Indlæg

,

De hurtige sko

De hurtige sko

De brænder for det

Medarbejderne har købt de hurtige sko

Hvis man skal have dette job, skal man brænde for det og købe de hurtige sko. Det er min oplevelse, at 99 pct af medarbejderne i psykiatrien brænder for det! Og på 808 er hjertevarmen enorm. Jeg har altid følt mig lettet, når jeg trådte over dørtrinnet hertil.

I dag er vi 13 patienter, fulde huse da det er de eneste åbne pladser i et enormt optageområde, og tre medarbejdere inkl afdelingssygeplejersken, der er indforskrevet, og som vist ellers kun bør have administrative opgaver så som vagtplanlægning, budget og regnskab, tilfredshedsundersøgelser 🙂  osv., som jeg ikke ved, hvad er.

Hanne er kontaktperson for vist syv patienter. Kimmie har de resterende. Hun står også for medicinen, der skal hældes op og deles ud på bestemte tider At hælde op er en vigtig opgave. Medicinrummet er “stillerum”, der er adgang forbudt, og det forstår jeg virkelig godt, eftersom jeg ikke engang kan finde ud af at hælde mit eget op. Det må tage en evighed at hælde op til 13.

Kontaktpersonen er med til stuegang, og det er vældig godt, så man husker at få sagt det hele, og hun kan supplere med sine observationer.

Der skal sørges for mad, anretning og evt opvarmning. Der skal være plads til at tale 30 – 45 minutter med en patient, hvis der er behov for det. Og det er der!

Ny lyd

Bip, bip, bip, tyrkisk/kurdisk folkemusik og salon-klaver er nu suppleret med den form for rockmusik, vi hørte i 80’erne. Det kom i aftes. Det er egentlig ikke grimt, men det er godt nok træls! Jeg gik rundt ved alle dørene og tjekkede, om det var en anden patient, der spillede højt. Det var det ikke.

De 14 måneder, jeg så og hørte filmen, spurgte psykologen ofte “Hvad vil den dig? Hvad vil den fortælle?” Jeg er ikke særlig god til den slags, men med hjælp lykkedes det da at finde en mening med/i den.

Jeg prøver derfor at spørge mig selv “hvad vil musikken, skyggerne og det manglende filter mig?” Jeg ved det virkelig ikke og jeg er for fantasiløs til at gå ind i det. Så jeg tager chancen og venter på, at Abilify’en virker.

Jeg prøver også at skærme mig selv fra alle de frygtelige ting i verden. Jeg ser fx ikke TV Avis. Det virker bare ikke, for børnene på Sjælsmark Udrejsecenter, må jo alligevel ikke have deres eget legetøj, så de lider, og deres lidelse sidder midt i min hjerne.

Måske er jeg bare bindegal?


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

,

Gensyn til 808

Gensyn til 808

På gensyn

Gensyn til 808

På baggrund af erfaringerne har jeg sagt “På gensyn” og ikke “Farvel” til 808. Alt andet ville være at stikke både dem og mig blår i øjnene.

Der kan gå et år, to år eller seks uger, men jeg er sikker på, vi ses igen. Jeg kender symptomerne alt for godt. Den gode overlæge sagde til udskrivningssamtalen, at jeg er meget sårbar, og at det er fint at søge hjælp. Jeg prøvede at beskrive mødet med Glostrup. Hun bifaldt det ikke tydeligt, men jeg fornemmede, at hun forstod. Selvfølgelig kan hun ikke bifalde en kritik af dem, der, nu som følge af fusionen den 1. februar i år, er hendes umiddelbare kolleger.

Bare tanken om at skulle vente minimum tre timer, med frygten for at blive afvist, i deres venteværelse, kan skræmme enhver væk.

Symptomer

Kan ikke stå ud af sengen, orker ikke at gå de ca. 10 meter gennem entreen og dreje til venstre ud til brusenichen. Hvis jeg tænker på at tørre mig på ryggen efter badet, er det helt uoverskueligt. Hvis det er sådan, står Hvidovres telefonnummer øverst i kriseplanen!

