AI – kunstig intelligens

Må man lade ChatGPT forbedre de gamle billeder?

Må man lade kunstig intelligens forbedre gamle kilder – også billeder? Jeg har flyttet mig fra et klart nej til et betinget ja. For når gamle dokumenter og billeder gøres mere læsbare, kan de pludselig åbne slægtshistorien for dem, der ellers står af. Men kun hvis originalen bevares, og kun hvis det tydeligt fremgår, at AI har været på spil. For et billede er også en kilde – og kilder må man ikke forfalske.

Oprindeligt var det min klare og dogmatiske opfattelse, at det måtte man ikke. Men jeg har ændret holdning, og det er især arbejdet med udvandrerne, der har fået mig til at ændre mening.

Dog mener jeg, det er helt afgørende, at man bevarer det oprindelige billede, og at man ved det forbedrede/manipulerede billede tydeligt angiver, at det er ChatGPT eller et andet AI-værktøj, der har været på arbejde, for et billede er en kilde, og selvfølgelig må man ikke ændre på kilderne og dermed på historien.

Deler man data og billeder med andre, bør man dele begge versioner af billedet og også her tydeligt gøre opmærksom på forholdene.

Herunder kommer to eksempler

1) Hans Adolph Kjøge Malmquists bevis for opnået statsborgerskab

Slægtsforskere kan naturligvis sagtens læse, at Hr. Malmquist ankom til New York den 26. juni 1894 og opnåede statsborgerskab den 20. oktober 1904, for vi vil, og vi er trænede i den slags, men hvad med familien, som vi gerne vil have til at fatte interesse for arbejdet?

De får måske en trykt bog, en PDF-fil, adgang til en hjemmeside, som de måske ser på en SmartPhone, eller lignende. De springer videre og finder slet ikke ud af, at her faktisk er noget spændende om slægten.

Hvis de i stedet får et billede som nedenstående i hånden, er der måske åbnet for en hyggelig aften med samtale om de interessante resultater:

2) Johan Rubring Malmquists dødsannonce/nekrolog fra 1933

Igen: Slægtsforskere kan sagtens læse, at Johan/John er død, at hans kone er efterlevende, at han har tre børn og tre børnebørn. Det er jo netop den slags, vi jagter. Vi kan også filosofere over årsagen til, at de frabeder sig blomster ved begravelsen. Og mene det er rart at vide, at han var medlem nr. 58 af det danske fællesskab/broderskab (eller hvordan det nu skal oversættes).

Men faster Anna på 92 – som måske ikke en gang kan engelsk – hende har vi tabt. Måske kan hun samles op igen ved hjælp af den forbedrede/manipulerede version herunder:

Også ChatGPT kan tage fejl – det er jo bare en robot

Normalt siger man, at det er mennesker, der har løst en given opgave, og derfor kan der være fejl. Det er sandt. Robotter kan også tage fejl. Jeg greb ChatGPT i at tage fejl ved et par detaljer, som slægtsforskere ikke kan leve med, men som de andre nok overlever.

Jeg tilgiver robotten, for kønt er det ikke; og der er trods alt også gået 134 år.

• Den tog fejl af det omtrentlige fødselsår. Det havde jeg muligvis også gjort, hvis jeg ikke kendte det fra Skælskør Sogns kirkebog. Der står 1864, men ChatGPT skrev 1861.
• Den læste vidnets efternavn forkert. Hans hedder ikke “Dogn” men “Degn” til efternavn.

Det betyder bare, at selv om man sætter ChatGPT på overarbejde, så skal man altid selv kontrollere resultaterne. Se blot næste afsnit. Og tager robotten fejl, må den prøve igen. Jeg mener bestemt ikke, at sådanne fejltrin kan bruges til at sige, at AI ikke kan bruges til noget som helst.

Man skal have øje for detaljer

I afdelingen for fejltrin får du lige endnu et, som jeg faktisk først opdagede, da jeg skrev denne artikel. Man skal altså holde øje med, hvad den foretager sig. Det er ganske sjovt:

Dødsannoncen fra 1933 har fået tilsat navnet på den myndighed, der udstedte statsborgerskabet 🙂 Det er formentlig sket, fordi jeg behandlede alle billeder i den samme chat, og så gik der lidt Anders And i den.

Plads på diske koster næsten ingenting

Min metode betyder selvfølgelig, at man får dobbelt så mange billeder. Engang i urtiden var den slags et problem. Det er det ikke længere.

De computere, vi benytter, har typisk masser af plads, og skulle det blive et problem, så koster 2 terabyte (TB) ekstern harddisk af meget høj kvalitet (fx Seagate Expansion) 630 kr. hos Proshop.

2 terabyte er rigtig meget plads. Mit C-drev er 2 TB og er monteret i den PC, jeg købte i 2021. Der er stadig 1½ TB ledig, og jeg har tonsvis af lydfiler, og jeg rydder stort set aldrig op.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.