,

Det gode arbejdsliv

Medarbejdersamtale sætter tanker i sving

Jeg er så småt ved at forberede mig til den årlige medarbejdersamtale og i den forbindelse konstaterer jeg, at jeg er tilfreds med mit arbejdsliv.

Hvad skal man bruge til et godt arbejdsliv? Her er et bud:

  • Nogle opgaver man kan lide
  • Et godt lokale
  • En ordentlig arbejdsstation med en stærk pc
  • En god chef
  • Nogle gode kolleger
  • En ordentlig hyre

Jeg kan ikke finde på mere og vurderet på disse parametre, har jeg simpelthen et godt arbejdsliv – og skal jeg vurdere det på en skala fra 1-10, havner jeg på 9, da der ellers ikke er plads til forbedring. Der er altid ting, der kunne optimeres, men overordnet set er jeg godt tilfreds.

På én måde kunne jeg godt tænke mig ikke at sidde med eneansvaret for 3.000 brugere af mTID, men det er i og for sig kun et problem, når jeg ikke er her. I det daglige går det fint, selv om der kun er mig til drift, support og udvikling af tidsregistreringssystemet mTID. Problemet opstår først, hvis jeg har ferie eller er syg. Efter sådanne perioder kommer jeg som hovedregel tilbage til alle de mails, der er kommet, mens jeg var væk. Vi har talt meget om, hvordan det kunne løses, men ingen af os har en god løsning.

Jeg kunne også tænke mig at have nogle opgaver med at skrive tekster til vores intranet, og det står også i mit ansættelsesbrev, at jeg skal gøre det halvdelen af tiden, men der stiller sig altid en driftsopgave i vejen. Der er altid et eller andet større projekt på vej med mTID.

På én måde kunne jeg også tænke mig at have kolleger, der beskæftigede sig med det samme som mig, men i vores kontor er det hovedreglen, at vi passer hver vores butik – og egentlig går det jo også så glimrende.

Det er med fuldt overlæg, jeg kalder det “medarbejdersamtale” og ikke “medarbejderudviklingssamtale” for jeg har forlængst indset, at min faglige udvikling ikke sker på arbejdspladsen, men via alt det jeg lærer mig selv i min frie tid. De traditionelle skemaer tager altid udgangspunkt i, hvad man så har lært gennem året på jobbet. Ofte svarer jeg “minus”, men der mangler traditionelt herefter en boks, hvor man kan afkrydse, at det er OK, at det forholder sig sådan.

2 replies
  1. Ellen
    Ellen siger:

    Oh, hvilket herligt indlæg 🙂
    Det er præcis de samme ord, som jeg kunne have sat på mine MUS’er. Både min søde chef og jeg sidder og vrider os over målaftaler, ditto opfælgning, udviklingsplaner og alle de andre fine ord, vi skal sætte tekst på.
    Hvad er mit mål? At passe mit arbejde!
    Hvad opnåede du i året, der gik? Jeg passede mit arbejde! Jeg passede det oven i købet godt, men et job som sekretær/assistent/koordinator indeholder udelukkende ikke-målbare opgaver – oven i købet er der rigtig mange ad hoc-ting, som bliver klaret, når de opstår.
    Så er der begreber som åbenhed, forandringsparathed, effektivitet, analytiske evner, fokuseringsevne osv. osv. Så længe det hele befinder sig på positivsiden, er der vist ikke så meget mere at sige om det…

    Den årlige MUS kunne jeg snildt undvære, og det skyldes ikke kun jobbets karakter, men også min fremskredne alder. Jeg bliver ikke tilbudt og kunne heller ikke tænke mig at igangsætte et uddannelsesforløb på nuværende tidspunkt.

    Denne gang blev jeg spurgt, om jeg kunne tænke mig at gå ned i tid. Om et år kan jeg nemlig forlange at gå ned på 80%, men for det første koster det, og for det andet kunne ingen af os se, hvor de 20% af arbejdet skulle kunne puttes hen, så jeg forbliver fuldtidsansat. Det giver jo slet ikke mening med 100% arbejde på 80% tid og betaling, vel?

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller siger:

      @ Ellen tak for din meget engagerede og medrivende kommentar.

      Jeg kan helt følge dig i det med “jeg passede mit arbejde” – det er prævist sådan jeg også har det! Jeg passer mit arbejde, og jeg prøver at gøre det godt; og det er præcis sådan det skal være, når man har en driftsopgave i en driftsorganisation. Arbejdede man på et projekt ville det være helt relevant at se på, om man nåede målene i året, der gik, og se på målene for det kommende år. På en måde bevirker skemaerne, der skal udfyldes, at det ikke er helt godt nok, at man passer sin butik i det daglige. Jeg kan godt se, at man har brug for nogle skemaer for de tilfælde, hvor ingen af parterne orker samtalen eller hvor kemien ikke er for god mv. Men hvis man har det godt med chefen og vice versa anser jeg skemaerne for spild af skov.

      Jeg er nu glad for samtalen fordi jeg synes det er det eneste tidspunkt på året, hvor vi sætteros ned og taler struktureret på et lidt overordnet plan og lidt “out of the box” og det ville jeg ikke undvære – ellers mødes vi nemlig mest over printeren. Men jeg har naturligvis designet mit eget skema, som jeg synes er meget bedre 🙂

      80 pct. løn og 100 pct. opgaveløsning giver kun mening for arbejdsgiver… Jeg har faktisk tænkt på at gå ned på 32 timer, fordi det kunne være så skønt med en ugentlig fridag, men jeg ville også komme til at løse alle opgaverne alligevel, for der er simpelthen ikke andre, men arbejdsgiver ville få en produktivitetsgevinst på 20 pct. – Nixen bixen, der står da ikke “tosse” på ryggen af mig 🙂

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *