/6 Kommentarer/i , /af ,

Farvel Facebook

Farvel Facebook

Sociale medier herunder Facebook

Farvel Facebook

Nu gider jeg ikke mere.

Jeg siger farvel til Facebook midnat mellem den 7. og 8. juni (altså den førstkommende nat). Jeg har været på platformen siden maj 2007.

Farvel FacebookJeg flytter til LinkedIn, hvor jeg har haft en konto i årevis uden at bruge den. Min konto hedder ikke overraskende “Hanne B. Stegemüller”.

Min bekymring er naturligvis, at jeg mister læsere, da jeg jo delvist skriver for at blive læst, og jeg bruger Facebook som “reklamesøjle” for nye indlæg. (Den anden del er fordi, jeg kan lide det). For at imødegå dette, har jeg et nyhedsbrev, hvor du kan få én mail pr. uge. Den rummer links til den forgangne uges poster. Du tilmelder dig i øverste højre hjørne af hver artikel.

For at jeg kan gemme dit navn og din e-mailadresse, og dermed sende dig den ugentlige e-mail, er du desværre nødt til at acceptere min fredelige cookie- og privatlivspolitik.

Årsagerne til mit farvel til Facebook er:

  • Jeg bruger alligevel ikke Messenger, da jeg ikke kan overskue alle de forskellige kanaler til indgående post.
  • Jeg egner mig alligevel ikke til kommunikation via figurer.
  • De såkaldte “debatter” bliver værre og værre og mere og mere usaglige.
  • Har jeg en anden mening, svines jeg til med udsagn som fx
    • “Er du rigtig rask?”,
    • “Du kan se kattevideoer i morgen”, når jeg skriver, at jeg ikke bryder sig om, at TV Avisen sender sport midt i udsendelsen, eller
    • “Nej det er dig der er fuld af løgn. Husk nu at international lov gælder og at icc også kan dømme DIG efter den”, når jeg gør opmærksom på retsvirkningerne af et borgerforslag, der har opnået 50.000 underskrifter. Jeg opgav at forklare, at den eneste retsvirkning er, at der skal fremsættes et beslutningsforslag i salen. Herefter stemmes der om forslaget på samme måde som ved alle andre lovforslag. Jeg henviste til Folketingets hjemmeside. Det har ikke noget med international lov at gøre. Og regeringen er ikke bundet af borgerforslaget.
  • Jeg er ikke interesseret i “Reals” og “Stories”.
  • Der er for meget, jeg bare må scrolle forbi.
  • De søde mennesker fylder mindre og mindre.
  • Den yderligtgående højrefløj fylder mere og mere.
  • “Venneanmodningerne” ankommer ved 03-tiden, og 99,9 pct. af dem er falske.
  • Det er ikke længere et trygt sted at færdes. Jeg skal hele tiden overveje, om input er svindel, eller om jeg kommer til at klikke på noget “farligt”.

Spar tid og penge

I årevis har Facebook været stedet, jeg slappede af mellem andre opgaver foran skærmen. Nu må jeg finde på noget andet.

Det har været stedet at surfe, inden jeg skulle sove. Nu må jeg finde en bog (Jeg har biblioteket “Nota”, hvor der er mange fine ting) eller en podcast. Det er nok ikke så svært.

Jeg har betalt mig fra de hjernedøde reklamer. De sparede 59 kr. pr. måned redder nu nok ikke husholdningsbudgettet.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/10 Kommentarer/i , , /af , ,

Irritationsmomenter

Irritationsmomenter

Internettet er fyldt af irritationsmomenter

Irritationsmomenter

Så længe to millioner mennesker i Gaza er ved at dø af sult, mens Israel dræber børn, fordi staten Israel har “ret til at forsvare sig” (jeg kommer aldrig til at forstå, hvordan det hænger sammen), Ukraine har mistet omkring en million soldater, og jeg stort set hver morgen vågner op til Trumps vanvid, burde jeg ikke være irriteret.

Det er evigt ligegyldigt set i den store sammenhæng. Her får du alligevel et udpluk af irritationsmomenterne. Kender du dem – eller bare nogle af dem?

