,

Dagens tekst fra psykiatrisk afdeling

Dagens tekst fra psykiatrisk afdeling

Var eller er det ikke sådan

Dagens tekst fra psykiatrisk afdeling

  1. At der engang var et radioprogram, der hed “Dagens tekst”? Havde det med tro og kirke at gøre?
  2. At det er fantastisk, at en medarbejder (selvfølgelig Mona) lige fanger, at jeg har behov for en lang “aften”, hvor det ikke er påbudt at gå i seng kl. 22 efter aften-kemikalierne, og tale høfligt til min roomie, og jeg bare brændende ønsker mig at være alene bare en aften/nat og ikke skulle starte konversation kl. 06 i morgen. Hun fiksede et rum for en nat; nu ligger jeg og nyder freden.
  3. Medicinen fik jeg med mig, så jeg kan lægge mig til at sove, når det passer til mig. Som i alle andre fag er nogle mere fleksible end andre, men jeg kender jo mine lus på gangen. (Som barn troede jeg, det var synonymt med  “lus i korridoren”.)
  4. At man er for rask, når man kan have fokus på nr. 2? – Se dog nr. 6.
  5. At jeg har haft en super lægesamtale med en psykolog? Hun er bare så grundig. Fx spurgte hun meget omhyggeligt til bivirkninger af Abilify. Jeg tror, hun oplistede dem alle en for en, men jeg har ingen af dem fraset måske en anelse udslæt på hænderne. Men pyt og det går nok over. Og ellers:
    1. Børnene i Sjælsmark er væk
    2. Lydene er væk
    3. Skyggerne består
  6. At skyggerne har 14 dage til at skride? Vi har aftalt udskrivelse den 13. november, og det var en reel aftaleindgåelse. Går det ikke, taler vi om det igen!
  7. At det er udfordrende for overblikket at spille Backgammon? Engang havde jeg styr på det, det har jeg bestemt ikke mere. Vi spillede en del spil, og efterhånden dukkede nogle af de gamle automatreaktioner for kombinationerne af trækkene op, men at holde overblik over hele brættet med alle mulighederne og at lægge strategi uden at tænke højt, var noget problematisk. Men det var rigtig hyggeligt.
  8. At jeg nu skal høre billig tysk pop?
  9. At jeg skal ture lidt rundt på Facebook?

En rigtig hyggeaften helt alene. Jeg har brug for at være alene bare en nat.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

,

Direkte til 808

Direkte til 808

Uden om modtagelsen i Glostrup

Mona og jeg fik lavet “Actioncard” i aftes, og hun brugte en hel time på mig. Fedt. Hun er ganske enkelt min favoritmedarbejder. For så vidt angår symptomerne på psykosenær/nærpsykose tilføjede hun:

  • Alt bliver for voldsomt/dramatisk
  • Der er for meget, man ikke kan gøre noget ved
  • Manglende søvn
  • Lyde

Det bedste var, at hun præsenterede muligheden for, at Distriktspsykiatrien sørger for en fast track-ordning til mig. Overlægen her skal være med på det men mon ikke…

Når det formentlig er muligt, skyldes det, at jeg altid først henvender mig, når det er galt (faktisk for sent), og det ved de her på 808. Faktisk starter jeg altid med at ringe hertil for at få bekræftet, at jeg ikke er en hypokondrisk idiot, der bare vil have opmærksomhed eller sådan noget. En form for angst for snyde systemet. 808 kan kun henvise til modtagelsen i Glostrup, som er et helvede. Hvis jeg nu kan få fast track-ordningen, kan jeg komme direkte hertil, hvis ellers DPC kan skaffe en læge uden for den halv(d)årlige samtale med et så fint menneske 🙂 . Det kunne være fedt – for vi ved alle, der vil komme en næste gang. Om fem måneder, om fem år…

Den anden “ventil” er PSI-pladsen (PatientStyret Indlæggelse). Jeg vil kunne komme direkte her efter bare et opkald, og viser de fem dage sig ikke at være tilstrækkelige, finder de nok ud af noget, sagde hun. Hvad søren kan jeg ønske mig mere? Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg har gjort for at få så kongelig en behandling, udover at jeg selvfølgelig er pæn og høflig – en ven siger “for pæn”.

,

Hele tiden nogen

Hele tiden nogen

For Søren da

Her er hele tiden nogen

Jeg brokker ikke, jeg piver ikke, (synes jeg da selv), jeg er, hvor jeg skal være, jeg er glad for at være her, jeg er ikke klar til at komme hjem endnu osv. osv. Af og til er jeg bare ved at få pip af, at der hele tiden er nogen, og ofte nogen, der vil mig noget. Og min roomie snorker ad h… til!

Men skyggerne bag mig og englene/englevingerne/menneskene i halv størrelse i det perifere synsfelt skal væk! De er på en eller anden måde blevet mere insisterende. Jeg kan ikke forklare det med andre ord. I går måtte jeg bede om et nyt betræk til kugledynen, idet blomstermønstret blev til edderkopper – altså kun en ad gangen og ikke hele tiden!

