Indlæg

,

At fremstille unika

Der skal jo også noget på væggene i mit nye hjem. Gennem de seneste fire år har jeg samlet og arbejdet med mange gamle billeder af slægten, og det kombineret med mit kursus i PhotoShop, som for tiden (også) er på stand by, må kunne bruges til noget. Disse gamle billeder har jeg har et forhold til, de er unika, ingen andre har dem -men vi har alle Andy Warhol

Forestil dig billeder som nedenstående printet ud på lækkert fotopapir, sat i et passpartout og indrammet af en rammemand, og så hængt op i op i blokke med fire. Kan det ikke blive meget godt? Det er et forsøg, og lykkes det, har jeg min ven Gert at takke for inspirationen.

Den lille fyr i barnevognen (ca 1923) og med “ciklen” til højre er min far.

Farfar og farmor på tur i de glade tyvere:

Farfar og farmor. Billederne er i meget dårlig stand, og kan ikke repareres, men jeg holder af dem som de er:

Farfar på frierføddder – billedet er taget før forlovelsen:

Læreproces

Disse dage ser jeg alt gennem et objektiv, også når kameraet ligger hjemme! Fotokritik.dk er virkelig et formidabelt site, hvor man straks føler sig hjemme. Jeg har selvfølgelig også været så så heldig, at mine først to uploadede fotos blev taget godt i mod.

Man har lov at uploade fem hovedbilleder pr. uge, og hvert af disse kan evt. ledsages af fire ekstra, der evt. er en del af en serie. Forståeligt nok, at der er begrænsninger på antallet af uploads pr. uge. Det er en sjov proces at udvælge egne billeder til upload – det lærer man faktisk også noget af. Man skal jo “spare”, og så bliver man vældig kritisk med det hele.

Jeg har taget billeder i ca. 10 år, men altid kun til mig selv, og jeg har faktisk kun haft én ven at vise dem til. Han er god til at komme med konstruktiv kritik, og ham, synes jeg, har jeg lært meget af. Jeg beundrer hans billeder. Fra de første år husker jeg ham sige “Gå tæt på” hundrede gange – og det har virket. Nu går jeg tæt på det hele, måske også for tæt, men jeg er blevet vild med detailler, som ingen andre ser. Når jeg ser andres billeder, tænker jeg tit på, hvorfor de ikke går hen til motivet – venter de på, at det skal komme til dem? Det er sådan et banalt trick, men det bringer liver og nærvær.

Mit beskedne lille varemærke er, at prøve at lave anderledes billeder, skøre billeder, som ingen andre kunne finde på at lave. Og selv om jeg ved, at det på ingen måde er stor kunst, og selv om jeg ikke er teknisk nær så god som alle andre, så kan jeg alligevel se, at der er nogle, der kan lide motiverne. Det er en glæde.

I aftes vovede jeg at uploade mit billede af smeden Otto Sørensen fra Uhre på Fotokritik.dk; og det blev sørme også taget vel imod. Jeg kan selv godt lide det, fordi det på sin egen facon fortæller en historie om en dygtig håndværker, der kan sit kram.

Ejstrup kirke med skyer

En kollega fortalte mig om www.fotokritik.dk, og efter at have taget mod til mig et par uger, prøvede jeg at uploade “Ejstrup kirke med Skyer”; og tænk, det blev sørme taget vel imod! Måske kender du det: du er i gang med en proces, der er en trænings- og /eller læreproces, du er selv helt godt tilfreds med de foreløbige resultater, og så er det altså bare ikke særlig befordrende for den videre udvikling at få en sønderlemmende kritik. Du kan se det i stor størrelse i mit galleri. Når du klikker på billedet, forstørres det.
Selv har jeg det sådan, at de få gode billeder, jeg selv synes, jeg tager, har jeg et forhold til; måske er det glæden over, at det lykkedes, måske fascinationen af at”tænk jeg så simpelthen dette motiv” eller noget lignende.

“Fotokritik.dk” virker til at være et rigtig rart site, hvor de godt kan huske, at de også selv en gang var begyndere. Jeg har i hvert fald fået blod på tanden og smag for mere fotograferen.

Jeg synes bare, denne sommer mangler godt lys. Gråvejrsdage giver jo ikke de mest interessante lys-effekter. Billeder handler om at fastholde indtyk og give dem et udtryk – og det gøres nu bedst med sollys, eller skulle jeg gå over til gråtoner? 8)