Indlæg

/i /af

Psykiatrisk Center Glostrup dag 2

Psykiatrisk Center Glostrup dag 2

Udelukkende for ECT

Psykiatrisk Center Glostrup dag 2

Jeg prøver holde fast i, hvad en sagde på 808: “Du er der kun for ECT”. De andre ting, der skal drøftes, må finde sted på 808. 

Har lige været til samtale med lægen. Det gik ikke ret godt. Vi talte fuldkommen forbi hinanden, og det bekræftes af lydoptagelsen. Indledningsvist måtte vi igennem det med, om jeg måtte have lov at optage, idet kontaktpersonen, der har fået besked om det fra 808, endnu ikke var til stede. Endnu en gang er der mange kokke i maden. Det var så langt ude, at jeg måtte sige “Du kan faktisk ikke sige nej”. Det starter selvfølgelig samtalen med dårlig karma, og det er sikkert min fejl.

Der er fx i går om ECT skrevet: “udtalt postikal supression”. Jeg spurgte, hvad det betød. Tre gange gentog hun, at man beskriver de forskellige faser. Yes! Det kan jeg godt regne ud, jeg behøver ikke få det gentaget, jeg er nemlig ikke blevet dum af at blive syg, og jeg kan også selv finde ud af, at det betyder noget med “efter”, men hvad betyder det? Jeg havde naturligvis prøvet med Google, inden jeg forstyrrede med den slags småting angående min hjerne (eller hvad det nu er).

Vedkommende spurgte, om jeg var “håbløs”. Nej det er jeg vist ikke, men jeg føler håbløshed, og det er altså noget andet. Nuvel, det kan anses for ordkløveri fra min side, og det skal naturligvis ikke lægges den anden til last.

Det bedste ved samtalen var, at hun bad kontaktpersonen “bestille plads” på 808 til den 25. juli. Der er præcis tre uger til i dag. Jeg glæder mig allerede, men det bliver tre lange uger. Men jeg tvivler egl. på, at det kan lade sig gøre at “bestille plads”. Det forudsætter jo, at de netop har udskrevet en patient, og derfor har en tom seng ud af de 11 de har … Nåh men det skal jeg jo ikke blande mig i. Der findes vel en løsning.

Til næste samtale med vedkommende må jeg have in mente, at jeg udelukkende er her for ECT. Nul huskeliste og nul spørgsmål.

Efter frokost vil jeg gå op til professor Poul Videbech, og spørge, om han vil være med i min podcastserie om “Aspekter af psykiatrien”.

Jeg kan simpelthen ikke lide at være her

Medpatienterne er søde.

Men for eksempel:

  • Der er forbudsskilte og påbudsskilte overalt
  • Personalet sidder i “buret” omgivet af lukkede døre.
  • Patienterne er forstyrrende elementer
  • Kontaktpersonen er nonchalant og ikke-opsøgende. Og jeg har derfor ikke lyst at opsøge ham, men pdas. ved jeg heller ikke, hvad vi skulle tale om, så det er måske i orden?
  • En eller anden har i journalen skrevet, at jeg er tryg her. Hvor det kommer fra, ved jeg ikke, idet jeg føler mig særdeles u-tryg og ikke kan finde rundt, fordi alt er så stort. Jeg har følelsen af, at jeg løber rundt om mig selv

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

Psykiatrisk Center Glostrup dag 1

Psykiatrisk Center Glostrup dag 1

At holde hvad man lover

Psykiatrisk Center Glostrup dag 1

Jeg har lovet M fra 808 at skrive hver dag; dels for at underholde hende (hvis hun har tid/lyst at læse med), dels for senere at kunne huske disse noget fra disse tre uger. Når man lover noget til gode mennesker, skal man holde det. Temmelig tåbeligt husker jeg faktisk min far for mere end 50 år siden sige “Man skal holde, hvad man lover”. Det er en af min (oldnordiske) værdier.

M siger, at jeg plejer at være meget kognitivt påvirket efter ECT-serier. Det har hun helt sikkert ret i, for jeg husker fx intet fra en tidligere to måneder lang indlæggelse i Glostrup, der må have fundet sted i efteråret 2020, da jeg skulle ud af medicinen og Parkinsonismen og over på ECT efterfulgt af vedligeholdelses-ECT. Jeg har lige talt kort med en medarbejder, som jeg muligvis husker svagt. Han husker dog mig. Det er selvfølgelig meget rart.

