Sjov med besparelser

Det kan være sjovt at spare

Nu, hvor der er ryddet ud i skuffer og skabe, er turen kommet til abonnementerne. Målet er at fjerne alt det, jeg alligevel ikke bruger.

Farvel TV-pakke

Det er flere år siden, jeg har haft tændt for mit almindelige fjernsyn; flow-TV har jeg om langt om længe lært, det hedder, da jeg ser TV Avisen på min iPad, så hvorfor betale for TV-pakken?

Jeg troede ikke, man kunne slippe for TV-pakken, når man man bor til leje i en boligforening, og TV-pakken betales via huslejen. Det er bare ikke rigtigt. Bekendtgørelse om fritagelse for tilslutning til og betaling for fælles programforsyning i fællesantenneanlæg fra 2016 fastslår, at foreninger og udlejere ikke må binde beboerne til et bestemt tv-signal. Jeg ringede til vores altid hjælpsomme administrator, der sagde, at det var rigtigt, og jeg kunne spare 191 kr. pr. måned, når opsigelsesvarslet er udløbet 30. september. Da det er knap 2.400 kr. på årsbasis, sagde jeg selvfølgelig “ja tak” med det samme.

Farvel Data-delingskort

Næste skridt var at undersøge, om jeg betalte leje af TV-boks hos YouSee. Uden TV-pakke er der jo ingen idé i en TV-boks. YouSee har en glimrende hjemmeside, hvor man kan se alt, man har behov for at vide (de vil ganske vist helst sælge noget). Der stod ikke noget om boksleje. Fint.

Den nye iPad har ikke noget SIM-kort, så hvad skal jeg med et Data-delingskort til 30 kr. om måneden? Farvel til det og goddag til 360 kr. om året. Det er småbeløb, men på årsbasis bliver  det alligevel til noget.

Farvel 20 GB Mobil

Jeg husker ikke lige hvad, men et eller andet fik mig til at ringe til YouSees support. Medarbejderen tilbød af sig selv at gennemgå mit abonnement, hvilket jeg selvfølgelig sagde “ja tak” til. Han kunne se, at jeg aldrig havde brugt mere end 15 GB/15 timers tale og nemt kunne klare mig med det. Derudover spurgte han, om jeg brugte YouSee Musik. Jeg hører ikke musik – og da slet ikke via dem – så det skar 80 kr. af pr. måned. Det var fin kundeservice og en besparelse på ca. 1.000 kr. om året.

Farvel Radikale Venstre

Partiet flirter efterhånden lidt vel rigeligt med Liberal Alliance efter min smag, og jeg har aldrig fået noget for mit årlige kontingent på 400 kr. Faktisk er jeg i øjeblikket i tvivl om, hvorvidt jeg vil stemme på dem til næste folketingsvalg. Jeg bakker fuldt ud op om deres udlændingepolitik og deres miljøprofil, men der er for meget “liberalt” over andre af deres mærkesager, så det blev til en udmeldelse og en besparelse på 400 kr. på årsbasis.

Farvel Evernote

Evernote er et super dejligt program, når man fx husker dårligt. Det kan utrolig meget, og derfor har jeg har jeg haft et abonnement hos dem. Realiteten er, at jeg slet ikke har brugt alle deres muligheder. Nu har jeg hentet alt det, jeg havde hos dem, og jeg har sparet ca. 500 kr. pr. år.

Farvel POV International

I flere år har jeg støttet POV International med 100 kr. om måneden, da de de hidtil har været til for amatørskibenter som mig. Men de er i gang med en fuldt forståeligt proffessionaliseringsproces, der ikke levner plads til amatørskribenter. Derfor har jeg heller ikke længere lyst til at støtte dem. Der røg 100 kr. pr. måned eller 1.200 kr. pr. år.

Farvel Sucuri

Deres (håbløse) firewall samt fine natlige backup kostede ca. 150 kr. pr. måned = ca. 1.800 årligt. Farvel til dem.

