Indlæg

/4 Kommentarer/i , /af ,

Hurra, jeg har fået en tid

Hurra, jeg har fået en tid

Der er nogen i verden …

Hurra, jeg har fået en tid

Åh for pokker hvor jeg glæder mig til de kommende fire onsdage kl. 11:00. Min højelskede psykolog kan holde onlinesessioner de kommende onsdage kl. 11:00. Hun vil endda undersøge, om min egen læge kan udstede nye henvisninger, så det bliver temmelig meget billigere (en besparelse på ca. 66 pct.). Pyt med prisen, men kan det lade sig gøre, er det selvfølgelig fint.

Jeg har opgivet at vente på afsnittets psykolog; det bliver alligevel aldrig min tur. Det er så absurd, at man ikke på et så stort psykiatrisk center kan skaffe en psykolog. Jeg har opgivet dem på samme måde, som de vist har opgivet mig. Det rykker simpelthen ikke. Opgivelsen er vist gensidig. M. sagde ganske vist at de ikke har opgivet mig, men … (jeg kan ikke huske, hvad der kom efter “men”).

For pokker hvor er jeg glad for, at psykologen og jeg kan mødes online. Jeg kan ikke overskue at tage til Holbæk. Jeg glæder mig meget. Lige nu oplever jeg, at den bedste ro forefindes i at høre vores gamle lydfiler. Der er så meget ro i at høre hendes stemme igen. Det er måske svært for andre at forstå.

Skrivelse til kommunen

Jeg har også opgivet afsnittets socialrådgiver og har i stedet brygget nedenstående sammen til Hvidovre Kommune.

“Fra: Stegemüller <xyz@stegemueller.dk>
Dato: 19. juni 2023 kl. 09.58.41 CEST
Til: voksenraadgivningen@hvidovre.dk
Emne: Tilbud efter servicelovens § 82b?

Kære Voksenrådgivningen, Hvidovre Kommune

På baggrund af samtale med Kathrine Hesgaard sender jeg informationer om mig selv og mit behov, så I kan vurdere, om I kan hjælpe med et tilbud efter servicelovens § 82b.

Navn: Hanne B. Stegemüller
Alder: 59 år
Uddannelse: cand.jur. fra 1990

Diagnoser: Aspergers syndrom (2019) og bipolar affektiv sindlidelse (2014).

Indtægtsgrundlag: Invalidepension fra min pensionskasse P+ med virkning fra ca. 2017 samt førtidspension fra Udbetaling Danmark med virkning fra 05/2021. Pensionsafgørelsen er truffet af Hvidovre Kommune.

Mit behov: Jeg leder efter en eller anden form for aktivitet, hvor jeg skal bruge min hjerne, da jeg – hvilket er helt naturligt for mennesker med Aspergers syndrom – ikke har interesse i “hop og dans”, kreative ting, “krops-ting” mv. Jeg er i live, når jeg bruger min hjerne; ellers ikke. Jeg har ikke behov for støtte i hjemmet, hjælp til at ordne vasketøj, rengøring mv.

Jeg elsker: Læreprocesser, at skrive, at forsøge at lære at programmere, historie, slægtsforskning mv.

Lille hold: For mig er fem mennesker mange. Jeg har ikke mulighed for et gruppebaseret tilbud efter servicelovens § 82a.

Min udtrætning er uhyre konkret. Som eksempel kan jeg fortælle, at jeg en juleaften var sammen med fem mennesker, jeg kendte ret godt. Efter samværet sov jeg 17 timer og var meget forvirret, da jeg vågnede til TV Avisen 18:30 første juledag. Jeg håber, dette er et givende billede af min situation. Af samme årsag er jeg ikke i målgruppen for væresteder så som “Samleren” mv.

Lige p.t. er jeg for ca. 117. gang indlagt på Brøndbyøstervej (Psykiatrisk Center Glostrup) siden den 29. maj 2023. Det største problem er formentlig ensomhed, hvilket de (vist) ikke kan gøre noget ved, da mit behov er temmelig specifikt. Udskrivelsesdatoen er fastsat til den 14. juli 2023.

