/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Dansk er meget vanskeligt og derfor sjovt

Dansk er meget vanskeligt og derfor sjovt

Ikke kun for udlændinge

Dansk er meget vanskeligt og derfor sjovt

Man hører ofte udlændinge sige, at det er meget vanskeligt at lære dansk, blandt andet fordi vores alfabet har så mange vokaler, der lyder ens for dem, men ikke for os. Et simpelt eksempel er “sol” og “sål”. Så det er jo fuldt forståeligt.

Mine eksempler i artiklerne om sprog stammer altid fra mennesker med danskklingende navne, og det ser ikke ud til at være vokalerne, der driller.

De fleste sprogbøffer kunne være undgået ved at slå stavekontrollen til. Det vil jeg engang holde kurser i, for behovet er til stede.

Stavekontrollen kunne have stået bi her:

Så bliver det ikke værre: “Det er ærgelit, men desværre…”

Så bliver det ikke større: “Et stemmespild af store dimmenssioner”

Prøv selv at udtale dette: “…Covid-19-reletaret…”

Nogle ord er bare svære: “narcistisk”.

Af en eller andet grund kommer jeg til at tænke på, om Halfdan Rasmussen kunne have skrevet dette: “…udviklede sig til noget heltvandet.”?

Her kom jeg selv til kort: “… en anden velbjerget stilling.” Jeg følte mig fuldstændig sikker på, at det hedder “velbjærget”. Sandheden er, at det gør det også ref. DDO. Verden er af lave…

Dette stammer fra et indlæg om social- og sundhedshjælperes arbejdsmiljø: “…generelt et rigtig dårligt job med utrolig dårlig løn og vandvittig dårlige vilkår…”

“… en lækker middag på vores Ynglings Restaurant, i anledning af…”. For det første er en “yngling” en ung mand, så fat det dog, og for det andet er “yndlingsrestaurant” i et ord. Og havde det været i to ord, skulle de naturligvis ikke have været med store begyndelsesbogstaver. Den dårlige vane med at skrive alt muligt med stort stammer fra amerikansk skriftsprog. De skriver hvad som helst med stort, så nu gør de meget internationalt orienterede danskere det også. Man kan fx se mange hjemmesider, hvor det først bogstav i alle overskrifter er med stort. For det første er det vanskeligt at læse for en dansker, og for det andet ser det tåbeligt ud.

I anledning af krigen: Dette hører både til i kategorien med lydskrift og noget stavekontrollen kunne have afværget “Det er vesten probaganda”.

Hvem bryder sig om gamle ris?: “risarkivet”, næh stik mig hellere “Rigsarkivet”, det ved jeg, hvad er.

Andre former for morskab

Her er en unødvendig gentagelse/pleonasme, der vil noget: “…således fremadrettet i den kommende tid…”.

Det er sjovt, som ordet “mindre” kan give anledning til misforståelser. Her er et eksempel fra en Aalborgensisk kommunalpolitiker: “…ændring af reglerne for indstigning i busserne i Aalborg. Det vil gøre køretiderne kortere og give mindre forsinkelser.” Formålet er at fortælle, at ændringerne vil give færre forsinkelser, men ordet “mindre” kan her lige såvel forstås som, at de nye regler vil kunne give “småforsinkelser”. Havde forfatteren udskiftet ordet “mindre” med “færre”, havde meningen været tydelig for alle (også for mig).

“…tilbage når Putins folk har fået deres andel ind på en panamapapers konti.” Hertil er to ting at sige:

  1. Hvis der nu havde stået “Panama-papers” havde det været tydeligere, at der mentes noget med landet Panama, der staves med stort. Jeg måtte læse ordet flere gange, for at få det delt rigtigt og få det til at give mening. Reglerne for bindestreg findes her og eksemplet må henregnes til “Sammensætninger med usædvanlige ord- og bogstavsammenstød”.
  2. Det er kun i flertal, det hedder “konti” og her er det vist ental.

En folketælling fra 1940 i København: “Kumunalarbejder. Københavns Kummune.” Det var ikke de bedst uddannede, man sendte ud at notere, hvem der boede hvor, hvem de var gift med, hvor de var født osv.

TV Avisen den 27. april kl. 07:00: “Polen og Bulgarien vil ikke betale gassen i russiske rubler”. Jeg har aldrig hørt om, at rubler skulle være officiel valuta andre steder end i Rusland. Eksemplet hører muligvis til i kategorien pleonasmer.

