Indlæg

/2 Kommentarer/i /af

Da kineserne overtog min annoncekonto hos Facebook

Da kineserne overtog min annoncekonto hos Facebook

Flot support fra Meta

Da kineserne overtog min annoncekonto hos Facebook

I søndags begyndte jeg at få mails, hvor en enkelt linje var på kinesisk. De drejede sig om, at der nu var trukket 200 kr. på min annoncekonto hos Facebook/Meta, et par timer efter var der trukket yderligere 250 kr. osv.

Jeg tjekkede kontoen, og det kort, der er knyttet til den, har jeg ikke brugt i årevis. Ergo kunne de ikke malke min konto, men alligevel var det utrolig ubehageligt. Jeg forstår ikke, hvordan de kan få adgang til kontoen, når jeg altid bruger meget sikre kodeord. Nu har jeg selvfølgelig lukket annoncekontoen, og fra nu af bruger jeg 2-faktor-login på alt!

Jeg lavede annoncekontoen i 2018 og brugte den lidt dengang, men siden har der ikke været aktivitet på kontoen, som jeg da lykkeligt havde glemt. Jeg skrev til supporten og efter at være kommet igennem alle de tåbelig svar fra en robot, kom jeg igennem til et rigtigt, levende menneske. Jeg vedblev at fortælle dem, at jeg ikke havde brugt kontoen i syv år, og efter det havde gentaget sig nogle gange, stolede de åbenbart på mig og skrev, at det så ud som om, kontoen var kompromitteret, og at de nu havde gjort det nødvendige for at sikre kontoen.

Jeg synes, jeg fik en meget fin hjælp fra Metas Support:

Da kineserne overtog min annoncekonto hos Facebook

Der er så meget skidt på Facebook/Meta p.t.

Da kineserne overtog min annoncekonto hos FacebookJeg synes efterhånden, Facebook/Meta er et utrygt sted at færdes.

Mens jeg havde kontakt til Metas fine kundesupport, kom der selvfølgelig adskillige mails med beskrivelser af, hvad jeg skulle gøre. Jeg sad med hver af dem og var faktisk bange for, at den var falsk, og at den i stedet var fra svindlerne. Sådan skal det jo ikke være.

Mandag fik jeg sandelig en besked på Messenger fra “Meta Business Support” – igen med lidt kinesiske krydderier. På den hårde måde har jeg lært, at Meta nok ikke skriver til mig på Messenger men alligevel …

Og jeg bryder sammen og tilstår, at jeg for et par uger siden faldt i den fælde, hvor de kriminelle på Messenger skrev, at min konto var deaktiveret, fordi nogle brugere havde rapporteret, at jeg havde voldeligt indhold (eller sådan noget lignende).

Der faldt jeg altså i fælden, og også det var meget ubehageligt, for pludselig kunne jeg se, at de kriminelle overtog min konto. Her blev hurtigt sat 2-faktor-login på.

Da kineserne overtog min annoncekonto hos FacebookNår jeg ser på det igen, er det selvfølgelig klart, at jeg var dum, men jeg blev forskrækket og læste det ikke grundigt nok – og de spiller på folk angst. Man vil skynde sig at løse problemet, men man får bare et større!

  • For det første skriver Meta IA ikke til mig på Messenger
  • For det andet staves security med “s” ikke med “c”.

Alle de venneanmodninger, der kommer om natten er svindel og humbug. Jeg kan snart ikke huske, hvornår jeg har godkendt en ægte venneanmodning. Og kommer der endelig en, der ser ægte ud, tjekker jeg vedkommendes profil meget grundigt. Har vedkommende kun tre “venner”, ingen informationer, intet billede, ingen opslag osv., er profilen selvfølgelig falsk.

Min hjemmestrikkede regel er, at vil man være venner med mig, skal vi have minimum 100 “venner” tilfælles. Og når jeg selv anmoder om venskaber, skal vi også have minimum 100 “venner” tilfælles. På den måde undgår jeg det meste skrammel herunder folk hvis politiske anskuelser, jeg overhovedet ikke deler.

Når man færdes på Facebook/Meta, skal man efterhånden regne med, at det meste er falsk, og man skal have antennerne ude for at afsløre det.

