Tag Archive for: Grundloven

, ,

Do’s and don’ts på Facebook

Do’s and don’ts på Facebook

Jeg har nu overtrådt Facebooks “fællesskabsregler”

Do’s and don’ts på FacebookJeg ved simpelthen ikke, hvad jeg har gjort. I hvert fald må jeg ikke dele links før efter kl. 18:07 i dag. Jeg fik beskeden i forbindelse med, at jeg oplyste en anden slægtsforsker/bruger om, at hun kunne søge information i Legacys brugerforum om hvorvidt Legacy og Mac “har det godt sammen”.

Herudover henviste jeg hende til, at man kan købe meget fine brugte Pc’er hos refurb.dk.

Som hovedregel skriver jeg både pænt og høfligt, når jeg skriver på nettet. Jeg prøver at sætte både punktummer og kommaer, nogenlunde hvor de hører til, så det kan ikke være det, der har overtrådt “fællesskabsreglerne”.

Jeg har skrevet til Facebook, at jeg stiller mig uforstående over sanktionen, og at jeg ikke ved, hvad det formastelige er. Men et svar kan jeg vel næppe forvente?

Andre må gerne skrive dette

Do’s and don’ts på FacebookJeg giver ikke meget for “fællesskabsreglerne”, når andre har lov at skrive fx det til venstre viste i Kristian Hegaards kommentarspor, når han glæder sig over, at Mattias Tesfaye/regeringen har besluttet, at Danmark skal tage 200 kvoteflygtninge fra (netop) Rwanda i løbet af det kommende år.

I tillæg til det, der er vist, kan jeg oplyse, at Povl H. (H. for Heinrich) Riis-Knudsen ledte de danske nazister i over 20 år, inden han blev smidt ud af bevægelsen efter at have forelsket sig i en “forkert”.

Tænk at man har lov at affyre en kommentar som den med gaskammeret. Det er den slags, mange tror, Facebook udelukkende bruges til. Gudskelov kan det også meget andet, og gudskelov er der mange søde og hjælpsomme mennesker i fantastiske fællesskaber på platformen. Ellers var jeg smuttet for længst.

Adskillige påberåber sig “ytringsfrihed”, fordi det står i grundloven. De fleste glemmer bare, at samme bestemmelse rummer ordene “dog under ansvar for domstolene”.

Her er ikke tale om ytringsfrihed eller injurier. Der er tale om trusler på livet, og jeg har, sammen med mange andre, opfordret Kristian Hegaard til straks at gå til politiet.

Tid til stedkoder

Når jeg nu ikke må dele links på Facebook før om fire timer, har jeg masser af tid til mine 2.032 stedkoder.

Jeg har oprettet over 300 GPS-koordinater med TNG vha. et tilføjelsesprogram der, fordi mine aner mv. for ofte havner i USA og Afrika, når man kigger på kortene i TNG, når disse baseres på koordinater fra Legacy.

En anden bruger kan imidlertid godt få koderne fra Legacy til at blive fortolket korrekt af TNG/Google Maps. Så må jeg også kunne… 🙂 Og det passer også bedre med, at alle stamdata skal have samme oprindelse.

Jeg har opgivet at forstå de forskellige systemer bag koordinaterne (for der er flere), men pyt, bare det virker. Inden jeg bevidstløst retter et par tusind stedkoder, vil jeg lave nogle test-steder på mit TNG-test-site.

Når jeg nu alligevel er i gang med den faktisk dødssyge opgave, vil jeg også lave en ny standard, hvor jeg tillige anfører amt og land. Tidligere skrev jeg bare sogn og herred, fordi det for 18 år siden var tilstrækkeligt. Måske kan de to ekstra oplysninger bevirke, at Legacy kan bedre forære mig de rigtige koordinater.

Et eller andet gør jeg forkert, for lige nu “spiser” Legacy ordene “Sogn” og “Herred”, når jeg søger koordinaterne frem. Heldigvis findes der et fantastisk forum for Legacybrugere, og Anne Marie Holck, der er den primære drivkraft, er umådeligt sød til at besvare selv de mest mærkelige spørgsmål.

 

 

,

Grundlovens § 75, stk. 2

Grundlovens § 75, stk. 2

Et forsørgelsesgrundlag?

Grundlovens § 75, stk. 2 lyder sådan:

Stk. 2. Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige, dog mod at underkaste sig de forpligtelser, som loven herom påbyder.

Det fremgår af Folketingets egen hjemmeside, at:

Stk. 2. siger ikke noget præcist om, hvem der har ret til offentlig hjælp. Men skiftende love har bestemt, at det er ‘enhver, der opholder sig lovligt her i landet’. Det står også i de seneste sociallove: lov om social service og lov om aktiv socialpolitik. Borgere, der er fyldt 18 år, har krav på hjælp. Og det har udlændinge også, da grundloven ikke kræver, at folk skal være danske statsborgere for at få hjælp. Studerende er tilmeldt en uddannelse og står derfor ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Derfor har studerende som regel ikke krav på hjælp.

Fra integration til midlertidighed, selvforsørgelse og hjemsendelse

Der må ikke være den mindste tvivl hverken hos myndighederne eller hos flygtningene eller de familiesammenførte til flygtninge om, at de skal rejse hjem, når det er muligt – uanset om det sker ad frivillighedens vej eller med tvang

Der er lagt op til en bred fortolkning af ‘når det er muligt’. Det kan vi alle se forskelligt på. Martin Henriksen (DF) og jeg vil næppe være helt enige.

Da filteret faldt

Ydelsen, der har ændret navn til ‘selvforsørgelses- og hjemrejseydelse’ , er 1. december 2018 på DRs side under skarp beskydning af Kirsten Ketscher, der er professor i socialret og diskriminerings- og ligestillingsret ved Københavns Universitet. Hun mener ikke, at man kan ‘…ernære sig og sine’ på den kommende ydelse, der vil bestå af 9.993 kr. brutto, der vel vil give ca. 6.100 kr. netto, hvis trækprocenten er 39, som min er på en anden overførselsindkomst.

Det, med at kunne ernære sig og sine allerede hvis man var på integrationsydelse, blev beskrevet af Institut for Menneskerettigheder i en rapport fra 11. oktober 2018. Det fremgik, at det kunne man ikke. Forældrene spiste ikke, hvis børnene skulle have mad, og mange boede i skimmelbefængte boliger.

Dagen efter – den 12. oktober – blev jeg indlagt en måned med en nærpsykose, fordi jeg læste rapporten og mistede den sidste rest af mit ‘filter’ herved. Jeg kunne ikke bære, at mennesker skulle leve i den dybe nød her i landet!

Læs den selv. Og bliv evt. klogere.

Martin Henriksen på kant med grundloven som fortolket på Folketingets hjemmeside!

Det fremgår tydeligt på Folketingets hjemmeside, at ‘…Og det har udlændinge også, da grundloven ikke kræver, at folk skal være danske statsborgere for at få hjælp.’

Martin Henriksen har et andet standpunkt: ‘ Det er vores opfattelse, at den pågældende paragraf i grundloven som udgangspunkt er til for danske borgere. Den nuværende fortolkning i Justitsministeriet er, at man også er forpligtiget til at give en ydelse til folk, der kommer udefra. Vi mener, at en yderligere sænkelse er helt inden for rammerne af grundloven, siger han.’

Jeg må som jurist – trods alt – sige, at han da er helt ude i skoven. Hvordan kan han sætte sig over de jurister, der har skrevet den rigtige fortolkning af § grundlovens 75, stk. 2? Det er kronjuristerne i Justitsministeriet, der har været på arbejde.

Hvordan kan han?