, ,

Overskriften er “Oprydning”

Oprydning

Oprydning i ejendele

Jeg har boet på min nuværende adresse siden november 2007 og har god plads med mange skuffer og skabe. Og dem har jeg så bare stuvet ind i i de 14 år, der gået… Det bliver til en del.  Fx har jeg en hel skuffe med diverse kabler, som jeg stort ikke ved, hvad er til sammen med en “Serio” powerbank på 13.000 mAh med to udgange. Den er vist købt i forbindelse med en indlæggelse for flere år siden. Den må jeg hellere selv beholde 🙂

En veninde sagde, at den bedste måde at få ryddet ud i skuffer og skabe er at flytte. Det har hun ret i, det er bare både dyrt og besværligt, og jeg er jo glad for at bo, hvor jeg bor. I stedet har jeg meldt mig ind i Facebookgruppen “Ganske gratis i Hvidovre”, hvor folk sætter ting, de ikke længere skal bruge, til afhentning. Det er et krav, at tingene skal være gratis. Både giver og modtager skal også bo i Hvidovre. Det er tillige forbudt at aftage ting for derefter at sælge dem med fortjeneste. Hamstring for profit bortvises. Det er yderst rimelige regler.

De ting, jeg har i overskud, er fine og brugbare. Jeg bruger dem bare ikke længere, da interesserne har ændret sig. Fx kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har slæbt rundt på mit Nikon D40 med alskens tilbehør eller læst i fotobøgerne af Thomas Nykrog. Nu blev Kenneth i stedet mægtig glad.

I skabene lå også et par for længst udgåede “Æbleting”, som jeg ikke ved om virker længere, men det gør de garanteret, da ting fra Apple er langtidsholdbare og god kvalitet. Dem fik Kenneth med i posen. Virker de ikke, kender han nogen, der reparerer og herefter giver dem til flygtninge, der ikke selv kan finansiere en telefon eller en tablet.

Puslespillene (mindst 10) har jeg allerede givet til præsten. Så er der også ryddet op under skabene. Jeg var et fjols til at lægge puslespil, og havde ikke den fornødne tålmodighed.

Jeg har en jysk ven, der måske ville være blevet glad for “Æbletingene”, men det er ganske enkelt for besværligt og dyrt at sende ting, så derfor giver jeg dem hellere væk til fremmede mennesker, der endda selv kommer og henter dem – i dag.

Der kan på ingen måde blive tale om at smide tingene i containeren, for de er fine og gode. Det ville i øvrigt være noget frygteligt miljøsvineri.

Oprydning i data

Jeg stræber altid efter det sublime, så jeg har nu brugt 1½ døgn på at rydde op i “begivenheder” i Legacy og TNG, og oversat dem til både engelsk og tysk efter bedste evne. Og endelig at få data synkroniseret.

Det synes måske efterhånden som om, mine data er et syndigt rod med al den oprydning, jeg skriver om. Det er de nu ikke, men alting kan optimeres.

Der er bare det, at jeg ikke kan få det til at fungere. Det er som om, det TNG viser for brugerne, ikke er det samme, jeg taster ind i den bagvedliggende database. Jeg begriber det ikke.  Det er også som om, der opstår “kopier” af begivenhederne, og det er kopien, der knyttes data til. Fx har folketællinger både ID 7 og 101. 101 er selvfølgelig den forkerte, da det er en begivenhed, man bruger tidligt i sin slægtsforskning.

Begivenheder, der findes på flere sprog, vises ikke altid på andet end dansk. Jeg har altid svært ved at forstå, når sådanne ting ikke er konsekvente.

Der findes et meget fint fællesskab (community) om TNG, hvor jeg i aftes efter bedste evne prøvede at forklare problemet og hvordan jeg har prøvet at løse det. Det er nu 11 timer siden, og ingen har reageret. Det er virkelig mærkeligt. Jeg må ty til udvikleren Darrin Lythgoe. Jeg passer altid på med at skrive til ham, for han får garanteret millioner af mails.