Nedgradering af webhotellet

Jeg plejede at have et “Platin-hotel”, til ca. lidt over 2.000 kr. pr. år, men fandt ud af, at jeg kunne klare mig med et “Guld-hotel” til 420, kr. om året, når jeg nu alligevel tager backup til Google-drive, der kun koster 170 kr. pr. år. Der sparer jeg ca. 1.800 kr. pr år.

Samlet besparelse

Uden at have taget hensyn til afrundinger i den ene og den anden retning, og at jeg for et par tjenester har måttet erstatte dem med andre, har jeg ved disse simple øvelser sparet ca. 6-800 kr. pr. måned. Det er da også penge! Selvom huslejen stiger med 300 kr. pr. måned grundet de nye 3-lags-vinduer, vil mine månedlige udgifter være faldende.

Og jeg har ikke engang behøvet bevæge ud af mit hjem. Alt har kunnet gøres via computeren. Jeg er tilfreds med arbejdet!

, , , ,

Collageprogram, hovedrengøring og elforbrug

Her er en rodebutik, for jeg har “diverse” på sinde

Collageprogram

I lang tid har jeg været glad for collageprogrammet “Photo Tangler 2”, der er simpelt, billigt og laver fine overgange fra det ene billede til det andet. Pludselig holdt det desværre op med at virke. Så snart jeg udpeger et billede, bryder det ned med besked om, at der er en UTF-8 fejl. UTF-8 har med tegnsæt at gøre. Man kunne derfor forestille sig, at der var tale om valg af billeder med de danske specialtegn, men uanset hvilket billede jeg vælger (fx også “Andersdatter, Anna.jpg” uden specialtegn) optræder fejlen.

Jeg har eksperimenteret med alle mulige indstillinger uden held. Udvikleren kan ikke genskabe fejlen, men tilbyder helt fair at refundere beløbet – og det har jeg taget imod. For beløbet kan jeg købe et andet program.

Der findes virkelig mange programmer, der kan lave collager, så det var svært at vælge. Det endte med “Photo Collage Maker”, som jeg glæder mig til at udforske. Det kan ufatteligt mange ting, der er alle mine gamle billeder værdige.

Den viste collage rummer set fra venstre mod højre:

