/4 Kommentarer/i , /af ,

Spørgsmål

I Hvidovre Kommune er der god service

Opsøgende

En medpatient taler virkelig meget og stiller utrolig mange spørgsmål, og de kommer som skidt fra en spædekalv ❓

Det er fx:

  • Hvor bor du?
  • Har du altan?
  • Hvornår blev du gråhåret?
  • Hvad vejer du?
  • Må jeg røre ved dig (Nej!!)
  • Var du hjemme?
  • Hvordan kom du hjem?
  • Hvad. lavede du derhjemme?
  • Hvor ofte går du til frisøren?
  • Har du nogensinde gået i højhælede? ( 🙂 )
  • Osv.

For søren da! Jeg synes altså, det er grænseoverskridende, men pigen er top-manisk, så hun kan jo ikke gøre for det.

Lightergas

Min roomie forsvandt pludselig til lukket, da der var gået for meget lightergas i den, og det blev opdaget. Den slags må naturligvis aldrig finde sted på et åbent afsnit. Det var så skønt at have værelset for mig selv i aftes nat, og jeg ser fre til, at her bliver gjort rent. Det ligner en svinesti.

Men sådan er der så meget på en psykiatrisk afdeling, men det har ikke hindret mig i at hente mine nye seje briller. Nu kan jeg igen se noget på skærmen. Hvor er det dejligt.

Hav en god dag.

/1 Kommentar/i , /af ,

Er psykosen forsvundet eller ovre

Er psykosen forsvundet eller ovre

Det var en lørdag aften

Er psykosen forsvundet eller ovre

Mit 4G netværk kunne pludselig ikke vise Facebook, og jeg kunne ikke komme på stedets netværk (igen, igen). Jeg slettede Facebook-appen, men det skulle jeg aldrig have gjort, da den selvfølgelig ikke kan downloades uden Wi-Fi. Det endte med, at jeg tog hjem 20:30 lørdag aften og fik noget hjælp her til at løse problemet. Det virker herhjemme, og nu er jeg spændt på, om det også virker derude.

Tidligere hjem?

Jeg synes, jeg har det rigtig godt efterhånden. Jeg hverken ser eller hører ting, der ikke der og børnene på Udrejsecenter Sjælsmark er ikke længere i den centrale del af min hjerne, så faktisk vil jeg tale med dem om en tidligere udskrivningsdato end den 13. november. Pladsen kan fint bruges af en anden. Jeg trænger også til freden herhjemme. Det er hårdt, at der hele tiden er nogen, der taler, taler, taler og næsten forfølger mig.

Der er næppe mange, der beder om tidligere udskrivelse, men jeg prøver. Jeg har tidligere skrevet om overlægen. der mener, at hendes patienter skal have det godt, når de udskrives. Det udsagn har jeg drøftet lidt – og forsigtigt – med flere medarbejdere, der samstemmende fortæller, at lægen også får tæsk oppefra for sin holdning. Man synes, hun holder for længe på patienterne, når den gennemsnitlige liggetid ikke bør være mere end 17 dage. På 808 er den vist nok 30 dage. Det er altså godt gået. Hvis jeg nu kan få lov at tage hjem tidligere, forbedrer jeg hendes statistik lidt, men jeg har allerede belastet systemet med mere end de “tilladte” 17 dage.

Intet svar fra regionen

Nu har jeg på venligste vis rykket RegionHs direktionssekretariat for et svar på min to uger gamle henvendelse om den omvendte verden mellem Distriktspsykiatrien og akutmodtagelsen i Glostrup. Hvis jeg stadig havde været en del af embedsværket ville jeg aldrig have ladet en sådan henvendelse ligge i 14 dage. Det var den 21. oktober, jeg sendte mailen, så nu må der gerne sket et eller andet. Jeg synes ikke, de kan sidde den overhørig. Det ville da i hvert fald være god stil at svare, at man har modtaget henvendelsen og vil se på sagen. Jeg har intet hørt. Den var ikke gået i hverken Udenrigsministeriet eller andre steder.

“Allerede” den 7. januar 2019 kom der svar fra Psykiatrisk Center Glostrup.

Kort og klart: “…og vi har ingen kommentarer til dit indlæg.”

Det har taget dem 2 måneder 2 uger og 3 dage at finde ud af, at det havde de ikke kommentarer til. Jeg undrer mig meget, og synes slet ikke, man kan kan optræde sådan i den rolle man som psykiatrisk hospital også har som offentlig myndighed. Sådan opfører en offentlig myndighed sig ganske enkelt ikke. Eller måske rettere: sådan opførte vi os på ingen måde de 23 år, jeg var i statsforvaltningen.

De forholder sig på ingen måde til noget af det, jeg skriver. Havde de så bare skrevet, at de syntes det var tågesnak. Kun “Ingen kommentarer”. Måske betyder det bare, at de er helt enige men af politiske årsager ikke kan skrive det?