Så bliver det ikke større: “En kæmpe bjørnetjeneste…” kommer fra en person, der ikke mente, det var rimeligt, at folk tog så lange uddannelser. “Bjørnetjeneste” er ganske vist et “pendulord”, hvilket vil sige, at ordet har to modsatte betydninger (et pendul svinger fra den ene side til den modsatte side). Jeg gør ham måske uret, men det er da et pudsigt sammentræf.

Fra en kritiker af Rasmus Paludan: “…hvordan han for politibeskyttelse mens han brænder koralen…”. Hertil kunne siges flere ting; jeg nøjes med at komme til at tænke på bogen med organistens noder, når jeg læser om en brændbar koral. Sammenhængen viser, at jeg er helt galt på den.

Dagens danglish: “Lyder lidt spoogi…”

Tidens vigtigste ordleg

Endelig en ordleg der giver mening: “Vi kender først til fred, når krigen bryder ud.” Det er godt formuleret. Bare jeg selv havde fundet på det.

Link

Flere sprogposter.

/i , , /af , ,

Gamle billeder med PhotoScape X

Gamle billeder med PhotoScape XStegemüller

Svært at finde et collageprogram

Gamle billeder med PhotoScape X

Jeg har brugt virkelig lang tid på at finde et collageprogram, hvor billederne kan føjes ind over hinanden (blende). Om det er lykkedes, ved jeg endnu ikke, for så længe har jeg ikke leget med PhotoScape X, der koster 319,00 kr., som det endte med.

Jeg havde tidligere et program, jeg var meget glad for, og som løste opgaven til perfektion. “Photo Tangler Collage Maker” lavede billedet i toppen af posten. Efter en opdatering af Windows, fungerede det pludselig ikke længere. Sælger var fin, så jeg fik pengene tilbage.

Gamle billeder med PhotoScape X

En irriterende detalje ved PhotoScape X er, at der nede i højre hjørne er en lille boks med roterende reklamer for betalingsversionen. Hvorfor i alverden skal jeg finde mig i den, når jeg har betalt? Man får ikke en licensnøgle, et nummer eller andet, der kan indsættes et eller andet sted, som evt. kunne få boksen til at forsvinde. Det, at skidtet farer rundt, gør, at jeg har svært ved at holde koncentrationen, selvom boksen ikke er større end vist her.

Svært at finde et rigtigt collageprogram

Søger man med Google efter collageprogrammer, dukker der naturligvis mange op. Det er bare svært at finde et, der er et virkeligt program, man installerer på PCen, og som ikke skal købes via Googles butik (som jeg ikke kan få til at fungere). Mange byder sig til med at være gratis, men når man undersøger det nærmere, koster det kassen at slippe for vandmærker, at bruge deres tusindvis af skabeloner mv. Selvfølgelig skal firmaerne have betaling for deres arbejde. Det ville bare være rart, hvis de også skrev, hvad den fulde version koster.

Når man søger efter collageprogrammer, dukker der også masser af online-tjenester op. Det vil sige, at man laver hele arbejdet på nettet, og at man derfor selvfølgelig skal sende sine billeder til tjenesten. Det tiltaler ikke mig. Jeg vil gerne selv bevare kontrollen over mine billeder og andre ting. Et er, at mit liv og min historie ligger på nettet; mine billeder behøver ikke også at gøre det, med mindre det er på min egen hjemmeside, hvor jeg selv har kontrollen.

Mange er glade for og anbefaler “Canva”, der selv i den gratis version kan virkelig meget. Jeg eksperimenterede lidt, men afinstallerede det hurtigt, fordi det var for bøvlet, hvis man ikke ville bruge deres prædefinerede skabeloner. Jeg foretrækker at bestemme selv.

Collager er leg

Det er herligt at dykke ned i et nyt programs mysterier og hemmeligheder. Sådan leger jeg godt længe. Det er næsten lige så sjovt og inspirerende som data i tabeller. Sandheden er selvfølgelig, at programmerne har mange fællestræk, da forbrugerne efterspørger nogenlunde det samme. Mange går op i bryllupshilsner, børnebørn, hundehvalpe og den slags, og derfor er der skabeloner til det. Former og farver varierer fra skriggrønne hjerter til lyserøde kageopskrifter. Nygifte par står i aftensolen på Zanzibar osv. Hvis man skulle have behov for at sende en bryllupshilsen derfra, er det selvfølgelig rart nok med en skabelon.

Mit formål kun er at puste liv i de gamle billeder. Collager er sjove, fordi de kan sættes sammen, så fællestræk kan vises. Mine gamle billeder betyder meget for mig. Collagen herunder vedrører min adoptivslægt.

