Slægtsforskning dengang og nu. Kan det blive ensomt?
Top på Lolland og tråd på DIS
Slægtsforskning dengang og nu. Kan det blive ensomt?
Artiklen er ikke et udslag af ensomhed. Jeg har ikke noget imod andre mennesker, jeg har bare ikke så meget behov for dem; sådan er det at have Aspergers syndrom. Det er nogle refleksioner over dengang og nu.
I aftes søgte jeg med Google efter “Top” på Lolland, for Rasmus JØRGENSEN RADSTEDs (1807 – 1891) far er “Huusmand Jørgen Topp af Nagelsti” i Toreby. Rasmus Thomsen TOP (1744 – 1820) er en af mine biologiske 4 * tipoldefædre (min farmors mors slægt).
Jeg havde en del i forvejen, men her søndag formiddag har jeg kunnet sætte to generationer mere på med lidt hjælp fra Danske Slægtsforskeres “Hjælp til tydning af tekster m.v.”. Der mangler selvfølgelig stadig meget – alle børnene osv., men skelettet er opstillet. Om der nu skal et eller to P’er i Top, overlader jeg til den interesserede læser. Kilderne er ikke helt enige, og det var kun adlen, der gik op i den slags petitesser.
Ved hjælp af Google dumpede jeg lige ned i en fantastisk gammel tråd i DIS-Forum, hvor der er så mange solide oplysninger at tage udgangspunkt i. Hvor er det godt, det gamle forum er bevaret.
Tråden er omkring 20 år gammel og afslører, hvordan slægtsforskning var dengang. Den er påbegyndt i oktober 2004 og endeligt afsluttet i august 2006.
Jeg har læst den igennem et par gange og mindedes dengang, det kunne tage flere måneder at tilføje en generation, fordi en tur på Jagtvej kun resulterede i én folketælling, én vielse og var man heldig også et dødsfald.
Deltagerne gik på arkiv for hinanden, når de ikke lige var optagede af havearbejde, for så måtte man vente 1½ uge mere. Man kunne også blive drillet af, at arkivet ikke havde mikrokort for et givent sogn, hvilket jo var ærgerligt, når man havde gjort rejsen til arkivet. Det var dengang, man var glad, når man nåede tilbage til folketællingen 1860, for det var den første folketælling, der var “fuldtastet”.
Prøv selv at læse tråden og tænk tilbage for en stund. Det var i sandhed en anden tid. Nye slægtsforskere vil slet ikke kunne forestille sig det.
Refleksioner
Jeg ønsker mig ikke tilbage til dengang!
Jeg havde jo fx aldrig kunnet gennemføre mit projekt “Oprydning i slægtsdatabasen”, hvis ikke slægtsforskning på nettet var eksploderet. Min slægtsforskning er helt klart blevet mere solid af, at kilderne nu er digitaliserede. Nu kan skeletterne opstilles hjemme ved skrivebordet, og man er ikke henvist til at surfe rundt i ufuldstændige, dybest set uinteressante folketællinger, eller skrive af fra FamilySearch, hvis man vil slægtsforske mellem lørdag og lørdag.
Nu kan man kvalificere slægtsforskningen ved fx at opsøge lokalarkiver og være meget bedre forberedt, inden man tager dertil. Man kan finde alle stamdata derhjemme.
Nu sidder vi og skriver til hinanden, at det er temmelig træls, når DDA ikke fungerer, som det skal. Og det er det da også!
Den gamle tråd viser også, hvor meget deltagerne hjalp hinanden. Og der er stadig meget hjælp at hente. Selv er jeg utrolig glad for “Hjælp til tydning af tekster”, fordi de mennesker – dem der aldrig sover – kvalificerer min slægtsforskning. Den bliver simpelthen bedre, fordi de er der! Men processen er blevet optimeret og digitaliseret, og det er selvfølgelig godt. Jeg ville ikke undvære det.
Men jeg kan altså godt savne at stå i kø på en feriedag på trappen til Ll. Sankt Hans Gade 5 i Viborg og nævne et problem for de andre arkivgæster, der så sagde “Har du prøvet at … ?”.
Næh, det havde jeg typisk ikke tænkt på, for jeg havde ikke ret meget erfaring, men jeg vidste, at her var mit livsprojekt, og at der var meget, jeg gerne ville lære. Mine bedste lørdage og afspadseringsdage tilbragte jeg på Jagtvej, hvor vi havde madpakker med og spiste frokost sammen. Og der var også noget over at stille cyklen i Rigsdagsgården og besøge Rigsarkivet (det var dengang, der kun var et Rigsarkiv, de andre hed “Landsarkivet”).
Da jeg begyndte at slægtsforske, var jeg ansat i Patent- og Varemærkestyrelsen, hvor jeg havde to kolleger, der var lige så optændt af den hellige ild som mig selv. Den ene var meget erfaren og lærte mig meget. Mange teser blev opstillet, vendt og drejet i frokostpauserne.
Risikerer slægtsforskning nu at blive et mere ensomt projekt?
