/3 Kommentarer/i , , , /af , , ,

Til dig der ikke ved, hvad TNG er

Til dig der ikke ved, hvad TNG er

The Next Generation of Genealogy Sitebuilding

Til dig der ikke ved, hvad TNG er

Af de foreløbige besvarelser af læserundersøgelsen, kan jeg se, at flere af mine læsere er i tvivl om, hvad TNG egentlig er. Det er baggrunden for denne artikel.

Kort sagt: TNG er en nem og billig måde at lægge din slægtsforskning online.

TNG er en forkortelse for “The Next Generation of Genealogy Sitebuilding”. 

Du bevarer den fulde kontrol over dine data.

Du kan nemt vise dine kilder med transskriptioner (jeg har læst, at det er bøvlet med MyHeritage, og at det er baggrunden for, at man kun sjældent finder dokumentation der). Det vil sige, at flere brugere vil finde din slægtsforskning solid, når du bruger TNG, fordi det er tydeligt, hvor du har dine oplysninger fra.

Forudsætninger

1) Det er en forudsætning, at du har en hjemmeside = et domænenavn, som er det, brugerne skriver i adresselinjen. Mit domæne hedder fx “stegemueller.dk”, som vist på billedet herunder.

Til dig der ikke ved, hvad TNG er

Domænenavnet er stedet, dine filer/ting “bor”. Du lejer domænenavnet hos en udbyder. Jeg anbefaler cHosting som udbyder, fordi de har en fantastisk support, og så er de billige. Jeg har selv været kunde hos cHosting siden april 2017 og har altid været tilfreds.

Hvis du køber “Bronzepakken”, som helt sikkert er nok til en start, fordi de filer, TNG bruger, primært er små tekstfiler, betaler du kun 22 kr. om måneden + du skal betale for oprettelsen/flytningen af domænenavnet. Det, der fylder, er billedfilerne. Jeg kan ikke vide hvor mange billeder, du har. Her må du prøve dig lidt frem, men mit gæt er, at “Bronzepakken” vil være tilstrækkelig.

Til sammenligning koster one.coms begynderpakke, som mange kender, reelt 59 kr. om måneden, når du er ude over det første år:

Til dig der ikke ved, hvad TNG er

2) En anden forudsætning er, at din hjemmeside kan bruge PHP og MySQL. Det tilbyder langt de fleste udbydere nu til dags. Men du skal holde øje med det, hvis du kigger dig omkring efter andre udbydere end cHosting.

3) Du behøver ikke tænke over det tekniske. Du skal ikke kunne kode for at bruge TNG, men lige som med selve din slægtsforskning er nysgerrighed, logisk tænkning og tålmodighed nødvendige ingredienser.

Dynamisk hjemmeside contra statisk hjemmeside

Det smarte ved TNG er, at min side er dynamisk. Her kommer et eksempel:

Hvis jeg finder nye oplysninger om min far, sender jeg bare en ny GEDCOM-fil til min hjemmeside og importerer filen ind i TNG. Det vil typisk være sådan, at de nye oplysninger også vedrører min fars søster, hans forældre og måske mig. Da min hjemmeside er dynamisk, finder TNG selv ud af hele (eller rettere: det ligger jo i GEDCOM-filen, som TNG viser).

Hvis min side var statisk, bestod den af hundredvis af HTML-filer – typisk en fil pr. person + det der skal til for at danne siderne. Så for at alt vedblev at være korrekt, skulle jeg rette på: min far, min farfar, min farmor, min faster og mig selv + hvem de nye oplysninger ellers berørte. Det er noget bøvl, for man mister nemt overblikket. Og en hjemmeside, der består af en hel masse HTML-sider er langsommere og vanskeligere at navigere i, hvis man har mange personer.

I foråret 2025 har jeg haft meget glæde af Lilian og Egil Holm Nielsens side. De var verdensmestre i Odsherred. Deres statiske side rummer 49.000 personer, og når man endelig finder personerne, er det næsten det flotteste arbejde, jeg kender, men navigationen er et mareridt. Det er fx ikke nemt at bladre mellem alle 1.606 “Andersen”.

Det smarte er, at TNG henter sine data fra MySQL, som er en database, og som du kan anse for at være en “spand” til alle dine data. TNG henter kun det, du har bedt om. Det forbedrer svartiden på din hjemmeside.

Der er flot support til TNG både fra det engelsksprogede forum, en wiki, en Facebook-gruppe og to mailinglister, udvikleren (og fra mig når du har prøvet selv først, for lige som i selve slægtsforskningen er det fejlene, du lærer af).

