Support PC og andet

Support PC og andet

Noget trist

Egentlig er det trist, at det endte, som det gjorde.  Jeg gik og smækkede med døren, hvilket faktisk ikke er min stil, men jeg kunne ikke andet efter at være blevet trådt så voldsomt på. Jeg er taknemmelig over, at der var to administratorer, der valgte at forlade den synkende skude, inden brevet blev sendt, således at de ikke stod som afsendere. Jeg starter noget nyt sammen med dem. Vi ved endnu ikke helt hvad og hvordan, men det kommer! Vi skal bare lige sunde os lidt.

Der var en del debat på min Facebookside i aftes og på helt selvfed og usympatisk vis, har jeg plukket de sødeste kommentarer, og de betyder meget for mig – ligesom siden betød meget for mig, da jeg har bygget den op fra ingenting. Den, jeg allerbedst kan lide, er Majas: “også en stor tak fra mig. DU hjælp min bror på 82 som ikke kunne finde ud af Movie Maker.” Det er ham og hans ligesindede, jeg skriver for!

Det er naturligvis ikke mange ud af 17.000 medlemmer af deres Facebookgruppe. Det er omkring 0,035…. pct. Og det er jo ingenting.

Positive kommentarer på min væg og på Messenger

  • Sateme dumt det der, mega dum beslutning de der har taget, som jo så gør at den super gode support side bliver en ligegyldig side som så mange andre… trist.
  • Kan kun sige du har gjort et eminent arbejde. Også ting som jeg har haft glæde af. Men håber du fortsætter under andre faner eller i eget navn. Man skal ikke lade sig slå ud. Ønsker dig det bedste fremover.
  • Jøsses dog…..er der nogen i det admin team, der er ved at få storheds vanvid ?…..og det er “takken” for ENORMT mange timers arbejde fra Hanne….
  • Kan i så komme i gang.. Jeg hepper og er fan. Fristes til at i skriver LØST, så bliver jeg så glad
  • Lyder super. Det er nemlig sådan nogle som jer vi andre tumper har brug for.
  • også en stor tak fra mig. DU hjælp min bror på 82 som ikke kunne finde ud af Movie Maker.
  • Godmorgen Hanne, nej, det er ubehageligt at få tingene lige i hovedet… de fortjener heller ikke din hjælp med den opførsel. Jeg ønsker for dig, du får ro efter den behandling, den fortjente du IKKE. God onsdag til dig …
  • Min dybeste sympati for din situation. Kan dælme godt forstå du føler dig såret og er ked af det
  • Har de truet dig med det ? så beder de jo om, at du bare trækker dig helt og holdent og f.eks. ikke yder hjælp, hvis de får behov for det.
    Hvorfor pokker vil de pludselig ændre alt ? og det med de neutrale kommentarer som du påpegede i går, bryder jeg mig heller ikke om.
  • Admin teamet har håndteret dette på den noget nær værst tænkelige måde , hvis du spørger mig.
  • hold nu kæft så blev dit opslag låst alligevel, de ka satme ikke tåle noget som helst den administration. Håber der kommer en tilsvarende gruppe som kan matche deres og sån en vil jeg godt være med til at støtte
  • whoa, havde jeg ikke lige set komme. Synes du lavede et fantastisk stykke arbejde og altid kom med velovervejede artikler/guides. Hvis du har brug for lidt assistance eller ressourcer til fremtidige projekter, skal du bare sige til. (og nej, jeg hverken sælger eller reklamerer for noget)
  • vis du kan må godt slet mine guilde også..
  • Alt det bedste – og tak for din fænomenale indsats
13 Svar
  1. Niels-Henrik Sejerkilde
    Niels-Henrik Sejerkilde siger:

    Hej Hanne

    Det er først lige gået op for mig, at du ikke længer en med i SUPPORT PC OG ANDET mere :'(
    Jeg har ikke fundet mere i gruppen i et stykke tid, da mit arbejde og familie, har taget alt min tid.

    Jeg troede at det var dig, som have lavet en ny hjemmeside og skrev en pæn tak til administratorteamet, men kan så se, at du slet ikke er med mere.
    Jeg vil sige dig mange tak, for alle de fine guide du har skrevet, og som min søster bruge i hende frivillearbejde i ældetensagen, når hun er ude i marken.

    Jeg er da spændt på hvad det er i tre har gang i 😀
    For det du laver er bare rigtigt godt skrevet og til at forstå ……… nu må jeg hvis heller få hold på, ellers kan du jo ikke være nogle steder for alle mine roser 😉

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Niels Henrik

      Velkommen til min blog og mange tak for din kommentar, der – af spamhensyn – lige skulle godkendes først. Fra nu af vil du stryge lige igennem.

      Næh jeg blev så mænd kylet ud. Hvis du har lyst kan du læse mere om dramaet her: https://stegemueller.dk/fait-accompli-ked-og-bitter/ Her har jeg prøvet at beskrive tingene som jeg ser dem.