Sådan skal det jo ikke være.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i , /af ,

Jeg drukner i spam

Jeg drukner i spam

Spam-bots har fundet mig

Jeg drukner i spam

Jeg ved simpelthen ikke, hvad der foregår, men faktum er, at jeg nu pludselig drukner i spam både på hjemmesiden og i min indbakke. Tidligere fik jeg aldrig nogensinde spam på hjemmesiden.

Det sjoveste er selvfølgelig, når “Brobizz” skriver til min indbakke, at jeg skal opdatere mine betalingsoplysninger. De burde da vide, at jeg ikke har en bil end aldrig har taget et kørekort.

Vi skriver kun den 18. juli, men allerede nu har jeg modtaget 330 spamkommentarer på hjemmesiden i denne måned. Det er kun mig selv, der ser skidtet, idet jeg selvfølgelig har installeret Akismet Antispam, som er et program, der filtrerer spam fra.

Når man er privatperson, kan man bruge det gratis, eller man kan vælge at betale det, man kan undvære. Jeg har valgt at betale 100 kr. årligt, da det er et fantastisk effektivt program, og udviklerne skal ikke arbejde gratis for mig!

Jeg havde også “Conditional CAPTCHA”, men det ser ikke ud til at blive opdateret mere, så nu er det afinstalleret.

Jeg drukner i spam

Jeg drukner i spam

Et nyt plugin ser ud til at virke

Jeg gav mig til at lede og fandt “Hide my WP“, og betalte lidt for “Ghost”, hvor man kan sætte en masse op. Jeg har fulgt alle standardindstillingerne, og har ikke modtaget en eneste spm-kommentar siden da.

Jeg drukner i spam

Træt af både spam og sikkerhed

Hvor er jeg dog træt af både spam og sikkerhed. Jeg er fx træt af:

  1. at stort set enhver hjemmeside kræver et login,
  2. at et sikkert password skal se fx sådan ud: fx “BhT8!Qbd$Tr3M$p$”,
  3. at man er nødt til at have et sted at gemme dette volapyk,
  4. at man  er nødt til at have telefonen ved PC’en for at kunne logge ind med MitID,
  5. at enhver hjemmeside kræver, at man accepterer cookies

Men for så vidt angår sikkerheden, er der selvfølgelig en grund til, at det er udviklet, som det er, og at det fortsat udvikles. De kriminelle bliver ved at finde smutveje, og derfor er man nødt til at være på den sikre side.  Det Kriminalpræventive Råd skrev i 2022 om “IT-kriminalitet i tal”:

I 2021 var ca. 3,5 % af danskerne mellem 16 og 74 år udsat for it-kriminalitet som misbrug af betalingskort, snyd ved handel, bedrageri, identitetstyveri og hadefulde ytringer. Det svarer til 150.000 personer.

Kilde: “Justitsministeriets Offerundersøgelse 2005-2020”.

Tallet er næppe blevet mindre. De “hadefulde ytringer” kan man selvfølgelig se bort fra, for modtager man dem, kan man man jo bare slette skidtet. Men resten er et problem.

Man skal tænke sig godt om

For en månedstid siden skrev “Aarstidene,” hvor jeg er kunde, at jeg skulle ændre oplysningerne om mit betalingskort. Jeg turde næsten ikke, da jeg ikke havde ændret noget som helst vedrørende mit kort i årevis.

Jeg tjekkede, at oplysningerne var, som de altid havde været og godkendte kortet.

Derefter blev jeg alligevel i tvivl, om jeg var fanget i en fælde og ringede til firmaet. De kunne fortælle, at den var god nok, og at det var dem, der sendte disse mails ud, idet de havde haft problemer med Nets.

Men det var lige netop sådan noget, der kunne have været en fælde. Så jeg skulle nok have ringet som det første og først derefter fodkendt kortet.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i /af

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

Backup af slægtsdata

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

Formålet med denne artikel er – i menneskesprog og nede på jorden – at formidle nogle begyndererfaringer med Synology NAS, som andre slægtsforskere måske kan have glæde af.

Det ville være lyv at sige, at det er helt så “quick”, som denne (engelske) guide fortæller. Jeg måtte begynde forfra et par gange. Herefter sad det lige i skabet. Og nu er jeg tryg. De data og billeder, jeg har samlet gennem 20 år, er sikrede. Man skal nok synes, det er lidt sjovt at nørde med det, men hvem vil ikke gerne ofre nogle timer på at sikre adskillige års arbejde? Når man først er i gang, er det faktisk ret enkelt.

