Fait accompli – ked og bitter
Jeg har modtaget et fait accompli
De tilbageværende administratorer i Facebookgruppen “PC support og andet” har sendt mig et sædvanligt ubehjælpsomt brev, som jeg indsætter nederst. Det korte af det lange er, at de ønsker, jeg skal varetage en eller anden form for sekretærrolle på hjemmesiden. Det kan jeg naturligvis ikke leve med. Derfor har jeg sendt dem nedenstående svar.
Jeg er ked af det, jeg er trist, og jeg er såret. Jeg har brugt så uendeligt mange timer på at skabe et site, hvor alle brugere kunne finde hjælp til diverse problemstillinger. Jeg har skrevet for alle, da nørderne kan klare sig selv. Den mundtlige aftale har været, at de passer det, de har forstand på, og at jeg passer det, jeg har forstand på. Nu ønsker de så at betræde et område, som de ikke er kompetente til – god fornøjelse venner!
Den eneste positive vinkel, jeg kan finde, er, at jeg har lært utrolig meget om både WordPress og Enfold – og det kan jeg bære videre til et sted, der værdsætter flere tusind timers arbejde.
Min replik
“I skriver ”Derfor er indholdet ikke et oplæg til debat eller diskussion.” Egentlig kunne jeg så bare sende jer et dokument med diverse koder.
Jeg kan naturligvis ikke forblive som webmaster og skribent på de betingelser, og det ved I ganske udmærket; det er jo derfor, jeres brev bliver så langt. I lægger op til, at jeg får en sekretærrolle, og det kan jeg selvfølgelig ikke leve med.
Jeg har skabt en side for alle og jeg har skrevet for alle, hvilket flere brugere gentagne gange har udtrykt tilfredshed med.
Siden har efter min opfattelse et højt kvalitetsniveau både sprogligt og visuelt. Det skyldes formentlig mine mere end 100 guides (Note: en optælling viser dog, at det “kun” er 81 svarende til 70,4 pct.), og at jeg herudover har gennemgået de resterende.
Jeg har blandt andet baseret mig på de svar, der fremgik af brugerundersøgelsen fra september 2017. Jeg anbefaler, at I gentager den, men hvis I ikke vil lytte til – og agere på – svarene, skal I selvfølgelig ikke gøre det. Jeg har baseret mig på forfatterne Jacob Nielsen og Niels Gamborg for så vidt angår brugervenlighed og læsbarhed. Dem bør I nok læse.
MEN: I ønsker det ikke det, jeg står for, og derfor ved lægger jeg et dokument med diverse koder. For så vidt angår WordPress har jeg oprettet en ny administratorbruger og slettet mig selv.
Jeg har orienteret cHosting om, at der vil komme en ny webmaster, og at I selv retter henvendelse til dem om at ændre ejeren, således at fakturaer mv. tilgår en anden end mig.
Jeg har naturligvis ryddet op efter mig, og slette de guides, hvor jeg var eneste skribent.
../Hanne B. Stegemüller, 24. juli 2018″
De skrev
Kære Hanne
Vi har på det seneste gennemgået alle gruppens aktiviteter, vedtægter mm.
Vi har også haft hjemmesiden til debat og afstemning i admin teamet, så derfor står vi alle inde for dette brev til dig.
Vi ønsker med dette brev til dig Hanne, at udtrykke at vi er glade for det store arbejde du lægger i vores hjemmeside, det er vi virkeligt glade for, tusinde tak for det. Vi ønsker fremadrettet, at det er admin teamet der bestemmer alt der har med Support pc og andet at gøre, dette gælder også hjemmesiden. Vi har flere gange oplevet at skulle igennem lange diskussioner om det ene eller andet, og sådan kommer det ikke til at være længere. Det er 100% at det er admin teamet der beslutter hvordan vi vil have hjemmesiden. Dette kan måske opfattes hårdt, men vi har i fællesskab besluttet at det er sådan vi vil have det. Det er et langt brev med mange punkter, og vi ønsker du læser det nøje, da der fra admin teamet er brugt mange timer/debatter og afstemninger for at komme frem til indholdet af dette brev. Derfor er indholdet ikke et oplæg til debat eller diskussion. Vi ønsker meget gerne at du bliver som webmaster/redaktør, men såfremt du ikke ønsker at deltage længere, håber vi at det kan gøres mindelighed.
