så den langsommere indlæring hænger måske sammen med min alder?

Nej – det er faktisk ikke udelukkende rigtigt. Jeg fandt en fin lille pjece fra “ÆldreForum”, marts 1997, hvor der blandt andet står:

Ligesom for kroppens vedkommende er det vigtigt, at hjernen bruges, dvs. at der stilles opgaver til den.

Vi har vel alle hørt sætningen “at gå i stå” eller at være “forkalket” om ældre mennesker, som man nærmest opgiver. Men man behøver ikke at gå i stå, og man behøver ikke at blive forkalket. Det gør man kun, hvis man holder op med at “stille opgaver” til hjernen.

Nu er pjecen jo i sig selv halvgammel, og måske har forskningen bragt ny viden siden 1997, men det ser så banalt ud, at det være rigtigt. Og krop og hjerne hænger sammen: de skal begge bruges aktivt for at holde længe!

Mere om hjernen

Billedet herunder er tyvstjålet fra Proximo. Det beskriver, at hjernen består af neuroner og synapser. Neuronerne har vi omkring 100 milliarder af. Neuronerne er forbundne via synapser.

Professor Jesper Mogensen har for Hjernesagen skrevet en meget interessant artikel “Den foranderlige hjerne”. Han skriver blandt andet (fremhævningerne er mine):

I forbindelse med indlæring, problemløsning, forsøg på løsning af i realiteten uløselige problemer osv. fandt vi en række ændringer i hjernerne på de individer, der udførte noget sådant.

Vi så vækst af eksisterende synapser (altså forbindelser mellem nervecellerne) og formindskelse eller bortfald af eksisterende synapser – men også dannelse af helt nye forbindelser, som ikke havde eksisteret før den pågældende erfaring.

  • Man kan sige, at når man lærer noget, gemmer hjernen det lærte i en synapse.
  • Når man bruger det lærte, gemmer hjernen det i nye synapser. Hjernen udnyttes altså bedre.

Noget af det, der er afgørende for, at vi kan blive ved at lære nyt, er hjernens plasticitet.

Plasticitet minder lidt om muskler: muskler, der bruges, er/bliver stærkere end muskler, der ikke bruges. Udfordrer vi ikke hjernen, stiller vi den ikke nye opgaver, reduceres plasticiteten, ergo får vi sværere ved at lære nyt eller fx at huske. De kognitive evner forringes.

Kort sagt: indlæringsevnen skyldes neuroplasticitet, som er hjernens evne til at ændre sig; dette sker ved at styrke eller danne nye synapser.

Har jeg tid til at motionere?

Ofte er jeg så optaget af mine spændende projekter, at jeg bliver siddende ved PC’en; jeg “har ikke tid” til at gå min daglige tur, for jeg er jo lige i gang med noget mega interessant.

Men jeg har bemærket noget: når jeg alligevel kommer afsted, fordi “nogen” sparker mig afsted, så tænker jeg bedre, når jeg er hjemme igen. Det kan være en gotisk tekst, hvor jeg alligevel kan læse ord, der før var helt umulige, det kan være en artikel, jeg alligevel kan få skrevet færdig, fordi jeg så en ny vinkel eller noget, der kunne være spændende at inddrage osv. Det er som om, at et “frikvarter” til hjernen, belønnes flerfoldigt efterfølgende.

Jeg har to spor i hjernen, hvilket er lidt svært at forklare. Men når jeg går, hører jeg typisk en podcast i det ene spor, mens det andet spor planlægger den næste artikel, udfordrer en ny funktion i Excel eller noget helt tredje.

Så jeg klør på med både Excel og gåture. Hvem vil ikke gerne være ejer af en rimelig grad af neuroplasticitet og indlæringsevne – og i nogenlunde fysisk form?

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

,

Noget om psykopater

Noget om psykopater

Hjernekassen på P1: Forbryderhjerner

Noget om psykopater

Når jeg går tur, lytter jeg ofte til “Hjernekassen på P1”, fordi Peter Lund Madsen og hans gæster er utrolig dygtige til at formidle hjernens virkemåder. Og jeg synes, hjernen er vanvittigt spændende.

