Indlæg

Angst for angsten

At ryste som et espeløv af blot og bar angst

Nu har jeg prøvet det: angst!

Det var i sidste uge, jeg skulle på skrivekursus på Borups Højskole lige i hjertet af mit København og overfor Ridebanen. Angsten overmandede mig imidlertid.

Mandag skulle vi mødes 10:30, hvor der var “morgensamling” med sang fra Højskolesangbogen og klaverakkompagnement – det er lige min stil. Herefter mødtes holdet, der bestod af 17 deltagere. Jeg havde på forhånd tjekket antallet. Der var en lille præsentation af forløbet, og de to undervisere virkede vældig søde og kompetente. 12:30 frokost. Jeg tror, det var et angstanfald (jeg har ikke forstand på det). Jeg rystede så meget, at jeg ikke kunne ramme munden med gaflen. Det var virkelig ubehageligt. Jeg tog en vogn hjem, og søgte sikkerheden under min elskede kugledyne. Efter nogle timer gik det over.

Tirsdag normal mødetid kl. 9:00, og jeg havde bestemt mig for at prøve igen. Formiddagen gik med at deltagerne præsenterede sig selv og motivationen for at deltage. Mange havde langt større ambitioner end mig. Jeg har nogle idéer til en bog, men måske skal det bare blive ved idéerne, og måske vil jeg bare prøve at perfektionere nærværende blog? Begge dele er legitime. Endnu en frokost hvor gaflen ikke kunne ramme munden. Jeg tog atter en vogn hjem og besluttede at give op. Kugledynen holdt atter for.

Sporene skræmmer

Der er noget her, der må kigges på, når psykologen er retur fra ferie.

  • Det gik ikke med Vallekilde Højskole i julen.
  • Det gik ikke særlig godt på Nyborg Strand med FKN.
  • Jeg turde ikke sige ja til en invitation til sommerhus i Nordjylland med to søde mennesker, som jeg egl. kender ret godt.
  • Det gik ikke med Borups Højskole.
  • Jeg går og er bange for et møde med tre virtuelle kontakter i oktober.

Jeg trives fint på tomandshånd. Jeg har fx været ude til frokost i dag i mange timer. Det var helt uproblematisk. Ingen rysteture, normal appetit osv. Men det går jo ikke i længden. Noget må gøres.

,

God service

Jeg en kylling

Ferietiden nærmer sig, de første danske jordbær er fremme, og de smager af noget. Altså er det på tide at få styr på det med feriepengene, jeg skal jo på højskole – og jeg glæder mig.

Jeg har en rigtig god kontakt i Hvidovre kommune. Det er hende, der sørger for mit fleksløntilskud og sørger for, at min bette udbetaling fra FKN bliver fradraget korrekt. Hun er utrolig sød og hjælpsom. Så jeg mailede til hende, at jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal forholde mig. Jeg er altid bange for at ende med en uforudset regning fra “systemet”, og derfor spørger jeg hellere en gang for meget end for lidt.

Mine feriepenge står hos Feriekonto. Der er 14½ dag svarende til 7.100,- kr.  Da man selvfølgelig ikke kan få både fleksløntilskud og feriepenge, skal der modregnes; ikke krone til krone, men “bruttoficeres med 30 pct.” Det er så her, jeg står af. Så jeg ringede til hende, og spurgte hvad det betød i kroner og øre. Det kunne hun ikke lige svare på, men inviterede mig til at komme ned og se beregningen. Hun medgav, at det ikke er helt let. Jeg vil da tage imod tilbuddet. Før “vi” kan lave beregningen, skal jeg have de konkrete tal fra Feriekonto. Det er jo logisk nok.

Derfor gik jeg straks ind på borger.dk og tastede datoer og dage. Når man har klikket sig gennem diverse sider, skal man erklære på tro og  love, at alle oplysningerne er rigtige, og det bliver oplyst, at det er strafbart med bøde eller hæfte, hvis det ikke er sandt.

Der stoppede jeg så, for jeg er usikker på det første spørgsmål:

Jeg har ikke forladt det danske arbejdsmarked, altså er nummer to udelukket.

Nummer et: Jeg modtager jo netop en offentlig ydelse, når der ikke modregnes med krone til krone i fleksløntilskuddet, men kun med de “bruttoficerede 30 pct.” Så summa summarum så synes jeg, der mangler en eller flere valgmuligheder.