Kriseplanen/actioncardet er for længst lavet sammen med Mona, som er utrolig resultatorienteret. Det er meget konkret. Hvad er symptomer? hvad er strategier og løsninger? hvem kan jeg kontakte? osv. Appen hedder “MinPlan”.

Hvem kan jeg kontakte

Jeg kan kontakte 808, og jeg har deres direkte telefonnumre. Jeg vil utvivlsomt komme til at tale med nogen, jeg kender. Det er der en vis tryghed i. Jeg har kun oplevet god og omsorgsfuld behandling hos dem. Selv hvis man indlægges af Distriktspsykiatrien via fast track, går turen via Glostrup. Jeg har svært ved at se fornuften i det. Stoler Glostrup ikke på lægerne i Distriktspsykiatrien?

Og hvad så nu?

På arbejde i Folkekirkens Nødhjælp de sidste 14 arbejdsdage. Jeg vil prøve at gøre det så godt som muligt, selvom det er svært. Jeg skal jo gerne have Sune (chefen) til at skrive en pæn udtalelse.

Jeg har fået den mail, jeg ventede på fra erhvervsrådgiveren i Psykiatrifonden. Det var den, der skulle komme, før jeg kunne kontakte fleksjobrådgiveren i Hvidovre Kommune. Jeg har både ringet, lagt telefonbesked og mailet. Det må vel kunne lade sig gøre at få fat i ham? Han har konstant fri med sin familie, er på temadag mv. Erhvervsrådgiveren fra Psykiatrifonden har betonet, hvor vigtig det er, at der sker noget i en fart. Jeg går ud fra, at han lytter til det.

Da jeg ikke orker at fortælle hele min livshistorie en gang til, tænker jeg, at det vil være en idé at sende dem mit CV og min livshistorie, som det ligger på nettet. Så kan de selv vælge og vrage. Jeg kommer gerne med supplerende bemærkninger, men turen forfra kan jeg ikke overskue.

Afsked med menighedsrådet

på torsdag den 24. november. Jeg har det ret dobbelt med ikke at være blevet valgt ind igen. Jeg har trods alt været med i otte år, og jeg synes, jeg har været med i nogle gode projekter, som har kunnet sætte lidt skub i sagerne.

Det, der får mig til at tænke, at det er OK ikke at være med mere, er hele forholdet til magthaverne. Når de fremlægger ting for rådet, er alle beslutninger allerede truffet, og rådet forventes bare at nikke anerkendende. Der er tale om skueprocesser, der skal ligne demokrati uden at være det. Jeg har egentlig aldrig brudt mig om menighedsrådsmøderne, netop fordi det er magthavernes kamp mod det øvrige råd – ja egentlig er det ikke nogen kamp, idet rådet gør det, der forventes, nemlig tier og samtykker.

Udenfor møderne er Gud og hver mand trætte af magthaverne, men når vi så kommer til rådsmøderne, er der ingen, der siger et suk – bortset fra mig. Jeg har fået rollen som den terrier, der kæfter op. Det kan jeg fint leve med, men jeg synes ikke, det er tilfredsstillende, at de andre ikke siger noget. Hvad er alle deres bilaterale udsagn så værd?

Menighedsplejen

Der skal nedsættes et udvalg, der skal beskæftige sig med menighedsplejen. Gud og hver mand vil gerne være med. Jeg vil også gerne være med, men jeg bryder mig ikke om et enormt udvalg, ganske enkelt fordi det ikke er operationelt.

Alle præster bør være der og så fx tre eller fire læge medlemmer. Det må være nok.

Efter min mening skal udvalget incl. præsterne opstille kriterierne for tildeling af støtte, og det skal præsterne så rette sig efter, når de foretager den konkrete tildeling. Jeg forestiller mig egentlig, at der er en række administrative ting, der skal bringes på plads, og når det er sket, kan udvalget nøjes med at mødes til en form for evaluering et par gange om året.

Her bør vi fx tale om, hvorvidt kriterierne fungerer efter hensigten, gennemgå regnskab mv. Hvis der er behov for det, kan jeg fx lave regnskabet, med mindre der findes regler om, at regnskabsføreren skal stå for det – det gør der formentlig.

Udvalget bør indledningsvist beskæftige sig med etablering af hjemmesiden.

Af hjemmesiden børfremgå

  • Årlige indtægter og hvor de kommer fra: kirkebøssen og lørdagsdåb
  • Årlige udgifter
  • Altså samlet set et regnskab. Skal regnskabsføreren stå for det?
  • Julehjælp
  • Gavekort: Nødhjælp – de tre typer/størrelser
  • Hvad er kriterierne for at få hjælpen?
  • Hvor henvender man sig med ønsket om hjælp?
  • Hvem beslutter, om man kan få hjælpen?
  • Hvilke ansøgningsfrister er der?
  • Hvor kan man klage?
  • Hvor henvender man sig, hvis man har akut behov for hjælp, men falder udenfor de opstillede kriterier?
    • Skal der være en mulighed for at dispensere fra de opstillede kriterier?
    • Hvis svaret er “ja”, hvem tager så stilling til det?

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Dygtig!

Dygtig!

Først: Endokrinologisk ambulatorium

Ikke dygtig!

I formiddag var jeg til en form for undersøgelse på Endokrinologisk ambulatorium. Det var noget mærkeligt noget. For det første mente han (lægen), at jeg ikke var kommet til en krævet blodprøve. For det andet mente han, at jeg havde taget for lidt af de betablokkere, som egen læge havde anvist mod det forhøjede stofskifte. Det var som om, han mente, at når jeg kom lige fra psykiatrisk afdeling, havde jeg nok ikke tjek på mine ting. Jeg blev ærlig talt sur. Da jeg netop har dårlig hukommelse, er jeg meget omhyggelig med at skrive ned i kalendere, noter mv. Jeg svarede delvist ved at fortælle, at der måtte være gået noget galt, da jeg aldrig havde fået indkaldelse til denne undersøgelse i min e-boks. Det ændrede lidt på stemningen.

Dygtig! Melita Svraka er en hammer-dygtig overlæge, og jeg kan lide hende

Så er det altså noget andet med Melita her på 808! Jeg havde tid kl. 12:30 i dag, og som altid var jeg forberedt. Vi nåede ikke det hele, inden hun skulle til konference, men så kom hun da bare tilbage… Det, synes jeg, er flot. Hun er åben, sød og smilende og lytter tålmodigt til alle mine noter, også det som hun egentlig ikke som psykiater burde tage sig af. Jeg anser hende for meget dygtig! Hun er speciel, men det er jeg jo også selv.

Vi startede med medicinen, som der er skruet så meget op og ned på, at jeg har mistet overblikket over, hvordan jeg skal dosere derhjemme. Vi var enige om, at jeg nu er stabil, og vi lader det være, som det er lige nu. Herudover vil hun undersøge, hvad der er op og ned på de der betablokkere. Det er jo egentlig slet ikke hendes opgave, så det er rigtig pænt af hende, at hun vil kigge på det.

Endvidere kunne hun i sit system se, at jeg ikke har forsømt nogen blodprøver! Det kan være, jeg skal ringe til Endokrinologisk ambulatorium og fortælle dem det? Jeg er jo altså ikke blevet dum af at blive syg. Det er et af mine mantraer.

Medicinen: Jeg er bange for at dosere forkert

Måske er jeg lidt for hysterisk med min medicin, for jeg er altid bange for at gøre det forkert. Og selvom jeg prøver at være omhyggelig, går det tit galt. Jeg har tastet det hele ind i en app fra apoteket netop for at få overblik, men det glipper alligevel for mig. Inden jeg tager herfra, vil jeg bede en medarbejder bistå mig med en gennemgang. Så det da blive rigtigt! Jeg har noget respekt for alle de giftstoffer, som jeg tager så mange af, at jeg må gå frem og tilbage til skabet i badeværelset to gange, når jeg skal hælde op, da jeg ikke kan bære dem af én gang.