Hjælpen på skærmen er virkelig flot og oversættelserne til dansk er utrolig gode; det er ikke maskinoversættelser. Man er ikke på noget tidspunkt overladt til sig selv. Det er, hvad man må kalde brugervenligt.

Jeg måtte begynde forfra, fordi jeg ikke havde styr på kodeord og mistede overblikket over, hvor det var, jeg var på vej til at logge ind. Der kommer flere konti i spil med login hid og did og det kræver selvfølgelig lidt tålmodighed og opmærksomhed at forstå, hvad det egentlig er, man laver. Sådan er det med alt nyt.

Det der drillede

Når du har fået bestilt både “kassen” og diskene (og det er bestemt ikke altid tydeligt, at diskene ikke følger med “kassen”. De skal købes særskilt.), og begge dele er leveret, er det første, der skal ske, at du skal have lagt diskene i holderne og fikseret dem, så de ligger præcis, som de skal. Hvis de ikke ligger helt rigtigt, kan din PC ikke få kontakt til dem, og de kan formentlig heller skubbes rigtigt på plads i “kassen”. I tidligere versioner af NAS skulle man have skruetrækkeren frem; sådan er det i hvert fald ikke længere med DS220+.

Jeg baksede længe med den ene disk, og måtte til sidst opgive at få “sideklemmen” i den ene side til at klikke helt ind, hvor den skulle være. Til sidst besluttede jeg alligevel at prøve at skubbe den på plads i “kassen”. Og det gik fint. Jeg undrede mig over det, men glædede mig, for det betød, at jeg kunne komme videre i processen.

Instruktionsvideoer på fx YouTube

Noget af det, YouTube virkelig kan, er at vise instruktionsvideoer og der er millioner og atter millioner af dem. Jeg ser selv videoer om lidt “nørdede” emner, men jeg har en veninde, der finder tips og tricks om at fremstille smykker. Jeg har besluttet mig for, at jeg i en periode gerne vil betale 119 kr. om måneden for et Premiumabonnement, fordi jeg så slipper for reklamerne. Det gør det noget lettere at følge en instruktionsvideo, at man ikke konstant afbrydes af en tåbelig reklame.

Hvis et emne er helt nyt for mig, som fx NAS, ser jeg videoen et par gange, før jeg går i gang, fordi jeg så er forberedt på, hvad der vil komme. Når jeg går i gang for alvor, afspiller jeg videoen med adskillige stop, hvor jeg prøver at følge ophavsmanden. Jeg gør simpelthen det samme som ham. Det tager selvfølgelig sin tid, men jeg er ret sikker på at ende med noget, der er brugbart.

Forud for dette ligger selvfølgelig en proces med at udvælge videoer, man kan stole på. Karl Børge fra Sønder Bøvelse, der pludselig fik lyst at lave en video, skal man måske ikke stole på. Google er naturligvis en stor hjælp, men det gøres ikke uden en portion sund fornuft. Og her iblandt er at finde videoer, der har gode brugeranmeldelser og som drejer sig om den nyeste hardware og software; og præcis drejer sig om den version af hardware og software, jeg er på vej til at bruge.

For mig betyder det ikke så meget, om videoen er på dansk eller engelsk, men det kan være en parameter for nogle af jer. Fagudtryk, jeg ikke kender, slår jeg op med DeepL, der er mere præcis end Google Translate.

Lidt mere om versioner

Jeg fandt en 252 lang sider guide på dansk til DSM (Disk Station Manager). Som computeren har sit operativsystem, fx Windows, har også NAS sit operativsystem, der kaldes Disk Station Manager. Jeg tænkte, at det måtte være lige noget for mig. Først da jeg begyndte at søge efter “QuickConnect” og ikke fandt det, opdagede jeg, at guiden angik DSM 3.1, men den aktuelle version er 7.1.

Guiden har ingen datering, hvilket ofte ses, og hvilket er utroligt irriterende. Jeg forstår ikke, hvorfor folk ikke daterer deres ting.

Synology NAS rummer mange muligheder

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

Billedet herover stammer fra Acronis, der er et backupprogram. En af grundene til, at jeg bruger Acronis er, at det med et par museklik kan indstilles til altid at validere backuppen. Programmet undersøger så af sig selv, om backuppen vil virke, hvis der skulle blive behov for den. Ingen falsk tryghed her.

