Indlæg

/14 Kommentarer/i /af

En dejlig dag

I går drog jeg sammen med Rasmine til Frilandsmuseet. Vi startede hjemmefra kl. 11:00, så vi rigtig kunne få en dag ud af det. Da vi kom til Lyngby efter en lang tur med bussen, spiste vi frokost udendørs på en rigtig god café på Lyngby Hovedgade. Så videre med linie 184 til Frilandsmuseet.

Jeg holder meget af dette store dejlige museeum, hvor man let kan få en hel dag til at gå med at se på alle de mange gamle huse. Efter at jeg begyndte at slægtsforske er det blevet endnu mere vedkommende, for jeg har fx vævere, smede og husmænd i familien, og pludselig kan man gå rundt og se, hvordan de boede og rigtig forestille sig det liv, de levede. Jeg har en tradition med at tage derud mindst en gang om året, og den har jeg holdt i mange år. Når jeg kommer der alene, tager jeg altid Brede Værk med i købet, for min fars familie er derfra i flere generationer, så det er meget vedkommende. Engang, hvor jeg var derude, mødte jeg en, der havde kendt min farfar og farmor og straks fortalte hvad han vidste om slægten Stegemüller.

Vi gik rigtig langt og så rigtig meget. Vi deltog også i fællessangen kl. 15:00, hvor et hold af skuespillerelever dirigerede slagets gang. Børnene fik lov at vælge sangene fra 1 – 6 på en stor tavle. Pudsigt nok valgte de dem i numerisk rækkefølge.

Et af de steder, jeg holder allermest af at se, er Andelsbyen som er fra 20’erne eller 30’erne, for der er det næsten som selv at være kommet på museum. Her kan man genkende ting, som man så hos mormor og morfar. Jeg ville egentlig også gerne have vist Rasmine Greve Fattiggård, som først blev nedlagt i 1970’erne, men den faldt desværre ikke på vores vej. Vi brugte ellers meget tid på at studere kortet, for det er lidt svært at finde rundt derude.

Jeg spurgte oppe i receptionen, om de har planer om nye huse på museet. Svaret var, at når de kan få nye huse, sker det i form af donationer fra fonde. Museet har åbenbart ikke selv midler til at finansiere nye huse. Det, synes jeg, er lidt synd.

Kl. 18:00 skulle vi mødes med Donald fordi vi havde planer om at se Pelle Erobreren sammen. Stykket startede kl. 19:00 i Bornholmergården. Det var sidste spilledag, så jeg tror, at skuespillerne gav den et ekstra tag. Der var fuld knald på hele vejen igennem, og det var et rigtig dejligt skuespil. Det er alt for sjældent, jeg kommer i teateret, så jeg nød det virkeligt. Stykket havde manuskript af Bo hr. Hansen og Asger Bonfils instruerede. Stykket handlede om Pelles tid fra ankomsten til Stengaarden på Bornholm og til han drog ud i verden for at erobre den. En af de skuespillere, jeg syntes spillede rigtig godt, var horeungen Rud spillet af Martin Fredberg. Han var så tilpas skør og fuld af påfund, at man virkelig kunne tro, at han var sindssyg. Den ledsagende musik understøttede skuespillerne rigtig godt.

Stykket varede ca. 1 time og herefter sluttede vi af med en dejlig cafe latte på Lyngby Hovedgade. Vejret var fantastisk. Man kunne sidde ude i bare en skjorte til kl. 22:00, og da jeg cyklede hjem fra Rasmine kl. 23:00, var det stadig ikke nødvendigt at tage en trøje på. Vi havde paraplyer med, men dem blev der heldigvis ikke brug for.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Herlig lørdag

Det var hårdt at komme på arbejde igen!

Endelig er det blevet lørdag, og dagen er længe ventet – hele ugen faktisk! Det var hårdt at komme tilbage til kontoret efter den dejlige uge i Grækenland. Jeg tog på arbejde i søndags og begyndte på nogle af de 125 mails, der ventede mig. På en søndag kan man nå en del, når man overhovedet ikke bliver forstyrret af andre end ens egne tankerækker. Otte timer fra start var jeg igennem det værste. Mandag og tirsdag gik med det næstværste…

Onsdag havde jeg et halvdagsmøde om nogle helt nye funktionaliteter i vores tidsregistreringssystem mTID, som jeg står for. Jeg skulle lære om opsætningen af de nye funktioner og det lykkedes også, men jeg må sige, at jeg skal “stå på tæer” og holde tungen særdeles lige i munden for ikke at overse noget. Under hele mødet havde jeg stress-fornemmelser, og da den egentlige arbejdsdag var slut og jeg kunne begynde at vedligeholde mine nye færdigheder ved faktisk at lave opsætning på en testdatabase, havde jeg stort set mistet overblikket. Jeg hader at miste overblikket og jeg hader angsten for den gamle stress, som jeg kender alt for godt. Har man én gang prøvet at være stresset i en længere periode, skal der ikke meget til, før skidtet dukker op igen.

Torsdag og fredag gik stort set med at lade hjernen fortælle kroppen, at den godt kunne indstille adrenalin-beredskabet – her er ingen fare på færde. Jeg skulle egentlig have været på arbejde nu på søndag for at lave opsætning af endnu to testsystemer, men vi er blevet enige om, at lade det være nok med de to, der allerede er sat op. På den måde fik jeg pludselig en fridag forærende – sygt!

Og nu er det så en herlig lørdag, hvor jeg har været på Frilandsmuseet i Brede for at hjælpe med konfirmandundervisningen. Vi har været til årets “konfirmand-event” og det var rigtig skønt i det dejlige vejr og godt arrangeret. Eventen havde “mødet mellem Jesus og mennesket” i centrum, og det var lavet som en række poster, man bevægede sig igennem og løste opgaver undervejs. Mit hold klarede opgaverne rigtig super godt, og det var en dejlig oplevelse at være sammen med en flok søde unge mennesker. Vi gik op i det med liv og sjæl og vandt også flere af de konkurrencer, vi deltog i. Det var blot ærgerligt, at der ikke var tid nok til at komme igennem alle posterne!

Hjemme igen er der tid til at lave ingenting, forstået som at hvile ud oven på en hektisk uge, der også har budt på flere aftenmøder. Jeg “laver ingenting” ved fx at læse avis. Der kan være noget herligt ved at sætte sig med dagens avis og med vilje læse stort set alle artiklerne. Kristeligt Dagblad kan en fredag og en lørdag sagtens vare to timer.