ECT-behandling nummer 1

Åh for pokker hvor jeg føler mig som en idiot, når jeg lægger mig på lejet og tårerne triller. Jeg har absolut ingen kontrol over situationen, og kan kun dårligt fremstamme navn og CPR-nummeer. Det er forfærdeligt, og jeg kommer kun gennem det, fordi det er den eneste vej frem, og fordi jeg ved, jeg er i nogles tanker! Tak til jer begge.

Mine årer er efterhånden så gennemstukne og fyldt med arvæv, eller hvad det nu hedder, at jeg er det, der kaldes “svær at stikke”. Jeg synes, det gør fandens ondt, når de sidder og graver med en nål efter en anvendelig åre.

Mange medarbejdere på 808 har givet ECT, da det også foregik på Brøndbyøstervej. I centraliseringens hellige navn er det nu kun muligt på Nordstjernevej. En af dem fortalte, at anæstesien har en form for scanner, der bevirker, at de kan se, hvad de laver, og derfor ikke skal sidde og grave efter anvendelige årer. Det var så dejligt! Hvorfor søren har ingen fortalt det tidligere, når jeg har ømmet mig i “årevis”? Nåh, bedre sent end aldrig. Det var en stor lettelse.

J var der og holdt i hånd, og det gjorde hun godt. Det hjalp meget. Af og til er det så lidt, der skal til, og det er jo egentlig gratis, da hun skal være der alligvel, de millisekunder, der er behov for det. Jeg var bange for at klemme for hårdt, men hun holdt vist til det.

Jeg har så ofte tænkt på, at det relationelle har kolossal betydning. Jeg profiterer af 1:1-samtaler med personale og medpatienter, jeg er på bølgelængde med. Jeg er klar over, at jeg gentager mig selv, men jeg føler mig fuldkommen overbevist om, at flere personaleressourcer i psykiatrien kunne spare mængder af kemikalier og dermed bivirkninger. Det er heller ikke utænkeligt, at antallet af sengedage kunne reduceres. Så nettoresultatet kunne måske blive det samme?

Jeg ser frem til i morgen

I morgen kl. 14:00 skal jeg til onlinemøde med psykologen. Jeg glæder mig meget. Det er dejligt at have noget at se frem til.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Når mennesker træder til

Når mennesker træder til

Jeg er rørt (igen)

Når mennesker træder til

ECT-behandlingerne kører mandag, onsdag og fredag formiddag. Mine aftaler med psykologen lå to onsdage om formiddagen, og det ville ikke give mening. Det skyldes, at jeg kan være lidt ved siden af mig selv efter behandlingerne.

M siger, at jeg plejer at være ret påvirket rent kognitivt efter serier. Ikke når det er enkeltstående behandlinger som led i vedligeholdelses-ECT, der går jeg bare hjem og sover tre timer, og derefter er jeg fit for fight igen.

Det passer sådan set meget godt med, at jeg ikke husker de to måneder, jeg engang var på afsnit 74 i Glostrup til medicinudtrapning og overgang til ECT for at få bugt med Parkinsonismen. Og det virkede mirakuløst. Derefter kunne jeg atter løfte en kop, løfte fødderne fra gulvet uden at de “limede fast”, frasige hjemmehjælpen så mit hjem ikke længere var en hovedbanegård, blive liggende i sengen uden at falde ud af den mv.

En e-mail jeg ikke regnede med at få noget ud af

Altså skrev jeg for et par dage siden til psykologen, om der var nogen som helst mulighed for, at vi kunne ændre dage/tidspunkter. Jeg regnede ikke med et positivt svar, da hun altid er fuldt booket fra morgen til aften. Sådan er det at være en god, erfaren psykolog.

Nu har hun svaret, at hun efter en del ombookninger har fundet to tirsdage til mig. Det er helt fantastisk.

Jeg bliver så rørt, når nogen lægger sig i selen for mig. Jeg synes ikke helt, jeg er det værd, og da slet ikke lige nu, hvor jeg bare er “røven af fjerde division”.