Digitale afbrydelser

Mange mennesker vil gerne have, at man forbliver på deres hjemmeside. Derfor sørger de for, at et eller andet popper op, når man enten scroller op eller ned eller er på vej til at forlade  siden. Ofte drejer det sig om, at man kan tilmelde sig et nyhedsbrev.

Jeg skal nok selv finde ud af, om en side er så interessant, at jeg ønsker deres nyhedsbrev, og hvor det i givet fald er.

I det hele taget er jeg træt af at forholde mig til ligegyldige “ting”, eksempelvis “reals” på Facebook, som jeg kraftigt overvejer at forlade, da der er for få søde mennesker tilbage på platformen, da 99 pct. af venneanmodningerne er falske, og der deles hjernedøde beskeder til Meta om, at man ikke ønsker, at de må anvende ens billeder mv. Herre Jemini. Selv mennesker, jeg anser for mere end kloge, har i den forløbne uge delt sådant indhold.

Når jeg alligevel stadig er der, er det fordi, jeg bruger platformen til at informere om eksempelvis denne nye artikel. Og hvem vil ikke gerne have læsere?

Overflødige klik og “Clickbait”

Hvis man vil slette indhold, trykker man på “slet”. Man mødes af en besked om fx “Vil du vil slette dette?” Ja, jeg trykkede jo på “Slet”. Tror de, jeg er helt idiot? Der er millioner af overflødige klik. Måske kunne vi lave en sammenslutning til bekæmpelse af dem?

“Clickbait” er en betegnelse for sensationelle eller iøjnefaldende overskrifter, der bruges online for at tiltrække klik og generere mere trafik til en side. Overskrifterne er typisk designede til at pirre læserens nysgerrighed og få dem til at klikke på et link, selv om indholdet kun uhyre sjældent lever op til forventningerne.

Netikette

Jeg begyndte at lave hjemmesider i 2005, og da jeg ikke anede en brik om, hvordan man gjorde, købte jeg en række bøger om det. Dengang var nettet jo dårlig opfundet, så man kunne ikke blive ret meget klogere der. Dengang kunne man ikke finde indhold med – ikke på – Google.

Du får lige en af mine mange yndlingsaversioner: Google har jo ikke selvstændigt indhold, og alverdens hjemmesider ligger selvfølgelig ikke på Google. Google er et værktøj, man bruger til at finde indhold med.

Min bibel var  – og er – Jørgen Farum Jensens “Webdesign”; jeg har desværre mistet den. Han skrev fx om læsbarhed, der blandt andet indebar at lave afsnit. Og han skrev om, at man vha. title=”hvad sker der her” bør informere brugeren om, hvad der vil ske, når man klikker på et link, og at man bør sørge for, at siden, man gerne vil se, åbner i et nyt link. Det er vanvittigt irriterende at blive ført væk fra siden, man oprindeligt var på.

Information om noget jeg allerede ved

Jeg er så træt af mails – og især tre bippende SMS’er – om alt det, der allerede står i min kalender. Det drejer sig fx om beskeder fra tandlægen, frisøren, optikeren m.fl. om, at jeg har en tid. Det ved jeg da godt, for jeg skrev det i kalenderen, da vi indgik aftalen. Den form for beskeder har aldrig nogensinde oplyst mig om noget, jeg ikke ved i forvejen. Jeg har bare bøvlet med at slette alt det overflødige indhold her og der.

Hos Distriktspsykiatrien kan man heldigvis sige, at man ikke gider have de tåbelige beskeder.

Andel Energi sender en mail og tre SMS’er om, at min regning er blevet betalt. Ja, det havde jeg da så sandelig også forventet, eftersom jeg har tilmeldt mig Betalingsservice. Herudover er de så “kvikke”, at de sender en mail om, at man skal sørge for at oplyse sin mail-adresse, da de ellers ikke kan sende mails. Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves.