Akutmodtagelsen på Psykiatrisk Center Glostrup

Apropos Akutmodtagelsen i Glostrup, så er udsagn som “Hvordan slap du uden om den” slet ikke ualmindelige blandt os patienter. Der må ske noget, og nogen må gribe til handling, men det er heldigvis ikke min gebet.

Patienttilfredshedsundersøgelsesskemaet med de 230 rubrikker er i hvert fald revet i tusind stykker. Tror de virkelig, at man har en “kognitiv rest” til så mange rubrikker?

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/4 Kommentarer/i , , /af , ,

Ugeskemaer 2

Ugeskemaer 2

Struktur mv.

Ugeskemaer 2

Noget af det, der var med til at få læsset til at vælte denne gang, var at tiden flød ud og timerne flød sammen, inden lydene overmandede mig og filteret faldt.

Jeg producerede meget, men der blev for mange dage i joggingbukser og forvaskede T-shirts, hvor jeg kun kiggede ind i min højt besungne 32” skærm.

Hvordan ser din hverdag ud?

Kasper Reff spurgte “Hvordan ser din hverdag ud?” Jeg måtte svare, at jeg ingen havde. Gitte i Distriktspsykiatrien sagde “Struktur”. I fire år har “systemet” sagt til mig, at jeg skulle lave ugeskemaer, men jeg har følt mig for god til det. Jeg har ment, at jeg sagtens kunne bevare en struktur og få ting ordnet uden at skrive dem ned. Til tider er jeg krøbet til korset og har lavet to-do-lister, men jeg har ikke kunnet få det til at fungere.

Af alle disse årsager har jeg nu siddet og lavet en skitse – i Excel naturligvis – til, hvordan det kan gøres. Idéen er god nok, det skal nok lykkes men ikke på en iPad i en hospitalsseng… formler, funktioner, formatering og alt muligt er simpelthen så besværligt. Men nu ved jeg, hvordan det skal laves, og så kan jeg hygge mig med at lave det derhjemme.

Skemaerne vil blive printet ud og placeret centralt på skrivebordet!

Delt opmærksomhed

Noget af det, der skal stå, er “Delt opmærksomhed” bare 15 minutter om dagen. Jeg kan ikke lave mad og tale samtidig. Jeg kan ikke høre musik og være på Facebook samtidig. Jeg kan ikke lægge puslespil og høre opera samtidig. Den slags kan andre mennesker sagtens. Jeg har af samme grund altid ment, at multitasking var temmelig opreklameret. Det går nu op for mig, at det er en manglende færdighed hos mig. Peter Lund Madsen og psykologen siger/sagde, at hjernen kan trænes, så nu prøver jeg men kun et kvarter…

Der skal også være en bitte smule motion, vasketøj hver lørdag og i den dur. Jeg tror på det. Alt dette betyder ikke, at jeg ikke fortsat vil gøre de ting, jeg elsker, men det betyder, at jeg også af og til skal gøre noget andet. Og alt dette har jeg endda selv fundet på.

Det, der vil give allermest og naturlig struktur, er, at få et arbejde igen. Det er mit største ønske, men mon ikke det snart lykkes.

VBA-kurset

Så vidt jeg husker, har jeg skrevet om det før, men: jeg har besluttet et online kursus i VBA til Excel hos Proximo. Det er bare lidt dyrt, så jeg har holdt mig tilbage, indtil jeg havde et svar fra Jobcenteret om, hvorvidt de vil betale et sådant kompetenceløft, uanset jeg er klar over, at man ikke lærer det ved at tage på kursus men ved at arbejde med det. Normalprisen er 5.000 kr., men i aftes sendte Proximo et tilbud lydende på 2.000 kr., vist fordi jeg er tidligere kunde. Det er absolut spiseligt, for Kasper, der underviser, er rigtig god. Mon ikke det også er spiseligt for Jobcenteret?

En anden årsag til, at jeg har været tilbageholdende,er, at det er på engelsk, og jeg har være bekymret for, om jeg var god nok til det. Kasper har garanteret, at det ikke er avancerede ord, da det kan gøres simpelt.

En forudsætning er, at man har gennemført 1. kursus, hvor jeg er gået i stå i “arrays” for flere måneder siden. Men det kan jo så passende komme ind i ugeskemaet. Jeg glæder mig.

Erstatningen for stikkontakterne

Alle medarbejderne har set vores klart ulovlige ledningshelvede, men ingen har sagt noget. Jeg tror, det skyldes, at de kan se problemet singlekontakten, når både iPad, tandbørste mv. skal oplades for to mennesker.

Ugeskemaer 2

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

/6 Kommentarer/i , , /af , ,

En medicinstuderende optog journal

En medicinstuderende optog journal

Dygtighed – for det meste

En medicinstuderende optog journal

Jeg stiller mig som hovedregel gerne til rådighed for forskningen og videnskaben og dermed for de studerende cfr. elever. Derfor blev jeg i dag spurgt, om jeg ville hjælpe en medicinstuderende med at lære/øve på at optage journal. Det ville jeg selvfølgelig gerne.