Mods

På samme måde, som fx frivillige har indtastet millioner af folketællinger og andre kilder, du frit kan hente på DDA, findes en gruppe af udviklere, der konstant skriver nye udvidelser til TNG og sørger for at opdatere de gamle udvidelser. Der findes p.t. mere end 300 udvidelser. Disse udvidelser kaldes Mods, fordi de modificerer måden, TNG virker på. Dem henter du bare og boltrer dig med. Sagt på en anden måde: Du er selv herre over, hvor lige netop dit TNG ser ud og virker.

TNG-funktioner:

GEDCOM-import/eksport: Du behøver ikke at indtaste alt igen.

Søgning: Nem søgning efter navn eller avanceret søgning efter datoer, steder og mere.

Dynamiske diagrammer: Slægtstræ, efterkommere, slægtskab, tidslinje, familiegruppe osv.

Overskueligt og letlæseligt: Én person pr. side, fornuftigt layout, klar navigation.

Liste over efternavne og fornavne: Vis hurtigt dine hovedlinjer alfabetisk og efter popularitet.

Udseendet kan tilpasses: Pakken, du køber, inkluderer 23 designskabeloner. Hvis du vil mere end det, kan du købe en skabelon fra en tredjepart. Prisen er ca. 400 kr og valgmulighederne er næsten uendelige. Marsha, der udvikler disse skabeloner, er utrolig sød og hjælpsom, hvis der opstår problemer (men det gør der ikke).

Sikkerhed: Opret brugere med forskellige rettigheder, beskyt levende/private data.

Medier: Upload og link fotos, historier, videoer.

Administration: Administrer alt fra en central administrationsmenu.

Sikkerhedskopiering/gendannelse: Beskyt dine data, gendan og undgå katastrofen.

Flere træer: Host mere end én GEDCOM ad gangen.

DNA-data er understøttet, men det kan jeg ikke hjælpe dig med, da jeg ikke ved noget om DNA.

Meget mere: Google Maps, LDS-data er understøttede, kirkegårde, datoer og jubilæer, »Hvad er nyt« osv. osv.! 

Hvad er nyt i TNG 15:

Nye skabeloner: To nye designs plus en nem installationsprogram til nemt at indlæse tredjepartsskabeloner som f.eks. dem fra Genealogy Web Templates.

Forbedret grænseflade: Mange elementer er større og mere læselige. 

Administrationssider opdateret: Administrationsformularer er mere brugervenlige med nye ikoner og større felter. Siderne er med andre ord blevet lidt “lækrere” at se på.

Menuer redesignet: De offentlige menuer er mere intuitive med et mere ensartet udseende. De er kort sagt også blevet lidt lækrere.

Mediebeskæring: Større fotos kan nu beskæres omkring enkeltpersoner i henhold til GEDCOM 7.0-specifikationerne.

Billedtags: Alle tags for et foto kan nu vises og slås til/fra med et enkelt klik.

Sikkerhedsopdateringer: Nye adgangskoder skal have en bestemt længde, og der er tilføjet flere funktion, der beskytter mod alle de idioter, nettet er fyldt med.

Kirkegårde og statistik: Begge disse sider er blevet omorganiseret og omstruktureret for at give en bedre oplevelse.

Mobilopgraderinger: Layoutet på mindre enheder er mere responsivt, hvilket gør indholdet lettere at se. At layoutet er responsivt vil sige, at visningen på små skærme nu tilpasser sig bedre på fx en smartphone.

Mod Manager: Fortsatte opdateringer og forbedringer.

Kompatibilitet: Proaktive ændringer sikrer, at TNG forbliver kompatibelt med de nyeste versioner af PHP og MySQL samt forskellige tredjepartsbiblioteker.

Plus mere end 90 rettelser og forbedringer.

Eksempler på TNG-sider

Hvis du vil se eksempler på TNG-sider, kan du fx se følgende sider. Det, du skal lægge mærke til, er sidernes forskellighed. De er alle TNG-sider, men de ser vidt forskellige ud. Mulighederne er uendelige:

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

Til dig der ikke ved, hvad TNG er

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/5 Kommentarer/i , , /af , ,

Dataobservationer baseret på de første 14 svar

De første dataobservationer baseret på de første 14 svar

Årets læserundersøgelse

Dataobservationer baseret på de første 14 svar

Selvfølgelig kan man ikke generalisere på basis af de første 14 svar, men det er alligevel spændende at tage hul på besvarelserne. Denne artikel er en fortælling baseret på de hidtidige svar i årets læserundersøgelse. Du kan også deltage nederst på denne side.

Det giver en fornemmelse af, hvem der læser med på hjemmesiden, og hvilke interesser og baggrunde de har. Samtidig er det lidt en hønen og ægget-situation: Skriver jeg om fx slægtsforskning og Aspergers syndrom, fordi jeg ved, læserne er interesserede i det – eller er de interesserede, fordi jeg skriver om det? Det er nok begge dele!

