Tag Archive for: Bipolar affektiv sindslidelse

/6 Kommentarer/i /af

Jeg har Danmarks bedste læge

Jeg har Danmarks bedste læge

Google som læge?

Jeg har Danmarks bedste læge

Næh nej, selvfølgelig skal man ikke bruge Google som erstatning for “egen læge”. Jeg gør det da også mest for at se, om jeg bør gå til min læge eller ej. Bruger man Google som læge, er man hurtigt ved at dø af alskens dårligdomme. Hellere i går end i dag.

Er Googles diagnose at “det er noget bagatelagtigt; vent at se om ikke, det går over”, gør jeg det. Mener Google, at det kan være 27 ting, som jeg snart dør af, går jeg til Danmarks bedste læge: Dorte W. Ramsing, Jernbane Allé 86  i Vanløse.

Hun har haft klinikken i Vanløse 20 år. Jeg kan ikke huske, hvem der havde klinikken før hende, men der er jeg i hvert fald også kommet, idet jeg ikke husker at være gået ind ad andre døre i Vanløse, og der flyttede jeg til den 1. august 1990. Ak, det er jo en menneskealder.

Jeg har beholdt Dorte W. Ramsing, også efter jeg for 15 år siden flyttede til Hvidovre. Jeg har på ingen måde lyst til at skifte læge, og faktisk bekymrer jeg mig lidt om, hvad jeg skal gøre, når hun går på pension (jeg tror, hun er et par år ældre end mig). Der er en enorm værdi i at have den samme læge i decennier.

Dagens somatiske dårligdomme

  1. Et par dage pr. uge vågner jeg med brændende smerter i venstre hæl. Det gør forbistret ondt, ind til jeg kommer på højkant. Problemet er nærmest, at det gør så ondt, at jeg på ingen måde har lyst at komme på højkant. Men jeg bør bare tage mig sammen.
  2. Med samme frekvens vågner jeg med ondt i højre øje og et vældigt tåreflåd, så jeg intet kan se. Senest varede det tre timer, og det bekymrede mig lidt. Den tid, det varer, kan jeg intet foretage mig, for jeg kan ikke se noget. Og det er meget ubehageligt at have “ondt i øjet”; jeg er klar over, at det lyder underligt.

Jeg opsøgte Dorte med disse to mærkværdige og ulogiske dårligdomme. Var der tale om noget seriøst og dødeligt, ville det jo være tilstede konstant; det kan jeg også regne ud uden at være cand.med.

Hun trykkede og mærkede, først på foden og så på øjet. Hun var også mystificeret. Men uden videre udskrev hun en henvisning til røntgen af foden (kræver henvisning) og en liste over øjenlæger (kræver ikke henvisning) i min nærhed.

Det er så dejligt, at jeg ikke skal argumentere! Jeg er fuldt ud klar over, at jeg ikke er døden nær – alligevel vil jeg gerne være sikker. Det er lidt som om, at har man en gang været hundesyg, vil man gerne være sikker på ikke at blive det igen, når man endeligt er blevet noget, der ligner “rask”.

Det er nærmest en anelse pinligt at komme med den slags småproblemer – men jeg er alligevel altid velkommen. Det er dejligt. Og jeg overrender hende da heller ikke.

Værdien af den samme læge i mange, mange år

Jeg ved egl. ikke, hvor meget hun ved om bipolar affektiv sindslidelse; jeg har tit tænkt, at hvad hun ved om det, har hun lært af mig. Men jeg er jo ikke kommet hos hende i alle de år, hvor jeg var mest syg med det. Det har psykiatrien taget sig af til kryds og slange. Så det kan være, jeg slet ikke har ret!

Mens jeg pakkede mig sammen, spurgte hun “Hvordan har du det ellers?”. Jeg kunne kun svare: “Jeg har aldrig haft det bedre”. Det sagde hun, at hun kunne se.

Hun sagde også “Og du har fået lavet dine tænder”. Det var i 2017, så længe er det altså siden, hun lagde mærke til, at det var tiltrængt. Og hun havde fuldkommen ret. Jeg skulle bare lige finde 103.000 kr. … og det er svært, når indtægtsgrundlaget er usikkert. Jeg var dog så “heldig”, at jeg kunne lægge 40.000 i udbetaling, og at tandlægen accepterede 18 måneders afbetaling af 3.000 kr., fordi jeg virkede så motiveret.

Mit ærinde er: Tænk at hun lagde mærke til det, og tænk at hun husker det. Det er jeg næsten beæret over.

Der kommer sikkert en anden sød og dygtig efter Dorte, når hun går på pension, men jeg vil så sandelig savne den læge, der har fulgt med i mit livs op- og nedture i 20 år. For hun er virkelig god. Til den tid skal jeg starte forfra med at opbygge tillidsforholdet til en anden læge. Og den slags tager tid.