Et enkelt afsnit har jeg hørt et par gange. Det drejer sig om “Forbryderhjerner” fra den 1. november 2022, fordi to af de indbudte gæster arbejder på Sankt Hans’ afd R (Retspsyk.), og fordi de fortæller om psykopati. De to er henholdsvis chefpsykolog og chefpsykiater. Den sidste gæst er tidligere drabschef Bent Isager-Nielsen.

Udsendelsen drejer sig om samspillet mellem jura (straffelov) og psykiatri.

  1. Hvilke forbrydere skal i fængsel, og hvilke forbrydere skal på den lukkede afdeling? Det var det, der fik mig til at lytte første gang.
  2. Anden gang skyldtes ønsket om at forstå begrebet psykopati bedre, fordi jeg har haft en psykopat alt for tæt inde på livet i seks år.

Peter Lund Madsen indleder med at fortælle, at mennesket grundlæggende er født til at ville “det gode”, fordi det er en forudsætning for at indgå i fællesskabet, som det også er en menneskelig egenskab at have ønsket om. Ser vi nogen falde om på gaden, løber vi omgående vedkommende til hjælp. Og falder vi selv om på gaden, har vi en forventning om, at andre løber os til hjælp. Det er en del af ønsket om “det gode”. Men der findes mennesker, der er komplet ligeglade med “det gode”. Han spørger de to fra afd. R, om det skyldes genetik eller opvækst. Deres svar er, at det ved man ikke.

Og hvad er så en psykopat?

Psykopati er ikke en diagnose, og de to fra Sankt Hans må ikke skrive om et menneske, at han (for der er flest mænd, omend der også findes kvindelige psykopater) er psykopat. De må derimod gerne skrive, at vedkommende har “psykopatiske træk”, og med det mener de, at vedkommende har en dyssocial personlighedsforstyrrelse.

Der er mange ting, der kendetegner dem, vi kalder en psykopat. En af dem er, at vedkommende har fokus på egne behov, og at andre mennesker primært er brikker i hans spil. Der er tre personer, der har betydning for ham, og det er “Me, Myself and I”, fortæller en af de to fra afd. R.

Peter Lund Madsen fortæller i den forbindelse, at han har læst om en meget gammel mand, der løslades efter at have afsonet straffen for at have begået fire drab. Han bliver spurgt, om han fortryder. Han svarer: “Ja selvfølgelig, det har jo ødelagt mit liv”.

En psykopat har blandt andet også fokus på dominans og kontrol, vi kunne også kalde det magt. Det er her, jeg genkender “min psykopat”.

Sex eller dominans og kontrol?

Jeg har ofte tænkt over, hvad pokker en voksen mand ville med en lille/ung pige? Jeg har sat mig selv ind i en ligning, hvor jeg selv havde et barn. Ville jeg så kunne jeg “tænde på” det og ønske sex med det? Aldrig i livet. Det er fuldstændig utænkeligt, og jeg kan slet ikke forestille mig, hvad der kan få andre mennesker til det. Men min ligning har været forkert!

Det drejede sig nemlig ikke om sex fra psykopatens side. Det drejede sig om dominans og kontrol. Og det er en medvirkende forklaring på, at metoderne udvikles og “forfines”, efterhånden som årene går. Når metode 1 ikke virker, må han udtænke metode 2 osv.