Nedenfor ser du de punkter der har været til behandling i admin teamet, og de ændringer der er vedtaget.
- Hjemmesiden I wordpress, har vi ingen kommentarer til. Så længe det fungerer er det fint med det valg.
- Grundfarven er pt. Orange/Terracotta, den skal ændres til noget andet, F.eks. mørk blå, mørk grå, eller lignende bløde mørke farver.
- Menusystemet: Der skal være et lettere og mere overskueligt menusystem, hvor der er plads til ubegrænsede menuer og undermenuer (evt under/under/under, 3 level menuer). Der skal ligeledes være en “Download” oversigt hvor alt der kan downloades er som links, som der er på mange andre sider.
- Farver i guides: Skal ikke være fastlagt af os, guide opretter bestemmer selv..
- Opbygningen af guides er restriktive. Det kan føre til at guide forfattere opgiver på forhånd. Derfor skal der være meget få regler, så brugerne både gider og har lyst til at berige os med deres kreationer. Et nyt regelsæt skal til.
- 6 YouTube og videoer:Vi har planer om at vi skal have egen Youtube kanal, og vi vil gerne have at der skabes plads for vores egne videoer, men også videoer fra andre steder, så længe det har en relevans, for guiden.Derfor skal der kunne være rene video guides, men osse mulighed for links til andre guides, eller link i en guide til en relevant video. Såfrem en video er lavet specifikt til “support pc og andet” kan denne ikke forlanges fjernet fra en guide.
- Hosting: Vi ønsker hosting til en billigere udbyder. Dette sker i et samarbejde mellem webmaster og admin teamet, men det er admin teamet der beslutter hvor og under hvilke omstændigheder. Du må gerne sige hvilke funktioner du ønsker hosting udbyder skal have, og begrunde hvorfor de funktioner er nødvendige, mere fordi vi måske kan finde et hotel der tilbyder det billigere.
- Betaling af omkostninger: Betaling af hjemmesiden skal fremover varetages af admin teamet, da vi finder dette mest naturligt, og derfor kan vi ikke fortsat have gruppens hjemmeside på tredjeparts hænder. Såfremt du eller andre ønsker et specifikt kursus eller anden support (evt I form af klippekort, eller lignende) der ikke er direkte relateret til hosting (eller faste løbende nødvendige udgifter), skal man selv afholde denne udgift.
- Alle koder, kodeord og adgange varetages fremadrettet af admin teamet.
- Det betyder at du som webmaster selvfølgelig skal have de adgangskoder der er nødvendige for at kunne udfylde webmaster rollen. Det betyder at du kun skal have logins til ‘need to know’. Derfor bedes du lave en liste over de steder du pt har adgang til og disses adgangskoder, samt hvilke du har brug for til webmasterrollen. Admin password tilhører alene Mike Gansler.
- Ejerskab af artikler og skribent: Det er således at det er “support pc og andet” og dennes admin team der ejer alle artikler på hjemmesiden.Dog skal det altid fremgå af artiklen hvem der er forfatteren, eller kilden. Dette betyder ligeledes at en artikel der er stillet til rådighed for gruppen og gruppens hjemmeside ikke kan forlanges fjernet.
- Admin teamet laver en logo konkurrence, således at det kommer et gennemgående logo. (blot til info)


Hej Hanne
Som sagt er jeg glad for, at du – og andre – starter noget andet op. Når man går op i at følge med i, hvad der sker på it-fronten, er ethvert forum velkomment. Jeg er stadig medlem af den gamle gruppe, kan nok ikke slippe den helt foreløbig, men jeg må indrømme, at den er blevet meget restriktiv på det seneste.
Jeg har bare tænkt på, efter at have læst din blog, så nævnes der navne med lidet flatterende udsagn. Måske er det fakta, men må man det? Jeg ved jo, at du er uddannet jurist, så selvfølgelig kender du reglerne, så jeg tror egentlig ikke, der er noget, der ikke er OK.
