Den autistiske hjerne på internettet
Autistisk “superkraft”: ser alle detaljer
Indholdsfortegnelse
Den autistiske hjerne på internettet
Min “næsten-ven” Mathias Emil Nielsen, der er iværksætter og direktør for GladTeknik, har lært mig et ny udtryk: “Superkraft”. Alle autister har en “Superkraft”, det drejer sig bare om at finde den. Der findes et hashtag (#) for det, men det fungerer kun på diverse sociale medier. Du får det alligevel: #Superkraft.
For mit eget vedkommende drejer det sig om, at jeg ser alle detaljer (det er fx pixels, dot’er og et mellemrum for meget mellem to ord osv.). Det gør fx, at jeg er hamrende god til at læse korrektur på – i hvert fald andres – tekster. Ikke altid på mine egne. Det erkender jeg blankt og jeg er ikke uden selvironi! Men jeg vil krediteres for det, jeg kan, når der er så meget andet, jeg ikke kan. For sådan er livet nu engang.
Denne artikel drejer sig dels om noget overordnet om autismespektrumforstyrrelsen, der i daglig tale kaldes ASF, dels om hvorfor det kan være vanskeligt at færdes på det vidunderlige internet. Så “Superkraft” kan også være til besvær.
Ny diagnose i ICD-11
ICD er en forkortelse for Verdenssundhedsorganisationens (WHO’s) “International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems”, i daglig tale kaldet “sygdomsklassifikationen” på dansk. Den aktuelle version er den 11. reviderede udgave og skrives ICD-11.
Da jeg blev diagnosticeret i foråret 2019 lød diagnosen på “Aspergers syndrom”. Dengang var ICD-10 gældende ret. I mellemtiden er ICD-11 endelig oversat til dansk og i den forbindelse er det autistiske spektrum fuldkommen redefineret.
Der er ikke længere noget, der hedder fx “Aspergers syndrom”, “Infantil autisme” eller nogen af de andre undergrupper i gruppe F84, der havde overskriften “Gennemgribende udviklingsforstyrrelser”. Aspergers syndrom havde F84.5.
Denne artikel fra juli 2022 beskriver ændringerne vældig godt. Artiklen er interessant, hvis man vil forstå ASF. Derfra har jeg hentet følgende:
Nu står der i diagnosemanualen, at autisme skal forstås som et spektrum og ikke forskellige slags typer. Det har den konsekvens, at vi kan se på mennesket med autisme meget mere individuelt og nuanceret. Tidligere havde man groft sagt forståelsen af, at alle med autisme skulle mødes med piktogrammer, siger hun [Nadjia Tamechmecht, red.].
(Jeg kan selvfølgelig ikke undgå at bemærke “forskellige slags typer”. Det er da en pleonasme, der vil noget. Den kommer med i næste sprogpost …)
Mine vanskeligheder på internettet
Jeg lever mere eller mindre på nettet, og det er jeg vild med, men ofte er der vanskeligheder knyttet til det. Dem beskriver jeg i dette afsnit.
Hop og dans plus andre bevægelig dele
Adskillige hjemmesider rummer elementer, der bevæger sig i et loop – dvs. det “går ikke over” selvom jeg kæmper mig gennem de første linjer/afsnit.
- Et eksempel er “Altinget”, som ofte har artikler, jeg gerne vil læse. I højre side har de bevægelige, omkringfarende stillingsopslag, som fjerner mit fokus fra teksten.
- Modifikation: I dag fandt jeg denne kommentar af Eva Smith, som jeg – fordi det var hende – kom igennem. Nu, hvor jeg ville tjekke eksemplet, kan jeg rent faktisk ikke få det til ikke at “gå over”. Når jeg ruller/scroller ned ad siden, følger stillingsopslag mv. ikke med, men det plejer de altså. Jeg skrev engang til Altinget om det, men de gad ikke svare, og således mistede de en potentiel abonnent.
- Et andet eksempel er siden fra “Verdens bedste fødevarer”: Skøn side med mange informationer om bæredygtig produktion, Irma osv. Her kører der i højre side en billedserie på fem, og den “klistrer sig fast” og bliver hængende, uanset hvor meget man læser. Ergo kan jeg ikke læse deres artikler, og derfor melder jeg mig ikke ind uagtet det ædle formål og den lave pris.
- Nogle mennesker elsker GIFs (Graphic Interchange Format): Mit problem er lige præcis “Interchange”. Jeg hader dem. I min favoritbrowser, som er Firefox, har jeg dem slet ikke, og i iOS har jeg installeret et eller andet, som jeg ikke kan huske, hvad hedder og ikke kan finde, men i hvert fald står de stille.
- Nogle kommenterer på Facebook vha. noget bevægeligt, som jeg ikke ved, hvad kaldes. Det kan fx være hænder, der klapper, eller lagkager med brændende lys. Trykker man længe nok på skærmen på fx sin iPad, kan man skjule kommentaren. Skulle der evt. være tekst, skjules den selvfølgelig også, men det er kun sjældent et problem. Skærmen til min stationære er ikke trykfølsom, så der må jeg skynde mig at rulle/scrolle forbi. Sender du den slags i mine opslag på Facebook, forbigår jeg det i tavshed. Hos mig kommunikerer man vha. ord.
Du er på nettet – nej, du er alligevel ikke på nettet
Lige p.t. opfører mit modem sig mærkværdigt. Sådan ca. hvert femte sekund siger det “Du er offline i øjeblikket” og sekunder senere “Din forbindelse til internettet er genoprettet”. Jeg har talt 20 minutter med en super venlig og kompetent medarbejder hos youSee, og de sender bare et nyere. Jeg synes ellers, det er ret nyt – men pyt.
Jeg mærker ikke udfaldene. Jeg ser dem. Den lille boks nede i browserens venstre hjørne, der kommer op konstant, er slet ikke til at have med at gøre. Også den fjerner fokus fra det, jeg er i gang med. Jeg ser meget frem til det nye modem og håber, jeg kan finde ud af, at tilslutte det. De siger altid, det er nemt.
Sprogligt set
Jeg er begyndt helt konsekvent at springe over indlæg og kommentarer, der er meget dårligt bogstaverede.
Jeg kan lige så godt springe dem over, for jeg ser alligevel kun fejlene. Mangler der et komma eller fem, lever jeg med det, men er ordene det rene Anders And, orker jeg det ikke. Det gælder især, hvis det er tydeligt, at det sjusk. Er det helt vanvittigt, fjerner jeg vedkommende fra vennelisten. Der er ikke anden vej frem for mig.
Psykologen har ofte forklaret det med dette billede: “Hvis en autist ser en revne i væggen, ser han/hun kun revnen og ikke resten af væggen”. Det er fuldkommen sandt for mit vedkommende.
Noget af det må jeg selvfølgelig udholde, for ellers ville sprogdatabasen hurtigt dø ud, og det ville ærgre mig, da jeg kan se, at artiklerne om sprog bliver læst og databasen bliver brugt. Herudover har jeg ganske meget morskab ud af at skrive om eksemplerne og indgangsbønnen til hver artikel.
Vær sød og rar ikke at sende mig figurer i form af emojis og lignende. Jeg forstår alligevel ikke, hvad de betyder og også de fjerner mit fokus fra indholdet. Jeg bruger mængder af energi på ikke at se dem.
Kommenterer du mine artikler på hjemmesiden – og det er jeg jo glad for – og supplerer du ordene med figurer, fjerner jeg dem alligevel bare. Jeg vil simpelthen ikke have dem i min baghave.
Jeg forærer ikke Facebook en masse klik og annoncekroner via ?fbclid=xyx
Dette er ikke en vanskelighed; det er mere en højlydt undren. Facebook er en fin ting, der fordrer interaktion, kommunikation og meget andet godt, men hver gang, du har fundet indhold på Facebook og linker til det, forærer du Facebook en masse interaktion, som de tjener kassen på via annoncerne, hvis du ikke fjerner ?fbclid=xyz ….