Jeg er (heldigvis) slet ikke færdig med at udforske mulighederne, for der er så mange, at det vil tage et stykke tid. Indtil videre har jeg – ved bare at følge videoen – fundet ud af, hvordan jeg laver en daglig backup af al min slægtsforskning og hele mit C-drev med Acronis og gemmer det på NAS. Det er bare et stykke kage (“piece of cake”). Man kan se resultatet med Stifinder med det samme. Selv kan jeg godt lide at kunne se tingene med det blotte øje frem for bare at regne med, at alt er i orden. Skal trygheden være falsk eller ægte?

Det kan fx se sådan ud:

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

Bemærk at Stifinder fortæller, at vi er på et netværk. Det er hele fidusen ved NAS. Når data ligger på et netværk, har man lavet sin egen private “sky”. Og man kan kigge på sine data alle mulige steder fra fx både telefon og tablet og selvfølgelig også alle andre computere. Har man behov for det, fx i forbindelse med support, kan man oprette en bruger, der må logge ind på netværket og se de data, man har liggende der. Det er altså smart.

RAID 0 eller RAID 1?

Jeg har købt to diske a 4 TB. Ud af dem kan jeg enten få 8 TB eller 4 TB plads til data. Forskellen ligger i, om man vælger RAID 0 eller RAID 1. I videoen, jeg refererer til ovenover, anbefaler han RAID 1, som betyder, at man får redundante data. Står disk 1 af, har man altid disk 2; med andre ord har man spejlede diske, og det skulle da være underligt, om de begge stod af på en gang. Så selv om jeg har betalt for 8 TB, har jeg “kun” 4 TB at arbejde på. 4 TB er dog alt rigeligt til mit behov.

Vælger man i stedet RAID 0, har man summen af begge diske (hos mig i alt 8 TB), men altså ingen redundans. DDO forklarer ordet redundans her.

Vælg altid de foreslåede indstillinger

Jeg gør, som han foreslår, da jeg helt sikkert ikke er dygtigere end ham. Han har i øvrigt en god betragtning om det med standarder: “Vælg altid det foreslåede”. Det gør jeg også altid selv, da jeg helt sikkert ikke er klogere end programmerne.

Jeg havde på et tidspunkt en TNG-bruger, der, i forbindelse med eksport af databasen fra TNG, valgte “Brugerdefineret – vis alle indstillinger” i stedet for bare “Hurtig – vis kun de minimale indstillinger”. Det betød, at han fik åbnet for mindst 25 muligheder, han ikke kendte betydningen af. Og det betød atter, at hans eksporter ikke kunne bruges til noget. De var en falsk tryghed.

Med tiden bliver man selvfølgelig (lidt) klogere og man får lært, hvad de forskellige indstillinger betyder. Når man ved, hvad man gør, kan det være relevant at lege med mulighederne.

Sidste trin for nu: Dropbox

Jeg tager backup af hele hjemmesiden hver nat og placerer den i Google Drev, men jeg er aldrig blevet gode venner med Google Drev, fordi det er så uoverskueligt. Derfor foretrækker jeg Dropbox.

Billedet herunder er en fin illustration af forskellen på NAS og Dropbox.

  • NAS er til salg. Man har betalt og har fuld kontrol. Prisen kan ikke pludselig stige. Ingen kan pludselig indeksere data på en ny “smart” måde. Ingen kan give tredjemand adgang til data osv.
  • Dropbox er til leje. Man bor til leje og skal betale en månedlig eller årlig leje, hvis man kommer udover de gratis 3,75 GB. Lejen har et fornuftigt niveau. For fx. 2 TB, der svarer til ca. 2.053 GB, er prisen ca. 900 kr. ved årlig betaling.

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

I min Dropbox har jeg de 2 TB at gøre godt med.

A) Selve datafilen fra Legacy (*.fdb) plus nogle filer, der formentlig hører til, uden at jeg er sikker, fylder hos mig 14,1 MB, for det er bare ren tekst i nogle tabeller. Det betyder, at jeg kvit og frit kunne gemme ca. 272 versioner af selve datafilen i Dropbox. Man har 3,75 GB i den gratis version. Det er en god forretning. Og der opstår jo ikke en ny version, hver gang man gemmer. Man arbejder i den samme fil og gemmer bare oveni, lige til man af en eller anden årsag gemmer som en ny fil.

