/3 Kommentarer/i , , /af , ,

Vi er flere grammatiktosser

Vi er flere grammatiktosser

Ny skøn hjemmeside

Vi er flere grammatiktosser

Sebastian sang “Du er ikke alene. Der er en, der følger dig…” Det er rart at vide, man ikke er alene. Der har nogle dage været en del omtale af grammatiktossen.dk, der er en skøn hjemmeside for (sprog-)nørder.

Meget af omtalen drejer sig om de sure kommentarer, man får, når man tillader sig at mene, at sproget skal behandles pænt, og at stavekontrollen både er en ven i nøden og til hverdag. Det drejer sig kort sagt om, at vi er flere, der mener, at man skal gøre sig umage, og der skal stilles større krav til professionelle skribenter end til ordblinde.

Ingen skæld ud på ordblinde

Jeg kender ikke en eneste sprognørd/grammatiktosse, der gør sig morsom på bekostning af ordblinde mennesker. Det er stort set altid tydeligt, om der er tale om sjusk eller ordblindhed! Selv gør jeg meget ud af at frasortere eksempler, der tyder på ordblindhed (dysleksi). Rammer jeg af og til forkert, beklager jeg, og du må gerne sende en besked, så det formastelige eksempel straks kan fjernes. Ingen skal hænges ud her på grund af et alvorligt handicap.

Fra gruppen af professionelle sprogbrugere

De følgende eksempler er fra en offentlig institution, som derfor må henregnes til gruppen af “professionelle sprogbrugere”:

  • “Vejtræknings øvelser”
  • “Se på tingende i din…”
  • “… videor af katte…”
  • “Fold papir dyr.”
  • “…spil eks tertris…”
  • “Se din ynglings film…”
  • “…musik du kan lig…”
  • “Strik eller broder.”
  • “Duft til din ynglings parfume.”
  • “Cykel en tur.”

Mere fra de professionelle gemakker:

TV Avisen 18:30 den 21. juni 2022
  • Dette er ganske enkelt noget vrøvl: “…skriver i et skriftligt svar”. Ja hvad skulle det ellers være, om det ikke var skriftligt? Jeg elsker sådanne overflødige gentagelser, der med et fint ord kaldes “pleonasmer”.
  • Vist en undersættelse: “Se ind i (en energikrise)”. Det er formentlig en “undersættelse” af det engelske “look into”, men det giver ikke mening på dansk, selvom adskillige nu bruger udtrykket. Uanset om mange eller få bruger det, lyder det dumt.

Er jeg blevet gammel eller…?

Hvorfor kan folk ikke forstå, at “gamle”/”gammel” drejer sig om alder, og at “tidligere” handler om forløbet tid? “…at blive hyldet af gamle kolleger…”. Det er sjældent, at “gamle kolleger” faktisk er blevet gamle; de er oftest bare “tidligere”.

Vi er flere grammatiktosser

Her er en, der ligner: Der er forskel på “sidste” og “seneste”. Der kan forekomme tvivlstilfælde, men oftest er det sådan, at “sidste” virkelig betyder den sidste, hvor der aldrig kommer en efterfølger. “Seneste” er virkelig bare den seneste, og der kan komme mange efterfølgere. Jeg har et program (nej – ingen “app” hos mig) , der hver gang foreslår, at jeg udvælger det “sidste område”. Vrøvl – for så kunne jeg jo ikke indramme et nyt område. Derfor må det selvfølgelig være det “seneste område”. Jeg får højt hår, hver gang jeg bruger programmet.

Og her et eksempel, der gør det meget tydeligt, når Facebook skriver: “9 opslag inden for de sidste 2 uger“. Det håber jeg da virkelig ikke! For øvrigt skrives tal under 10 med bogstaver på dansk. Så det skulle have heddet: “Ni opslag inden for de seneste to uger”. Facebook kan slet ikke finde ud af det. Billedet viser endnu et eksempel.