Ændring af aftaler

Lidt i forlængelse af ovenstående: Min frisør klipper godt, og han er sød at slukke for muzakken, så jeg kan holde ud at være der, men jeg er træt af, at han altid ringer og laver om på mine aftaler. Når jeg ser ham igen, vil jeg spørge, om han også ændrer på alle de øvrige kunders tider, eller om det kun er mine?

Hvad er det mon, der får ham til at tro, at jeg kan ændre aftalerne? Kan han ikke styre sin kalender?

Herudover overvejer jeg konsekvent at sige “nej” til enhver ændring. Så kan det være, det “går over”.

Når jeg ikke allerede har fundet en anden frisør, skyldes det, at det er meget svært at finde en, der vil slukke for baggrundsstøjen. Men når man er på autismespektret, er det utrolig udmattende at skulle bruge kræfter på at prøve at ignorere det. Det går simpelthen ind i ens hjerne, og det kan tage meget lang tid, at få det til at forsvinde igen.

Tåbelige svar

Tåbelige svar kan fx være:

  • Så er det din PC, der er noget galt med (nej, der er overhovedet ikke noget galt med min PC)
  • Så er det din browser, der er noget galt med (fx DSB, når man ikke kan købe billetter via deres hjemmeside vha. Firefox, som er en anerkendt browser)
  • Har du tjekket dit spam-filter? (Ja, jeg har styr på mit spamfilter, som jeg tømmer hver dag), når man spørger, hvorfor man ikke har fået svar på en e-mail. Jeg begyndte naturligvis med at tjekke dette filter.
Døde links på min side

Folk og firmaer ændrer links lige så ofte, som jeg skifter undertøj (og det sker ret tit) , ergo er jeg indehaver af sider, der henviser til en 404-side. Når man linker til en side, er det jo faktisk udtryk for, at man mener, siden har noget at byde på, så det er venligt ment og godt for deres SEO. 

(SEO står for Search Engine Optimization, som på dansk betyder søgemaskineoptimering. Det handler om at optimere en hjemmeside, så den får en højere placering i søgeresultaterne på søgemaskiner som Google. Dette kan gøres gennem tekniske ændringer på hjemmesiden, optimering af indhold og ved at opnå links fra andre hjemmesider.)

En 404-fejl er en fejlkode på en hjemmeside. 404-fejlkoden angiver, at den side, du ønskede at besøge, ikke kan findes eller ikke længere eksisterer. En 404-fejl er også kendt som ‘404 ikke fundet’, ‘HTTP 404-fejl’ eller ‘404-fejlkode’.

Jeg er ved at være så træt af døde links, at jeg overvejer helt at holde op med at linke til andre sider end mine egne, for de bliver, hvor de er.

Tak er kun et fattigt ord

I forskellige grupper og på Facebook generelt efterspørges ofte hjælp til det ene og det andet. Bag det barske ydre er jeg i virkeligheden et venligt og hjælpsomt menneske, så jeg bruger ofte tid på at besvare sådanne opslag eller finde information frem til spørgeren, hvis der nu skulle være et eller andet, jeg ved noget om.

Jeg overvejer at holde op med at spilde min tid på det, for det sker meget ofte, at der ikke en gang returneres et “tak for hjælpen”.

Manglende respekt for min tid

Manglende respekt for min tid er ikke bare irriterende; det gør mig rasende.

Jeg tilbyder – i øvrigt gratis og omfattende – support til oprettelse af TNG-sider. TNG står for The Next Generation of Genealogy Sitebuilding. Det vil sige, at jeg assisterer med at oprette hjemmesider, hvor man kan vise sine slægtsdata. Det er tydeligt beskrevet, hvordan man får hjælp. Det kan du fx se her. Det er starten på en længerevarende proces, hvor du lærer en masse om at generere en dynamisk hjemmeside til dine data. Det er ikke gjort på en for- eller eftermiddag. Er det ønsket, er MyHeritage nok en bedre løsning.

Jeg vil enormt gerne hjælpe, men det er altså på mine betingelser. Man kan booke en tid i min kalender via hjemmesiden, og hvis jeg overhovedet har mulighed for det (og det har jeg som oftest), besvarer jeg straks forespørgslen og accepterer aftalen.