B) Billederne er vigtige for alle slægtsforskere, sikkert fordi de gør datoerne til de mennesker, de var engang, så billederne skal også med til:

  1. NAS
  2. og derfra videre til Dropbox.

Lige nu har jeg 500 billeder. Legacy lægger dem i mappen “Media”, og der vil du finde dem, hvis du bruger Legacys standardindstillinger (hvilket anbefales, jfr. ovenfor).

I alt fylder min datafil (*.fdb), de små filer, der måske hører til samt billederne, lige knapt 84 MB.

NAS laver det hårde arbejde med at overføre til Dropbox, og det er ganske simpelt:

  1. Gå til Pakkecenter ->
  2. Cloud Sync ->
  3. Dropbox ->
  4. Tillad ->
  5. Agree.

Det var det hele. Som en ekstra sikkerhed sender Dropbox en mail om, at man har forbundet en ny app til Dropbox.

Med mindre du har ændret på indstillingerne, vil du fra nu af altid have en synkroniseret version af backuppen af dine slægtsdata. Det giver god ro i maven.

Alle slægtsforskeres drøm er Synology NAS

Glædelig jul.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

Af og til skal man ikke rydde op

Af og til skal man ikke rydde op

Hurra for backup

Af og til skal man ikke rydde op

Det er så skønt at rydde op på computeren. Det er min computer ikke Microsofts. Men der er altså noget, man skal holde fingrene fra.

  1. Som hovedregel tænker jeg “Generer det nogen, at dette findes på min computer?” Og som hovedregel er svaret “Nej!”
  2. Næste spørgsmål: “Kender jeg konsekvenserne af at slette dette program?” Hvis svaret er “Nej”, så hold fingrene væk.

I går var jeg så smart at slette følgende, selvom jeg på forhånd var klar over, at jeg nok burde lade være: De generer ingen og jeg er ikke helt klar over, hvad de gør:

  • Microsoft Visual C++ 2015-2019 redistributable x64
  • Visual C++ 2010 x64 Redistributable
  • Microsoft Visual C++ 2010 Service Pack 1 Redistributable Package MFC Security Update
  • Microsoft Visual C++ 2015-2019 redistributable x64
  • Microsoft Visual C 2010 x86 Redistributable – 10.0.40219

Det eneste, jeg efter sletning kunne konstatere, var, at jeg havde alle mine data rundt omkring (regneark, slægtsforskning mv.), men jeg kunne ikke komme til at se dem, med mindre jeg kørte det enkelte program som administrator. Tingene fungerede simpelthen bare ikke som de skulle. Øv.

Jeg prøvede forskellige af de ting, jeg kunne finde med den kære søgemaskine kaldet Google; problemet var bare, at problemet intet havde med selve Windows at gøre; det startede så fint, som det skulle (fx gav “sfc /SCANNOW” intet resultat) problemet var mere Windows’ måde at behandle de underliggende programmer på. Og det kunne jeg ikke finde ud af at søge efter med Google. Hvad ville det/de rette søgeord være?

Det var tydeligt, at jeg havde været så tåbelig at slette noget, jeg ikke skulle have slettet.

Reddet af Acronis

Jeg har abonneret på “Acronis Cyber Protect Home Office” i årevis og laver backup af alt på C-drevet hver evig eneste dag kl. 6:00 PM, men jeg har aldrig været klar over, hvordan jeg kunne gendanne data. Jeg har af og til tjekket, at der fandtes nye data, men jeg har ikke været klar over, hvordan jeg kunne bruge dem.

Nu er jeg lettet over at kunne fortælle, at det bare drejer sig om lidt højreklik hist og pist, så er man der. Selve gendannelsen af hele drevet tager ca. 10 min for et 2 TB-drev.

Indledningsvist troede jeg, man skulle ind i nogle af de mere avancerede menupunkter med gendannelse af partitioner osv., men jeg har – med skam at melde – ikke styr på det med partitioner. Det viste sig heldigvis, at programmet er idiotsikret: Man udpeger den relevante backup, lidt højreklik et par steder og så klarer programmet resten selv. Det var en vældig lettelse – og hermed også en varm anbefaling af Acronis, som enhver idiot, inkl. mig, kan finde ud af.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her. Din IP-adresse vil blive gemt og cookies gemmes, hvis du tillader det. Tillader du det ikke, kan besvarelsen ikke indsendes.

[yop_poll id=”2″]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.