Måske er det anderledes om en uge – det ved ingen.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

Vågen, klar og orienteret

Vågen, klar og orienteret

Et lille lys i mørket

Vågen, klar og orienteret

“Vågen, klar og orienteret” forkortes i journalerne oftest til “VKO”, så jeg er altså “VKO” lige nu, hvor kl. er 04:05,, og det har jeg i øvrigt været i ¾ time. Ikke en gang harekillingerne er stået op, så der var ikke noget at holde øje med i haven.

Det sagde “pling” inde i hovedet, og så kørte tankemaskinen som sædvanligt.

Bjørn Afzelius: Sång till friheten

På LP’en “innan tystnaden …” sang Björn Afzelius “Sång till friheten”, der lige så godt kunne hedde “Sång till vänskap”. Noget af teksten er (og pardon my Swedish):

Du er det finaste jag vet. Du er det dyraste i värden … Du är min ledestjerne og vän

En kær gammel – og tidligere – ven er pludselig dukket op i e-mailens indbakke, og det har vakt en usigelig glæde hos mig. Det er lige før, det overdøver frygten for alt det fremmede i Glostrup. Vi talte 1½ time i telefon i aftes. Det var som en stemme fra “det ydre rum”, hvor jeg pludselig følte mig som en form for “normal” for en stund. Vi talte som altid om alverdens ting. Vi nåede ikke den katastrofale nedslagtning af kandidatstudierne, men den må vi tage næste gang.

Min ven har et stort intellekt og er vildt godt begavet. Hun forstår spørgsmål om “Livets mening” og begrebet “Eksistens” og hun tør tale om dem. Præster er kloge mennesker!

Det er helt modsat reservelægen, der sagde, at jeg bare skulle lade være at tænke så “dubt”, hvormed hun mente “dybt”. Hun mente, jeg “overtænker”, og det kan der sikkert være noget om.

Jeg spurgte, om det så betød, at jeg bare skulle ændre min personlighed inden den 10. juli, hvor overlægen er retur fra ferie. Det gjorde det dog ikke, det var mere noget med at lægge små planer … Hvad de lige skulle gå ud på, har jeg heldigvis glemt. Og jeg forstår ikke, hvordan de små planer skulle hjælpe mig til et overordnet mål med livet.

Samtalen med min ven var også et lille lys i mørket. Jeg må have købt flere Piet Hein-stager og begynde at tælle dem sammen. Der er måske noget, der begynder at ligne noget?

Angsten for ECT

Jeg ved ikke, hvad jeg skal tænke om det; måske skal jeg slet ikke tænke på det, for det bliver ikke anderledes af det. Men det vil jeg jo kalde “fortrængning, der sædvanligvis ikke er noget positivt.

Jeg ved, at jeg vil lægge mig på lejet, tårerne vil trille, og jeg vil føle mig som en idiot (bare tanken …). Jeg er helt ude af kontrol i den situation, og meget af angsten drejer sig om kontroltabet.

Jeg håber, J er der til at holde i hånd, nu hvor “min sygeplejerske” ikke er der længere.

Jeg skal hjem for en kort stund

Det er lykkedes at skaffe udgang i ca. fem timer, hvor jeg skal hjem for at lukke min rengøringsdame ind og være der, mens hun er der i de 2½ time. Jeg aflyste sidste måned, så selvom jeg stort set ikke har været der siden den 29. maj, er der sikkert noget gammelt støv mv. at fjerne.

Jeg betaler mig fra at få gjort rent hver fjerde uge, for realiteten er, at jeg ikke fik det gjort selv, og selvfølgelig skal der gøres et eller andet, selvom der ikke bliver videre beskidt af, at jeg sidder ved mit tastatur. Jeg føler mig sindssygt privilegeret over at kunne det. Det holder sikkert kun, til jeg bliver folkepensionist. Så kommer der nok andre boller på suppen; jeg nyder det indtil da. Jeg bruger firmaet HappyHelper og er godt tilfreds.

Folk siger ofte om (andres) privatøkonomi “det handler om prioritering”. Jo tak – men det forudsætter, at man har noget at prioritere med. Man er priviligeret, når man har noget at prioritere med.

Og så blev kl. 05:25. Jeg må ud at holde øje med harekillingerne! De må da være vågnet?

Opdatering 06:28: Der er tre harekillinger, de to af dem leger, hopper op og ned sammen.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.