I kategorien “søde”

  • Mellem Folkelig Samvirke
  • Jo da – hvordan skulle de ellers holde: “…politibiler som holder stationært udenfor.”
  • DDO nævner slet ikke “opbevarelse”, så jeg tror ikke, det eksisterer: “Et fængsel til opbevarelse af…”. Der er ikke tale om dysleksi.
  • Ligner den foregående. Samme forfatter var vild med “…else” og brød sig ikke meget om “…ing”: “Den kunstneriske udsmykkelse på væggene…”.
  • Der manglede tid til at skrive alle de nødvendige bogstaver: “Staffen er givet videre til…”
  • Stammer muligvis fra en norsk nordmand: “Det er viktigt at klage…” (det med norsk nordmand er et – muligvis fejlslagent – forsøg på at være morsom 🙂 )
  • Mennesker kan være uforstående; afgørelser kan ikke: “…der er desværre afgørelser som er uforstående.”

Udenfor kategori og stavekontrollen kunne have hjulpet. Kategorien kunne kaldes sjusk

  • Det må være noget med tusind tæer: “Jeg var og er milletær nægter…”
  • Denne er (også) sød: “Han var en hygilig sælger”.
  • Når det skal gå stærkt: “Hurtig ekspition af sagen”
  • Prøv selv at udtale “psykriatien” – det er ikke nemt, og den originale version er helt sikkert nemmere: “…råbt højt op om psykriatien, og når…”
  • Jeg synes også, det er chokerende: “…selvom det er chokerne mange.”
    • Det er ikke helt retfærdigt at placere denne under “sjusk”, for stavekontrollen reagerer ikke, idet ordet “choker” eksisterer. DDO skriver: “indretning som dæmper luftindtaget i karburatoren og øger benzinandelen så man får en federe blanding af benzin og luft der er lettere antændelig bruges især når motoren er kold.”
  • Tænk at det er muligt at lave så mange fejl i så kort en sætning: “Ønsker jer alle forsadt godt arbejde,i gør en possetiv forskel.” Måske dysleksi?
  • Sød: “…selv om der er kontrold…”
  • Ingen kommentarer: “Hvis man slår noget ihjæld eller…”
  • Det er de rette bogstaver, men rækkefølgen er forkert og så er der overskud af mellemrum: “spiceal undervisning…”
  • Dette har næppe med ænder at gøre: “…en anderkendelse af…”
  • Jeg er klar over, at stavekontrollen ikke kunne have hjulpet her. Jeg kan bare ikke finde en anden (god) placering. Mange fumler med lang tillægsform, også kaldet præsens participium: “…en mulig strafaktion for gentagende lovbrud…”
/i , /af ,

Jeg var blevet en ringe skibskok

Jeg var blevet en ringe skibskok

Mulige flugtveje

Jeg var blevet en ringe skibskok

Inden jeg flygtede fra Bornholm, udtænkte jeg adskillige flugtveje. Det vil sige, at jeg overvejede, hvad der kunne bringe mig til en anden adresse:

  • En helt sikker metode var at komme i lære som skibskok, for det ville vel bringe mig ud på verdenshavene? Når jeg tænker tilbage, er det en sjov tanke, for jeg var helt sikkert blevet en ringe skibskok. Men jeg var langt med planerne og var i kontakt med Svendborg Søfartsskole. Selv Svendborg, hvor man skulle bo den første del af læretiden, var dejligt langt fra Svaneke.
  • En anden sikker metode var at komme til landbrugshøjskolen på Kalø. Det var også dejligt langt væk. Jeg kan ikke huske, hvad jeg ville der, men det hang muligvis sammen med tankerne om at ville være agronom. Jeg havde heller ikke været god i grønne gummistøvler i en ko- eller svinestald. Men jeg havde været i erhvervspraktik på “Bornholms Landøkonomiske Forening”, og det havde været en god oplevelse, og det var nok det, der startede tankerne om Kalø.
  • Knap så godt, men alligevel en mulighed, var det at komme “i huset” et eller andet sted på Bornholm så passende langt væk fra Svaneke, at jeg var nødt til at bo på stedet. Det var før, jeg indså, at mine spidskompetencer ikke lå på børnepasning og deslige, da børn både støjer og koster penge. Vinduespolering og bilpleje var jeg dog allerede oplært i. Jeg nåede at være til samtale forskellige steder. Hvorfor det løb ud i sandet, husker jeg ikke. Måske indså arbejdsgiverne hurtigere end mig det med børnene, og alle stederne havde de en Guds velsignelse af småbørn. Min “mors” højeste uddannelse var “i huset”, så det kunne jeg vel også nøjes med?
  • Der er kun ca. 10 km. mellem Nexø og Svaneke, men alligevel drømte jeg om at komme i lære som apoteksassistent/pilletriller på Nexø Apotek, der stillede et værelse til rådighed. Jeg havde også været i erhvervspraktik på apoteket og kunne vældig godt lide at trille Kodimagnyl, så det havde muligvis været et godt match. Og i hvert fald hverdagene ville være reddede. Weekends havde jeg måske været nødt til at være hos “familien”.
  • En efterskole havde også været en mulighed i i hvert fald et år. Men en sådan er ikke gratis, og jeg gætter på, at det var der ikke penge til – eller bare et ønske om at prioritere.