Dårlig service og god service.

Dårlig service og god service.

Jeg går efter den gode service

Af og til kan jeg føle, at jeg som forbruger skal lede længe efter den gode service. Og ofte også skal løse halvdelen af opgaven selv. Men der er klart også undtagelser. Det handler denne post om.

Den dårlige service:

  1. Topscorer i denne kategori er PostNord.
    • Jeg har modtaget en pakke, men jeg skal selv hente den. I “gamle dage”, blev den leveret. I dag koster det spidsen af en jetjager at sende både breve og pakker, selvom man skal løse halvdelen af opgaven selv. Leveringstiden for pakker er op til fem dage.
    • Min afsender har valgt at sende min pakke til en butik, jeg af forskellige årsager ikke kan bruge, derfor vil jeg gerne have pakken omdirigeret til det sted, jeg handler. Der er ca. 1,2 km. mellem de to steder. Det forventede jeg at kunne gøre via deres applikation. Det kan man ikke.
    • De har en såkaldt kundeservice, som man kan ringe til. Efter 20 minutters venten i telefonen, tog jeg mod tilbuddet om at blive ringet op uden at miste min plads i køen. Der gik et par timer, inden jeg blev ringet op af en medarbejder, der ikke kendte applikationen, og nærmest ikke troede på mig, når jeg citerede teksten i den for ham.
    • En pakke kan ikke omdirigeres – men jeg fik oplyst, at det ville koste 60 kr. Hvordan de to ting hænger sammen, ved jeg ikke.
    • Nu må jeg undlade at hente pakken. Så går den vel retur til afsender, der vel så kontakter mig, hvorefter jeg kan fortælle dem, hvor jeg vil have pakken hen.
  2. Min lokale isenkræmmer (en Kop og Kande):
    • Forleden købte jeg for 1.500 kr., men måtte have en pose at bære min vare hjem i. Posen skulle de have fire kr. for.
    • Kunne de da ikke udvise lidt konduite og sondre mellem små og store køb? Køber kunden for fx mere end 1.000 kr. eller bare 500 kr., ville de næppe gå nedenom og hjem ved at forære posen bort?

Den gode service – som også er meget sjovere at skrive om:

  1. Topscorer er GladTeknik, der har værksted her i Hvidovre, og hvor jeg har handlet i mange år, netop fordi deres service er helt i top. De har hjulpet med både store og små opgaver.
    • Min stationære PC er (vist nok) fra 2009 og begynder at udvise svaghedstegn. Det er fair nok efter 12 års intensivt brug.
    • I går kl. 16:45 sendte jeg en “kravsspecifikation”, hvor jeg beskrev behov og forbrugsmønster samt betonede, at jeg ikke har forstand på hardware, men at jeg vil have en vild og mest muligt fremtidssikret PC. Jeg vil have det bedste af det bedste og kunne aldrig drømme om at købe en plastik-PC hos fx Elgiganten.
    • Kl. 22:50 sendte stifteren Mathias tre forskellige tilbud i tre vidt forskellige prisklasser, så jeg havde et reelt valg.
    • I morges sendte jeg ham nogle uddybende spørgsmål, som han svarede på. Jeg ringede ham op senere for at få yderligere forklaringer og med et par supplerende spørgsmål. Han betonede, at ingen spørgsmål var dumme. Han syntes fx, det var fornuftigt at spørge, hvad jeg selv kunne gøre for at sikre en succesfuld kloning fra den gamle PC udover selvfølgelig at have en frisk backup klar?
    • Jeg får 20 pct. i “storkunderabat”.
    • Der skal bruges en frisk Windowslicens, da licensen knyttes til bundkortet og derfor ikke kan klones med over til den nye PC. Da ordren er stor, skal jeg ikke betale for licensen.
    • De sørger – uden beregning – for sikker bortskaffelse af den gamle PC, blandt andet vha. overskrivning af eventuelle overskydende diske med nuller.
    • Mere uden beregning: flytning af de gamle diske i det omfang det er muligt.
    • De sætter deres dygtigste tekniker til at bygge PC’en. De går i gang, så snart de har komponenterne inden for døren. Vidunderet vil stå hjemme hos mig i løbet af 10 – 25 dage.
    • De henter og bringer til en fordelagtig pris.
    • På under 24 timer har jeg fået et tilbud, jeg føler mig tryg ved. Jeg har fået besvaret alle mine spørgsmål og der er betalt. Nu skal jeg bare glæde mig.
    • Det er sådan noget, jeg kan lide.
  2. Proshop: De sælger alt muligt inden for tilbehør til computere og sikkert også andet “teknisk”.
    • To gange på flere år har jeg ikke været tilfreds med varen, senest den dyre MX ERGO Trackball-mus. Jeg ringede til dem og fortalte, at musen havde fået sit eget liv, ikke var til at styre og ikke kunne markere. Jeg købte den i maj måned i år.
    • Efter han havde sikret sig, at der ikke manglede strøm(!) og at jeg havde rengjort den (der kommer let støv på selve kuglen og ind, hvor sensorerne sidder), oprettede han uden videre en reklamationssag og sendte en returlabel, så de betaler returportoen.
    • Ingen diskussion om noget som helst. Han spurgte tilsidst bare, om jeg ville have pengene tilbage eller have en anden tilsvarende mus. Jeg valgte det sidste, så nu skal jeg bare vente på dyret, som ikke kommer med PostNord, hvorfor den bliver leveret helt hjem til min gadedør. Men de kan selvfølgelig ikke sende den nye mus, før de om ca. fem dage har den defekte retur med PostNord.
    • Det er sådan noget, jeg kan lide.
  3. Apples telefonsupport: For en måneds tid siden købte jeg ny iPad, idet den gamle var slidt op. Da jeg var i Thy, ville den selvfølgelig pludselig ikke lade op. Det var et meget uheldigt tidspunkt.
    • Hjemme igen søndag morgen kl. 7:30 ringede jeg til Apples telefonsupport og forventede slet ikke, de tog telefonen på det obskure tidspunkt. Det gjorde de nu heller ikke, men man kunne vælge at blive ringet op.
    • Der gik maks et kvarter, før de ringede mig op, og her var en tekniker, der vidste hvad han talte om. Han brugte en time og otte minutter på mig og mit problem.
    • Han gjorde alt muligt, stillede alle mulige spørgsmål, “overtog” skærmen og bad mig gøre alt muligt. Hans diagnostik gjorde ham ikke klogere, sagde han lige ud.
    • Han syntes, jeg skulle tage til et af deres certificerede værksteder i Glostrup og få iPadden ombyttet, da den er så ny. Man reparerer ikke på iPads, man ombytter dem bare. Det er et frygteligt ressourcespild og ugunstigt for miljøet, men til den pris der er på Apple-produkterne, skal de bare virke – hver gang!
    • Det er sådan noget, jeg kan lide.
, , , ,

Efter 32 år må man gerne købe ny termokande

Efter 32 år må man gerne købe ny termokande

Om alt mellem himmel og jord

Det sker, folk, der ikke kender min hjemmeside, spørger, hvad jeg skriver om. Så er det så dejligt nemt at svare, at sidens undertitel er: “Om alt mellem himmel og jord”. Det bærer denne post præg af.