Jeg ser frem til at høre fra jer.

Venlig hilsen
Hanne B. Stegemüller”

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Jeg tror ikke, de kan hjælpe mig

Jeg giver op

Jeg tror ikke, de kan hjælpe mig

Mine problemer er for sære, mine behov er for specifikke, jeg er ikke rigtig syg, det er “bare” en krise, jeg er gået forkert, jeg “skyder alt ned” og bryder mig ikke om de “miljøterapeutiske tilbud”.

Jeg har opgivet troen på, at de kan hjælpe mig her (psyk., 808).

Hvor jeg så går hen er lige p.t. uklart. Jeg har faktisk mest lyst til at gå hjem, for dette giver ikke mening. Men jeg kan jo heller ikke holde ud at være derhjemme. Hvad skulle jeg lave, hvis jeg var der?

Og hvad så næste gang – for der kommer jo en næste gang – krisen kradser? Vil de så tage imod mig med åbne arme endnu en gang? Vil det endnu en gang lyde “Vi er her for dig, Hanne”? Man er nødt til at gennemtænke konsekvenserne af sine handlinger.

Okay det er weekend, og de er altid svære at komme igennem. Faktisk er weekends befordrende for tungsindet.

Min egen psykolog

Min egen psykolog holder først ferie fra den 16. juli. Det er perfekt. Vi må holde nogle online-sessioner; selvom det ikke er optimalt, er det bedre end dette ingenting. Jeg håber at kunne få en tid i næste uge.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/4 Kommentarer/i , /af ,

Første hjemmebesøg ingen succes

“Masser af succes”?

Første hjemmebesøg ingen succes

I nogle dage har jeg gået med ordene “Når skyggerne bliver lange” inde i hovedet, men det gik op for mig, at det hører til Olsenbanden, og derfor hedder denne artikel ikke sådan.

“Masser af succes” fra “Gas 5”, der blev udgivet i 1975, med nedenstående citat passer bedre.

Men om natten når lyset brænder ud
og alt blir stille, er du ene,
åh så ene.

Jeg har endelig fået “udgang”. Jeg skulle hente nogle ting derhjemme og ville også bare gerne se om min lejlighed fortsat lå på første til højre. Køleskabet var fyldt med forældede madvarer, skraldeposen skulle bæres ned, postkassen skulle tømmes og mine sko skulle pudses. Sidstnævnte hører til værdigheden og selvopholdelsesdriften. Jeg bryder mig ikke om upudsede sko.

Jeg kunne vælge mellem tre og fire timer. Jeg nøjedes med tre, da jeg ikke kunne se, hvad jeg skulle med den sidste time.

Jeg havde lavet en liste med de ting, jeg skulle huske derhjemme. Det var ordnet på en halv time.

Herefter indfandt sig en kæmpe tomhed som en akkumulation af de følelser, der fik mig til for tre uger siden at tage til akutmodtagelsen i Glostrup. Jeg følte mig fremmed i mit eget hjem, som jeg ellers elsker højt. Sad bare foran PC’en og vidste ikke hvad jeg skulle lave, da sprogdatabasen var opdateret.

Hvad så? Hvad nu? Hvad laver jeg her? Vil trædemøllen begynde forfra, når jeg kommer hjem og skal blive her? Masser af ubesvarede spørgsmål.

Forsøg på at ringe til kommunen

Jeg må gøre noget, jeg må handle, hvis jeg ikke skal gå helt i stå. Altså har jeg forsøgt at ringe til kommunen for at høre

  1. Om de har tilbud efter servicelovens § 82 b?
  2. Hvis de har det, hvad går de så ud på?

Jeg sagde til telefondamen, at jeg troede, at jeg skulle stilles om om til den sektion, der hedder “Center for handicap og psykiatri”, idet jeg befinder mig på autismespektret. Hendes svar var: “Jeg aner ikke, hvad du taler om”.