Hold da op hvor var hun dygtig – og et sødt og behageligt menneske. Hun havde selvfølgelig en spørgeguide med, men hun skævede kun til den to eller tre gange, og det bevirkede, at det var en samtale frem for et interview. Det var virkelig en god oplevelse sammenlignet med, da jeg senest stillede mig til rådighed for videnskaben. Hun havde nogle pointer, som jeg aldrig selv har set tidligere – desværre har jeg glemt dem.

Kl. 14:00 skal jeg ned at høre hendes fremlæggelse mv. Se næste afsnit.

Jeg har opgivet at komme til at “arbejde” sammen med Psykiatrifonden. De rykker simpelthen ikke, og jeg har opgivet at rykke i dem. Men hvis jeg kan bidrage med noget “inde i” selve psykiatrien, vil jeg naturligvis gerne det – helt sikkert, og måske hellere det. Her kommer den “psykiatripolitiske” del selvfølgelig til at mangle. Pyt med det. Man kan ikke få alt her i verden.

Senere

Den studerende fremlagde sin journal for sine medstuderende og mentoren/underviseren, og derefter blev jeg trukket op som en kanin af hatten til uddybning og supplering. Jeg gik til det med åbent sind, men jeg gør det aldrig mere. Altså: Jeg deltager gerne i face to face-delen, men plenum-delen er forbi.

Jeg havde det som om, det var mig, der var til eksamen og ikke den studerende. Selvfølgelig måtte de spørge, det var jeg jo på forhånd orienteret om, men jeg følte det på et tidspunkt som om, de prøvede med trickspørgsmål at teste, om jeg var nu var berettiget til at være, hvor jeg er.

Et ex: Når jeg nu havde realitetstestet, at “respiratoren” rent faktisk ikke stod inde i klædeskabet, hvorfor hørte jeg den så stadig? Jeg kunne jo kun svare, at jeg, eftersom, jeg efter realitetstesten, var klar over, at den ikke stod der, var klar over, at jeg ikke var ordentligt psykotisk. Men det betyder jo ikke, at man ikke bliver bange, når bip, bip, bip ændres til tyrkisk/kurdisk folkemusik og klaver fra 20’erne! Det var som om, jeg ikke kunne forklare mig.

På et tidspunkt – næsten til slut – var det relevant at nævne, at jeg har bedt om udredning for Aspergers syndrom. Mentoren bad om årsagerne til mit ønske. Og det er garanteret et helt okay spørgsmål, men da jeg føler, at alverden griner ad mig, når jeg nævner det, ramte det hårdt at skulle redegøre for de 12 – 14 væsentligste faktorer, jeg har tænkt på og skrevet til mig selv om siden 2003. Det knækkede mig lidt.

De medstuderende var temmelig tilbagelænede

Nogle i plenum var fysisk faktisk temmelig tilbagelænede, også selvom jeg søgte øjenkontakt og dermed opfordrede til som minimum nonverbal kommunikation. No response at all.

En pige virkede oprigtigt sød og stillede tilsidst et godt spørgsmål, som jeg ikke kunne svare på. Mht. de øvrige kunne jeg naturligvis for det meste lære dem op i bipolar affektiv sindslidelse; det er der ikke noget overraskende i; og det gør ikke noget – og det var jo ikke det, de skulle lære!

Hun spurgte “Ved du, hvad forværringen i din sygdom skyldes?” (nogenlunde sådan formuleret). Jeg kunne kun svare “Ændrede livsomstændigheder”, som jo er et lirum larum-svar. Alle kunne svare sådan uanset diagnose. Det, der ramte mig, var da også “forværring”, som jeg ved nærmere eftertanke nok misopfattede. Hun mente formentlig “førte til ny indlæggelse”, mens jeg hørte “mere syg”.

Semantik eller ej så knækkede det mig lidt mere.

Lige nu

  • Jeg glæder mig meget til en frokost hos min bedste ven i morgen – ude i det virkelige liv
  • Efter råd fra en af de bedste medarbejdere er jeg taget hjem for at få en god nats søvn under egen kugledyne. Jeg er hudløs og træt idet min roomie var oppe enten 03:52 eller 04:15, og så var jeg også oppe…
  • For pokker da, hvorfor kan jeg ikke få et sted, hvor jeg kan være mig selv. De taler alle sammen så højt hele tiden. Jeg bliver da mere sindssyg, end jeg er i forvejen. Hvis det bliver ved, udskriver jeg mig selv. Jeg har lært, hvad “talepres” er!

Den flotte nye forhal

En medicinstuderende optog journal

Og her bor patienterne

En medicinstuderende optog journal

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.