Eksempler – der ikke er enkeltstående begivenheder – i kronologisk orden
  1. Han er tidligt hjemme fra sit job som lærer (og en lærer har en vis kontrol over eleverne) og lægger kabaler ved sofabordet i åbentstående morgenkåbe. 1974.
  2. Allerede inden han har giftet sig med “min mor”, tilbyder han mig penge for at gå i bad med ham. Vielsen finder sted april 1975.
  3. “Min mor” er 14 dage på Odense sygehus i forbindelse med en kompliceret fødsel af deres fællesbarn, der er født 30. marts 1976. Psykopaten bruger det meste af tiden på at se pornofilm på smalfilmsapparatet i deres soveværelse. Men det har jo egl. ikke noget med mig at gøre! Det har vel mere med seksualitet at gøre?
  4. I Svaneke mellem december 1978 og juli 1980:
    1. Han masturberer 20 cm fra mit ansigt (og fem meter fra deres soveværelse), hvis jeg sover for længe.
    2. Hvis jeg derimod ikke sover for længe, spærrer han med åbentstående morgenkåbe og erigeret penis for den smalle badeværelsesdør i underetagen, så jeg ikke kan komme forbi.
    3. Jeg er ansvarlig for at anrette morgenmaden. Når jeg påklædt står med ryggen til for at tage noget fra et højskab, trænger han sig ind på mig bagfra igen med åbentstående morgenkåbe.
    4. Når vi følges til skole i Aakirkeby, er hans venstre hånd på rattet og højre i mit skridt. Hvorfor satte jeg mig dog ikke på bagsædet?

Kunne det være endt med drab?

Engang for flere år siden, spurgte jeg psykologen, om hun troede, at det kunne være endt med drab. Hendes svar var overraskende: “Ja. Men det ville have været dig, der dræbte ham”. Det havde jeg aldrig selv tænkt. Jeg havde forestillet mig, at det var ham, der dræbte mig. Jeg kan ikke huske, hvorfor hun mente det, så jeg må spørge igen.

Efter vi havde talt om det, dukkede der meget svagt noget op i min erindring om at bruge en kniv mod ham. Det var mens, vi boede på Sydfyn, og det var i forbindelsen med episoden, hvor han bandt mig på hænder og ankler til en spisestuestol og krævede oralsex. Det har jeg forsøgt at beskrive i denne artikel fra 2017.

Det er formentlig den mest fornedrende episode i de seks år. Jeg husker ikke mere om det med kniven, det står meget svagt, men jeg er ikke i tvivl om, at det er sandt. En af mine kerneværdier er, at man ikke taler usandt.

Havde psykopaten selv været udsat for overgreb?

Han fortalte ofte om sin dårlige barndom, uden at jeg husker detaljer om den.

Jeg ved fra studier af arkivalierne, at hans mor dør, da han er 16 måneder, og at han derefter vokser op hos to forskellige hold slægtninge. Det ene hold er en periode hos hans farmor og farfar, og det andet hold hører også til på hans fars side.

Der var en “fortælling” om noget med, at han i en periode var på “et drengehjem”. Hvor og hvornår ved jeg intet om. Det er muligt, at han der har været udsat for overgreb/krænkelser, og at det har fået ham til at mene, at det var en normal og acceptabel adfærd.

Vi husker vel alle sammen drengene på Godhavn, der oplevede de frygteligste ting. Børnene/de unge på Herlufsholm har også fortalt om adfærd, man nærmest ville tro var løgn, hvis man ikke vidste, at det var sandt.

Jeg har ledt intenst efter konfirmationen for måske at finde det “drengehjem” han altid talte om, som måske kunne forklare den person, han blev.

Eftersom han ikke er konfirmeret i nogen af 129 nedenstående sogne, kan han så enten slet ikke være konfirmeret eller borgerligt konfirmeret?