Her er et eksempel:
Linket til ovennævnte artikel om ASF var oprindeligt, der hvor jeg fandt det:
https://sl.dk/fagligtfokus/autisme-diagnosen-er-ndret-sdan-arbejder-du-med-asf/30794_fagblad/show?fbclid=IwAR0QExHSHw_54R_TjjOvOpf0JcEJaKoEdjh7kpg9g4zYPkMHQw8B4uignjo
Men du får artiklen vist, selvom du fjerner det, der står fra og med ?fbclid (“Facebook Click Identifier”). Det medfører, at du får vist den nævnte artikel på nøjagtig samme vis, hvis du vælger dette link, og det er relevant, hvis du herefter bruger linket i noget, du selv skriver:
https://sl.dk/fagligtfokus/autisme-diagnosen-er-ndret-sdan-arbejder-du-med-asf/30794_fagblad/show
Hvis du bruger Firefox som browser, findes en fin tilføjelse ved navn “Remove FBclid and UTM”. Jeg kendte den ikke før nu. Jeg plejede bare selv at fjerne volapykket.
Hvad UTM står for, er jeg ikke helt klar over. Det viser sig, når der fra nu af er noget, der ikke virker længere, selvom beskrivelsen er: “Removes fbclid and utm query parameters from URLs before they load. Simple add-on, no config, bare minimum permissions required.”
Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.
Trackbacks & Pingbacks
-
[…] Her kan du læse om min #Superkraft, som går ud på, at jeg ser alle detaljer. […]
Du vil vel ikke mene, at alle med autisme har en superkraft? Det er jo dejligt for dem, som har, men jeg mener, at det er et lidt farligt synspunkt, hvis man vil brede det ud til alle. Personligt kender jeg i hvert fald til et par autister, der udelukkende har besvær af deres autisme. Det er selvfølgelig ikke noget de selv på nogen måde har kunnet vælge, så på den måde kan det jo være lige meget.
Vil du mene, ligesom artiklen du henviser til, at det stort set er en fordel, at man ikke længere skal skelne mellem forskellige former for autisme, men “blot” være klar over at hvert menneske med autisme befinder sig et sted på en skala? (Det er i øvrigt en gammel nyhed. Den har bare været umådeligt længe om at slå igennem i danske kredse, som en del andre nyheder).
Jeg har indtryk af, at det har været rart for nogen at kunne sige, at de har fx Aspergers, ene og alene for at pointere, at de jo ikke er som fx non-verbale med lav iq. Selv mener jeg, at spektrumtanken er bedre, eller at den i hvert fald vil være det, når oplysningsniveauet i samfundet er blevet noget højere. Vi skal jo ikke glemme, at beskrivelser af autisme faktisk ikke har eksisteret så længe. Før anden verdenskrig var der vist ikke nogen, der havde hørt noget som helst om det. Der er sikkert også nye ting om autisme, der mangler at blive opdaget.
@ Henny
Jo, jeg mener, at virkelig mange (men selvfølgelig ikke alle) med Autisme har en eller anden form for “superkraft”. I GladTeknik har eksempelvis 80 pct. af medarbejderne en diagnose på Autismespektret, og er der nogle, der kan reparere computere, er det dem, når de vel at mærke har de rette betingelser, fx. støjdæmpning, plads i form af kvadratmetre osv.
Jeg kender fx også en utrolig kompetent psykiatrisk sygeplejerske, der er på min alder eller måske en anelse ældre, og som er diagnosticeret med “Infantil autisme”. Det forstår jeg ganske vist ikke, men jeg er jo heller ikke psykiater, men det må udredningen og og den udredende psykiater jo have haft forstand på.
Den dygtigste skrifttyder (af gotisk skift forstås), jeg kender, har Aspergers syndrom.