Hvis der er noget, jeg kan hjælpe med i det nye forum, så må du endelig sige til.
Jeg skriver også herinde, fordi jeg så regner med, at det er nemmere at følge nye indlæg/kommentarer. Det er jo ikke altid, man husker at gå ind selv. Måske ligger der en automatik i at få en notifikation, når der er nyt?
Hej Lone
Mange tak for din kommentar. Du har ret i det med navnene. Tak !!! Jeg fjerner dem. Jeg er bare ved at drukne i ophavsret og den slags,..
Ja vi er enige om “restriktivt”. Hvis du har læst alle disse mails, vil du se, at jeg har levet og åndet for dette. Op haft ikke-ubetydelige udgifter, fordi jeg har villet det 100 pct.
Waugh tak fordi du vil være med! Så fedt, da jeg kender som grundig og solid. Du hører fra mig. Noget af det vi vil lægge vægt på er at skrive for alle – men det er jo nemt for dig, da du er i forbindelse med et ældrecenter?
Du kan følge bloggen ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, hvor der hver torsdag kommer en mail, med uddrag af ugens blogpost, lige nu står den til fem men skal selvfølgelig op på syv. Du finder nyhedsbrevet på min side https://stegemueller.dk/ lige under blogposterne. Der er ikonet med den lille søde abe. Så er det lettere at finde.
Hvad der er op og ned, ved jeg ikke, men jeg bryder mig ikke om kend-din-plads-tonen i brevet. Den er nedladende og kommanderende.
Det virker heller ikke særlig gennemtænkt: Vejen frem for en webside er at skabe godt indhold, ikke at skaffe sig af med det.
Men måske forventede de, at du bare ville makke ret, og det er i sandhed naivt.
@ Eric
Den gamle kriger kan endnu! 🙂
I virkeligheden bryder jeg mig slet ikke om at vaske det snavsede vasketøj i fuld offentlighed, men min grænse for, hvad jeg vil finde mig i er nået, for jeg har brugt to år på at skabe godt indhold.
Deres alenlange krav til udseende og mere mangler faktuelt grundlag. Hvis besøgstallet var dykket i din tid på posten, var der grund til at se på den slags, hvis det er steget, var der grund til at vurdere. De agerer ud fra 100 % subjektive kriterier og ikke fakta. De synes fx, at farverne skal være så og så, men forholder sig ikke til, om de farver, du bruger, virker godt eller dårligt.
Det er et prima eksempel på dårlig analyse, hvor de slet ikke (i hvert fald i deres begrundelse) ser på resultaterne. I bund og grund synes jeg, at ejeren af en webside har retten til at bestemme alt, men det er idioti at træffe beslutninger, som baseret på tørre facts er dårlige.
Eller sagt på en anden og mere direkte måde: Hvis det går strygende, hvorfor F….. så lave det om?
@ Eric
Du rammer lige ned i det, jeg har det så vanskeligt med: de ved ikke, hvad de taler om. De har ganske enkelt ikke forstand på at drive en hjemmeside. Om de kan finde en kompetence, er jeg meget spændt på. De (desværre kun mundtlige) aftale har været, at jeg passer hjemmesiden, og så passer de supporten, og så undlader begge parter at udtale sig om noget, de ikke har forstand på.
Jeg har faktisk læst op til flere teoretikere, der er guruer, om læsbarhed og godt webdesign. Det interesserer dem ikke, for det skal nok se smart ud. De glemmer fuldstændig brugerundersøgelsen, hvor mange var glade for bl.a.de nye menuer.
Du har ret i din konklusion! Det gik faktisk strygende med gode besøgstal. Nu skal begge partes starte forfra – det kan ikke just kaldes optimering 🙂
Du har været en enestående hjælp for opbygning af mn nye blog. Tak for det. Jeg har nsvært ved at sætte mig ind i, hvad denne admin gruppe vil andet end at overtbage magten.
@ Søren
Mange tak. Det er jeg glad for, at du synes – men du har jo altså også givet mig en flot gave. Den slags forpligter…
magtovertagelse er det helt rigtige ord, måske kan man føre det helt så langt som en “fjendtlig magtovertagelse”? 🙂