På vej i stemmeboksen

SV-regering

Jeg besluttede mig først på vej derhen

I flere måneder har jeg ellers været helt overbevist om, at min stemme skulle gå til de radikale pga. deres flygtninge- og indvandrerpolitik, deres ordentlige holdning til konventionerne, deres ansvarlige klimapolitik osv. Jeg deler ganske enkelt værdier med dem også selvom det byder mig i mod at stemme på et liberalt pari.

Det, der gjorde mig i tvivl, var ‘hvor skal pengene komme fra?’, som de sørme ikke har ruttet med oplysninger om.  Det eneste jeg har kunnet lytte og læse mig til er, at de mener, at pensionsalderen skal sættes yderligere op. Men så skal den jo sættes enormt meget op, hvis alle de gyldne løfter skal finansieres. Og jeg kan ikke arbejde mere end til de 68 år. Hvor skal resten af pengene komme fra? Hvem skal holde for?

Enhedslisten

Det andet parti, der var i spil, var selvfølgelig Enhedslisten. De seneste to dage har de været ude med, at det ikke er sagsbehandlere, der skal skalte og valte med sygemeldte borgeres fremtid, men at det skal være den behandlende læge, der skal have det sidste ord at skulle have sagt. Det synspunkt har jeg naturligvis stor sympati for.

Partiet har en fantastisk politik, og jeg har været medlem i nogle år. Jeg skiftede pga. ‘hvor skal pengene komme fra?’ og deres EU-holdning.

Stram Kurs – nej de var IKKE i spil

Partiet går blandt andet til valg på at nedlægge jobcentrene, og det vil utvivlsomt give dem stemmer. I morges læste jeg i en Facebookgruppe for udsatte mennesker, at flere ville stemme på partiet af den årsag og så i tilgift at de vil sende 500.000 muslimer ‘hjem’. De svageste spilles ud mod de svageste!

Kl. 20:00

Nu glæder jeg mig til kl. 20:00, når de første resultater ruller over skærmen. Det bliver en spændende aften. Jeg holder ud til det sidste 🙂