Ingen hjalp heller med erhvervsvalget

Jeg husker ganske godt det med erhvervsvalget, der skræmte mig. Jeg var klar over, at det var et enormt vigtigt valg, men jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle vælge, og der var ingen, der hjalp. Der eksisterede i forhistorisk tid en bog med titlen “Hvad kan jeg blive?”, som jeg stort set lærte udenad uden dog at blive ret meget klogere. Det eneste, jeg fik med mig, var at “tage 10. med”. Det var selvfølgelig praktisk for dem, da de så havde “Askepot” og gratis arbejdskraft et år yderligere.

I dag undrer jeg mig over, at ingen tænke på at sende mig på Statsskolen i Rønne, så jeg kunne tage en studentereksamen. Jeg kan kun komme på en årsag: mine kompetencer/evner havde ingen værdi. 11- og 13-tallerne betød ikke noget, når jeg ikke kunne spille musik, tegne, male, lave keramik, linoleumssnit eller andet kreativt. I hele femte klasse strikkede jeg én (grim) sok. Det tog så lang tid, fordi jeg var nødt til at have hjælp fra en anden, hver gang der skulle skiftes pind. I metalsløjd udbankede jeg et virkelig grimt askebæger i noget rødligt metal på et helt skoleår. Og som bekendt kan jeg ikke tegne en tændstikmand, hvilket jeg har det helt okay med, idet jeg kan noget andet.

Jeg evnede ikke alt dette, og det interesserede mig ikke. Jeg ved ikke, hvorfor disse tåbelige erindringer pludselig dukker op, når jeg gør alt for at få dem til at forsvinde. Det, jeg ved, er dog, at de er et spejl på den ensomhed, der var karakteristisk for mit daværende “liv”.

Efter flugten

Det var fantastisk at komme til København, også selvom det første år gik med at massere gulve i De Gamles By, hvilket af og til var temmelig ulækkert. Her blev jeg klar over, at jeg ville have en uddannelse, og at jeg måtte starte med at tage en studentereksamen, selvom det ikke var noget, man kunne leve af. Der lå et kendt gymnasium på Jagtvej, hvor jeg gik hen til et informationsmøde, for jeg boede lige om hjørnet. Den aften gik det op for mig, at jeg var “for gammel” til at følges med de unge, der kom lige hjemme fra den trygge rede og aldrig havde set en gulvskrubbe.

Vejen frem måtte være et to-årigt studenterkursus på “Statens Kursus til studentereksamen” og flytning til et kollegium. Og sådan blev det. Det er formentlig de vigtigste og bedste valg, jeg nogensinde har truffet.

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Kvinder kan få fri under menustration

Kvinder kan få fri under menustration

Sprogpoliti på overarbejde

Kvinder kan få fri under menustration

Billedet nederst fortæller om disse kvinder. Du skal lige gennem nogle andre vederstyggeligheder først; men det er jo kun for sjov.

Af og til er der professionelle sprogbrugere blandt ophavsmænd og -kvinder, og de burde kunne bruge stavekontrollen. Så er det ikke sjovt.

Skiltet fra “Københavns Manøvrebaner A/S”, der indleder posten, har helt sikkert ikke været billigt. De skulle have ofret 500 kr. på korrektur også. Det havde bevirket, at firmaet fremstod mere professionelt.