  • Øverst række er min far i tre forskellige aldre (50 år, ca. 14 år og ca. 1 år).
  • Næste række: mine forældre på bryllupsdagen i oktober 1955. Min far og mig da de lige har hentet mig i 1966. Kvinden med den enorme hat er min farmor, som jeg desværre aldrig har truffet.
  • Nederste række: Mig selv * to i 2006. Det sidste er min far med “Cikel” (til højre). Det skønne ved det billede er drengen til venstre, fordi cyklen må være hans fars eller en anden voksens, han har lånt til lejligheden. Den er alt for stor til ham. Er han nogensinde kommet op på den?

Gamle billeder med PhotoScape X

/i , , /af , ,

Vort modersmål er awesome

Vort modersmål er awesome

Jeg troede, det var løgn

Vort modersmål er awesome

Overskriften er hentet i denne gode artikel på POV International. Morten Holm-Nielsen skrev allerede i oktober 2019 om, hvordan de engelske ord tager mere og mere op i modersmålet. Fx skrev han:

Det er de bedrevidende, der smiler overbærende med lukkede øjne og siger: ”Du må forstå, at sproget er dynamisk” eller ”Er man ikke under udvikling, er man under afvikling”. De bedrevidende vil utvivlsomt også kalde mig en gnaven gammel mand, der sidder under plaiden i lænestolen iført brun cardigan og ternede tøfler og nipper til cognacen, mens jeg vrisser over sprogets forfald, før jeg falder i søvn i eftermiddagssolen.

Morten lagde op til en debat, der ikke kun skulle føres af Dansk Folkeparti, om vores brug af det danske sprog, før det er too late. Debatten er udeblevet. I hvert fald har jeg ikke lagt mærke til den, så Morten fik vist ikke noget ud af sit oprob.

Der er så mange, der gerne vil begå sig på engelsk men alligevel ikke helt kan. Her er et skønt eksempel: “Screenshoot”. Nogle kalder det korrekte “screenshot” for “skærmskud” på dansk, og så er versionen med “shoot” måske god nok? DDO skriver, at vi har kendt ordet “screenshot” siden 1997. Hvorfor ikke bare skrive “skærmbillede”?

Udviklingen jeg troede var løgn

“Hitler brugte olympiaden i Berlin som reklamesøjle”. Der var ikke olympiade i Berlin, der var Olympiske Lege.

Utallige er de gange, jeg på usympatisk vis har korrekset andre mennesker, når de brugte ordet “Olympiade” om “Olympiske lege”. Jeg ville til min død have påstået, at “Olympiade” var perioden mellem to “Olympiske lege”.

Det kan dog betale sig at slå op og blive klogere (og mindre usympatisk). Jeg troede det var løgn, da jeg på DDO læste følgende:

På lørdag eftermiddag ser Sportsafdelingen tilbage på årets sportshøjdepunkt, olympiaden i Los Angeles i august. UdeHjem1984.

Oprindelig tidsrummet på fire år mellem legene i den panhellenske helligdom Olympia!

DDO anerkender altså, at både DR og bladet “Ude og Hjemme” allerede i 1984 bruger “Olympiade” om “Olympiske lege”. Og de skriver “Oprindelig tidsrummet…”. Altså er jeg igen bare 38 år bagud. Nogle kalder dette for sprogets naturlige udvikling og dynamik. Jeg kalder det for afvikling, forfladigelse og forfald. Jeg må, på samme måde som Morten Holm-Nielsen, iføre mig den brune cardigan og de ternede tøfler.

Denne artikel på videnskab.dk “Vi udvikler os med sproget” henregner mig til den ældre del af befolkningen, men det er der ikke noget at gøre ved. Jeg kæmper kampen med stolthed og glæde, mens jeg overvejer, om man ikke lærer at stave i skolen længere?

Når vi læser bøger, der er 100 år gamle, eller ser TV fra for 50 år siden, bliver vi opmærksomme på de forandringer, sproget konstant gennemgår.

Udtalen ændres, nye ord som at mobilepay, twerke og selfiestang bruger teenagere helt naturligt, mens ord som kålhøgen, døgenigt og gebommerlig forsvinder ud af sproget. Ofte til stor ærgrelse for den ældre del af befolkningen.