Bornholms Amt, Bornholm Nørre, Allinge-Sandvig, 1939-1945, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Nørre, Hasle, 1942-1950, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Nørre, Klemensker, 1941-1947, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Nørre, Olsker, 1940-1958, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Nørre, Rutsker, 1939-1952, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Nørre, Rø, 1935-1947, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Bodilsker, 1924-1944, KM, Konfirmerede, Viede
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Bodilsker, 1945-1957, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Neksø – Methodist, 1935-1962, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Neksø, 1933-1944, KM, Konfirmerede, Viede
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Neksø, 1944-1950, KM, Konfirmerede
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Pedersker, 1942-1960, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Povlsker, 1924-1948, KM, Konfirmerede, Viede
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Åker, 1937-1946, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Sønder, Åkirkeby, 1943-1949, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Knudsker, 1941-1950, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Nyker, 1926-1944, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Nyker, 1945-1956, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Nylarsker, 1932-1945, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Rønne og Allinge – Methodistkirke, 1911-1943, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Rønne og Allinge – Methodistkirke, 1943-1990, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Rønne og Allinge – Methodistkirke, 1943-1990, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Rønne, 1937-1950, KM, Konfirmerede (tjekket to gange, til og med 1948, da han i september 1947 tilsyneladende bor i Rønne)
Bornholms Amt, Bornholm Vester, Vester Marie, 1929-1948, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Øster, Gudhjem, 1925-1951, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Øster, Ibsker, 1927-1945, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Øster, Svaneke, 1935-1952, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Død
Bornholms Amt, Bornholm Øster, Øster Larsker, 1934-1945, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Øster, Øster Larsker, 1946-1957, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Bornholms Amt, Bornholm Øster, Øster Marie, 1942-1950, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Frederiksborg Amt, Holbo, Tibirke, 1937-1947, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde (her ligger “Godhavn” – dobbelttjekket)
Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg Herred, Hillerød Sogn, 1941-1945, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde (er de ikke ens? men begge findes på ao.salldata)
Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg Herred, Hillerød Sogn, 1941-1945, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde (er de ikke ens? men begge findes på ao.salldata)
Frederiksborg Amt, Lynge-Frederiksborg Herred, Hillerød Sogn, 1945-1947, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Frederiksborg Amt, Lynge-Kronborg Herred, Birkerød Sogn, 1940-1945, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede
Frederiksborg Amt, Lynge-Kronborg Herred, Birkerød Sogn, 1945-1949, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede
Frederiksborg Amt, Lynge-Kronborg, Herred, Hørsholm Sogn, 1941-1956, KM, Konfirmerede
Hjørring Amt, Dronninglund, Dronninglund, 1925-1960, KM, Konfirmerede
Hjørring Amt, Dronninglund, Hjallerup, 1925-1960, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Smørum, Brøndbyvester, 1928-1943, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Københavns Amt, Smørum, Brøndbyvester, 1944-1951, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Københavns Amt, Smørum, Brøndbyøster, 1938-1950, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Københavns Amt, Sokkelund, Absalon, 1918-1945, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Absalon, 1946-1990, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Adventskirken, 1942-1958, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Aldersro, 1940-1954, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Allehelgen, 1941-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Anna, 1924-1955, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Ansgarkirken, 1933-1950, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Apostelkirken, 1902-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Bethlehem, 1918-1989, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Bispebjerg – Grundtvigskirken, 1941-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Bispebjerg – Grundtvigskirken, 1944-1949, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Blågård, 1905-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Blågård, 1943-1989, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Brorsons, 1933-1989, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Christians, 1934-1958, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Christiansborg Slot, 1930-1965, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Citadel (Kastelkirken), 1925-1946, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, David, 1923-1963, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Enghave, 1924-1950, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Filip, 1939-1946, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Fredens, 1919-1954, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Frederiks, 1929-1944, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Frederiksberg, 1935-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Frederiksberg, 1943-1954, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Frederiksholm, 1942-1955, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Frihavn (der er ingen konfirmerede senere end 1916. Mærkeligt!)
Københavns Amt, Sokkelund, Garnison, 1940-1964, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Gethsemane, 1940-1968, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Godthåb, 1937-1963, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Grøndal, 1934-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Grøndal, 1943-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Hans Egede, 1923-1951, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Helligkors, 1940-1978, KM, Konfirmerede (kun piger!)
Københavns Amt, Sokkelund, Helligkors, 1943-1990, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Helligånd, 1928-1964, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Holmen, 1928-1946, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Husum, 1937-1959, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Hyltebjerg, 1946-1962, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Højdevang, 1935-1951, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Islands Brygge, 1943-1951, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Johannes Døber, 1941-1974, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Kapernaum, 1932-1949, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Kildevæld, 1931-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Kingo, 1926-1945, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Kingo, 1945-1961, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Kristkirken, 1928-1945, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Lindevang, 1940-1944, KM, Konfirmerede (i sognet ligger et børnehjem på adressen Jens Jensensvej nr. 12)
Københavns Amt, Sokkelund, Lindevang, 1944-1949, KM, Konfirmerede (ingen konfirmerede fra børnehjemmet frem til og med 1946)
Københavns Amt, Sokkelund, Mariakirken, 1922-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Mariendal, 1939-1956, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Nathanael, 1924-1948, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Nazareth, 1901-1959, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Rosenvænget, 1932-1975, KM, Konfirmerede (Trippel-tjekket: Mange fra Det Kgl. Opfostringshus, Randersgade 10)
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Andreas, 1937-1984, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Jakob, 1942-1951, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Johannes, 1922-1946, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Lukas, 1928-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Markus, 1919-1952, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Matthæus, 1924-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Matthæus, 1944-1959, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Stefan, 1938-1946, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sankt Thomas, 1917-1958, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Simeon, 1931-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Simeon, 1943-1964, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Simon Peter, 1935-1959, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sion, 1923-1943, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sion, 1925-1950, KM, Konfirmerede (kun piger!)
Københavns Amt, Sokkelund, Sion, 1944-1990, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Solbjerg, 1923-1948, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sundby, 1937-1950, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Sundkirken, 1946-1974, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Tagensbo, 1946-1969, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Timotheus, 1938-1949, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Trinitatis, 1909-1948, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Utterslev, 1939-1975, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Valby, 1939-1950, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Vanløse, 1936-1945, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Vanløse, 1945-1955, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Vigerslev, 1941-1960, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Vor Frelser, 1938-1947, KM, Konfirmerede, Viede
Københavns Amt, Sokkelund, Vor Frue, 1935-1953, KM, Konfirmerede
Københavns Amt, Sokkelund, Ålholm, 1941-1954, KM, Konfirmerede (der er et børnehjem på adressen “Kjærstrupvej 56”!)
Københavns Amt, Sokkelund, Østervold, 1904-1966, KM, Konfirmerede
Sorø Amt, Ringsted Herred, Haslev Sogn, 1940-1944, KM, Konfirmerede, Viede, Døde
Sorø Amt, Ringsted Herred, Haslev Sogn, 1945-1954, KM, Konfirmerede
Sorø Amt, Vester Flakkebjerg Herred, Flakkebjerg Sogn, 1930-1962, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde
Sorø Amt, Øster Flakkebjerg Herred, Førslev Sogn, 1941-1950, KM, Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde (børnehjemmet Holsteinsminde)