  1. Det første billede af min far og mig, som er et billede, jeg holder meget af. Det er fra 1966 og taget i Skjern, da de lige havde hentet mig fra børnehjemmet “Dear Home” i Hellerup.
  2. Billedet, der er tapet sammen, forestiller min mormors mor Caroline Ane Marie CHRISTENSEN (Født CARLSEN) som ung. Billedet er vist taget i Nykøbing Sjælland. Hun ser jo meget sød ud, men jeg husker endnu mormors fortællinger om alle de tæv, hun fik af hende. Det var helt forfærdeligt at høre om.
  3. Næste billede er af Anna Grethe Margith CHRISTENSEN, mormors første ‘uægte’ barn, der kom i pleje, fordi mormor ikke var mere end 18 år, da hun blev mor. Historien i familien er, at mormor løb grædende op ad markvejen efter bilen, da plejeforældrene kom og hentede den lille Margith. I Margiths nye familie var der ingen, der vidste, at hun var en Christensen og ikke en Nielsen, som plejeforældrene hed. Det kom først frem ved Margiths død i 2006. Jeg har på en eller anden måde fået kontakt med hendes “brors” barnebarn (tror jeg nok, det er), som har fortalt om “Søster Margiths” liv og levned og har leveret mange dejlige gamle billeder. Det er guld værd.
  4. Den flotte soldat er mormors far Niels August CHRISTENSEN, som, i modsætning til sin kone, var god ved sine seks levendefødte børn (der var også et dødfødt barn i 1903). Han hængte sig desværre i et træ i skoven i september 1940 kun 59 år gammel.
  5. Niels Augusts far Ole CHRISTENSEN, har jeg ikke andre informationer om, end at hans erhverv var temmelig skiftende. De forskellige erhverv fremgår af kirkebøgerne ved børns og børnebørns dåb samt selvfølgelig af folketællingerne.
    • 1880, feb.: Tjenestetyende på Borrevang
    • 1881, aug.: Indsidder
    • 1883, okt.: Arbejdsmand
    • 1888, nov.: Postkjører i Nykøbing Sj.
    • 1889, jan.: Arbejdsmand i Tølløse
    • 1890, feb.: (ved folketællingen): Postkjører
    • 1904, sep.: Handelsmand på Asnæs Lammefjord
    • 1916, feb: (ved folketællingen) Fiskehandler
    • 1917, jun.: Fiskehandler og Handelsmand i Tolsager
  6. Det brunlige billede, hvor man kan se en masse arbejdere stillet op under et skilt med teksten “1877 BV 1927” stammer fra Brede Værks 50 års jubilæum i 1927. Det var til Brede Værks (kaldes også Brede Klædefabrik) hatteafdeling min oldefar Wilhelm Rudolf STEGEMÜLLER indrejste i 1890 fra Frankfurt an der Oder. I 1913 flyttede hatteafdelingen til Søllerød og blev til den nystiftede “A/S Dansk Hattefabrik”. Jeg har beskæftiget mig meget med ham og Brede Klædefabrik, så der er en længere fortælling om ham her.
  7. Wilhelm Rudolfs første barn, Rudolph Reinholdt Felix STEGEMÜLLER, min farfar, er den tilbedende mand på divanen på det sidste billede. Kvinden, han ser tilbedende på, er min farmor. Som jeg har forstået det, var de nogle dejlige mennesker. Desværre har jeg ikke truffet nogen af dem.Collageprogram, hovedrengøring og elforbrug Felix blev uddannet som dessinatør på Brede Klædefabrik, og videreuddannede sig i Tyskland. På billede til højre er han fotograferet uden for den ejendom, hvor han boede på et af sine ophold i Tyskland. En dessinatør er det, vi nu til dags vil kalde en designer. Dessinatøren besluttede, hvorledes klædet skulle se ud: Hvilke garner, der skulle anvendes, hvorledes mønsteret skulle være mv. (ref. Jeppe Tønsberg på Lokalhistorisk Arkiv for Lyngby Tårbæk Kommune.). I 1916, da han boede i kontorbygningen på Brede, var han ‘fabrikmester’, hvilket er en endog meget høj stilling for en 25-årig. Ved Jørgen Stegemüllers dåb i 1922 er han angivet som appreturmester. Han traf sin kone Karen (f. Sørensen), der arbejdede på Brede Klædefabrik som kontordame, på fabrikken.

Hovedrengøringen

Hele mit hjem skinner nu. Her har vist aldrig været så rent. Kl. 07:50 entrerede tre meget mørke mennesker (fra Ghana eller deromkring) fra firmaet HB Rengøring. De gav den gas i fire timer og et kvarter og væk er ethvert spor af de håndværkere, der for en måned siden efterlod et fint lag støv overalt. De har gjort meget mere, end jeg forventede og end jeg synes, vi havde aftalt. Prisen er der imidlertid ikke ændret på. Jeg er meget tilfreds!

Der er ryddet ud i skuffer og skabe. Der mangler en gennemgang af klædeskabet, men det kommer. Det er lidt som at starte på en frisk. Skønt. Jeg gider ikke have alt muligt, jeg alligevel ikke bruger. Faktisk kunne jeg nøjes med en et-værelses til mit skrivebord, min PC og min seng 🙂

Når elforbruget pludselig stiger 39 pct.

