/11 Kommentarer/i , /af ,

Køleskabs-gate 2

Køleskabs-gate 2

Rimelig lyd fra et køleskab?

Køleskabs-gate 2

Kære læser – vil du være rar lytte til denne lydfil og fortælle i kommentarfeltet – ikke på Facebook, om du mener, det er rimelig lyd fra et nyt køle-/fryseskab? Jeg synes det ikke selv. Det tidligere køleskab hørte jeg aldrig nogensinde. Det nye hører jeg, hver gang kompressoren kører, selvom jeg sidder ved min PC eller ligger i min seng. Jeg synes ikke, det er rimeligt.

Filen er 2 minutter og 3 sekunder lang.

Skabet blev leveret den 1. februar og omleveret den 2. februar (dog i år). Siden har jeg kæmpet med Skousen i Taastrup og viceværten for at få dem til at komme og:

  1. Afhjælpe støjen
  2. Bese de skader firmaet har lavet på
    • komfuret
    • en dørkarm
    • en væg
  3. Er det naturligt, at der dannes is på kølesektionens bagvæg? Okay – det står ganske vist til 4°, så automatsvaret vil sikkert være, at det skal stå til 6°. Jeg synes nu, det er mig selv, der skal bestemme, hvor meget jeg vil køle mine varer. Man kan ikke vælge 5° …

Begge parter henviser til hinanden, der sker intet, og jeg er ved at være desperat. Jeg har lagt ugentlige “rykkere” ind i min kalender. Jeg giver ikke op.

Det er endelig lykkedes at få firmaet til at komme på torsdag og fortælle, hvad de vil gøre ved det. Mit foreløbige gæt er, at de ikke gør noget som helst, og at jeg må “leve med det”.

Jeg har forsøgt at sælge det på DBA

For første – og sidste – gang har jeg oprettet en annonce på DBA, hvor jeg forsøger at sælge køleskabet. Annoncen finder du her.

Det var spild af 177 kr., fordi folk ikke accepterer den pris, jeg har sat. En gav et bud, jeg ikke kunne gå med til, og vedkommende ville heller ikke acceptere mit forslag om at “mødes på midten”.

Hun kunne få et splinternyt køleskab 2.000 kr. under butiksprisen. Men hun ville have det til det halve, da det var brugt i 28 dage … Sådan leger vi ikke, uanset hvor meget studerende hun var. Hun ville vældig gerne have det, men ville ikke betale. Hvis der var tale om et likviditetsproblem, foreslog jeg, at hun kunne betale de sidste 500 kr. måneden efter. Men nej …

Jeg har fundet et Miele uden fryser, jeg vil have. Jeg bruger alligevel ikke en fryser. Og kunne jeg finde en måde at transportere det ned i kælderen, ville jeg stille det der. Så må mit dødsbo finde det frem igen om 30 år, eftersom der til lejemålet hører både køl og frys.

Sanseprofil i Distriktspsykiatrien

Da sansesensitiviteten bliver værre og værre, har jeg drøftet det med min kontaktperson i Distriktspsykiatrien. Måske larmer det køleskab slet ikke? Måske er det mig, der er noget galt med? (Det er selvfølgelig svært at forestille sig/mig).

Hun er utrolig god, seriøs og dygtig, og jeg kommer vitterligt til at savne hende her efter 8½ år, når de formentlig snart udskriver mig, hvilket er helt rimeligt.

Hun har skaffet mig en ergoterapeut, som jeg skal træffe første gang i morgen. Formålet er at lave en sanseprofil, som vist nok går ud på at finde ud af, hvordan man lever med sansesensitiviteten.

Jeg er meget spændt på, om han kan hjælpe mig. Jeg håber …

 

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/3 Kommentarer/i , , /af , ,

Ros hos tandlægen – ikke til tandlægen

Ros hos tandlægen – ikke til tandlægen

Hvidovre Tandklinik i Herlev

Ros hos tandlægen – ikke til tandlægen

Jeg går højt op i mine tænder, da jeg kun har 103.000 kroner til den slags en enkelt gang i livet. Jeg har en enkelt tand tilbage uden krone. Resten er kroner.

Det gik så galt på grund af mundtørhed, der var en følge af mange års forbrug af antipsykotisk medicin, ikke fordi jeg var et svin. Jeg lignede en taber, idet alle tænder startede med en brun kant. I nogle år passede jeg på ikke at smile – det var svært. Og det er jo egentlig positivt.