Jeg savner samarbejdet med andre slægtsforskere – vel at mærke et samarbejde, hvor vi mødes ansigt til ansigt. Jeg elsker at være sammen med andre slægtsforskere, for der er så meget erfaringsudveksling og videndeling – og jeg elsker, at de andre er lige så nørdede som mig selv.
Egentlig ville jeg enormt gerne med til Grenaa, men jeg har nogle begrænsninger, der gør, at det ikke er en mulighed. Mængden af sanseindtryk ville bevirke, at jeg skulle samle kræfter en uge eller to efter. Sådan er det også at have Aspergers syndrom.
Tænker du nogensinde over nogle af disse emner? Kommenter meget gerne!
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
“Jeg har ikke noget imod andre mennesker, jeg har bare ikke så meget behov for dem”.
Hold da op. Den er god. Det kan jeg som en med samme diagnose kun genkende!
Ang. det andet, så vil jeg gå længere tilbage. Min morfar var gennem hele livet en ivrig slægtsforsker, og det er så spændende at læse i hans papirer og se hvordan han har sendt spørgsmål og forespørgelser til diverse arkiver, og så har måtte vente dage- eller ugevis for at få et – måske – brugbart svar.
Vi er godt nok velsignet i dag med alle de muligheder der er kommet gennem de sidste 15-20 år!
@ Michael
Hej Michael
Velkommen til. Din kommentar skulle lige godkendes først, da det er første gang, du kommenterer her.
Herligt at du kunne genkende min sentens. Jeg tror faktisk, der er flere, der har kunnet lide den.
Ja, du har helt ret – livet for slægtsforskere er blevet meget nemmere, de seneste 15 – 20 år. Alligevel er der lidt samarbejde med de andre slægtsforskere, jeg af og til kan savne. Men selvfølgelig er det skønt, man kan tilgå de originale kilder hjemmefra.
Lige noget ganske andet. Der er noget galt med dine frem- og tilbagepile ude i siderne. Fra mange af de nyere opslag kan man kun komme fremad i tiden, ikke tilbage.
@ Charlotte
Tak skal du have. Det må jeg se, om jeg kan løse.
****
Opdatering: Kan du oplyse mig om et indlæg, hvor du oplever det? Hos mig ser det vist fint ud.
Nogle biblioteker har slægtsforskningscaféer. Derfor slog jeg op på biblioteket i din by. De har også en hver mandag kl. 15 – 18. Den starter op for sæsonen d. 29, september. Er det sådan noget, du leder efter ?
@ Mike
Hov – jeg troede jeg havde svaret i morges, men det havde jeg så åbenbart ikke. Det må du undskylde. Jeg ved ikke, hvad der kan være sket.
Nu har jeg kigget på det på Hvidovre Bibliotek, og jeg tror såmænd, jeg går derned! Tak for idéen, der er god. Og så fik jeg også lige tjekket, at de har Mediestream – det er jo en ekstra god grund til at komme derned.
Hej Hanne.
Vi har såmænd nok siddet sammen inde på det daværende Landsarkiv på Jagtvej. Jeg startede med at slægtsforske i 2005, da det første barnebarn var på vej, og kan huske, at jeg i begyndelsen ofte tyede til Landsarkivet for at få lov til at kigge i de endnu “forbudte” kirkebøger – altså dem, der endnu ikke var 75 år gamle. Også jeg har været på Viborg Landsarkiv i den periode, jeg skulle finde så meget som muligt om min fars slægts fra Vendsyssel, og ikke så meget var skannet ind endnu.
Jo, det var en god tid at se tilbage på, jeg husker også hjælpsomheden fra andre, når man var begynder, specielt beundringen over, hvad andre dog kunne finde.
Nu prøver jeg at hjælpe andre i gang som tak for al den hjælp jeg fik for 20 år siden. Men det er nu dejligt, at så meget er skannet og tastet ind på nuværende tidspunkt. Så er man ikke afhængig af dag og tid, men kan sidde og nørkle til ud på de små nattetimer, hvis man nu lige finder et eller andet, som godt kunne føre til noget interessant.
Jeg kunne blive ved, men jeg tror, du forstår, hvad jeg mener.
Kære Birgit
Tak for din kommentar!
Jeg tror, jeg begyndte i december 2002; der står i hvert fald “12.2002” i min “Håndbog i slægtshistorie” af Hans H. Worsøe.
Nej der var jo faktisk ikke scannet noget som helst på det tidspunkt. Jeg havde altid alenlange to do-lister med til både Jagtvej og Viborg, og jeg skulle nå mest muligt lørdage og feriedage. I Legacy har jeg stadig “Opgaver”, der lyder som “Tjek død”. Det var hvad man kunne dengang.
Ja, de andre var enormt hjælpsomme. Jeg har fået virkelig meget hjælp, og vil også gerne “betale tilbage” på det område, hvor mine kompetencer er: TNG og det at se verden som data.
Jeg forstår helt sikkert, hvad du mener. Og det er så skønt, at man nu kan sidde hjemme og tilgå de originale kilder. Slægtsforskningen har jo fået et løft af dimensioner på de 20 år. Det er slet ikke til at forestille sig, hvordan verden så ud dengang.