Det med et eller to ord er ikke altid nemt.

  • Jeg ville foretrække at få en ny: “…meddelelse til de ældre der modtager en ældre check en gang om året.”
  • Helt enig. Det var dybt åndssvage anstalter: “Før i tiden kom de åbenbart på åndsvage anstalter.”

Uden for kategori

  • Før man lige kunne rette: “Vedr. faderskabssag/bidragssag: 13.9.63. Rejser f.sag for pm i Hleisngør”.
    • “f.sag” står for faderskabssag; “Pm” står for politimester og “Hleisngør” står sikkert for Helsingør. Det er svært at udtale.
  • Enten/eller? Vælg selv; jeg tager “rystet”: “Jeg er snart ikke rystet mere jeg er kræftopretet…”
  • Måske fra en der stammer? “…Poseidon-torpedodoen er næppe mere end en Potemkin-kulisse.”
  • Dette stammer også fra en professionel sprogbruger. Ører er nu en gang dem, der sidder på siden af hovedet: “Målt i kroner og ører”.
  • Jeg overgiver mig; “parallel” er svært: “…asylbehandling til Rwanda, paralellelsamfundspakken, hvor der kører retssager i øjeblikket…”
  • Og “separeret” kan tydeligvis også frembyde vanskeligheder: “…lå midt i skilsmisse og var sepperatet”.

Kategorien lydskrift:

  • Hende kender jeg ikke – gør du? “De skulle eftersigne havde fået apanage”
  • “Abonnemanget er opsagt.”
  • “Synes at et nygeligt eksempel comes to mind.”
  • “Jeg er tryk ved dig i forhandlingerne.”
  • Jeg elsker denne: “…er ikke så gode til at læse alle krav tæerne i kirkebøgerne.” Jeg lover, at det kommer med årene.
  • “min oldemor var farbriks arbejder”

Også uden for kategori

“Menustration” er helt vidunderligt. Problemet er, at det kommer fra DR, der burde kunne gøre det langt bedre. Hele linjen var “Kvinder kan få fri under menustration”.

Maskinerne, de bruger til at sætte linjerne på med, må da have en indbygget stavekontrol? Jeg forstår det simpelthen ikke. Der er så mange fejl i DRs tekster, at jeg gætter på, at medarbejderne ligger under for voldsomme produktivitetskrav. Det er lige før, jeg får en form for medlidenhed med dem.

DR bør, som vores primære public service-kanal, levere det bedste indhold med den højeste grad af kvalitet. Selv ser jeg meget lidt TV, da mine kognitive funktioner ikke helt kan følge med til det, med mindre det er høj-interessant. Således har jeg lige set samtlige afsnit af “Hitlers danske soldater”, der var høj-interessante for mig. DR kan altså godt, (når de vil). Den stil ville det være dejligt, om de forfulgte.

Automatisk kladde

/2 Kommentarer/i , , /af , ,

Dansk er meget vanskeligt og derfor sjovt

Dansk er meget vanskeligt og derfor sjovt

Ikke kun for udlændinge

Dansk er meget vanskeligt og derfor sjovt

Man hører ofte udlændinge sige, at det er meget vanskeligt at lære dansk, blandt andet fordi vores alfabet har så mange vokaler, der lyder ens for dem, men ikke for os. Et simpelt eksempel er “sol” og “sål”. Så det er jo fuldt forståeligt.

Mine eksempler i artiklerne om sprog stammer altid fra mennesker med danskklingende navne, og det ser ikke ud til at være vokalerne, der driller.

De fleste sprogbøffer kunne være undgået ved at slå stavekontrollen til. Det vil jeg engang holde kurser i, for behovet er til stede.

Stavekontrollen kunne have stået bi her:

Så bliver det ikke værre: “Det er ærgelit, men desværre…”

Så bliver det ikke større: “Et stemmespild af store dimmenssioner”

Prøv selv at udtale dette: “…Covid-19-reletaret…”

Nogle ord er bare svære: “narcistisk”.

Af en eller andet grund kommer jeg til at tænke på, om Halfdan Rasmussen kunne have skrevet dette: “…udviklede sig til noget heltvandet.”?