Mundtørhed betyder, at der ikke produceres tilstrækkeligt meget spyt. Når det var værst, kunne jeg ikke tale, og måtte i telefonen fremstamme: “Jeg ringer senere”, og det hjælper ikke at tage en tår vand. Vores spyt indeholder blandt andet bakteriedræbende enzymer; det vil sige, at spyttet er med til at holde tænderne (og munden) rene og sunde.

Nu står den på:

  • Specialtandpastaen “Duraphat”, der kun fås på recept, da der stadig forekommer lidt mundtørhed. Det skyldes formentlig præparatet Quetiapin, som jeg får til natten, fordi det sætter hjernens signalstoffer lidt ned i gear. I modsætning til Benzodiazepiner er præparatet ikke afhængighedsskabende, men har næsten samme effekt.
  • De små interdentalbørster fra GUM to gange dagligt.
  • Tandtråd to gange dagligt.
  • De små røde tabletter, der viser, om der er plak, en gang ugentligt.
  • Fire årlige kontroller, selvom det ikke er nødvendigt.

Alt det bevirker, at jeg altid får ros hos tandlægen, selvom jeg altid er bange for ikke at have været omhyggelig nok. En gang angst, altid angst, og jeg vil formentlig aldrig kunne bevæge mig ud af at være en “gul patient” hos tandlægen.

Ros hos tandlægen – ikke til tandlægenJeg er utrolig glad for at komme hos Hvidovre Tandklinik, og jeg er især begejstret for “min” tandplejer Nadja. Hun er simpelthen så sød og dygtig, og nu hvor det store murerarbejde er overstået, er det kun hende, jeg har kontakt med.

På billedet i toppen er Nadja nummer to fra højre. Nummer et er klinikejeren Amar, som jeg kender særdels godt, da det var ham, der stod for murerarbejdet. Nummer tre er tandlæge Iben, som også er sød og dygtig. Vi er jævnaldrende og får altid en sludder.

De ved, at de ikke skal spare på bedøvelsen. Jeg betaler ved kasse et. Jeg synes ikke, jeg er specielt pivet, men det er der næppe nogen, der synes om sig selv.

Hvidovre Tandklinik er midlertidigt flyttet til Herlev

Jeg bor lige overfor klinikken, og det er dejligt bare at skulle over gaden. Imidlertid brændte hele tagetagen sidste år og klinikken fik store vandskader. Den er derfor genhuset i Herlev, hvor jeg var i går.

Jeg kom ind til en fremmed tandlæge og en fremmed tandplejer. Det havde jeg ikke fået at vide på forhånd, så jeg var fuldkommen uforberedt. Jeg har ikke tidligere været bevidst om, hvor meget det betyder, at man kender personalet og er tryg ved det. Nu er jeg klar over, at det betyder uendelig meget.

De havde høj muzak, så tiden i venteværelset var også lidt af en (tand-)pine.

De spurgte, om jeg sad/lå godt. Det ærlige svar var “Nej”. Elendig stol, som ryggen ikke kunne falde i et med.

Der er nogle tandkødslommer ved de bagerste kindtænder, der er meget dybe (ikke min fejl, og jeg kan ikke selv gøre noget ved det), og de skal selvfølgelig renses grundigt for tandsten. Det var tandlægen, der gjorde det, og hun var tindrende ligeglad med, at jeg lå oppe under loftet af smerte. “Det er forskelligt fra patient til patient” – ja og så? Hvordan kan du hjælpe med det?

Jeg måtte sige til hende, at det ikke gik, og at hun måtte bedøve. Jeg var klar til ellers at rejse mig og gå midt i det hele. Det skal ikke gøre så ondt at gå til tandlæge, for så bliver man bare væk. 

Hvidovre Tandklinik skriver følgende på deres hjemmeside, som jeg aldrig har lagt mærke til før – men det gælder ikke i Herlev. Jeg tager simpelthen ikke derud igen!

Vi er 3 tandlæger, 1 tandplejer og 5 klinikassistenter, som alle lægger vægt på empati og service, samt giver smertefri behandling af højeste kvalitet.

Den rigtige Hvidovre Tandklinik bør være tilbage i maj måned (dog i år), når jeg næste gang står for tur. Jeg har bestilt tiden hos Amar. Er det ikke ham – eller en anden jeg kender – møder jeg ikke op men bestiller en anden tid.