Jeg har skiftet el-selskab til Vindstød, der går for at være billigere. I den forbindelse har jeg fået en slutafregning fra SEAS-NVE og i følge den, er mit elforbrug 39 pct. højere end forventet. Jeg ringede til dem og undrede mig. Hun sagde mindst fem gange, at de kunne se, forbruget var steget, men at de ikke kunne se hvorfor. Det sidste kunne jeg nu godt selv regne ud, men en sådan stigning er mærkelig: en sommerperiode hvor man først tænder lyset kl. 21:30, jeg har ikke ændret adfærd, købt nye el-apparater eller fx vasket hver dag.

Hendes eneste bud var, at der pludselig er en fejl på måleren og at jeg kan aflæse den dagligt i to uger og herefter kontakte en navngiven afdeling. Men det får jeg jo ikke gjort, og det er vel også meget lidt sandsynligt, at den pludselig skulle fejle. Men jeg må indrømme, at jeg føler mig fanget som forbruger. Man har ikke en chance i en sådan situation. Der er ikke andet at gøre end at betale og se glad ud – og så undre sig over en vanvittig stigning på knapt 40 pct.!

, , ,

Man kunne jo også blive jægersoldat…

Hvem har ikke drømt de vilde drømme?

Hovedrengøring

Når man har Aspergers syndrom, tager man som hovedregel alting meget bogstaveligt. Et eksempel kunne være “Der er ingen ko på isen” – nej da der er netop ingen ko ude på isen, se selv. Eller “stik en finger i jorden”, nej hvorfor skulle man dog stikke en finger i jorden? Det vil da være en meget vanskelig stilling at stå i.

Og altså når jeg nu skal foretaget en “hovedrengøring” på onsdag, er det så en rengøring af hovedet? Hvilket i mit tilfælde ellers kunne være være ret fornuftigt. Det kunne måske nok være nødvendigt, men det er altså bare en almindelig hovedrengøring, fordi vi har fået nye vinduer, og håndværkerne har boret i alle de røde mursten, så der er murstens-støv overalt, næsten også inde i køleskabet. Og det er vokset mig over hovedet og jeg kan ikke overskue at få gjort noget ved det. Hvor jeg dog glæder mig, til nogen har gjort noget ved det.

Men drømmene?

Jeg drømte måske ikke lige frem om at blive jægersoldat, men så om noget andet end at blive skibskok hos Mærsk (eller det rederi, der dengang lå i Svendborg; jeg kan ikke lige huske, hvad det hed), apoteksassistent på Nexø Apotek eller andre ting, jeg heller ikke lige kan huske.

Jeg endte med at massere gulve mv. et år i De Gamles By på Nørrebro i København, inden jeg kunne flytte på Amagerkollegiet og starte på Statens Kursus til Studentereksamen i 1981, hvorfra jeg blev nysproglig student i 1983. Og det var alletiders.

Tilbage til jægersoldaterne

Jeg har altid været fascineret af TV-udsendelserne om de unge mænd (der er aldrig nogen kvinder med), der har besluttet, at de vil søge ind på den 60 år gamle uddannelse som jægersoldater. De ved virkelig, hvad de vil. De har en en vilje af stål og nerver af lige så fastsat stål. De vil bestå prøven til en af verdens hårdeste optagelsesprøver, der er næsten umenneskeligt hård, de vil, de vil, de vil. Tænk at have en sådan vilje. Jeg er imponeret af dem. De fortjener en medalje, også selvom de ryger hjem i første hug.

TV har også tidligere beskæftiget sig med sådanne aspiranter, men de plejer at gøre det bedre, end de gjorde her til aften kl. 20:30. Der plejer at være mere følelse med i det. Måske kan man sige, at der plejer at være mere lidelse i det – og det er skønt at se andre mennesker lide?

Det er sjældent, jeg tænder for en udsendelse; denne ville jeg dog se, men jeg blev skuffet. Det animerer ikke til at tænde endnu en gang.


Her kommer du til menupunktet “Psykiatri”, hvor du kan navigere mellem alt, jeg i årenes løb har skrevet om bipolar affektiv sindslidelse og Aspergers syndrom.