Her kom jeg selv til kort: “… en anden velbjerget stilling.” Jeg følte mig fuldstændig sikker på, at det hedder “velbjærget”. Sandheden er, at det gør det også ref. DDO. Verden er af lave…

Dette stammer fra et indlæg om social- og sundhedshjælperes arbejdsmiljø: “…generelt et rigtig dårligt job med utrolig dårlig løn og vandvittig dårlige vilkår…”

“… en lækker middag på vores Ynglings Restaurant, i anledning af…”. For det første er en “yngling” en ung mand, så fat det dog, og for det andet er “yndlingsrestaurant” i et ord. Og havde det været i to ord, skulle de naturligvis ikke have været med store begyndelsesbogstaver. Den dårlige vane med at skrive alt muligt med stort stammer fra amerikansk skriftsprog. De skriver hvad som helst med stort, så nu gør de meget internationalt orienterede danskere det også. Man kan fx se mange hjemmesider, hvor det først bogstav i alle overskrifter er med stort. For det første er det vanskeligt at læse for en dansker, og for det andet ser det tåbeligt ud.

I anledning af krigen: Dette hører både til i kategorien med lydskrift og noget stavekontrollen kunne have afværget “Det er vesten probaganda”.

Hvem bryder sig om gamle ris?: “risarkivet”, næh stik mig hellere “Rigsarkivet”, det ved jeg, hvad er.

Andre former for morskab

Her er en unødvendig gentagelse/pleonasme, der vil noget: “…således fremadrettet i den kommende tid…”.

Det er sjovt, som ordet “mindre” kan give anledning til misforståelser. Her er et eksempel fra en Aalborgensisk kommunalpolitiker: “…ændring af reglerne for indstigning i busserne i Aalborg. Det vil gøre køretiderne kortere og give mindre forsinkelser.” Formålet er at fortælle, at ændringerne vil give færre forsinkelser, men ordet “mindre” kan her lige såvel forstås som, at de nye regler vil kunne give “småforsinkelser”. Havde forfatteren udskiftet ordet “mindre” med “færre”, havde meningen været tydelig for alle (også for mig).

“…tilbage når Putins folk har fået deres andel ind på en panamapapers konti.” Hertil er to ting at sige:

  1. Hvis der nu havde stået “Panama-papers” havde det været tydeligere, at der mentes noget med landet Panama, der staves med stort. Jeg måtte læse ordet flere gange, for at få det delt rigtigt og få det til at give mening. Reglerne for bindestreg findes her og eksemplet må henregnes til “Sammensætninger med usædvanlige ord- og bogstavsammenstød”.
  2. Det er kun i flertal, det hedder “konti” og her er det vist ental.

En folketælling fra 1940 i København: “Kumunalarbejder. Københavns Kummune.” Det var ikke de bedst uddannede, man sendte ud at notere, hvem der boede hvor, hvem de var gift med, hvor de var født osv.

TV Avisen den 27. april kl. 07:00: “Polen og Bulgarien vil ikke betale gassen i russiske rubler”. Jeg har aldrig hørt om, at rubler skulle være officiel valuta andre steder end i Rusland. Eksemplet hører muligvis til i kategorien pleonasmer.

Så bliver det ikke større: “En kæmpe bjørnetjeneste…” kommer fra en person, der ikke mente, det var rimeligt, at folk tog så lange uddannelser. “Bjørnetjeneste” er ganske vist et “pendulord”, hvilket vil sige, at ordet har to modsatte betydninger (et pendul svinger fra den ene side til den modsatte side). Jeg gør ham måske uret, men det er da et pudsigt sammentræf.

Fra en kritiker af Rasmus Paludan: “…hvordan han for politibeskyttelse mens han brænder koralen…”. Hertil kunne siges flere ting; jeg nøjes med at komme til at tænke på bogen med organistens noder, når jeg læser om en brændbar koral. Sammenhængen viser, at jeg er helt galt på den.

Dagens danglish: “Lyder lidt spoogi…”

Tidens vigtigste ordleg

Endelig en ordleg der giver mening: “Vi kender først til fred, når krigen bryder ud.” Det er godt formuleret. Bare jeg selv havde fundet på det.

Link

Flere sprogposter.