  1. Da jeg blev 25 år, og det er længe siden, fik jeg en Alfi kuglekande i stål af mine nærmeste venner. Den har holdt lige til nu dog med en enkelt udskiftning af gevindet. Men nu kan den ikke længere. Kaffen holdes ganske enkelt ikke ordentligt varm længere. Min dag starter med fire kopper kaffe, og jeg gider ikke drikke de to af dem halvkolde, så nu har jeg investeret i en ny termokande. Selvfølgelig samme slags. Den kostede spidsen af en jetjager, men holder den også 32 år, holder den længere end mig, og så er det okay, og der er fem års garanti på isoleringsfunktionen.
  2. Jeg kan næsten ikke holde ud at browse på Facebook, for jeg ser kun alle stave- og formuleringsfejl, og det bliver værre og værre. Altså det er (også) mig, der bliver værre og værre. Det er ret anstrengende. Det er en del af Aspergers Syndrom, at man har fokus på detaljer. Sådan bliver man blandt andet en god slægtsforsker.
    • Jeg undrer mig over, at folk ikke kan stave eller bare sjusker og over, at de ikke læser korrektur på egne indlæg/svar. Så mange ordblinde er der næppe.
    • Nu overfaldes jeg helt sikkert med kommentarer om, at jeg ikke selv er perfekt. Det ved jeg godt, jeg ikke er. Men jeg gør mig i det mindste umage; bedre kan man ikke gøre det.
  3. Eric kalder det “Sproglig biksemad”, og det betyder nærmest et rodsammen af typisk engelsk og dansk. Jeg faldt over en side, der tilbød “outdoor-aktiviteter”. Heldigvis var der en anden end mig, der spurgte: “Hvad er der nu galt med ordet “udendørs?””
  4. Jeg har været i distriktspsykiatrien fredag formiddag. Vi har talt videre om min dødsangst. Gitte er god, for hun betoner, at det nok er en almenmenneskelig problemstilling og ikke hænger sammen med, om man har den ene eller anden psykiatriske diagnose (eller flere). Fordi man har en eller flere diagnoser, er man jo ikke kun syg.
  5. Christian (lægen, der skrev epikrisen (= sammenfatningen)) skrev blandt andet: “Pt. angiver til sidst at der er tale om, at hun grundet sin bipolare diagnose muligvis skal flyttes over til et ambulant afsnit der specialiserer sig i affektive lidelser. Dette er pt. meget bekymret over da hun for første gang i mange år endelig er stabil og kan frygte at dette skift kan destabilisere hende meget. Det vurderes af ut. at det ville kunne være en destabiliserende der kan føre til, at pt. igen vil blive indlagt mere hyppigt og ad længere varighed og det håbes af ut. at det er muligt at pt. fortsat kan følges hvor hun går nu.” Det er fint, og han har forstået mig! Jeg ser bort fra alle de sproglige fejl. Jeg vil tage det op med Henrik (lægen) i DPC, når jeg i løbet af kort tid ser ham igen. Det er nok op ad bakke. Hvorfor skulle de dog give mig særbehandling, mens de overflytter alle andre affektive patienter?
  6. Jeg føler en vældig tristesse over adoptionssagens formuleringer om, at jeg, som ca. toårig, mistænkes at være “mentalt og motorisk retarderet”, hvorfor børnehjemmet “Dear Home” indlagde mig seks måneder på Rigshospitalets børneafdeling. Det er jo i forhistorisk tid og helt ligegyldigt nu, men jeg kan ikke lade være at tænke på det lille barn, der ikke fik tilstrækkelig kærlighed og omsorg, og derfor lukkede sig inde i sig selv og fremstod retarderet. Heldigvis for mig var der en socialrådgiver i Mødrehjælpen, der konkluderede, at “det barn trænger til en familie efter så langt et ophold på institution.” Og det havde hun ret i. Jeg ser bare barnet for mig.
    • Jeg har ikke børn, men jeg forestiller mig, man gør en masse for at formidle kærlighed og tryghed til det barn, man har i sin varetægt.
    • Er man ligeglad med et barn, trækker det sig ind i sig selv og lader som om, det er retarderet.
    • Nej, det er ikke fordi, jeg vil have ondt af mig selv, det er bare tanker, der dukker op.
  7. Også herhjemme har jeg netværksproblemer. Jeg er ved at blive vanvittig af det. Det har taget ca. 24 timer at skrive dette indlæg. Og jeg har ikke den ringeste forstand på netværk. Jeg har haft fat i min webhost, i Sucuri, der er udbyder af firewallen, YouSee, prøvet diverse browsere vel vidende at det ikke hjælper, indsat IP-adressen i hosts-filen, som vist nok er et lille trick, der bevirker, at forbindelsen ikke går via firewallen. Normalt har Sucuri lynhurtig support, men nu er der åbenbart gået weekend i den. Øv. Efter 32 år må man gerne købe ny termokande