Så lagde jeg røret – eller hvad det nu kaldes. Jeg gav simpelthen op, Nu må en fra personalet hjælpe mig, for jeg kan ikke være mere præcis. Jeg føler mig som en idiot, at jeg ikke kan finde ud af at ringe til kommunen. Men det kan jeg så ikke.

En stresset overlæge

Når andre mennesker er stressede, tager deres stress bolig i mig.

Overlægen skulle på ferie, så hun var stresset. Jeg fik en time, så jeg kan ikke klage – og det gør jeg heller ikke! Jeg fik sagt fra overfor “alle” de mennesker, der – for mig at se – er overflødige. Jeg fik også et tidspunkt på forhånd. Det var dejligt. Jeg hader det der “Du skal til lægesamtale NU”. Så jeg kan ikke sige andet, end at de prøver at opfylde mine utallige ønsker. Og det er så fint. 

Men der var nogle ting, der ikke rigtig spillede denne gang:

1) Status på psykologen?

Ved forrige samtale blev der talt om en psykolog. Lægen ville sende hende en e-mail. Jeg vil selvfølgelig gerne medvirke i alt, men kunne bare godt tænke mig at vide, hvordan de har fået idéen om, at jeg skal tale med en en psykolog. Det spurgte jeg derfor til, og også om hvad status på e-mailen var?

Svar: “Psykologen er her kun to dage om ugen og har meget travlt, da hun både har 808 og et andet afsnit at tage sig af. Du skal i stedet tale med dine kontaktpersoner.”

Jamen det er jo kontaktpersonerne, der siger, at de ikke kan gå ind i ensomheden; det må jeg tale med psykologen om. 

Konklusion på psykologen: Jeg skal være glad, hvis hun en dag dukker op, og der vil højst være plads til to samtaler. Det vil ikke give mening for mig, så det har jeg parkeret. Jeg vil skulle bruge de to samtaler på at “se hende an”, og så kan det være lige meget. Alle de år, jeg er kommet på Brøndbyøstervej, har jeg undret mig over, at det på et så stort psykiatrisk center er kropumuligt at skaffe en psykolog.

2) Min fortælling om at få kommunen i tale

For “lissom” at fortælle, at jeg må have støtte til at tale med kommunen, fortalte jeg om den fejlslagne opringning.

Svar; “Jeg prøver at fange socialrådgiveren”. Nej, nej, nej. Jeg har efter 14 dages ventetid fået et svar, der går ud på, at jeg skal kontakte min kontaktperson i Distriktspsykiatrien, og det har jeg gjort, men hun har sikkert ferie, så nu har jeg selv forsøgt at handle.

Næste svar: “Du har sikkert ingen muligheder. De skal jo prioritere mellem en ung på 20 år og dig, der er på pension”. Så måtte jeg jo fortælle, at de i Københavns Kommune har et tilbud efter servicelovens § 82 b for personer mellem 20 og 65 år. Altså må “vi” have fat i kommunen for at høre, hvordan det foregår i min kommune.

3) Find en udskrivningsdato

Det er åbenbart nyt i psykiatrien, at der “i samarbejde” skal fastlægges en udskrivningsdato. “Hvad forestiller du dig selv?”

For en gangs skyld blev jeg mundlam og havde ikke forestillet mig noget som helst. Jeg fandt en kalender og fik øje på den 21. juli. Kompromiset blev den 14. juli – dog i år. Det er jo bare seks tal i et system, og de kan rettes. Selvfølgelig ved jeg ganske udmærket, at dette en dag må have en ende, og at der er en tid efter 808.

Selvfølgelig giver det mening, at alle ved, hvad vi arbejder henimod. Det er også fint, at folk ikke bare skal opbevares på ubestemt tid lige til en læge finder en for hende/ham passende dato. Det var bare ikke en god oplevelse. Jeg blev overrumplet og overrasket. Havde hun været mindre stresset, havde det måske også været anderledes.