Hvem er de foreløbige svarpersoner?

Flertallet er over 60 år og kun en er stadig på arbejdsmarkedet. Det kan tyde på, at mange af mine læsere er pensionister eller efterlønnere med lyst til at fordybe sig i tidskrævende emner som slægtsforskning, sprog og teknologi. Der er en nogenlunde ligelig kønsfordeling, og flere har en længere uddannelsesmæssig baggrund.

De første dataobservationer baseret på de første 14 svar

Interesser og nørderi

Det er tydeligt, at slægtsforskning fylder meget: 12 ud af 14 angiver, at de er interesserede i det. De 12 ud af 14 svarer til 86 pct. Det er ikke overraskende, men stadig tankevækkende. Det samme gælder sproginteresse, hvor 13 ud af 14 respondenter indtil videre svarer ”Ja” til at være interesserede i dansk i skrift og tale. De 13 svarer til 93 pct.

Dataobservationer baseret på de første 14 svar

Det mere tekniske nørderi fylder også: rigtig mange (71 pct.) identificerer sig selv som ”lidt nørdede”, og nogle har brugt AI-værktøjer som ChatGPT. Besvarelserne viser dog også en vis forsigtighed og refleksion omkring teknologien.

Det interessante er, at selvom hovedparten af svarpersonerne er ældre og udviser den refleksion og ro, man kan forvente af et liv med erfaring, så er der også en overraskende åbenhed over for nye teknologier som kunstig intelligens. Flere har afprøvet ChatGPT og brugt det til alt fra sjove tekster til mere praktiske formål. Det viser, at alder ikke nødvendigvis er en barriere for nysgerrighed og digital opdagelse – tværtimod kan livserfaring give en særlig evne til at bruge teknologien med omtanke.

Dataobservationer baseret på de første 14 svar

Fritekstfeltet om AI rummer indtil videre disse svar:

Husker ikke
En enkelt gang – det var nok for mig indtil videre
Ja. Kun for sjov. Fik skrevet en sang ud.
Meget lidt
Ja
Nej
Ja. Meget typisk til lidt “tekniske” ting fx makroer i Excel eller PHP-kode på hjemmesiden.
Nej, Ikke for alvor.
Ja, til spørgsmål om historiske ting
Kun lidt, bruger af og til copilot,
Nej
Ja, bruger den til meget forskelligt.
Nej
Ja, jeg fik den til at skrive en historie for mig – den var mega-dårlig!

Deling af slægtsdata og sociale medier

Mange svarer ”Nej” til at bruge TNG (The Next Generation of Genealogy Sitebuilding) til at dele slægtsdata, men når de bliver spurgt hvorfor, kommer der nuancerede svar: Nogle foretrækker MyHeritage, andre skriver i hånden eller finder systemet for omfattende. Det viser, at delingsformen ofte handler om komfort, tilgængelighed og erfaring.

Flertallet bruger sociale medier så som Facebook, men der er en vis træthed at spore. Nogle overvejer at forlade platformene, og deres begrundelser er både eftertænksomme og kritiske: algoritmer, tonen og sorteringen af indhold nævnes.

Diagnoser og forskellighed

Nogle har svaret ærligt på spørgsmål om psykiatriske diagnoser og autismespektrumforstyrrelse. Jeg sætter stor pris på åbenheden og oplever det som en tillidserklæring til min hjemmeside. I skal have tak!

21 pct. (3 respondenter) har en autismespektrumforstyrrelse og det er markant forskelligt fra befolkningen som helhed. 1 læser ønskede ikke at svare på spørgsmålet.

21 pct. (igen 3 respondenter – men ikke nødvendigvis de samme) har en psykiatrisk diagnose. Også her er det en markant forskel fra befolkningen som helhed.

 

Dataobservationer baseret på de første 14 svar

Dataobservationer baseret på de første 14 svar

Hvad nu?

Der er mange spændende spor i de første 14 besvarelser. Jeg håber, at flere har lyst til at være med, så jeg kan tegne et endnu tydeligere billede af jer, der læser med her på siden. Og jeg glæder mig til at analysere videre.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

Dataobservationer baseret på de første 14 svar

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/1 Kommentar/i , , , /af , , ,

At lære mine læsere at kende

At lære mine læsere at kende

Læserundersøgelse 2025

At lære mine læsere at kende

Dette er den 4. spørgeskemaundersøgelse her på siden. Der er kommet mange nye læsere til, og jeg vil gerne kende alle mine læsere. 

Formålet er: Hvis jeg nogenlunde kender mine læsere, kan jeg muligvis skrive mere om det, der interesserer jer.