Så nu har jeg ulejliget min kontakt igen…


PS: Hun har allerede svaret, der skal kryds i nummer 1. Jeg synes da ellers, jeg modtager en form for offentlig ydelse…

Skriv og læs

På anbefaling

Jeg holder af at skrive, at lave pæne sætninger, at twiste ordene, at finde de rette ord og evt. at være lidt vel klassisk (= gammeldags… 🙂 ) i ordvalget.

I dag har psykologen for anden gang opfordret mig til at deltage i et skrivekursus på Borups Højskole i juli måned. Hun synes, jeg skal ud af min egen andedam men samtidig være et sted, hvor jeg kan være under kontrollerede former. Jeg vil gerne prøve, men der er ingen garanti for succes. Der er mange mennesker, og det er fem dage i streg. Jeg skal vel også af og til ud af min komfortzone hjemme ved 32″ skærmen?

Jeg gik hjem og undersøgte, om der stadig var plads, og ringede til højskolen for at spørge, om der evt. er reduceret pris, når man tilmed er pensionist. Det er der ikke. Så nu har jeg rystet op med de 3.700 kr., selv om jeg synes, det er mange penge for en uge. Tandlægen skal jo stadig betales – skrivekursus eller ej. Nå pyt jeg har en kassekredit, og et sommerkursus kan være en kompensation for den berømte bustur til Harzen.

Jeg glæder mig allerede. Jeg vil gerne lære mere om at skrive. Jeg har ofte være på højskole – især Vestjyllands Højskole, og synes, det er lige noget for mig. Jeg kan godt lide at starte dagen med Højskolesangbogen.

Folkehøjskolerne i den forgangne tid

Grundtvig skrev i forbindelse med højskolebevægelsens start: “Er lyset for de lærde blot” (første optryk 1839). Melodien er af Thomas Laub 1919. Teksten er her.

Jeg har en særlig kærlighed til højskolebevægelsen, idet min morfars far og hans bror, tog til Rødding Højskole, som var den første folkehøjskole. De skrev kort og breve hjem til Skjærlund, der er en lille flække i Brande Sogn. Kortene og brevene har jeg fundet igennem min slægtsforskning, idet de lå på Brande Sogns arkiv. Det var noget særligt at klarlægge en tid, hvor småkårsbønder med fem eller seks stude kunne tage afsted for at dygtiggøre sig.


Diverse

Egen læge undersøgte vha. blodprøver for (eller imod?) Sjögrens sygdom. Prøverne er negative! Det er jeg rigtig glad for.

Næste skud i bøssen er en øre-, næse-, halslæge. Mit problem med mundtørhed blive værre og være. Det har bredt sig til svælget, hvor det er som om, der sidder et eller andet i vejen. I går kunne jeg dårligt synke maden, da vi sad i frokoststuen. Det var rigtig ubehageligt. OK kødet var lidt tørt men alligevel. Man skal da kunne synke.

Man skal ikke længere have henvisning for at komme til en øre-, næse-, halslæge, og eftersom jeg naturligvis ikke kender nogen, gik jeg i gang med Google. Jeg har efter aftale taget min tjenestetelefon med hjem, så kan jeg i det mindste ringe ud. Måske kommer min nye telefon i morgen…

Det første sted, jeg ringede til, kunne ikke hjælpe med en tid, idet jeg p.t. er uden sygesikringsbevis. Det tager 14 dage at få et. De anbefalede at ringe til borgerservice. Det gjorde jeg, men de kunne ikke se, at kortet skulle være spærret.

OK mere Google. Jeg fandt en i Rødovre. Der var seks foran mig i køen, så jeg ventede (u)tålmodigt i 30 minutter. Da jeg endelig kom igennem, sagde de, at jeg havde ringet til øjenlægen… Oplysningerne på nettet er forkerte. Ny opringning. Det endte med et sted, hvor jeg kunne få en tid “allerede” den 26. juni. Jeg synes, det er længe at vente, og jeg håber ikke, jeg bliver kvalt inden da.

Feminine mænd

Jeg har været lidt på genkig i gamle billeder, som jeg har samlet ca. 1.200 af i forbindelse med min slægtsforskning. Prøv at se disse her to:

Den første er Rudolph Reinholdt Felix Stegemüller – min farfar (1891 – 1952).

Den næste er: Rudolph Wilhelm Stegemüller – min farfars bror.  (1910 – 1975)

Disse mænd er ret så feminine, og det var de altså i 1920’erne. Måske var der mere rummelighed på det tidspunkt, end vi bryster os af at have i dag? Jeg er glad for at have disse billeder. Og jeg glæder mig over pludselig at kunne se dem i et andet lys, end jeg før har kunnet.