Det er en borgerpligt at stemme
Valg til kommunalbestyrelser og regionsråd
Det er en borgerpligt at stemme
I dag er der valg til kommunalbestyrelser og regionsråd, så du skal ned at stemme, uanset at du måske skal kravle til valglokalet. Og uanset om du er brun, hvid, blå eller rød. Det er din eneste chance i denne fireårige periode. Hvis du mener noget om noget, og det gør du vel, skal du ned at sætte dit kryds. Det er en borgerpligt at stemme!
Jeg har altid stemt både til valg til Folketinget og til de lokale valg. Jeg kan godt lide stemningen i valglokalet. Den er lidt andægtig og samtidig glad. Det er på en måde en festdag for demokratiet. Prøv at tænke på hvor mange steder i verden, der ikke afholdes demokratiske valg, og hvis der afholdes valg, er der mange steder, hvor kvinder ikke kan deltage.
Måske skyldes glæden en lettelse over, at valgkampen er ovre, så vi kan få de fjollede fotos taget ned af lygtepælene og lige ud for mine vinduer i stuen, selvom jeg bor på 1. sal. Jeg synes, de er spild af ressourcer, men engang læste jeg en undersøgelse, der viste, at “Valgplakater virker”. Jeg vil dog påstå, at de ikke virker på mig, men det kan jeg selvfølgelig ikke vide.
Jeg glæder mig til at tænde for DR1 kl 16:30, der i studiet har nogle af de bedste – blandt andet Jens Ringberg og Stéphanie Surrugue, som jeg godt kan lide.
Boligsituationen i Københavnsområdet har været en del af valgkampen
Jeg bor i hovedstadsområdet på Vestegnen og altså ikke i Københavns Kommune, men det har alligevel været interessant at følge valgkampen mellem de tre kvinder der. Et af emnerne har været boligmanglen/-situationen her. Den er medvirkende til placeringen af mit kryds.
Boligsituationen er fuldkommen forrykt i Storkøbenhavn. Lad mig komme med et eksempel:
Jeg bor til leje, for når man er single, er det svært at spare op i mursten. Da jeg var ung, var lønnen ikke så høj, studiegælden skulle betales, og jeg foretrak at rejse, for de bedste penge, jeg gav ud, var dem jeg brugte på flybilletter til fjerne egne.
Da jeg i 1990 var færdig med at læse og flyttede fra kollegiet, flyttede jeg til en lille lejlighed i Vanløse på 53 m². Jeg havde ikke råd til andet, for jeg var arbejdsløs de første seks måneder; det var helt almindeligt dengang. Ejendommen var bygget i 1935 og ejet af min pensionskasse.
Der boede jeg i 17 år, og det var jeg glad for. Alligevel ville jeg gerne til en bedre lejlighed i et lidt nyere byggeri fra 1950’erne, for de 20 m² ekstra lokkede, og jeg var så træt af, at der var enormt lydt. Ergo flyttede jeg til en anden af pensionskassens lejligheder i 2007. Der var nyt køkken og bad, og det var skønt.
Jeg elsker min lejlighed og flytter ikke, før det er til den etværelses med låg.
Realiteten er også, at jeg ikke kan flytte. Jeg er stavnsbundet til min lejlighed, for jeg vil aldrig nogensinde kunne betale en anden bolig i Københavnsområdet, hvor jeg har boet i 45 år, så det er heldigt, at jeg elsker at være, hvor jeg er. Min lejlighed er ikke længere ejet af min pensionskasse. Ejendommen er flere gange solgt til diverse boligspekulanter. Det betyder blandt andet, at mine unge naboer betaler dobbelt så meget som mig for færre m². Det har de næsten ikke råd til, for de har ganske “almindelige jobs”. Han er brolægger, og hun har en bachelor.
Der findes regler, der bestemmer, hvor meget min leje må stige pr. år. Det er vist noget med fire pct. Så jeg kan heldigvis blive boende, også når jeg om seks år bliver folkepensionist, og min indtægt reduceres en hel del.
Ergo: det københavnske boligmarked er fuldkommen Anders And. Og ingen unge har råd til at bo her, og de, der skal læse på Københavns Universitet eller RUC, kan ikke finde et kollegieværelse.
Line Barfod (Ø) siger, at den rigtige løsning er et huslejeloft. Det er jeg enig i. Det kan ikke være rigtigt, at vores hovedstad skal være for de gamle “boomere” og skyggehoteller i form af airbnb. Så mit kryds ender hos Ø i solidaritet med dem, der bor i Købehavns Kommune. Socialdemokraterne har siddet længe nok på overborgmesterposten.
God valgdag!
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Ja, vi skal stemme, også selv om valgdage altid får mig til at få lyst til at gå i seng og trække dynen op over hovedet og vente på, at det går over. Det er nok en af de dage, hvor jeg er mindst glad for at bo i min ellers rare og hjælpsomme lille landsby.
Jeg har også trofast stemt til hvert eneste valg, siden jeg fik stemmeret selv de par gange, hvor jeg har måttet op på rådhuset i forvejen. Og enig, man taber “brokkeretten” hvis man ikke stemmer.
@ Charlotte
Jeg kender godt det med lysten til at trække dynen op over hovedet. Jeg var lidt rystet, da det gik op for mig, at Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti stiller op her i Hvidovre. Vi har p.t.en SF-borgmester, som jeg synes, gør det ganske godt, men som jeg ikke har stemt på.
Det er enormt vigtigt at bevare “brokkeretten”. Den har jeg stort behov for.
Hej Hanne
Glædelig valgdag! Ganske som dig så glæder jeg mig altid til at stemme, når der er valg. Og det har jeg altid gjort. Jeg plejer at sige, at hvis du ikke stemmer, så har du ikke ret til at brokke dig!
Da jeg siden seneste kommunevalg er flyttet til en ny kommune, har jeg været til et par valgmøder for at finde ud af, hvad det er for “byrødder” her er og for at finde ud af, hvad der er “oppe” her i kommunen.
Jeg mærker tydeligt, at der er forskel fra en forstadskommune ved København og en lille by, der er indlemmet i en lidt større bys kommune. Den lille by har ikke så meget at skulle have sagt. Derfor er det endnu vigtigere, at jeg stemmer! Jeg skal med min nabo ned at stemme. Hun har sklerose og sidder i kørestol, så jeg skubber hende hele vejen, men alle skal da have chancen for at stemme, så det gør jeg gerne.
Måske det en dag bliver obligatorisk at stemme, som det er i så mange andre lande? For man kan jo altid stemme blankt, ikke?
@ Hej Birgit
Tak skal du have – og i lige måde.
Jeg er helt enig med dig i, at hvis man ikke stemmer, har man tabt “brokkeretten”.
Det er en god idé at gå til vælgermøder. Det har jeg aldrig selv prøvet, men jeg har tit tænkt på det. Jeg nøjedes denne gang med at se “Kandidatfesten” og min komme/mit regionsråd. Det var faktisk vældig godt lavet, og jeh blev i hvert fald klar over, hvem jeg ikke ville stemme på.
Hvor er det godt, at du skubber din nabo hele vejen til valglokalet, for selvfølgelig skal hun også have muligheden for at give sin mening til kende, selv om hun har sklerose.
Obligatorisk stemmeafgivning er måske slet ikke så tosset, selvom det umiddelbart lyder udemokratisk.