Da der for et par år siden skulle skrives erklæringer til rehabiliteringsteamet op og ned og frem og tilbage, var jeg til en konsultation; 40 sekunder inde var jeg sikker på, at hun ville bakke mig op. Nul palaver. Det var en kolossal tryghed.

Jeg havde kun læger (almene og specielle) omkring mig, der ville bakke op.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i , /af ,

Måtte droppe en bold men kan stadig jonglere

Måtte droppe en bold men kan stadig jonglere

Så lidt skal der til, før jeg er stresset

Måtte droppe en bold men kan stadig jonglere

Et skønt menneske skrev til mig: “Det er ærgerligt, du måtte droppe den bold, men du kan stadig jonglere”. Anledningen er, at jeg har været alt for stresset de seneste to uger, blot fordi jeg havde rodet mig ud i en lille opgave, som jeg havde brugt sølle 15 timer på. Så lidt skal der altså til!

Det er jeg rystet over. Jeg troede, alt det var en saga blot, at jeg var på den høje hest og kunne overskue det meste af verdensrummet. Det kunne jeg ikke.

  • “Bolden” indebar en del fuldkommen ukendt stof, men intet sad fast i hjernen; den føltes som en si.
  • Jeg var alt for bange for, at de, der skulle have et svar på et emne, ville få Anders And-svar fra mig.
  • En nat stod jeg op 01:30 og tændte PC’en, for jeg kunne alligevel ikke få ro, før jeg var i bund med x, y og z. Og så kunne jeg jo lige så godt stå op.
  • Det lignede mest af alt mit arbejdsliv, dengang jeg “var noget”.
  • Jeg var nærmest beæret over, at nogen mente, jeg kunne bistå dem ~ stadig kunne bruges til noget.
  • Jeg har ikke følt, jeg havde tid til at være pensionist.
  • Jeg måtte imødese, at jeg i et par måneder frem – og måske også mere – ville skulle bruge mere tid på det, end jeg havde lyst til.
  • Jeg har ikke haft kræfter til mit PHP-kursus.

Psykologen har fået ret for 425. gang. Der skal ingenting til, før jeg bliver stresset, og jeg tåler ikke stress. Bipolar affektiv sindslidelse og stress er en ualmindeligt dårlig kombination.

Men jeg troede, jeg kunne, og da jeg gik ind i det, gjorde jeg det, fordi jeg troede, det ville blive sjovt, eftersom det var temmelig “nørdet”. Det var bare slet ikke sjovt.

Den positive vinkel

Det er positivt at opdage faresignalerne i løbet af kun 15 timer (og 11 minutter). Var jeg fortsat, kunne det måske have ført til en ny sygdomsperiode. Selvfølgelig skal man ikke male Fanden på væggen og forestille sig det værste. Jeg skal bare ikke på nogen måde ud til kanterne igen, og sporene skræmmer. Jeg har set psykiatrisk afdeling indefra tilstrækkeligt mange gange.

Nu skal jeg bare lige sunde mig, og jorden er jo ikke gået under. Jeg er imidlertid blevet (meget) klogere.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i /af

Undgå Edge på Windows 10

Undgå Edge på Windows 10

Microsoft installerer ikke længere Edge

Undgå Edge på Windows 10

Jeg vil selv bestemme hvilke programmer, der skal ligge på min højtelskede PC. Det skal Microsoft ikke blande sig i. Hver gang jeg installerer Windows, bruger jeg tid og kræfter på at fjerne alt deres crapware, som jeg alligevel aldrig bruger.

Jeg kan ikke overskue min PC, hvis der ligger en masse, jeg ikke selv har installeret. Computeren tilhører trods alt mig og ikke Microsoft.

Jeg har masser af plads, det er ikke problemet. Problemet er mit manglende overblik, og det hører præcis ind under de problemstillinger, der kaldes “kognitive”, som er en del af bipolar affektiv sindslidelse. Kognition betyder nærmest “tænkning”.

Så der er altså to årsager til, at jeg ikke vil finde mig i, at Microsoft blander sig:

  1. Det er min PC, og
  2. Kognition i form af problemer med overblik.

Jeg har afinstalleret Edge minimum 30 gange, men det blev ved at dukke op. Edge er bestemt ikke en dårlig browser (har jeg læst mig til, for jeg har jo aldrig brugt den). Men nu tror jeg simpelthen, jeg har fået skovlen under dem.

Hvis du er på Windows 10, og selv vil bestemme hvilke programmer, der findes på din PC, kan du følgende nedenstående tips.

Der findes mange videoer på YouTube om, hvordan man slipper for Edge – men de angår Edge på Chromium, og det var jeg i lang tid ikke opmærksom på. Denne guide handler om Edge på Windows 10.

Sådan gør du

Jeg fandt en fin video på indisk-engelsk-computer-sprog, og det er den, jeg gennemgår herunder.

1. Det letteste: For det første kan du selvfølgelig bruge en anden standardbrowser. Selv elsker jeg Firefox. Hvis du har det på samme måde, installerer du den og sætter den til at være standardbrowser; det spørger den selvfølgelig om ved begyndelsen, for hvem vil ikke gerne opnå større markedsandele? Men bemærk at du rent faktisk bliver spurgt!

2. Afinstallér Edge. Åbn kontrolpanelet og højreklik på Edge. Så kan du vælge et menupunkt, der nogenlunde ligner mit som vist på billede 1. Jeg bruger “Revo Uninstaller Pro”, som jeg kan lide, nogle hader det, så hos dig ligner det måske nærmere billede 2?

Undgå Edge på Windows 10

Billede 1

 

Undgå Edge på Windows 10

Billede 2

Dette gør jo ikke, at du ikke skal blive ved at afinstallere Edge, eftersom det installerer sig selv igen og igen på din computer. Derfor må du fortsætte til trin 3.

3. Omdøb mappen hvor Edge har hjemme. Hvis du bare vil sikre dig, at Edge ikke kan køre på din PC, kan du omdøbe mappen, hvor den ligger. Du kan også helt slette mappen. Det sker der ikke noget ved.

Tryk på tasterne Windows + R på dit tastatur. Dette vil få hjælpeprogrammet “Kør” frem. Skriv “C:\Windows\SystemApps” uden anførselstegn.

Nu skal du finde mappen med det mundrette navn “Microsoft.MicrosoftEdge_8wekyb3d8bbwe”

Når du har fundet den, højreklikker du på den, og vælger Omdøb. Indtast et nyt navn til mappen, f.eks. Microsoft.MicrosoftEdge_8wekyb3d8bbwe_Old, og tryk på Enter-tasten på tastaturet. På denne måde kan du altid gendanne Microsoft Edge, hvis du fortryder, ved bare at fjerne følgende: _old.

Efter ændringen Microsoft Edge ikke længere køre på din computer: du har simpelthen deaktiveret programmet.

Men jeg vil helt bestemt tro, at når Edge kommer listende endnu en gang, opretter det bare den mappe, det selv synes mangler, nemlig: Microsoft.MicrosoftEdge_8wekyb3d8bbwe (altså uden dine bogstaver “old” og _ foran).

Derfor må du fortsætte til trin fire.

4. Det, der gør, at Edge bliver ved at komme listende og installere sig selv på din PC er filen: “MicrosoftEdgeUpdate.exe”.

Hvis du har en firewall, og det har du sikkert, formentlig som en del af din sikkerhedssoftware, er en meget enkelt metode simpelthen at blokere for filen “MicrosoftEdgeUpdate.exe”.

Jeg bruger Bitdefender, så hos mig ser det ud som på billede 3. Det vigtige her er, at “Access” er “grået ud”, altså må filen ikke komme ind på min computer. Din firewall ser måske lidt anderledes ud, men humlen er, at du skal have sagt til “MicrosoftEdgeUpdate.exe”, at den ikke længere er velkommen. Efter jeg har sat den ret simple regel op, har jeg ikke set mere til Edge.

Undgå Edge på Windows 10

Billede 3

Hvad ser du i “Joblisten”?

Undgå Edge på Windows 10

Billede 4

5. Når du har sagt til din firewall, at du ikke vil tillade filen “MicrosoftEdgeUpdate.exe” at komme ind på din PC, kan Edge altså ikke i fremtiden komme listende.

Prøv at taste CTRL SHIFT og ESC på en gang. Det bringer Joblisten frem.

Joblisten viser, hvad der aktuelt foregår på din PC. Der står en hel masse, du ikke behøver at bekymre dig om (jeg forstår heller ikke det hele).

Hvis der står noget om Edge, er det fordi, der er et af punkterne 2 – 4 ovenover, du ikke har fået udført helt rigtigt. Prøv bare igen; det er ikke “farligt”, og det kan ikke skade din PC. På billede 4 skal du kigge efter noget, du ikke kan se 🙂 nemlig at der i den alfabetiske liste ikke findes noget om Microsoft Edge.

6. En sidste ting, du kan kontrollere, er, om der i “Kør” – > “Tjenester”, er noget, der bevirker, at Edge i fremtiden vil forsøge at snige sig ind ad bagdøren endnu en gang.