Væresteder

Melitas og min snak udviklede sig til at handle om såkaldte væresteder. Umiddelbart er det ikke noget for mig. Jeg har engang været på visit i “Samleren” i Hvidovre. Medarbejderne var søde og viste rundt. Der var to brugere, der hæklede. Der er intet galt i at hækle, det er bare ikke noget for mig, og det åbner ikke for så mange samtaler. Men ok væresteder er åbenbart et mantra, og jeg er nødt til at være åben for de forslag, jeg får, hvis jeg ikke skal havne i et limbo derhjemme den 2. januar 2017 som overgang til at komme her igen. Nu har de lappet mig sammen for Gud ved hvilken gang; det skulle jo gerne holde.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

,

Ugeskemaer, jf. Psykiatrilovens § 3, stk. 3

Ugeskemaer

Ugeskemaer og behandlingsplaner

I min seneste behandlingsplan – Psykiatrilovens § 3, stk. 3 – findes ordet “ugeskema” flere gange. Jeg var ikke klar over, hvad det gik ud på, og derfor tænkte jeg, at det ikke var noget for mig – jeg er jo rigid? Jeg har ingen problemer med at strukturere mine dage, der bliver gjort rent og købt ind osv. Hvis jeg ikke orker noget, gør jeg alligevel bare én ting pr. dag. Jeg troede, ugeskemaerne skulle bruges til den slags. Jeg blev klogere!

Psykiatrilovens § 3, stk. 3: Stk. 3. Overlægen har ansvaret for, at der opstilles en behandlingsplan for enhver, der indlægges på psykiatrisk afdeling, og at patienten inddrages og høres om planens indhold, samt at patientens samtykke til dens gennemførelse til stadighed søges opnået. En kopi af behandlingsplanen skal udleveres til patienten, medmindre denne frabeder sig dette.

Rullende udslusning er en individuel plan

De har tilbudt mig en “rullende udslusning”, og det er jeg taknemmelig for, især når man påtænker det enorme pres, der er på de 13 åbne pladser til det kæmpe optageområde. Man kunne sagtens mene, at jeg er udskrivningsklar og bare skille sig af med mig hurtigst muligt. Rullende udslusning er en individuel plan og går for mig ud på, at jeg begynder lige så stille at gå på arbejde og at øve mig på at sove hjemme. Mht. arbejdet har vi aftalt, at den første dag er alt ud over en time en succes. Det giver en vis tryghed.

Når man ikke kan overskue dagene

Pludselig kunne jeg slet ikke overskue tirsdag og onsdag, og det hele kørte rundt inde i hovedet sammen med filmen/drejebogen, som kører ufortrødent videre.

  • Tirsdag skal jeg til menighedsrådsvalg og stemme på mig selv, så jeg da får én stemme. Når afstemningen er lukket, skal vi kl. 20:30 have et glas vin, mens vi venter på resultatet.
  • Natten til onsdag skal jeg sove hjemme.
  • Onsdag skal jeg tidligt op og på arbejde for første gang i fem uger (vist nok), og jeg er meget nervøs for at komme over dørtrinnet og for den første time. Jeg kunne bare ikke overskue det.

En af mine egne kontaktpersoner var på arbejde i aftes, så jeg klagede min nød til hende. Herpå kom der gang i ugeskemaerne med plan A og plan B hver dag i den kommende uge. Og så måtte jeg overgive mig. Jeg har brug for overblikket, og jeg tror på, det fungerer, men selvfølgelig skal det stå sin prøve i virkelighedens verden.

Samlet set får det mig til igen at konkludere, at de er enormt dygtige og dedikerede på 808. Jeg er meget glad for altid at have et sted at søge hen, når læsset igen vælter.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.