Indlæg

,

Tysk Civilflygtning død kort efter kapitulationen

Tysk Civilflygtning død kort efter kapitulationen

De blev ikke to år

Tysk Civilflygtning død kort efter kapitulationen

Jeg ledte efter noget helt andet i Ulfborg Sogns kirkebog, da jeg faldt over dette: Ringkøbing amt, Ulfborg Herred, Ulfborg Sogn, 1945-1957, KM (det betyder “Kontraministerialbog”), Fødte, Konfirmerede, Viede, Døde – opslag 235 af 294 der fortæller den lille verdenshistorie: 21. maj, 25. maj og 2. juni 1945 dør tre små drenge af “Mæslinger – Lungebetændelse”. Ingen af dem når at blive to år. De er født i Tyskland. De er tyske “Civilflygtninge”. Dengang var Mæslinger og/eller lungebetændelse altså noget man døde af, når forholdene var tilstrækkeligt dårlige.

De står lige under hinanden i kirkebogen. Det gør indtryk, for det fortæller om livet og døden kort før og efter kapitulationen. To af dem dør på Staby Efterskole, som blev brugt som indkvarteringssted for tyske flygtninge. Den sidste dør i “Straasølejren”, der måske nok skal forstås som Ulfborg Kjærgaard, der umiddelbart inden og efter kapitulationen blev brugt som indkvarteringssted for flygtninge. Drengene er børn af mennesker, der ikke havde anden mulighed end at flygte, fra alt hvad de ejede og havde (som formentlig ikke var ret meget efter de allieredes massive bombninger i krigens sidste dage).

Diskrepansen er enorm

Her i december 2021 sidder jeg i mit dejlige kontor med verdens bedste computer og fuld knald på radiatoren, træt af Coronaen, mens jeg tænker på et klip fra TV Avisen 18:30 forleden, hvor flygtninge ved den polske grænse begraver et barn. Kisten er ikke ret lang. Faktisk kan den bæres af bare en mand på hver side, så hullet i den stort set frosne jord behøver heller ikke være ret stort. Barnet er vist frosset ihjel på den bare jord tæt ved grænsen. Familien kan nu gå lidt hurtigere, når de vil vandre ind i det Europa, menneskesmuglerne har fortalt er en slags himmerige. Menneskesmuglerne glemte bare at fortælle, at det nu i stedet burde hedde “Fort Europa”.

Mens vi venter på det næste pressemøde fra Spejlsalen

Danmark har nu igen “Samfundssmitte” med Covid-19. Jeg så pressemødet med administrationen i aftes. Det var ledet af Søren Brostrøm, der ved, hvad han taler om. Henrik Ullum var på plads med sine grafer. Alt tyder på, at det lige nu går pokkers stærkt med Omikronvariantens fremmarch. Den er også fundet i en spildevandsboring. Bemærk at Omikron er det 15. bogstav i det græske alfabet, og at trykket på et græsk ord ligger på tredjesidste stavelse, og når der kun er tre stavelser, bliver det altså på første stavelse og ikke alle mulige andre steder!

Er det kun mig, eller virkede embedsværket ikke en smule desperate på pressemødet? De har skaleret alt op, op, op; de har endda bedt forsvaret hjælpe til med smitteopsporingen. Og på pressemødet deltog også direktøren for Styrelsen for Forsyningssikkerhed. Det er nyt.

Hvis statsministeren i aften bebuder en ny nedlukning, bliver jeg ikke overrasket og det er måske også det bedste. De mulige kommende restriktioner vil gå på, at man bør aflyse julefrokoster, undgå såkaldte “supersprederbegivenheder” så som fester med 11.000 deltagere, fredagsbaren på Panum, der vil muligvis blive indført forbud mod udskænkning af alkohol efter kl 02 og den slags… Det går nok også endda. Jeg vil nok også overleve at skulle til PCR-test i Glostrup 48 timer før næste ECT-behandling, som er den 29. december.

Sundhedsstyrelsen og DRC Dansk Flygtningehjælp genåbner i samarbejde en telefonisk hotline, hvor borgere med minoritetsbaggrund kan få korrekt og pålidelig information om COVID-19 vaccination på deres modersmål. Det er en god idé. Måske kan det hjælpe med at få de uvaccinerede med på bølgen.

Faktisk er det billigt sluppet, når vi sammenligner med historien tæt på og historien i 1945.

Sprog: Veneration

Da pressemøde blev til doorstep

Sprog: Veneration betyder “dyb respekt, ærbødighed el.lign.

Seks skuffer og et skab er klaret her til formiddag – så skønt. To sorte affaldssække skal lige bæres ned til storskrald. Også skuffen med kabler, Jørgen 🙂 der er kun seks kabler tilbage, og jeg ved, hvad de skal bruges til.

Jeg fandt en hel del interessante ting, herunder adskillige Euro og vietnamesiske Dong, der stammer fra en rejse i 2009. Sandsynligheden for at jeg nogensinde kommer til Vietnam igen er meget lille, så ud med dem. Og sådan gik det hele vejen igennem. Nu er der faktisk en skuffe der er helt tom. Og de andre ved jeg, hvad indeholder.

Der er dog et par ting, som jeg aldrig nogensinde skal bruge, men som jeg alligevel gemmer af bar veneration:

  • De mellemlægsservietter som min far Jørgen Stegemüller broderede i sin ungdom. De er faktisk ret flotte. Han var født 1922 og døde i 1972, da jeg var ni. Så servietterne har mange år på bagen.
  • Hans gamle kabalekort, som er meget slidte og har en helt speciel duft. Æsken, de er i, indeholder også nogle gamle terninger. Og æsken er ved at falde fra hinanden. De “overlevede” også.
  • Hele “Matador”. Jeg får sikkert aldrig set dem fra diskene, men de er alligevel et stykke historie helt fra jeg stadig boede hjemme (1978) og nogle år frem i tiden.

Hvorfor har jeg dog ikke gjort dette noget før? Svaret er enkelt: Det fornødne overskud har ikke været tilstede.

God weekend til dig.