 


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

, ,

Dopamincenteret til brug i slægtsforskning

Dopamincenteret til brug i slægtsforskning

Når (hårdt) arbejde belønnes

Dopamincenteret til brug i slægtsforskning

Vi mennesker har altid haft en naturlig trang til at forstå vores rødder og forbindelser. Slægtsforskning tilbyder en unik mulighed for at grave dybt i denne forståelse, men hvad er det, der gør denne søgen så fængslende? Svaret kunne meget vel ligge i vores hjerners belønningscenter, også kendt som dopamincenteret.

Af flere årsager har jeg gennem en del år prøvet at lære noget om hjernen og dens funktioner.

Om dopamin og neurotransmittere

Dopamin er en neurotransmitter, der spiller en central rolle i hjernens belønningssystem. Når vi opnår noget, vi har arbejdet hårdt for, frigives dopamin, hvilket giver os en følelse af tilfredsstillelse og glæde. Hjernen higer altid efter dopamin. Den bliver nærmest glad, bortset fra at hjerner selvfølgelig ikke har følelser. Det er os selv, der bliver glade.

En neurotransmitter er en kemisk budbringer, der overfører signaler i kroppens nervesystem. Dette sker over synapser, som er de små kløfter mellem nervecellerne. Når en nervecelle sender et elektrisk signal ned gennem den enkelte nervetråd, frigives neurotransmittere fra cellekroppens ender. Disse kemiske stoffer krydser synapsespalten og binder sig til specifikke receptorer på den modtagende celle. Dette kan enten aktivere eller (for-)hindre den modtagende nervecelle og dermed fortsætte eller stoppe signalet.

