Indlæg

,

Tiden før https://

Tiden før https:// 1

Dansk KirkegårdsIndex (DKI)

Michael og jeg (mest Michael 🙂 ) er ved at være færdige med at integrere de gamle sider med de sider, der allerede er under WP-hatten, så vi kan få alting samlet på https://stegemueller.dk, så der igen kommer orden på min webidentitet.

En af de sider, Michael har gjort meget ud af er Dansk KirkegårdsIndex DKI, som Leif Sepstrup og jeg “byggede” i 2006, og som skulle bruges til at organisere arbejdet med fotografering og indtastning af samtlige landets gravsten. Der er ca. 2.400 sogne i Danmark og så er der vel nogenlunde det samme antal kirkegårde. Hvis alle slægtsforskere slog sig sammen og bidrog med bare en enkelt kirkegård, kunne samtlige landets kirkegårde ret hurtigt digitaliseres uden den store indsats. Et fantastisk søgeværktøj. Jeg tror, der er registreret ca. 1.000 kirkegårde, og det er egl. meget godt, men det er for få, når der er gået 12 år!

Tiden før https:// 3SSL-certifikat

2006 er jo herrens mange år siden, og det viser sig bl.a. ved, at der er noget kode, der kun forholder sig til www og http://. Https:// var ganske enkelt ikke opfundet dengang. Det er en lidt sjov tanke. Nu om dage besøger jeg aldrig sider, der ikke har et SSL-certifikat og dermed hedder httpS:// Måske er jeg bare overforsigtig, men jeg bryder mig ikke om, at mine indtastninger på en eller anden fremmed side kan blive opsnappet af uvedkommende. Det er sikkert ligegyldig med mit postnummer mv., men jeg bryder mig bare ikke om det. Siderne skal have den grønne hængelås, hvis de skal beæres af mit besøg.

Vi regner med, at den nye adresse er klar sidst på fredagen. Jeg glæder mig.

PS: Som at have tandpine i benene

I morges stod det pludselig klart for mig, hvordan jeg lettest kan forklare, hvordan Restless Legs Syndrome (RLS) føles: Det er som at have tandpine i benene. Jeg tror, flere vil kunne sætte sig ind i det med denne undertekst.

Nogle har foreslået at jeg – naturligvis med lægelig supervision – ændrer på min psykofarmaka, da det jo er den, der er ophavsmanden. Jeg er overhovedet ikke lydhør, for jeg er en kryster, og jeg tør ikke. Jeg skal ikke igennem helvede en gang til, nu hvor jeg endelig har fået det så godt.

, , ,

Yde contra nyde

Er der ved at ske et skred i kulturen?

I aftes var jeg ude at holde et foredrag om Dansk KirkegårdsIndex (DKI), der kort beskrevet er en linksamling til danske kirkegårde på nettet, hvor brugeren kan søge på afdøde personer og se et billede af gravstenen. Det er særdeles relevant for slægtsforskere, for med den øgede geografiske mobilitet bliver det sværere og sværere at finde dødsdatoer; og det er gravsten nu rigtig gode til at oplyse om 8)

Mit foredrag går meget på, hvordan man tilmelder sig projektet, hvordan man selv bidrager og hvordan man får lagt sit arbejde på sin egen eller lokalarkivets hjemmeside.

Først langt henne i foredraget gik det op for mig, at tilhørerne meget hellere ville høre, hvad de kunne få ud af det arbejde andre allerede har lavet, end hvordan de selv kunne bidrage. De ville gerne høre hvordan de kunne søge, om der var nogle spændende sten mv. Søgemulighederne er der ikke så meget at sige om, for det kan man selv læse sig til på hjemmesiden, og da bidragyderne til DKI selv arbejder med sagerne, og der er mange sten jeg derfor aldrig har set, var der egentlig heller ikke så meget at sige om det.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om der – i hvert fald på Sjælland – er lidt den holdnning, at man gerne vil nyde godt af andres indsats og initiativ, mens det selv at yde et bidrag til glæde for andre er mindre interessant.

Normalt mener jeg, at de regionale forskelle mellem jyderne og ‘os andre’ er ret uinteressante, men på slægtsforskersiden er det slående, at alle de store initiativer tages og drives i det jyske.

Dansk KirkegårdsIndex i Københavns Radio og udlandet

Stil nu ind på de danske stationer…

Dansk KirkegårdsIndex (DKI)

Gravsten på den lille gamle kirkegård

P4 København 96,5 MHz på torsdag den 25. januar 2007 ml. 15:00-18:00, jeg ved ikke hvornår, er Lone Bierlich vært og bringer interviewet om Dansk KirkegårdsIndex. Det kan blive helt sjovt. I interviewet gør jeg en del ud af at fortælle om, at vores idé med projektet er at gøre slægtsforskere glade, og ikke at gøre efterkommere kede af det. Vi ønsker fortsat ikke fra Dansk KirkegårdsIndex’ side at linke til sider med informationer, der er mindre end ti år gamle. På given foranledning gør jeg endnu en gang opmærksom på, at reglen er ufravigelig. Det hjælper ikke at udelade billederne af stenene.

Vi vil simpelthen ikke se information, der er mindre end ti år gammel, med mindre de kommer fra et billede, hvor en af personernes dødsfald er mere end ti år gammelt. Man kan jo ikke klippe billedet over 🙂

Vi danskere er unikke, når det gælder om at stille genealogi til rådighed på nettet – for vi gør det gratis, og inviterer alverden til at bruge vores informationer; det gælder både alle slægtsforskere, der stiller egne data til rådighed, slægtsforskere, der taster folketællinger til DDA, slægtsforskere, der fotograferer kirkegårde, Statens Arkiver, der stille kirkebøger og folketællinger til rådighed osv. osv. Et (vistnok nyt) initiativ har set dagens lys FindMyPast.com hvor man kan finde personer der udvandrede til USA via England (og det er jo interessant for alle os, der har slægtninge, der sejlede med skibet “indirekte” . Sitet lover gratis registrering; ja tak det er fint, men VISA-kortet skal frem, hvis man skulle finde noget, man har lyst til at se på.

Min 5. fætter Bill Graham i New Jersey, USA

Det store udland: Morten Kjærsgaard MortensenMin nye 5. fætter Bill Graham i New Jersey, USA, sidder pt. og er rigtig glad for alt det, vi danskere fremstiller til fri afbenyttelse. Hans morfar Alfred Marius Mortensen rejste i 1905 fra Herning for at søge lykken i det store udland. Det må være gået ham helt hæderligt, for han kom ikke hjem efter golf…

Bill Graham og jeg stammer begge fra Morten Pedersen Toustrup, AKA Morten Tømmermand og AKA Morten Pedersen.

Kontakten med Bill har sat gang i arbejdet med Mortens efterkommere. Bill har styr på alle de nulevende efterkommere. Det er ganske imponerende, men den del har egl. aldrig interesseret mig så meget, og jeg føler heller ikke, at jeg kan tillade mig at kontakte vildt fremmede mennesker, bare fordi de hedder “Kjærsgaard Mortensen”. Men andre har andre grænser end jeg for den slags.

Bill har gjort en del ud af at finde danske sites om Morten, og har indviet mig i nogle af sine fund. Det er dog ganske imponerende, hvad der kopieres fra min hjemmeside. Jeg vælger at være smigret!

Men kære kopister: En del af jeres sider trænger til opdatering.