Lydene er væk. Jeg er taknemmelig.

Når man er vant til at tulle rundt i egne omgivelser, kan dette være en anelse anstrengende, hvilket selvfølgelig på den anden side er et sundhedstegn.

De opfordrer til, at man prøver at tage lidt hjem, så man ikke er her så længe, at man nærmest bliver bange for det. Jeg gør (for det meste 🙂 ) som de foreslår, og smuttede hjem de tre timer i går. Så skønt. Næste skridt er at overnatte hjemme, når de er sikre på, at man ikke går hjem og hænger sig. Det er jeg nu ikke i fare for.

En weekend

En weekend kan være lidt lang, da der intet foregår udover de tre måltider, hvoraf jeg kun spiser de to, idet jeg ikke rigtig bryder mig om morgenmaden.

I aftes hyggede jeg dog med en medpatient til kl. 00. Vi spillede Bezzerwisser, som faktisk er ret sjovt. Vi droppede alt det med bræt og brikker og stillede og besvarede bare spørgsmålene. Han er 20 år yngre end mig, så vi kunne besvare helt forskellige spørgsmål. Pudsigt at den generation ikke kender “De hvide busser” eller “D-dag” – og pudsigt at jeg ikke kender alle de nyere bands, fodboldspillere mv. Men vi hyggede os, og nød den fred, der opstår, når alle andre har indtaget diverse kemikalier og er gået til ro. Det kunne have været hyggeligt med et par stearinlys, bare et par fyrfadslys, men det er ikke tilladt.

Fodbad

Da weekends som nævnt er noget stille, har personalet tid til lidt ekstra. En sygeplejerske hjalp min roomie og en anden med omsorgsfuldt fodbad. De er begge ældre og har måske svært ved at nå hele vejen ned til fødderne, så det var faktisk rørende at se. Den slags sparer garanteret mindst ti Oxapax, og så er det meget sundere. Den slags burde der være mere af!

God søndag.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

,

Slut med bip bip bip

På besøg hos mig selv

Slut med bip bip bip.

Udgang tre timer…

Jeg ville meget gerne hjem til eget bad og toilet, sætte varme på, afbestille leveringen fra Aarstiderne, hente nogle passwords, en varmere jakke, et par handsker og et halstørklæde (det er koldt at være ryger nu), sidde ved min computer at skrive en blogpost osv. Samtidig var jeg ræd for “respiratoren”, men den er væk. Den holder i hvert fald kæft. Hvor er jeg glad! Nu har jeg hørt på den i to måneder, og pludselig er den væk. Jeg er klar over, at man ikke kan forestille sig det, hvis man ikke har prøvet det. Det er jo kun mig og mine ligesindede, der hører ting, der ikke er der.

Det går pludselig op for mig, at jeg heller ikke hører musikken mere! Waugh.

Abilify, hurra, som jeg nu har føjet til ordbogen?

Powerbank

Slut med bip bip bipJeg har købt “et stort svin” af en powerbank, Anker PowerCore+ 26800 mAh, Quick Charge 3.0, Black, så nu har jeg min egen strøm til elektronikken. Det er dejligt. Jeg har også en lille Serio, men jeg synes ikke, den kan meget mere end at holde status quo på fx iPadden. Anker kan virkelig lade op.

Næste gang – for den kommer – har de vel fået sat nogle flere stikkontakter op, altså når de er færdige med at lægge fliserne lige 🙂

Actioncard

En af medarbejderne er virkelig dygtig til at hjælpe med at lave “actioncard”, som går ud på at notere lige præcis fx mine:

  • Symptomer
  • Strategier og løsninger
  • Nærmeste akutmodtagelse – men den kender jeg jo ganske udmærket
  • Osv.

Vi har tidligere lavet actioncard både for manier og depressioner. Nu har jeg bedt om hendes hjælp til nærpsykoser/psykosenær. Selvfølgelig kender hun ikke mine symptomer, og hvad der gik forud for indlæggelsen, men hun kan stille spørgsmål og komme med sin faglige ekspertise. Hun kommer i aftenvagt på søndag, og jeg ser frem til at lave det sammen med hende – og så er hun i øvrigt et rigtig dejligt menneske og en dygtig og meget engageret medarbejder.

Det er vigtigt med forebyggende redskaber, så jeg fx kan benytte mig af PSI-pladsen, inden det hele igen bliver bims, og der går respirator i den.

Vi bruger appen Min Plan, men kalder det Actioncard. Appen er beskrevet her.

Fisk

Fisk i akvarier skulle efter sigende have en konfliktforebyggende og beroligende effekt, så derfor har vi nu hele to akvarier sponseret af en banko-forening eller sådan noget. Bevares det er da flotte fisk, men vi har ingen konflikter. Alle tager hensyn og er søde. Det sker, at en ældre dame sidder og stirrer på dem, men ellers er de mest til pynt, og så beskæftiger de en medarbejder, der nærmest er manisk mht. de f…. fisk.

Og så lige apropos ældre damer: min roomie har fået høreapparater – hvor er jeg glad for det.

Slut med bip bip bip


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.