Sprog er på mange måder ligesom levende væsener. De udvikler sig og tilpasser sig, eller også uddør de.

youSees tåbelige velkomst

Når man efter den (u)passende ventetid i telefonen til youSees såkaldte kundesupport endelig kommer igennem, beder de om kundenummer, kontonummer mv. Hvorfor kan de ikke slå det op ud fra mit telefonnummer, som de vel kan se? Herefter spørger de “Må jeg låne dit CPR-nummer?”. Jeg plejer at svare “Ja, hvis jeg får det igen”, for det er da et tåbeligt spørgsmål.

Fanget på Facebook

  • “…en dyr indstands som koster mere en den tjener…”. Sætningen fremgik i et indlæg om en offentlig instans, der kaldes “Gældsstyrelsen”, som varetager inddrivelse af gæld til det offentlige med en rentesats på 7,55 pct. p.a. Til sammenligning tager min bank fx 4,577 – 8,775 pct. i debitorrente på en privatkredit.
  • “De er meget patentlige…”. Det var en tråd, der drejede sig om en person, der var kommet hjem fra et hospital, og det gjorde, at jeg først læste det som “patientlige” og tænkte, at den var helt gal.

Hvidovre Kommune har også vanskeligheder

Af en officiel skrivelse fra Hvidovre Kommunes “Center for Trafik og Ejendomme, Vej og Park, Affald og Genbrug” fremgår følgende: “…hvilket er en af grundende til at etageboliger endnu ikke har modtaget beholdere”.

Man kan selvfølgelig altid gøre sig morsom over private sprogbrugere, der ikke kan finde ud af at aktivere stavekontrollen; men en kommune må henregnes til gruppen af professionelle sprogbrugere, og så skal de altså kunne stave til “grundene”. Det viste eksempel er pinligt.

 

Vort modersmål er awesome

/i , , /af , ,

Atter i sproglaboratoriet

Atter i sproglaboratoriet

Husker du det også?

Atter i sproglaboratoriet

Jeg skulle genfinde testen til denne artikel, og i den forbindelse faldt jeg over et ganske kort klip med en skoleelev i ca. femte klasse, der var i sproglaboratoriet.

Timerne i sproglaboratoriet var nogle af mine foretrukne. En hel time skulle man sidde og svare på indlysende spørgsmål som “Is this red?” og svaret gav sig selv “No it isn’t”, jf. klippet, som jeg desværre ikke kan genfinde. Man var alene med hovedtelefonerne og “damen” i hver sin lille bås. Det var altid en kvinde. Hun talte perfekt britisk engelsk med tydelig intonation. Udstyret gjorde, at hun kunne høre, hvad man sagde og kunne rette på udtalen, til den var næsten perfekt.

Undervisningsformen bruges sikkert ikke længere, men jeg synes, jeg lærte meget af den. Og modsat den almindelige klasseundervisning fik alle lov at sige en masse på en time.

Mere om “Danglish”

Ruller du lidt ned på denne side, kommer du til en test “Hvor god er du til engelsk?”. Den er ganske sjov. For så vidt angår cookieindstillinger, er du nødt til at tillade præferencer, ellers kan hjemmesiden ikke afvikle testen. Jeg tør godt lægge ud med mit resultat, der bestemt ikke er noget at være imponeret over:

Dit resultat: 4 / 10
Well done

Du har hørt godt efter i skolen og kan være stolt af dine engelskkundskaber. Meeen se eventuelt lidt mere BBC i ny og næ og bliv endnu skarpere til sproget.

Tør du fortælle om dit resultat i en kommentar her på hjemmesiden?

En enkelt anglicisme

Desværre har jeg ikke selv tænkt mig til følgende men blot læst det et sted: vi danskere er begyndt at sige “Jeg tænker at…”. Det er nærmest en “undersættelse” af “I’m thinking…”, der har overtaget vores “Jeg synes…”, “Jeg mener…”, “Efter min opfattelse…” osv. Det er et sjovt lille eksempel på en anglicisme, som jeg for fremtiden også vil tage mig selv i at bruge.

Sproglaboratorium på dansk

Der er efterhånden så mange, der skriver “jer” med stort, at jeg begyndte at tro, jeg tog fejl, når jeg selv skrev det med småt. Den vidunderlige side, sproget.dk, har en forklaring på at “jer” er korrekt, mens “Jer” er forkert. De skriver:

Både jer og jeres skrives med lille j, og sådan har det været i officiel retskrivning lige siden den første retskrivningsordbog udkom i 1872. I, De, Dem og Deres skrives derimod med stort i tiltale. Grunden er ikke – som mange vistnok tror – at man med de store forbogstaver udviser høflighed. Det er derimod for at man kan skelne dem fra ordene i, de, dem og deres.

