Ærlig snak om SEO
Svært at finde eksperter i SEO?
Jeg har egentlig opgivet at søgemaskineoptimere, fordi det er så frygtelig kedeligt; på den anden side set, synes jeg selv, jeg har et fremragende og validt indhold med solide kilder 🙂 , så jeg vil gerne ligge bedre på Google især på søgeordet ‘Bipolar lidelse’, som jeg har gjort meget ud af at skrive om, så især ny-diagnosticerede kan få større indsigt i, hvad, det hele går ud på, og hvor de kan finde hjælp og information. Man kan kalde det ‘Bipolar for begyndere’. Lige nu ligger jeg vel på side 100 i Google, så mine sider bliver aldrig fundet ved organisk søgning.
Derfor har jeg brugt en del tid på at undersøge markedet og også rettet henvendelse til flere firmaer, der tilbyder at hjælpe med at søgemaskineoptimere. Det koster nogle penge, men jeg bruger ikke penge på dyr bil, nyt køkken, make-up, middage i byen, dyre ferier og hvad folk ellers har i deres budget. Derfor ville det kunne forsvares som en engangsudgift. Min side har ingen egentlige ‘kunder’, da jeg ikke sælger noget og heller aldrig kommer til det. Det har slet ikke min interesse. Min interesse er at informere om forskellige emner, som jeg selv synes er interessante og har opbygget erfaring med gennem mange år.
De firmaer, jeg har haft kontakt med, fatter ikke, at jeg gerne vil lære kunsten og så selv lave det hårde arbejde. Jeg kan ikke forklare dem, at jeg selv kan en del, og har en side med et indhold, jeg har styr på. Herudover et Google min gode ven, og der kan jeg, med en lidt kritisk tilgang, finde meget hjælp.
Hvis jeg virkelig ikke kan finde svarene selv og har prøvet alt – for jeg vil helst selv, det er det sjoveste – har jeg som ‘livline’ Michael Storm fra https://instance.dk/. Ham har jeg handlet hos i mange år, og jeg kan se, jeg får en absolut god pris. Han er meget dygtig og meget hurtig. Han får min bedste anbefaling.
Nej, det er ikke svært at finde ‘eksperter’
Markedet for søgemaskineoptimering er enormt! Der er masser af såkaldte ‘eksperter’. Og de må tjene godt, for det er sindssygt dyrt. Overfor et af firmaerne angav jeg et budget – de ringede og spurgte, om det var pr. måned? Jeg var ved at falde ned af stolen. Nogle firmaer finder hurtigt ud af, at jeg har for få kvalitetsfyldte danske såkaldte ‘backlinks’ og for mange udenlandske af lav kvalitet. Det forstår jeg slet ikke, men jeg accepterer, at en optimering af disse ville kunne bringe mig til et bedre placering på Google.
Alle disse ‘eksperter’ vil enormt gerne trække penge ud af mig, og det er selvfølgelig fair nok, det er jo deres job, og de skal også leve, men de tilbyder et arbejde, jeg selv kan lave, hvis de lige lærer mig, hvordan det gøres. Jeg er godt klar over, at det ikke er i deres interesse, og at de herved udhuler deres egen platform.
En undtagelse er https://webwoman.dk/
Lisbeth Scharling driver https://webwoman.dk/ og har virkelig meget godt og gratis indhold på sin side. Jeg har læst mange af hendes artikler og synes, der er meget at lære. Vi er enige om, at sproget og kommunikationen på en hjemmeside skal være det bærende element for indholdet. Teknikken skal ikke være nummer et, men selvfølgelig skal siden fungere bedst muligt. Og det er sjovt (for mig) at nørde med det, da jeg elsker læreprocesserne.
Om søgemaskineoptimering har hun disse spændende artikler, der ganske vist er fra 2018, men som stadig er relevante.
For et godt stykke tid siden ringede jeg til hende, og spurgte om hun kunne hjælpe mig til en bedre placering på Google ud fra søgeordet ‘Bipolar lidelse’. Vi har talt sammen nogle gange i længere tid, og hun er ærlig og ikke bange for at afgive tips. Hun siger ligeud, at hun næppe kan hjælpe mig til bedre resultater på Google, da mine ‘konkurrenter’ på det foretrukne søgeord fx er sundhed.dk, Psykiatrifonden og Depressionsforeningen. De skal selvfølgelig komme først, og de har pengene til at betale for søgeordsoptimeringen. Uanset hvad jeg gør, vil jeg aldrig kunne konkurrere med dem.
Hun siger også, at hun naturligvis kunne sige ja til opgaven og tjene pengene, uagtet hun på forhånd ville vide, at succesraten ville være ringe.
Det sker ikke ret ofte, at jeg anbefaler udbydere her på siden, da de selv må klare deres markedsføring; det er ikke min opgave. Af og til er der bare plads til undtagelser. Her har du fået et par af dem.
Det er fantastisk
StegemüllerNæsten ikke til at tro det
I kan formentlig ikke forestille jer, hvordan det føles, at arbejdslivet er slut fra den ene dag til den anden, og hvordan det er at være ude af et årelangt limbo. Når jeg tænker over det, føler jeg stadig lettelse. Gad vide hvor længe det vil vare? Rehabiliteringsteamets ‘ordfører’ talte om en mulig krisereaktion. Indtil videre mærker jeg på ingen måde en krise. Faktisk synes jeg nærmere, jeg er kommet ud af en krise. Men det var selvfølgelig pænt af hende at sige det.