Det er ingen hemmelighed, at jeg konsekvent ikke besvarer hverken e-mails, SMS’er eller henvendelser via Messenger.

Alligevel sker det meget ofte, at jeg bliver kontaktet via disse kanaler. Jeg besvarer simpelthen ikke sådanne henvendelser. Det er ikke for at være et væmmeligt menneske, men spørgeren bliver nødt til at acceptere den support-form, jeg har valgt, for jeg skal jo også lave noget selv.

Besvarede jeg fx en SMS, ville brugeren (helt berettiget) have et nyt spørgsmål fem minutter senere. Og så er jeg fanget i en fælde. Det gider jeg ikke. Derfor tager vi en 60 minutters samtale om det, der driller. Og det kan vi gøre et fuldkommen ubegrænset antal gange. Det er sgu da god kundeservice.

Der er flere

Jeg kunne liste adskilligt flere irritationsmomenter, men jeg stopper her for ikke at skræmme (endnu) flere læsere væk. For det er jo egentlig ikke hensigten.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Emojis en masse ødelægger en tekst

Emojis en masse ødelægger en tekst

Kommunikation på nettet

Emojis en masse ødelægger en tekst

Jeg faldt over dette indlæg og ville faktisk gerne have læst det, men jeg opgav på forhånd på grund af de mange flag, der er drysset ud over hele teksten.

Emojis en masse ødelægger en tekst

Jeg skrev til forfatteren, at det ødelagde hans tekst, fordi den blev ulæselig. Han var uenig. En læser fortalte mig derefter, at “nej, i en klar tekst, er det godt, med den slags figurer, de tydligt gøre en seriøs tekst, som fanger, både øjet og hjernen, og føre læseren videre, så se det som et lærerigt punktum”.

Faktisk forstår jeg ikke helt, hvad hun mente med sin kommentar, men jeg ved, at hun er på kollisionskurs med forfatteren Jørgen Farum Jensen, der i “Skriv til nettet” allerede for 15 – 20 år siden, da jeg selv begyndte at skrive til nettet, skrev om det, der kaldes “læsbarhed”. Det handler denne artikel om.

Jeg har desværre mistet mit eksemplar af bogen, men jeg kan huske, at læsbarhed drejer sig om at “hjælpe hjernen” ved eksempelvis at lade øjet få ro til at koncentrere sig om teksten. Det lærte jeg således for længe siden, og jeg vil påstå, at jeg ved lidt om det. Jeg synes selv, jeg er bedre vidende end bedrevidende, men det kan der selvfølgelig være delte meninger om.

Læsbarhed er mange ting

1) Der er adskillige metoder til at “hjælpe hjernen”. For det første skal man ikke drysse alt muligt skrammel ud over sin tekst, idet den ødelægges af det. Eksemplet på billedet herover er helt ekstremt.

2) En anden måde er at lave tilpas mange afsnit. Et afsnit skal ifølge Jørgen Farum Jensen aldrig være mere end 3 – 4 linjer langt/”højt”. Og afsnitsinddelingen skal tilføje “luft” mellem afsnittene. Det vil sige, at følgende ikke er tilstrækkeligt:

Faktisk forstår jeg ikke helt, hvad hun mente med sin kommentar, men jeg ved, at hun er på kollisionskurs med forfatteren Jørgen Farum Jensen, der i “Skriv til nettet” allerede for 20 år siden, da jeg selv begyndte at skrive til nettet, skrev om det, der kaldes “læsbarhed”.
Jeg har desværre mistet mit eksemplar af bogen, men jeg kan huske, at læsbarhed drejer sig om at “hjælpe hjernen” og lade øjet få hvile: …

Herover mangler “luft” mellem de to afsnit, og det er forhåbentlig tydeligt, at det var lidt bedre, som jeg gjorde det i min oprindelige tekst.