  1. “Kirken var fuld.” Nej, den var “fyldt”. Det er sjældent, bygninger udvikler misbrug.
  2. Fra samme opslag som nr. 1:
    • “…Fuldstændigt vandvittigt…” Det er jeg fuldstændig enig i.
    • “Maskin manden havde igår fået…” Her er mellemrummet placeret i det forkerte ord.
    • “flere kvardrat meter” Kan vist bedst henføres til kategorien lydskrift.
  3. “Gud skal ikke være vores bong-kammerat”. Det der “bong” er noget, nogle ryger, og jeg tror ikke, Gud er “på den”.
  4. Her er mere til kategorien lydskrift: “Rusland tager ikke selv så tungt på kontrakter. Lisede rutefly til milliarder og atter milliarder…”
  5. “… at indføre “defensivt forsvar” på begge sider…” svarer det ikke lidt til skiltet ved pølsevognen på Vesterport Station, der reklamerer med blandt andet “A warm hotdog”? Altså en pleonasme/dobbeltkonfekt. Da jeg var barn/ung, troede jeg, at “dobbeltkonfekt” var ensbetydende med, at man fik dobbelt så meget lakridskonfekt. Jeg skulle blive klogere.
  6. Måske nærmer dette opslag fra Traktørstedet Skuldborg sig racisme?: “…uden at være iført storbypresenning og akompanigeret af et mandlig familiemedlem hvis største drøm er at eje en BMW…”. Det sjove er selvfølgelig ordet “akompanigeret”, der må henregnes til enkle ord, der kan blive svære både at stave og at udtale, og som stavekontrollen kunne have fanget så let som ingenting. Ordet “storbypresenning” er nyt for mig men ikke desto mindre herligt.
  7. Fra dr.dk den 26. marts: “I gaderene vajede Storbritanniens unionsflag side om side med det ukrainske.” Det skal vist gå meget stærkt på dr.dk i øjeblikket. De har så meget at skrive om.
  8. Stadig dr.dk samme dag, hvor man fristes til at udbryde “ha, ha”: “Lviv har hidtil ikke har oplevet lige så store ødelæggelser, som mange andre ukrainske byer har.”
  9. En annoncetekst på Facebook: “Pedestal har specialiseret sig i stilfuldt og funktionelt tilbehør til fladskærme og lignende elektronikprodukter inden for tv.” Hvis det var min virksomhed, havde jeg nok kaldt den for “Piedestal”, for jeg er næppe den eneste, der tror, at det er en tastefejl, når “Piedestal” netop betyder: “søjle, sokkel, stativ el.lign. brugt til at stille en statue, vase eller anden pyntegenstand på“, jf. DDO, men firmaet er konsekvent både i annoncer og på hjemmesiden. Altså er det ikke en tastefejl. Ordbog over det danske sprog (historisk ordbog 1700 – 1950) har dog denne artikel om “pedestal”, der tidligere kaldtes “pjedestal”, så der er noget om snakken.

Stavning eller kaos.

Må man skulle stå lidt på tæer?

En af mine Facebookvenner, Mikael Hertig, havde forleden et godt opslag, hvor han på retorisk vis filosoferede over, om det var i orden at skrive tekster med ord, som enkelte modtagere kunne blive nødt til at slå op? Hans svar var selvfølgelig “Ja, det er i orden”. Han tog udgangspunkt i sig selv og beskrev, hvordan han slog op, hvis han stødte på ord, han ikke kendte. Mikael Hertig skrev blandt andet:

Jeg slår ordet op. Jeg kan gennem opslag ikke bare lære betydningen, men også tankegangen og den faglige jargon, det stammer fra, at kende. Kort sagt hører jeg til dem, der ikke har noget imod at udvide mit ordforråd, mit verdensbillede, mit erfaringsunivers.

Hans opslag medførte en god og spændende debat, hvor nogle mente, at god kommunikation er at skrive, så modtageren uden videre forstår alt.

Selv bidrog jeg med:

  1. Hvordan ved forfatteren, hvad modtageren forstår? Udgiver man tekster “på nettet”, har man jo “alverden” som modtagere.
  2. Skal man gå efter laveste fællesnævner?
  3. Gør det noget, at jeg som læser af og til skal “stå lidt på tæer”?
  4. Hvad er problemet i, at jeg får udvidet mit ordforråd mv.?

Links

Er du interesseret i flere poster fra sproglaboratoriet? Du finder dem her.