I min e-Boks kom teamets skriftlige indstilling til pensionsnævnets møde den 8. april, hvor den endelige afgørelse træffes. De har sammen med min sagsbehandler lavet et utrolig solidt stykke arbejde. Det er lidt voldsomt at se hele livet med alle op- og nedture ridset op på ca. otte sider. Ud fra det, de har samlet sammen, er der ingen tvivl om, hvad pensionsnævnet skal komme frem til. Det ses uhyre sjældent, at pensionsnævnet ikke følger teamets indstilling. Min psykolog siger, at vi går i ‘Aftenshowet’, hvis der bliver problemer. Personligt bryder jeg mig ikke om den udsendelse, men idéen er sikkert god nok.
Man kan deltage i pensionsnævnets møde, hvis man har lyst eller behov, men det ser jeg nu ingen grund til. Hvad skulle jeg der? Jeg har besvaret partshøringen med en kort mail om, at jeg ikke har kommentarer, og at jeg synes, jeg har fået en flot behandling i Hvidovre Kommune. Der er nogle faktuelle – men reelt ligegyldige – fejl i indstillingen. Fx er det ligegyldigt, at Aspergers Syndrom blev diagnosticeret i 2019 og ikke 2009. Det er jo netop denne diagnose, der gør, at jeg ser sådanne detaljer. Herregud, ti år fra eller til…
Man læser altid om alle de tilfælde, hvor jobcenteret og borgeren kommer på kant. Dem er der tusindvis af, og det er sandt, at mange behandles elendigt i hele ‘systemet’ og fx må betale private socialrådgivere som den fantastiske Marianne Stein, så det er så utrolig vigtigt også at fortælle den positive historie, når den findes. Jeg mener, jeg gennem hele forløbet har fremhævet, at Hvidovre Kommune er en god kommune at bo i.
Slægtsroderi
På gravstenen på billedet ses min farmor og farfar, som jeg desværre aldrig har truffet.
Jeg har hjulpet en ven og tidligere kollega med at starte en slægtshjemmeside i TNG, som står for ‘The Next Generation of Genealogy Sitebuilding‘. Det er skønt at kunne give noget videre, når man selv har fået meget hjælp til alle mulige former for nørderier. Jeg har sat en side op i det program mindst 50 gange, så det var en smal sag at hjælpe ham i gang. Han fortæller, at jeg, og en anden kollega fra Patent- og Varemærkestyrelsen, lærte ham at slægtsforske. Jeg husker – som vanligt – intet af det.
Jeg har kastet mange timer efter min egen slægtsdatabase, det er så hyggeligt, og jeg har de seneste dage lært mere om PHP og filstrukturen bag TNGs sprogmoduler, end jeg har vidst i mange år. Når man dyrker det lidt, er det alt sammen så logisk. Jeg har fået etableret nogle bedre (synes jeg da selv) danske tekststrenge, og puslet lidt med at prøve at oversætte noget til engelsk. Sidstnævnte kræver dog, at nogen mere sprogkyndige ser det efter i sømmene. Det, jeg lægger på nettet, skal være i orden, hvis det overhovedet kan blive det! Hjælpsomheden på nettet er enorm, så det skal nok lykkes at finde nogen, der kan gøre det godt og helt sikkert bedre end mig.
Magien der blev væk
I går mailede jeg lidt med Maj-Britt, der, sammen med hendes mand Per, er en tidligere ‘slægtsforskerkollega’. Vi har tilbragt mange skønne timer sammen. De slægtsforsker heller ikke længere og har fået andre interesser. Hun fortalte blandt andet, at de syntes, at lidt af magien forsvandt, da alt det basale kom på nettet. Og det er rigtigt. Nu kan alle kirkebøger og folketællinger studeres hjemme bag egen skærm på Statens Arkivers hjemmesider – det er selvfølgelig dejligt, men den magi, der var over at stå i kø på trappen til Landsarkivet i Viborg, eller at måtte tidligt op også lørdag morgen for at få en plads på Landsarkivet i København på Jagtvej, er væk. Og det samme er de venskaber, der knyttedes i rygepauserne, hvor vi udtænkte nye strategier til at finde en forsvunden ane og nye store projekter til gavn for alle slægtsforskere.
Jeg har været med i mange fine og vilde projekter. Det største og bedste var formentlig ‘Nygårds sedler’, der omfattede 425.433 sedler, der blev gjort tilgængelige af bare 36 indtastere, som indtastede de navne, stillinger mv., som fem fotografer havde affotograferet. Nu kan sedlerne findes og søges frem her: https://ddd.dda.dk/nygaard/sogeside.asp. Projektgruppen havde et fornemt samarbejde med Statens Arkiver.
Jeg gider heller ikke finde frem til flere gamle døde mennesker, men jeg morer mig med slægtsdatabasen på nettet! TNG fortæller om:
- 4.375 personer
- 1.610 familier
- 139 unikke kilder
- 9 arkiver
- 1.205 billeder
- 2.031 unikke steder
- 6.618 notater
- 76 begivenhedstyper
Det var ti fantastiske år. Men det var det. Nu leger jeg bare med databasen for at optimere præsentationen på både dansk og engelsk.