Vi skal have vikar – lige som i skolen

Overlægen skal have ferie – og jeg huskede at ønske hende god ferie – så vi skal have vikar. Det vil blive enten en komplet fremmed eller en, jeg har mødt en gang. Begge dele kan være ligegyldige. Overlægen sagde, at jeg bare skulle svar på spørgsmålene.

Jeg forestiller mig “dialoger” a la:

  • Hvordan går det? Joh, tak det er okay.
  • Hvordan sover du? Jeg sover fint tak.
  • Har du appetit? Næh ikke rigtig.
  • Farvel. Ja farvel og tak.

Det vil være komplet spild af tid, men det vil være gået over på 10 minutter.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

En patient ved navn “Uren”

En patient ved navn "Uren"

Jeg er ikke alene …

En patient ved navn “Uren”

En morgen var patient M væk, og det var godt. Det stedlige personales omsorg var rørerende at se i det skjulte, men M måtte hen et sted, hvor der er flere medarbejdere til at støtte og hjælpe, når livet bare er ad h … til.

Pludselig stod døren åben, den blå plastikmadras lå åben og på navneskiltet til venstre for døren stod “Uren”. Et kort øjeblik tænkte jeg: “Nu får vi en ny patient ved navn Uren”. Selvfølgelig var jeg en idiot, men jeg fortalte det alligevel til et par andre. Det viste sig, at de havde tænkt nøjagtig det samme. Jeg er ikke alene … Lige nu venter vi så på to patienter ved navn “Uren” – og det er selvfølgelig helt Anders And.

Fremdrift

Jeg er så langt, at jeg er klar over, at jeg skal have fat i min kommune og spørge hvilke tilbud de har efter servicelovens § 82 b. Jeg har været på kommunens hjemmeside, på borger.dk osv., men svaret giver ikke sig selv. Problemet med bestemmelserne i § 82 er, at de er fakultative, hvilket betyder, at kommunerne kan xyz, ikke at de skal xyz.

Jeg kan slet ikke overskue at finde rundt i den kommunale jungle. Det bliver lidt som Nenas “99 luftballons”. De svæver rundt som en stor sky over mig, og jeg har ingen idé om, hvor jeg skal ende og begynde. Det nærmeste jeg kan komme i tanke om er at kontakte min tidligere, søde, dygtige sagsbehandler, men kommunen er stor, og han sidder i jobcenteret, så svaret vil sikkert være “Det ved jeg ikke”, og det kan man ikke fortænke ham i.

Jeg håber, afsnittet kan hjælpe på en eller anden måde.

Når jeg en gang kommer hjem …

Hrm … tjah. Vi må i det mindste starte med drøfte udgang til den kommende lægesamtale. Bare et par timer. Jeg vil gerne hjem og se, om min lejlighed fortsat ligger på første til højre, hente en oplader og … pudse sko. Det er en del af selvopholdelsesdriften. Jeg hader upudsede sko. Jeg tænker lidt på, om ikke jeg er for godt kørende til at være her, når jeg kan gå op i, om mine sko er pudsede eller ej. Men så er der lige det med fremtiden.

Hvis vi ikke får sat noget i værk, starter trædemøllen jo bare forfra, og jeg står her igen om to eller fire uger. Tankerne er de samme fordelt med 25/75.

Jeg er besværlig! Mit behov er meget specifikt: Noget undervisning af en art, gerne noget med skrivning, gerne noget med programmering (jeg har opgivet at lære mig selv det; jeg kommer til “else if”, og så kan jeg ikke mere), lille hold, maks fem deltagere osv. Det er sikkert helt umuligt at opfylde.

Formålet er måske ikke så meget at lære noget. Det ypperste mål er at prøve at få nogle relationer, der giver mening. Vi skal ikke tale om vind og vejr, for det hverken kan eller orker jeg. Så kan jeg lige så godt tale med mig selv eller fjernsynet.

Psykologen har gentagne gange truet mig med, at hvis jeg ikke gør noget ved det relationelle, ender jeg med at tale med fjernsynet. Det har jeg selvfølgelig ikke lyst til.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.