Årets undersøgelse er udvidet lidt i forhold til de tidligere år, fx er der kommet et spørgsmål om køn, og der er kommet et spørgsmål om AI. De lidt “følsomme” spørgsmål er udvidet med svarmuligheden “Ønsker ikke ikke at svare”.

  • Spørgsmål med en * er tvungne.
    • De fleste er tvungne af hensyn til muligheden for efterfølgende analyser, selv om det ikke er nogen videnskab.
  • Læg mærke til at nogle spørgsmål har en kort forklaring under selve spørgsmålet eller svarmuligheden.
  • Jeg bruger den gratis udgave af plug-inet (WPForms), så der er ikke plads til flere spørgsmål.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

At lære mine læsere at kende

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.

/2 Kommentarer/i , /af ,

Meta: Kald det bare vægelsind. Jeg bliver alligevel

Meta: Kald det bare vægelsind. Jeg bliver alligevel

Sociale Medier: Facebook/Meta

Meta: Kald det bare vægelsind. Jeg bliver alligevel

I går annoncerede jeg glad og fro, at det var slut med Meta/Facebook og mig. Nu har jeg sovet på det og kan se, at det ikke går. Jeg vil miste alt for mange læsere, som jeg har ganske mange af, og jer er jeg jo glad for.

Og Sprogdatabasen, som jeg har meget fornøjelse af at lave, vil miste sin væsentligste kilde til input. Ergo bliver jeg, og så må jeg bare blive bedre til at rulle forbi alt skramlet og alle de ekstremt højreorienterede.

Hvis jeg ellers husker det, vil jeg slå mine poster op på både LinkedIn og Facebook, for måske med åre at kunne opbygge en læseskare via LinkedIn, men sandsynligheden er nok lille.

Hvorfor er det sådan?

Det er bare trist, at det skal være sådan, at man kan være lige ved at få nok. Det burde ikke være nødvendigt.

Vi lever i en fantastisk tid, hvor vi kan møde alverden online, og hvor vi kan åbne en dialog med mennesker på den anden side af jorden i løbet af et splitsekund. Vi behøver ikke en gang kende dem. Da jeg var barn (da man skød med bue og pil), var det fuldkommen utænkeligt.

Gad nok vide, om de mennesker, der ikke kan finde ud af at holde en ordentlig tone på fx Facebook, ville tale på samme måde, hvis de stod fysisk faktisk overfor “modparten”. Det tror jeg ikke.

Der er mange psykologiske og sociale årsager til, at det næppe er sådan:

1. Anonymitet og “online disinhibition effect”

Når man skriver bag en skærm, føles det mindre personligt. Man ser ikke den andens ansigt, kropssprog eller reaktioner. Det skaber en slags psykologisk distance, som gør det lettere at sige ting, man aldrig nogensinde ville sige ansigt til ansigt. Denne effekt kaldes “online disinhibition”, altså at man slipper sine hæmninger.

2. Manglende sociale konsekvenser

I virkeligheden ville man måske få et vredt blik, blive irettesat – eller ligefrem få en på hovedet – hvis man sagde noget groft. Online slipper man tit uden nogen umiddelbare konsekvenser. Det fjerner det sociale pres, der ellers holder os i skak.

3. Polarisering og gruppedynamik

Sociale medier forstærker ofte konflikter og “os imod dem”-tænkningen. Hvis man skriver i en gruppe, hvor mange allerede er enige med én, bliver det nemt at skrive groft om “de andre”. Det giver en følelse af opbakning og retfærdiggør det hårde sprog.

4. Misforståelser og manglende tonefald

Skriftlig kommunikation mangler mimik, toneleje og kropssprog. Det gør det nemmere at misforstå hinandens hensigter og nemmere at læse noget som en provokation, selv hvis det ikke var ment sådan. Det fører ofte til en optrapning af det, der ikke en gang startede med at være en egentlig konflikt.

5. Ego og bekræftelse

Nogle bruger sociale medier til at booste deres eget selvbillede. Ved at skrive noget skarpt eller provokerende får man måske likes, kommentarer eller opmærksomhed – og det kan føles som en form for social belønning, også selvom det sker på bekostning af andre, der måske bliver kede af det.

6. Algoritmer, der belønner drama

Facebook og lignende platforme har algoritmer, der fremhæver indhold med høj interaktion. Konflikter og grove udtalelser genererer tit mere engagement (klik, likes, kommentarer), så det bliver indirekte belønnet.

Konklusion:

Folk er ikke nødvendigvis onde online – men omgivelserne (anonymitet, afstand, algoritmer) trækker i retning af et hårdere sprog og mindre empati.

[wpforms id=”96385″ title=”true” description=”true”]

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.