Hvis dit tekstbehandlingsprogram eller dit tema til hjemmesiden ikke af sig selv indsætter “luft”, når du trykker Enter, skal du bare CTRL og Enter to to gange. Man kunne også kalde det for CTRL og TNL, hvor TNL står for tvungen ny linje. Det kan være, du skal bruge Shift og TNL to gange. Det er lidt forskelligt, så prøv dig frem.

Hvis du eksempelvis skriver en tekst på Facebook, bevirker en gang Enter, at du offentliggør dit indhold. Det er ofte ikke meningen. Derfor skaber du også her “luft” ved at bruge tastekombinationen to gange.

Her er et ekstremt eksempel på en tekst, hvor forfatteren nok ikke kender tricket. Øjet får ingen hvile, og teksten er komplet ulæselig, hvilket er synd, da der er mange fine informationer om Nicolaj Friderich Severin Grundtvig:

Emojis en masse ødelægger en tekst

3) En tredje måde at hjælpe hjerne og øjne er at lade billeder på en side være lige brede. Det er selvfølgelig ikke altid, det kan lade sig gøre, men kan det, så gør det!

4) Man bør oplyse brugeren om, hvad der vil ske, når de klikker på et link. Det gør man ved at tilføje en title-tekst til linket.

Har man eksempelvis et SEO-plugin som Rank Math Pro, er det uendeligt nemt. Billedet herunder stammer fra GladTekniks hjemmeside, hvor Rank Math Pro er installeret. Det fremgår, at der er et felt kaldet “Linktitel”, hvor man oplyser brugeren om, hvad der sker, når de klikker på linket.

Det er også et eksempel på, at jeg ikke kunne gøre billedet lige så bredt som de øvrige på siden. Men sådan er det bare, for boksen er simpelthen ikke bredere.

Emojis en masse ødelægger en tekst

Har man ikke et sådant plugin, er det lidt mere bøvlet. Jeg har ikke et sådant plug-in, så jeg må ind i fanen, WordPress kalder “Kode”, og selv skrive “title=”Her kommer min hjælpetekst”. Det kan fx være title=”Se mit slægtskab med digter og præst Grundtvig”. Holder du musen over linket højere oppe, vil du se denne tekst poppe op. Du får at vide, hvad der vil ske, hvis du trykker på linket.

I realiteten burde jeg også skrive, at linket åbner i et nyt vindue, men det bliver trods alt for meget af det gode. Jeg håber, alle mine mere end 7.000 links åbner i et nyt vindue, da jeg selv hader at blive ført væk fra den side, hvor jeg oprindeligt var.

Tusindadskillere som punktummet i de 7.000 er i øvrigt også en måde at hjælpe hjernen og øjet. Man bør altid bruge dem, for det er nemmere og hurtige at dechifrere 7.000 end 7000.

Sådan tilgår brugerne internetsider

Angående det med “højden” på afsnittene er jeg klar over, at det i sidste ende afhænger af skærmstørrelsen. Der er stor forskel på, om jeg læser teksten på min (vidunderlige) 43″ skærm eller min telefon. Hvad løsningen på dette problem er, ved jeg ikke, men man er nødt til at tage det alvorligt, og det er jeg ikke selv god nok til!

Nu til dags anvender langt de fleste telefonen til at  gå på nettet. Allerede i 2017 offentliggjorde Danmarks Statistik tal, der viste, at de fleste bruger telefonen. Det er helt sikkert kun blevet “værre” siden dengang.

Emojis en masse ødelægger en tekst

Af den omtalte “Nyt” fra Danmarks Statistik fremgår, at “De ældre internetbrugere holder fast i pc’en”. Således skiftede jeg pludselig segment helt tilbage i 2017, hvor jeg kun var ca. 54 år, idet jeg aldrig bruger min telefon til at browse med.

Jeg er fuldkommen forældet, idet jeg synes, en telefon er til at tale i. Jeg begriber heller ikke, at der er så mange, der taler til telefonen, så jeg kan overhøre halve samtaler. Telefonsamtaler hører da privatlivet til.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i /af

Da kineserne overtog min annoncekonto hos Facebook

Da kineserne overtog min annoncekonto hos Facebook

Flot support fra Meta

Da kineserne overtog min annoncekonto hos Facebook

I søndags begyndte jeg at få mails, hvor en enkelt linje var på kinesisk. De drejede sig om, at der nu var trukket 200 kr. på min annoncekonto hos Facebook/Meta, et par timer efter var der trukket yderligere 250 kr. osv.