Som udgangspunkt så jeg det ikke som en fordel, at man nu kun taler om ASF. Jeg havde svært ved at se fidusen, fordi jeg troede, at man så blev placeret – bare som eksempel – på fx en skala fra 1-47; og så kunne man vel lige så vel have “Aspergers syndrom”, “Infantil autisme” osv. Jeg tænkte, at det var lidt en omgang kejserens nye klæder/Ny vin på gamle flasker (eller er det omvendt?). Det synspunkt tog jeg med til psykologen for at få en dialog om det. Hun har haft virkelig mange autister i sin praksis gennem årene, og hun gjorde mig en del klogere, og hun var positiv overfor det, der er nyt her i landet (som skrevet har det taget uendelig lang tid at få ICD-11 oversat til danske forhold). Jeg kan ikke huske, hvad hun præcist sagde, men når jeg alligevel sammenstykker det med artiklen, som jeg læste igen i dag, så giver det alligevel god mening. Da jeg læste den i sommer, mente jeg groft sagt, det var noget værre pjat.
I mit eget tilfælde, var jeg muligvis kommet en del lettere gennem livet, og især folkeskoleårene, hvis man allerede for 20-50 år siden havde indset, at jeg befandt mig på spektret, uanset at jeg måske ikke lige passede 100 pct. ind i en af ICD-10s æsker. En af de tre ting, man kigger efter, når man udreder for Aspergers sydrom er jo forsinket sproglig udvikling; der passede jeg ikke så godt ind. Tænk hvis man i stedet havde nappet lidt her og der og sat det sammen og indset problemerne? Mange vanskeligheder ville være sparet. Bare da jeg var barn, havde selv en kinamand i Vestjylland ikke hørt om hverken Aspergers syndrom eller autisme, selvom Hans Asperger beskrev Aspergers syndrom allerede i 1944.
Næh, nogle med Aspergers syndrom pointerede, at de var “højtfungerende Aspergere”. Den fælde har jeg såmænd også selv været faldet i nogle gange. Det indrømmer jeg gerne. Adskillige Mensanere har Aspergers syndrom.
Altså … Firefox har svaret på dine problemer indbygget. Oppe i adressefeltet til højre er der to symboler: En stjerne der markerer siden som bogmærke, og en tekstside der siger “slå læsevisning til/fra (F9), når du holder musen over den. Et klik her fjerner alt andet end tekst fra artiklen … stort lettelsens suk! Hvis du ikke har dette ikon, er genvejstasten som den jo siger F9.
@ Charlotte
Narh, den går ikke, da jeg jo så også vil miste pæne billeder, der understøtter teksten.
Det kommer så an på hvordan siden er sat op. På den der Verdens bedste fødevarer forsvinder logoet foroven (Irmapigen) men ikke billedet af ham der snakker. Og for det meste vil jeg nu hellere læse artiklen uden billeder end slet ikke læse den.
@ Charlotte
Jeg giver mig.
Nu åbnede jeg “Verdens bedste fødevarer” og “F9’ede”: det gør, at jeg kan læse artiklen, og det vil jeg jo egl. gerne. Og jeg kan jo bare “F9’e” ved behov ved “hop og dans” og ellers se sider helt normalt. Jeg må være ærlig og sige, at jeg aldrig nogensinde har været opmærksom på muligheden i de 16-17 år, jeg har brugt Firefox. Der er selvfølgelig ingen, der siger, at muligheden har været der hele tiden – det er mit forsvar.
Jeg kan ikke huske, hvor længe den mulighed har været der … ikke altid, tror jeg (for mig er altid siden 2003), men pænt længe alligevel. Man kan så heller ikke sige, at den lille knap gør det store væsen af sig, den er nem at overse.
@ Charlotte
Det skal du da så have tak for.
Dejligt med endnu en inkarneret og trofast bruger af Firefox. Er du så også bruger af Thunderbird?