Ulighed i sundhed

Det er sjovt, som der altid skal tages nye røntgenbilleder. Senest tog Nadja et panoramabillede for at kontrollere, om alle kronerne havde det godt. Det havde de! I går måtte der også nye til, da de tidligere var fra 2017. Det har de selvfølgelig ret i, når de siger det; det svarer bare ikke til mit (røntgen-)billede.

Alt i alt 1.264,74 kr. for et almindeligt eftersyn. Jeg måtte hjem og justere budgettet i opadgående retning. Sygesikringens andel udgjorde 424,31 kr. Efter min opfattelse burde det være lige omvendt.

Der er ikke noget at sige til, at mange må fravælge tandlægebesøg og de regelmæssige undersøgelser. Det er positivt, at Folketinget sidste år som en del af finanslovsaftalen vedtog, at unge kan gå gratis til tandlæge til og med det fyldte 22. år.

Men alle – uanset alder – burde kunne gå gratis til tandlæge. Vi burde betale omkostningen over skatten ligesom resten af sundheden og sundhedsvæsenet. Der er ingen grund til ikke at gøre tandpleje tilgængelig for alle. Manglende tandpleje vender den tunge ende nedad.

Det er stigmatiserende at have dårlige tænder og sygdomme i munden. Tandlægeforeningen havde et virkelig godt debatindlæg i december 2022, hvor de blandt andet skrev

Men vi, der møder kontanthjælpsmodtageren, indvandreren eller den socialt udsatte i vores arbejde oplever på daglig basis den sociale ulighed, som ikke bliver bedre af, at vi i Danmark har et tandplejesystem, hvor patienterne betaler omkring 85 procent af regningen selv.

Det er rystende, når 38-årige Regitze fortæller, at hun allerede som 16-årig manglede sine fortænder, og at de øvrige tænder langsomt smuldrede ud af munden på hende. Et kærlighedsliv har hun for længst vinket farvel til – for hvem vil date en tandløs kvinde, ræsonnerer Regitze i dokumentaren.

I forbindelse med ECT traf jeg en medpatient, der sagde, at hans tænder faldt ud på grund af behandlingen. Jeg blev forskrækket og spurgte min søde sygeplejerske, om jeg skulle være bange for, at det også kunne ske for mig? “Nej” sagde hun, “Hans tandstatus er på forhånd meget dårlig”.

Der er noget helt galt, når man ikke kan følge en næsten livsvigtig behandling uden risiko for, at ens tænder falder ud! Det er fuldkommen vanvittigt.

Da jeg skulle have lavet overslaget for min store reparation, fortalte Amar, at kommunen evt. hjælper med betalingen, men de betaler den billigste behandling, som ikke nødvendigvis er den rigtige.

Han spurgte, om jeg ville have den billigste løsning eller den rigtige løsning? Hvis du kender mig her fra siden (eller evt. fra den virkelige verden) kan du formentlig selv gætte svaret.

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Vil du virkelig vide noget om ECT, skal du læse her hos professor Poul Videbech.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/9 Kommentarer/i , /af ,

Den autistiske hjerne på internettet

Den autistiske hjerne på internettet

Autistisk “superkraft”: ser alle detaljer

Den autistiske hjerne på internettet

Min “næsten-ven” Mathias Emil Nielsen, der er iværksætter og direktør for GladTeknik, har lært mig et ny udtryk: “Superkraft”. Alle autister har en “Superkraft”, det drejer sig bare om at finde den. Der findes et hashtag (#) for det, men det fungerer kun på diverse sociale medier. Du får det alligevel: #Superkraft.

For mit eget vedkommende drejer det sig om, at jeg ser alle detaljer (det er fx pixels, dot’er og et mellemrum for meget mellem to ord osv.). Det gør fx, at jeg er hamrende god til at læse korrektur på – i hvert fald andres – tekster. Ikke altid på mine egne. Det erkender jeg blankt og jeg er ikke uden selvironi! Men jeg vil krediteres for det, jeg kan, når der er så meget andet, jeg ikke kan. For sådan er livet nu engang.

Denne artikel drejer sig dels om noget overordnet om autismespektrumforstyrrelsen, der i daglig tale kaldes ASF, dels om hvorfor det kan være vanskeligt at færdes på det vidunderlige internet. Så “Superkraft” kan også være til besvær.