Det burde selvfølgelig ikke kunne lade sig gøre, når firewallen netop blokerer for “MicrosoftEdgeUpdate.exe”, men hvis der ligger sådanne tjenester, og du ved, du ikke ønsker Edge, kan du lige så godt fjerne tjenesterne. Det gør du sådan:

Tryk WIN + R samtidig. Så får du “Kør” igen. I feltet skriver du “services.msc” (uden anførselstegnene). Det bringer dig til en lang, lang liste af tjenester. Kig efter disse fire tjenester i den alfabetiske liste:

MicrosoftEdgeUpdateTaskMachineCore
MicrosoftEdgeUpdateTaskMachineUA
MicrosoftEdgeUpdateTaskUserS-1-5-21…….Core
MicrosoftEdgeUpdateTaskUserS-1-5-21…….UA

Markér dem en ad gangen og tryk på slet/delete/del eller hvad tasten nu end hedder på dit tastatur.

Tillykke

Vupti. Det er nu slut med Edge – både nu og i fremtiden.

Har du en mening om hjemmesiden?

Hvis du mener noget om hjemmesiden, kan du blive hørt her:

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt i bunden af denne side og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/i , /af ,

Modenhedsprøverne og flagenes retning

Modenhedsprøverne og flagenes vindretning

Husker du dem også?

Modenhedsprøverne og flagenes retning

Engang i forhistorisk tid skulle man op til en “modenhedsprøve” for at få lov at starte i første klasse. Jeg husker tydeligt prøverne, der primært gik ud på, at man skulle forstå, at Dannebrog var nødt til at blæse den samme retning som røgen fra en eller anden skorsten.

Jooh, det havde jeg fattet: de må nødvendigvis blæse samme vej, ellers gik det ikke. Adskillige søgninger blæser mig nutildags samme vej!

Hvad med dig? Husker du “modenhedsprøven”? Bestod du eller hvordan? Gennemskuede du at røg og flag nødvendigvis måtte blæse samme vej?

Jeg gættede allerede i 1969/1970, hvad man skulle tegne/markere for at bestå: To ting, der peger samme retning. Med andre ord måtte skorstensrøgen ikke pege modsat Dannebrog. Det var jo sådan set såre simpelt. Jeg har ofte tænkt, at jeg måske ikke var specielt intelligent/mærkelig; måske var jeg bare god til at gennemskue, hvornår de andre stillede lidt dumme spørgsmål? Sådan har jeg ofte tænkt sidenhen.

Det ville være så spændende at høre, hvad du husker? Var du også klar over, at de (flaget og skorstensrøgen) måtte vende samme vej? Eller hvad tænkte du i det hele taget om disse underlige tests?

Måske tager jeg fejl?

Der er selvfølgelig den risiko, at jeg tager helt fejl. Måske burde jeg slet ikke være i Mensa Danmark? Jeg befinder mig bare så pokkers vel der, og psykologen har mange gange sagt, at det vil være et sted, jeg kan søge et fællesskab, som kunne gøre mig vel. Hun har sikkert ret (som altid), men jeg er bange for at søge fællesskaber. For jeg er ikke ret god til den slags.

Jeg var på vej ind i “Menneskebiblioteket”, og det så godt ud, men jeg kunne mærke, at det ikke gik. Det skyldtes bl.a., at de blev ved at sende billeder fra deres “events” (hvorfor ikke bare “begivenheder”, når vi nu bor i Danmark og taler dansk (de fleste af os) ?), hvor der var en masse mennesker forsamlede. Sådan noget kan jeg ikke. Jeg er (måske) god 1:1 eller 1:2, og det har jeg også forklaret dem, så jeg trækker mig “baglæns tilbage” på grund af det med billederne.

En ny ven?

Under den seneste indlæggelse har jeg truffet MB, som synes at være et rigtig dejlig menneske. Vi har talt i telefon et par gange, og det har været succesfuldt. Nu har vi aftalt at mødes engang i starten af juli. Et tæppe på græsset i nærheden af Damhusssøen, fem kopper kaffe osv. Han foreslog, vi kunne tale i telefon om “vind og vejr”. Det sagde jeg med det samme fra over for. Det gider jeg ikke; jeg kan ikke finde ud af det; og det interesserer mig ikke det mindste. Måske er det mærkeligt, men sådan er jeg så. “Vind og vejr” er uinteressant, men årsagen, til at vi mødtes, er høj-interessant. Kan jeg hjælpe ham, være der for ham, gøre noget for ham, gør jeg det imidlertid gerne. Han tilbyder det gensidige for mig.

Gennem årene har jeg mødt mange dejlig mennesker på psyk. I flere tilfælde har det også medført langvarige bekendtskaber/venskaber og det har været værdifuldt. Af og til kan det imidlertid være vanskeligt at få det til at fungere, hvis man ikke kan “rumme” hinandens forskelligheder. Der kan balancegangen nemt opstå. Der er ikke bare andet at gøre end at prøve. Og jeg har altid syntes, at det var forsøget værd.

Mødes man på psyk., er man på en eller anden måde “afklædt”. Man er den, man er, med styrker og svagheder, og det er slet ikke så ringe.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.