Dopamin og slægtsforskning

Når vi sidder i timevis og gransker gamle kirkebøger, folketællingslister eller andet arkivmateriale i jagten på en længe tabt slægtning, og vi endelig finder den person, vi har ledt efter, udløses dopamin. Dette “kick” er den belønning, vi får for vores hårde arbejde og tålmodighed.

I mine år med slægtsforskning har jeg mødt adskillige “kolleger”, der beskrev det lille kick, når de endelig fandt den person, de ledte efter, eller alligevel kunne læse det, de indledningsvist ikke kunne få mening i. Jeg hører ofte mig selv sige “Yes” ganske højt ud i rummet, skønt her ikke er nogen andre, der kan høre det.

Lige p.t. rydder jeg op – og med det tempo vil det nok tage et par år mere. Adskillige gange har jeg om en kilde skrevet “ulæselig”. Der er en stor tilfredsstillelse ved nu rent faktisk at kunne læse det, der engang fik det prædikat. Og det er fantastisk, at der findes skarpe tydere i Danske Slægtsforskeres Forum, som bruger megen tid på at hjælpe med det, der stadig er ulæseligt. Jeg er meget taknemmelig.

Jeg har i øvrigt flyttet mine spørgsmål fra Facebookgruppen “Slægtsforskning” over til Forum, fordi der er lidt mere “ro” over forum, det går ikke så stærkt og der er mulighed for at formatere spørgsmålet. Derfor oplever jeg, at mine spørgsmål bliver mere velbegrundede. Og hjælpen kommer næsten lige så prompte.

Logik møder belønning

For mange med en interesse i slægtsforskning er den logiske sans essentiel. Det er ikke bare et spørgsmål om at samle navne og datoer og slå op i de rette databaser; det er et enormt puslespil, der skal lægges. Hver lille detalje tæller, og når alle brikkerne endelig passer sammen, oplever vi en dopaminudløsning, der bekræfter, at vores logiske tænkning og hårde arbejde har båret frugt.

Om en 4*tipoldefar Peter Jensen Bruun havde jeg fx skrevet “Ikke død i Sankt Nikolaj Sogn”. Det var hinsides al logik, for konen døde som enke der – og det sidstfødte barn var døbt der. Altså burde han være der.

Det er lidt af en myte, at folk ikke flyttede i gamle dage, men det kunne betale sig at gennemgå det enorme sogn en gang mere. Der er noteret mellem 3 – 400 dødsfald årligt i 1780’erne, eftersom der ikke var mere end 11 sogne i byen.

Og der var to fikspunkter: han skulle være død mellem konens død og det sidstfødte barns dåb. Og så var det bare at gå i gang. Præsten havde dog venligt nok skrevet “M”, “Q”, “D” eller “P” ud for hver enkelt afdøde, hvilket reducerede tidsforbruget en del. Og selvfølgelig var han der. Når tiden på hjemmekontoret er en anden end fortidens stress på arkivet, finder man naturligvis også mere.

Jeg elsker den slags logik, når den vel at mærke fører til noget. Det gælder selvfølgelig ikke altid – men temmelig ofte. Og stædighed er også en nyttig komponent.

Sammenhængen mellem sprog og ydelse?

Måske kan vi endda trække en parallel til, hvordan en velskrevet tekst på en hjemmeside kan afspejle kvaliteten af en ydelse. På samme måde kan kvaliteten af vores slægtsforskningsarbejde afspejles i de dopamin-kicks, vi oplever. Jo mere arbejde og tanke, vi lægger i vores forskning, jo større er belønningen.

Konklusion

Næste gang du sidder fast i din slægtsforskning og overvejer at give op, så husk på, at din hjerne er programmeret til at belønne dig for dit hårde arbejde. Det er mere end bare en hobby; det er en rejse/lidelse, der ikke kun forbinder dig med din slægt, men også med dig selv.


Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.