Ny diagnose i ICD-11

ICD er en forkortelse for Verdenssundhedsorganisationens (WHO’s) “International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems”, i daglig tale kaldet “sygdomsklassifikationen” på dansk. Den aktuelle version er den 11. reviderede udgave og skrives ICD-11.

Da jeg blev diagnosticeret i foråret 2019 lød diagnosen på “Aspergers syndrom”. Dengang var ICD-10 gældende ret. I mellemtiden er ICD-11 endelig oversat til dansk og i den forbindelse er det autistiske spektrum fuldkommen redefineret.

Der er ikke længere noget, der hedder fx “Aspergers syndrom”, “Infantil autisme” eller nogen af de andre undergrupper i gruppe F84, der havde overskriften “Gennemgribende udviklingsforstyrrelser”. Aspergers syndrom havde F84.5.

Denne artikel fra juli 2022 beskriver ændringerne vældig godt. Artiklen er interessant, hvis man vil forstå ASF. Derfra har jeg hentet følgende:

Nu står der i diagnosemanualen, at autisme skal forstås som et spektrum og ikke forskellige slags typer. Det har den konsekvens, at vi kan se på mennesket med autisme meget mere individuelt og nuanceret. Tidligere havde man groft sagt forståelsen af, at alle med autisme skulle mødes med piktogrammer, siger hun [Nadjia Tamechmecht, red.].

(Jeg kan selvfølgelig ikke undgå at bemærke “forskellige slags typer”. Det er da en pleonasme, der vil noget. Den kommer med i næste sprogpost …)

Mine vanskeligheder på internettet

Jeg lever mere eller mindre på nettet, og det er jeg vild med, men ofte er der vanskeligheder knyttet til det. Dem beskriver jeg i dette afsnit.

Hop og dans plus andre bevægelig dele

Adskillige hjemmesider rummer elementer, der bevæger sig i et loop – dvs. det “går ikke over” selvom jeg kæmper mig gennem de første linjer/afsnit.

  • Et eksempel er “Altinget”, som ofte har artikler, jeg gerne vil læse. I højre side har de bevægelige, omkringfarende stillingsopslag, som fjerner mit fokus fra teksten.
    • Modifikation: I dag fandt jeg denne kommentar af Eva Smith, som jeg – fordi det var hende – kom igennem. Nu, hvor jeg ville tjekke eksemplet, kan jeg rent faktisk ikke få det til ikke at “gå over”. Når jeg ruller/scroller ned ad siden, følger stillingsopslag mv. ikke med, men det plejer de altså. Jeg skrev engang til Altinget om det, men de gad ikke svare, og således mistede de en potentiel abonnent.
  • Et andet eksempel er siden fra “Verdens bedste fødevarer”: Skøn side med mange informationer om bæredygtig produktion, Irma osv. Her kører der i højre side en billedserie på fem, og den “klistrer sig fast” og bliver hængende, uanset hvor meget man læser. Ergo kan jeg ikke læse deres artikler, og derfor melder jeg mig ikke ind uagtet det ædle formål og den lave pris.
  • Nogle mennesker elsker GIFs (Graphic Interchange Format): Mit problem er lige præcis “Interchange”. Jeg hader dem. I min favoritbrowser, som er Firefox, har jeg dem slet ikke, og i iOS har jeg installeret et eller andet, som jeg ikke kan huske, hvad hedder og ikke kan finde, men i hvert fald står de stille.
  • Nogle kommenterer på Facebook vha. noget bevægeligt, som jeg ikke ved, hvad kaldes. Det kan fx være hænder, der klapper, eller lagkager med brændende lys. Trykker man længe nok på skærmen på fx sin iPad, kan man skjule kommentaren. Skulle der evt. være tekst, skjules den selvfølgelig også, men det er kun sjældent et problem. Skærmen til min stationære er ikke trykfølsom, så der må jeg skynde mig at rulle/scrolle forbi. Sender du den slags i mine opslag på Facebook, forbigår jeg det i tavshed. Hos mig kommunikerer man vha. ord.
Du er på nettet – nej, du er alligevel ikke på nettet

Lige p.t. opfører mit modem sig mærkværdigt. Sådan ca. hvert femte sekund siger det “Du er offline i øjeblikket” og sekunder senere “Din forbindelse til internettet er genoprettet”. Jeg har talt 20 minutter med en super venlig og kompetent medarbejder hos youSee, og de sender bare et nyere. Jeg synes ellers, det er ret nyt – men pyt.