      Det er skønt, at din søster kan bruge mine og vores guides. Jeg skriver nemlig for alle, og jeg vil have lov at sige, at de mest substantielle guides er mine, og jeg altså har skrevet 81 svarende til 70 pct.

      Nej du har ret, jeg kan ikke være nogen steder 🙂 Men jeg siger tusind tak. det er rigtig dejligt.

      Hvad vi tre musketerer finder på vides endnu ikke, men det bliver for ALLE.

      • Niels-Henrik Sejerkilde
        Niels-Henrik Sejerkilde siger:

        Mange tak, for at måtte komme igennem spam filteret 😉 🙂

        Hvordan f….., kan man behandler folk på den måde. Jeg er rystet i min grundvold.
        Jeg kan slet ikke finde ord for, hvad jeg mener om det ……. jooo måske kan jeg sættet ord på det, men vil heller henvis til Kaptajn Haddock, når det ikke lige går som han gerne vil have det,

        Min søster har brugt dine/jeres guide rigtigt meget ……. tro det var engang i foråret 2017, at jeg gav dig nogle roser, fra min søster, inde i gruppen. Det var noget med en ældre herre, der købet sin første computer i 2015, hvor han bliv 75 år gamle og har ikke før haft noget med computer og gøre og via guiderne kunne han selv klar opgaven.

        Man bruge rigtigt meget tid, bare for at lave en guide og når du har lavet 81 af dem, så er der brugt osaner af tid på dem.

        Jeg er spændt på, hvad der kommer fra jer og er rat sikker på at det blive godt for ALLE,

        For i brug for en, til at se noget igennem, eller bare en test af noget, så er jeg klar til at hjælp, så godt jeg nu kan.

        • Stegemüller
          Stegemüller siger:

          @ Niels-Henrik

          Undskyld det sene svar men jeg havde travl med lidt blodprøver og såd’n her til formiddag.

          Henvisningen til Kaptaj Haddock siger mere end mange ord. Jeg synes også, marginen er overskrevet, men jeg glæder mig over, at hundeslagsmålet og bodelingen, det har været hårdt for mig, nu er slut. Nu skal vi se fremad; det hjælper ikke at slås og kæmpe. Det er meget sjovere at bygge noget nyt op. Foreløbigt har vi dette: hvor broderparten af guides ligger: https://support.stegemueller.dk. Hvad vi egl. vil, ved vi endnu ikke, men vi vil “noget der er for alle”. For mit vedkommende er det produktion af guides, idet jeg er et “ordmenneske”. Jeg er i virkeligheden ikke så meget til Facebook, da jeg slet ikke kan overskue alle de små beskeder, der kommer med 150 km/t. Jeg kan ikke overskue det. René og Martin er utrolig dygtige til det, så vi kan godt tilknytte en Facebookgruppe, jeg kan bare ikke så godt deltage i den.

          Du har ret, det tager faktisk vældig lang tid at skrive en guide, for hvis den skal være god (og det skal den, hvis jeg skal stå inde for den), skal man jo gennemgå alle trinnene i et stykke software, og skrive tekst og vælge de billeder ud, man tror, brugerene har behov for. Lidt gætværk er der i det 🙂 Jeg kan ikke huske tilbage til 2017, men sådan noget med en ældre herre, der pludselig kan et eller andet via en af mine guides er jo lige vand på min mølle. Det er ham og hans ligesindede, jeg skriver for! Og det vil det altid være! faktisk er jeg i gang med en guide om MailChimp, som er død-indviklet at finde rundt i – også for mig, men den bliver sådan, at alle mennesker kan lave et nyhedsbrev. Jeg har allerede lavet en om en lidt mere avanceret udgave til MailChimp hvor man knytter MailChimp og bloggen/hjemmesiden sammen. Der er også en video i. Du kan se den her: https://support.stegemueller.dk/mailchimp-med-rss/

          Mange tak for dit tilsagn om at være med til, hvad vi nu end beslutter os for. Jeg skriver dig på min liste. Det kunne være fedt at have en til at teste guides! For et er, hvad jeg synes er selvklart, et andet er, hvad brugerne (og deriblandt du) synes. Jeg vil godt allerede på forhånd udnævne dig som testperson. Endnu engang tak!

          Hav en god dag.

          • Niels-Henrik Sejerkilde
            Niels-Henrik Sejerkilde siger:

            Du skal ikke undskylde overfor mig. Vi har jo allesammen en del og se til, om det så er sit arbejde eller i dit tilfælde, var det så blodprøver, du lige skulle have styr på.

            Synes det passe meget godt med Kaptaj Haddock, i dette til fælle. Som jeg altid siger,så findes der ingen lykkelige skilsmisse, men der er nogle som er beder end andre. I dit tilfælde, har det så været meget hårdt, desværre. Godt at det er overstået og man er kommet videre 🙂

            Jeg fandt selv linket til din guider, og har sendt et link til min søster, hvis hun nu skulle for brug for noget igen. Dine guider er til at forstå og de billeder, som du sætter ind, passe lige på det “tidspunkt” i guiden 🙂
            Jeg håber at du vil blive ved med at lave disse guide, for der er i hvert flad en del, som jeg ved, der bruger, eller har brugt dem.

            Facebook er også nogle gange for hurtigt for mig, selv om jeg bruge Facebook til mange ting. Det er jo godt at du så har Martin og René, til at tage sig af Facebook og du laver det du er bedst 🙂

            Jeg har set en del rundt på din side i dag og synes du spænder vidt og der er ingen ting, som bare er “tilfældig” lavet, overhovedet. Så du kan helt klar klappe dig selv på skulderen og det fine stykke arbejde du har lavet. For alle kan være med og/eller lære noget af det du har lavet/skrevet.

            Selv tak og mange tak for at jeg må være med til at starte noget nyt op.

            Håber at du har haft en god dag.

            Nu vil jeg køre min sidste tur, for i dag, i min bus

          • Stegemüller
            Stegemüller siger:

            @ Niels-Henrik

            Nemlig – man må videre, og fortsat at vaske det snavsede (under-)tøj for åbent tæppe, finde jeg egl. u-dannet og usympatisk. Begge parter kigger sikkert på hinandens sider, men det er jo også ok. Sidderne er jo offentligt tilgængelige.

            Tusind, tusind tak for dine pæne ord om mine guides. Jeg må da også sige, jeg gør mig umage – og både indhold og billeder skal også se pænt ud. Det kan være lidt af en kunst med billederne, for selvfølgelighed skal de ikke være i overflod, på den anden side skal de støtte det i teksten, som kan være svært for læseren, som måske aldrig har prøvet den slags før. Det er dem, jeg skriver for og indsætter billeder til. Der skal være kommaer, punktum og afsnit for det letter læsningen. Jeg har været inde over sprog og design på samtlige guides på den gamle side side. Det har jeg nu ikke fået meget kredit for men pyt med det.

            Jeg er faktisk i gang med en guide til MailChimp, som er program, hvor du kan sende et nyhedsbrev, hvis du har en hjemmeside. Måske har du lyst at teste den? Den er “hemmelig” da den ikke er i menuerne, så ingen kan finde den 🙂 Du finder den her: https://support.stegemueller.dk/mailchimp/ Du må endelige komm med alle de kommentarer du har, både på plus- og minussiden. Du finder mig her: https://support.stegemueller.dk/kontaktwebmaster/ (jeg lægger helst ikke min mailadresse åbent frem på nettet.) Jeg er heller ikke helt færdig med sproget i den, men det vil ikke vare længe (30 min.)

            Det glæder mig vældig meget, at du kan lide min personlige side! Den er velovervejet og tingene er ikke smidt ind med en skovl, men det er jo også resultatet af mange års arbejde, så kan man jo let perfektionere dette og hint.

  2. Ham selv
    Ham selv siger:

    “Jeg er taknemmelig over, at der var to administratorer, der valgte at forlade den synkende skude, inden brevet blev sendt, således at de ikke stod som afsendere.”

    Beslutningen om din fremtidige rolle blev taget for over 2 mdr siden af ALLE admins, og de var enige.
    Hilsen et medlem af gruppen.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      Velkommen til min blog og mange tak for din kommentar, der – af spamhensyn – lige skulle godkendes først. Fra nu af vil du stryge lige igennem.

      OK det vil jeg lige spørge dem om, mens jeg tænker på, hvad der så er passeret i de to måneder.

  3. lise broch
    lise broch siger:

    Hej Hanne, du kan lige tro, jeg gerne vil høre og følge det nye, der bliver dannet.
    Er ked af på dine vegne, det endte som det gjorde…
    De bedste hilsener Lise

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Lise

      Velkommen til min blog og mange tak for din kommentar, der – af spamhensyn – lige skulle godkendes først. Fra nu af vil du stryge lige igennem.

      Det er jeg sørme glad for, Jeg føler mig overbevist om, at de to gæve gutter og jeg kan lave noget virkelig substantielt sammen. Og jeg er spændt på, hvad det bliver..:-)

  4. martin østerberg
    martin østerberg siger:

    Jeg er spændt på hvad fremtiden bringer. Jeg er ked af at have forladt admin teamet, men der var ikke andre muligheder.

    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Martin

      Vi laver noget fedt sammen med en høj grad af kvalitet både på skrift og på anden vis – uvist hvilken… (jeg ved du kan lide prikker 🙂

      Jeg er også ked af at have mistet hjemmesiden, men der var, heller ikke her, andre muligheder.

Der er lukket for kommentarer, da posten er mere end et år gammel.