 

,

Ny iPad Pro – nu 5. generation

Ny iPad Pro – nu 5. generation

Jeg er nu den lykkelige ejer af en ny iPad

Den gamle iPad kunne simpelthen ikke mere efter at have kørt nærmest i døgndrift siden 5. maj 2018 (godt jeg har hjemmesiden, hvor mit liv er dokumenteret i detaljer:-) )

Alt var galt, selvom jeg selvfølgelig har passet godt på den! Det gør man til den pris. Den var otte timer om at nå en batteristatus på ca. 80 pct. Den brugte strøm af sig selv midt om natten, så jeg startede dagen med ca. 12-16 pct. batteri. På Facebook kunne ordene ikke ombrydes, så det, der stod ude til højre, var skjult. Den kunne ikke længere vise TV Avisen.

Da det var en 2. generation, var det umuligt at købe nyt tilbehør, det går så stærkt i den verden, så da tastaturet besluttede sig for kun at virke hver tredje gang, var det bare ærgerligt. Og jeg kan altså ikke taste på skærmen.

Jeg er afhængig af grej, der virker – hver gang. Først var jeg nærmest ved at sende en klage til selveste Apple i Californien – men jeg fik heldigvis en ny tanke: Prøv at huske hvor mange timer, den har kørt? Hvor mange gange har den mon været med på psykiatrisk afdeling? Hvor mange TV Aviser har den vist? Hvor mange sessioner med psykologen har den optaget? Hvis man regner prisen pr. time, så er den på ingen måde urimelig, vel omkring 50 øre. Derfor besluttede jeg at købe en ny og komme ind i nutiden.

Jeg har sparet på et par områder:

For det første har jeg kun købt en model med kun 128 GB denne gang. Den gamle havde 256 GB, men jeg brugte dem jo ikke nær. For det andet er det en model uden SIM-kort, idet min ven på Mors gjorde mig opmærksom på, at jeg bare kunne bruge telefonen som hotspot. De to emner har vel sparet mig for omkring 2.500 kr. Dem satte jeg ikke i banken, men købte et Logitech Combo Touch for dem – et ordentligt tastatur med pegefelt, så det nærmest er som at skrive på PC’en.

Det tog lidt tid at finde frem til de danske specialtegn. Den blev ved at skrive på svensk, selvom jeg selvfølgelig havde valgt “Dansk” under opsætningen af både tastaturet og iPadden. Det viste sig, at der bare skulle holdes en funktionstast nede også. Så ruller det. Jeg vil vove den påstand, at jeg også kan skrive blogposter fra den.

Det er så lækkert alt sammen. Selv indpakningen oser af kvalitet. Hvis den også holder tre år med intensivt brug, skal jeg vist være tilfreds. Denne skal godt nok ikke på hospitalet, for det skal jeg jo heller ikke. Hvad skulle “vi” der? Men så skal den sikkert noget andet, der slider.

Jeg har fået indgraveret mit navn bag på; så er den lidt mindre sjov at stjæle, men hvem skulle egl. “låne” den? Jeg er jo mest hjemme og alene med mig selv.

Nem opsætning

Fra jeg åbnede æsken, efter DHL havde været her, gik der formentlig omkring 20 minutter, til den var køreklar. Jeg havde i går morges lavet en backup til iCloud, og det var sådan set bare at hente den ind, så fandt iPadden selv ud af resten. Jeg mangler bare at taste alle koderne, og da jeg kun bruger sikre volapykkoder, vil det tage lidt tid. Men med det fornemme tastatur, går det nemt.

Andre mennesker køber nye køkkener, biler og store udlandsrejser. Det gør jeg ikke. Så må jeg gerne købe lækkert grej.