Jeg mærker ikke udfaldene. Jeg ser dem. Den lille boks nede i browserens venstre hjørne, der kommer op konstant, er slet ikke til at have med at gøre. Også den fjerner fokus fra det, jeg er i gang med. Jeg ser meget frem til det nye modem og håber, jeg kan finde ud af, at tilslutte det. De siger altid, det er nemt.

Sprogligt set

Jeg er begyndt helt konsekvent at springe over indlæg og kommentarer, der er meget dårligt bogstaverede.

Jeg kan lige så godt springe dem over, for jeg ser alligevel kun fejlene. Mangler der et komma eller fem, lever jeg med det, men er ordene det rene Anders And, orker jeg det ikke. Det gælder især, hvis det er tydeligt, at det sjusk. Er det helt vanvittigt, fjerner jeg vedkommende fra vennelisten. Der er ikke anden vej frem for mig.

Psykologen har ofte forklaret det med dette billede: “Hvis en autist ser en revne i væggen, ser han/hun kun revnen og ikke resten af væggen”. Det er fuldkommen sandt for mit vedkommende.

Noget af det må jeg selvfølgelig udholde, for ellers ville sprogdatabasen hurtigt dø ud, og det ville ærgre mig, da jeg kan se, at artiklerne om sprog bliver læst og databasen bliver brugt. Herudover har jeg ganske meget morskab ud af at skrive om eksemplerne og indgangsbønnen til hver artikel.

Vær sød og rar ikke at sende mig figurer i form af emojis og lignende. Jeg forstår alligevel ikke, hvad de betyder og også de fjerner mit fokus fra indholdet. Jeg bruger mængder af energi på ikke at se dem.

Kommenterer du mine artikler på hjemmesiden – og det er jeg jo glad for – og supplerer du ordene med figurer, fjerner jeg dem alligevel bare. Jeg vil simpelthen ikke have dem i min baghave.

Jeg forærer ikke Facebook en masse klik og annoncekroner via ?fbclid=xyx

Dette er ikke en vanskelighed; det er mere en højlydt undren. Facebook er en fin ting, der fordrer interaktion, kommunikation og meget andet godt, men hver gang, du har fundet indhold på Facebook og linker til det, forærer du Facebook en masse interaktion, som de tjener kassen på via annoncerne, hvis du ikke fjerner ?fbclid=xyz ….

Her er et eksempel:

Linket til ovennævnte artikel om ASF var oprindeligt, der hvor jeg fandt det:

https://sl.dk/fagligtfokus/autisme-diagnosen-er-ndret-sdan-arbejder-du-med-asf/30794_fagblad/show?fbclid=IwAR0QExHSHw_54R_TjjOvOpf0JcEJaKoEdjh7kpg9g4zYPkMHQw8B4uignjo

Men du får artiklen vist, selvom du fjerner det, der står fra og med ?fbclid (“Facebook Click Identifier”). Det medfører, at du får vist den nævnte artikel på nøjagtig samme vis, hvis du vælger dette link, og det er relevant, hvis du herefter bruger linket i noget, du selv skriver:

https://sl.dk/fagligtfokus/autisme-diagnosen-er-ndret-sdan-arbejder-du-med-asf/30794_fagblad/show

Hvis du bruger Firefox som browser, findes en fin tilføjelse ved navn “Remove FBclid and UTM”. Jeg kendte den ikke før nu. Jeg plejede bare selv at fjerne volapykket.

Hvad UTM står for, er jeg ikke helt klar over. Det viser sig, når der fra nu af er noget, der ikke virker længere, selvom beskrivelsen er: “Removes fbclid and utm query parameters from URLs before they load. Simple add-on, no config, bare minimum permissions required.”

 

Den autistiske hjerne på internettet
 

Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Jeg svarer dig også relation til artiklen, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.

/6 Kommentarer/i /af

Den største ensomhed

Den største ensomhed

Aftenen den 3. januar 2006

Den største ensomhed

For få dage siden enten drømte jeg det, eller også talte jeg med en om det. Vedkommende fortalte, hvad hun anså som værende den største ensomhed. For mig er den største ensomhed, den der findes, når man har besluttet at slutte livet. Når man vil tjekke ud og når man bare ikke orker mere.

Man lægger ikke beslutningen på Facebook og man ringer ikke til en ven og “deler” sine tanker. De ringer jo bare 112 – og det er ikke meningen.