Jeg tjekkede kontoen, og det kort, der er knyttet til den, har jeg ikke brugt i årevis. Ergo kunne de ikke malke min konto, men alligevel var det utrolig ubehageligt. Jeg forstår ikke, hvordan de kan få adgang til kontoen, når jeg altid bruger meget sikre kodeord. Nu har jeg selvfølgelig lukket annoncekontoen, og fra nu af bruger jeg 2-faktor-login på alt!

Jeg lavede annoncekontoen i 2018 og brugte den lidt dengang, men siden har der ikke været aktivitet på kontoen, som jeg da lykkeligt havde glemt. Jeg skrev til supporten og efter at være kommet igennem alle de tåbelig svar fra en robot, kom jeg igennem til et rigtigt, levende menneske. Jeg vedblev at fortælle dem, at jeg ikke havde brugt kontoen i syv år, og efter det havde gentaget sig nogle gange, stolede de åbenbart på mig og skrev, at det så ud som om, kontoen var kompromitteret, og at de nu havde gjort det nødvendige for at sikre kontoen.

Jeg synes, jeg fik en meget fin hjælp fra Metas Support:

Da kineserne overtog min annoncekonto hos Facebook

Der er så meget skidt på Facebook/Meta p.t.

Da kineserne overtog min annoncekonto hos FacebookJeg synes efterhånden, Facebook/Meta er et utrygt sted at færdes.

Mens jeg havde kontakt til Metas fine kundesupport, kom der selvfølgelig adskillige mails med beskrivelser af, hvad jeg skulle gøre. Jeg sad med hver af dem og var faktisk bange for, at den var falsk, og at den i stedet var fra svindlerne. Sådan skal det jo ikke være.

Mandag fik jeg sandelig en besked på Messenger fra “Meta Business Support” – igen med lidt kinesiske krydderier. På den hårde måde har jeg lært, at Meta nok ikke skriver til mig på Messenger men alligevel …

Og jeg bryder sammen og tilstår, at jeg for et par uger siden faldt i den fælde, hvor de kriminelle på Messenger skrev, at min konto var deaktiveret, fordi nogle brugere havde rapporteret, at jeg havde voldeligt indhold (eller sådan noget lignende).

Der faldt jeg altså i fælden, og også det var meget ubehageligt, for pludselig kunne jeg se, at de kriminelle overtog min konto. Her blev hurtigt sat 2-faktor-login på.

Da kineserne overtog min annoncekonto hos FacebookNår jeg ser på det igen, er det selvfølgelig klart, at jeg var dum, men jeg blev forskrækket og læste det ikke grundigt nok – og de spiller på folk angst. Man vil skynde sig at løse problemet, men man får bare et større!

  • For det første skriver Meta IA ikke til mig på Messenger
  • For det andet staves security med “s” ikke med “c”.

Alle de venneanmodninger, der kommer om natten er svindel og humbug. Jeg kan snart ikke huske, hvornår jeg har godkendt en ægte venneanmodning. Og kommer der endelig en, der ser ægte ud, tjekker jeg vedkommendes profil meget grundigt. Har vedkommende kun tre “venner”, ingen informationer, intet billede, ingen opslag osv., er profilen selvfølgelig falsk.

Min hjemmestrikkede regel er, at vil man være venner med mig, skal vi have minimum 100 “venner” tilfælles. Og når jeg selv anmoder om venskaber, skal vi også have minimum 100 “venner” tilfælles. På den måde undgår jeg det meste skrammel herunder folk hvis politiske anskuelser, jeg overhovedet ikke deler.

Når man færdes på Facebook/Meta, skal man efterhånden regne med, at det meste er falsk, og man skal have antennerne ude for at afsløre det.

Sådan skal det jo ikke være.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.