, ,

Overskriften er “Oprydning”

Oprydning

Oprydning i ejendele

Jeg har boet på min nuværende adresse siden november 2007 og har god plads med mange skuffer og skabe. Og dem har jeg så bare stuvet ind i i de 14 år, der gået… Det bliver til en del.  Fx har jeg en hel skuffe med diverse kabler, som jeg stort ikke ved, hvad er til sammen med en “Serio” powerbank på 13.000 mAh med to udgange. Den er vist købt i forbindelse med en indlæggelse for flere år siden. Den må jeg hellere selv beholde 🙂

En veninde sagde, at den bedste måde at få ryddet ud i skuffer og skabe er at flytte. Det har hun ret i, det er bare både dyrt og besværligt, og jeg er jo glad for at bo, hvor jeg bor. I stedet har jeg meldt mig ind i Facebookgruppen “Ganske gratis i Hvidovre”, hvor folk sætter ting, de ikke længere skal bruge, til afhentning. Det er et krav, at tingene skal være gratis. Både giver og modtager skal også bo i Hvidovre. Det er tillige forbudt at aftage ting for derefter at sælge dem med fortjeneste. Hamstring for profit bortvises. Det er yderst rimelige regler.

De ting, jeg har i overskud, er fine og brugbare. Jeg bruger dem bare ikke længere, da interesserne har ændret sig. Fx kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har slæbt rundt på mit Nikon D40 med alskens tilbehør eller læst i fotobøgerne af Thomas Nykrog. Nu blev Kenneth i stedet mægtig glad.

I skabene lå også et par for længst udgåede “Æbleting”, som jeg ikke ved om virker længere, men det gør de garanteret, da ting fra Apple er langtidsholdbare og god kvalitet. Dem fik Kenneth med i posen. Virker de ikke, kender han nogen, der reparerer og herefter giver dem til flygtninge, der ikke selv kan finansiere en telefon eller en tablet.

Puslespillene (mindst 10) har jeg allerede givet til præsten. Så er der også ryddet op under skabene. Jeg var et fjols til at lægge puslespil, og havde ikke den fornødne tålmodighed.

Jeg har en jysk ven, der måske ville være blevet glad for “Æbletingene”, men det er ganske enkelt for besværligt og dyrt at sende ting, så derfor giver jeg dem hellere væk til fremmede mennesker, der endda selv kommer og henter dem – i dag.

Der kan på ingen måde blive tale om at smide tingene i containeren, for de er fine og gode. Det ville i øvrigt være noget frygteligt miljøsvineri.

Oprydning i data

Jeg stræber altid efter det sublime, så jeg har nu brugt 1½ døgn på at rydde op i “begivenheder” i Legacy og TNG, og oversat dem til både engelsk og tysk efter bedste evne. Og endelig at få data synkroniseret.

Det synes måske efterhånden som om, mine data er et syndigt rod med al den oprydning, jeg skriver om. Det er de nu ikke, men alting kan optimeres.

Der er bare det, at jeg ikke kan få det til at fungere. Det er som om, det TNG viser for brugerne, ikke er det samme, jeg taster ind i den bagvedliggende database. Jeg begriber det ikke.  Det er også som om, der opstår “kopier” af begivenhederne, og det er kopien, der knyttes data til. Fx har folketællinger både ID 7 og 101. 101 er selvfølgelig den forkerte, da det er en begivenhed, man bruger tidligt i sin slægtsforskning.

Begivenheder, der findes på flere sprog, vises ikke altid på andet end dansk. Jeg har altid svært ved at forstå, når sådanne ting ikke er konsekvente.

Der findes et meget fint fællesskab (community) om TNG, hvor jeg i aftes efter bedste evne prøvede at forklare problemet og hvordan jeg har prøvet at løse det. Det er nu 11 timer siden, og ingen har reageret. Det er virkelig mærkeligt. Jeg må ty til udvikleren Darrin Lythgoe. Jeg passer altid på med at skrive til ham, for han får garanteret millioner af mails.