Måske er man lidt sindssyg i gerningsøjeblikket og i tiden op til? Jeg ved det ikke; jeg er jo ikke psykiater. Men jeg var helt sikkert ikke helt mig selv. På den anden side var jeg rationel og foretog nogle andre fornuftige handlinger.

I aften er det 17 år siden, jeg gik meget sent hjem fra arbejde over Knippelsbro i isnende kulde og buldrende januar-mørke. Om et stort IT-system, der skulle i drift dagen efter, til knapt 3.000 brugere, tænkte jeg: “Det klarer jeg aldrig”. Jeg havde en ung fuldmægtig til hjælp, men ellers var jeg alene om projektet.

Sådan blev beslutningen truffet få dage efter en jul og nytår, hvor jeg havde været alene med så stresset et nervesystem, at musens kliklyde mest af alt mindede om tordenskrald. På den anden side af Knippelsbro tog jeg en vogn hjem. Nu havde jeg jo truffet min beslutning, og den passede som fod i hose med, at jeg, siden jeg var 14, altid havde vidst, at jeg skulle dø for egen hånd.

Tiden var kommet. Jeg var klar. Jeg manglede kun “det praktiske”.

Der skulle være orden i sagerne

Ingen skulle finde mig i en rodebutik. Det er følgende, jeg anser for at være rationelle handlinger – især det med at slukke for varmen rammer mig som en form for boomerang selv så mange år efter.

Så jeg:

  • Ordnede opvask
  • Ordnede badeværelset
  • Ryddede op
  • Gik ned med både aviserne og de tomme flasker
  • Slukkede for varmen, så det ikke ville lugte så hurtigt
  • Trak telefonstikkene ud, så jeg kunne dø i fred

Jeg havde ca. 35 sovepiller, og dem slugte jeg i et par store håndfulde på badeværelset og faldt ret hurtigt om på terrazzogulvet der. Senere har en psykiater fortalt, at man skal bruge mindst 100. Det var jeg ikke klar over. Havde jeg vidst det, havde jeg prøvet alligevel; det kunne jo være, jeg var en undtagelse. Også i den henseende.

Dagen efter på en Psykiatrisk Skadestue

Jeg vil aldrig finde ud af, hvordan jeg kunne vågne op i min seng næste morgen og hvordan telefonstikkene var blevet sat i, så jeg ikke fik fred. Det er også lige meget nu.

På jobbet havde vi en knalddygtig og dejlig familierådgiver, som jeg i efterårets løb havde haft en del samtaler med. Hun kom med morgenbrød om formiddagen. Hendes første sætning i telefonen havde været “Hvad sker der hos dig, Hanne?”. Jeg svarede “Det kan jeg ikke sådan lige forklare”. Det replikskifte glemmer jeg heller aldrig, men begges sætninger var fornuftige og “ind til benet”; ingen omsvøb.

Alt var roligt, ingen panik men en drøftelse af, at skadestuen (som i dag kaldes Akutmodtagelsen) nok var en god idé. Hun tog med. Det var trygt. Vi ventede og ventede i et tomt venteværelse. Mange timer.

Jeg er fuldkommen sikker på, at praksis er ændret nu, for vi blev sendt hjem igen, efter jeg havde skullet afgive løfte om ikke at forsøge igen. Jeg var ærlig og sagde, at det kunne jeg naturligvis ikke love.

Hun spurgte også, om jeg virkelig havde ment det. Havde jeg ikke været afkræftet og udmattet – vel stadig med noget af giften i kroppen – var jeg blevet rasende. Hvad i alverden tænkte hun på? Træffer man den beslutning og har man gennemlevet den største ensomhed, så mener man det! De ting vidste hun helt sikkert ikke noget om, og som jeg husker det, var hun heller ikke særlig interesseret i at lære det.

Så jeg blev nærmest “udskrevet til nyt forsøg i hjemmet” og havde jeg ikke været en kylling, og havde jeg haft de rette remedier, havde jeg formentlig prøvet mindst en gang mere.

Jeg føler mig overbevist om, at skadestuen/akutmodtagelsen ikke ville agere sådan i dag. Gennem syv år (2014 – 2021) er jeg kommet til at kende psykiatrien bedre, og ikke en eneste af de medarbejdere, jeg har truffet, ville handle sådan. Gudskelov.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder og ikke på Facebook. Jeg svarer dig også relation til artiklen og ikke på Facebook. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder meget kort. Herefter vil du stryge lige igennem.