Besøg

En af mine dejlige faste læsere reagerede på mit seneste indlæg ved at sende mig en besked om, at hun gerne ville lægge øre til, hvad jeg nu end måtte have at fortælle. Hun havde læst lidt mellem linjerne, og hun havde læst rigtigt. Jeg mangler ind imellem nogen at tale med og føler mig af og til også lidt ensom. Jeg har to venner, men de bor pokkers langt væk, så det bliver kun til telefonsamtaler.

Hun ville komme her hos mig (da min stedsans ikke er for god) og hun ville tage mad med (da jeg ikke kan overskue at lave det).

Nu har jeg så haft det dejligste besøg i 3½ time, og vi kom vidt omkring i vores samtale. Fx ville hun gerne vide noget om elektrochok… 🙂

Jeg har det p.t. godt og har ikke en million ubearbejdede problemstillinger, men alligevel gjorde det godt at tale med et rigtigt levende menneske. Hun er ekstrovert, og jeg er introvert, men vi blev enige om, at alle mennesker rummer noget fra begge sider. Vi kunne mødes trods forskellighederne. Det er længe siden, jeg sidst har haft en gæst, og det er fx dejligt at høre nogen sige, at jeg bor dejligt. Det synes jeg også selv, men jeg ser det jo ikke til daglig. Her er et par billeder fra stuerne.

Vi ville have brugt konceptet “walk & talk” men sludbygerne holdt os indendørs. Jeg håber, vi kan ses igen og næste gang komme ud at gå en tur, for man taler nu så godt sammen, når man går.

Tusind tak for besøget Kisser og for al den dejlige mad. Nu har jeg dejlig hjemmelavet aftensmad til flere dage. Tak!

8 replies
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Pia

      Du har helt ret i, at det er dejligt, når nogen reagerer – især når det er sådan et overskudsmenneske. Vi havde en dejlig lørdag eftermiddag.

      Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Kisser

      Din kommentar skulle lige godkendes, da det er første gang, du kommenterer her. Fra nu af vil du stryge lige igennem.

      🙂

      Svar
  1. Donald
    Donald says:

    Det er nogle gode billeder og ja, jeg synes også du bor smukt! Jeg synes det er godt at web og blog igen kan være anledning til at man får kontakt – det var godt! 🙂

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Donald

      Det glæder mig, du kan lide mine billeder. Jeg bor sådan ret minimalistisk, da jeg trives godt med frit rum omkring mig.

      Ja det er fantastisk, når man kan mødes via web og blog. Man føler jo, at man kender hinanden på forhånd, når man har læst og kommenteret hinandens blogs i årevis.

      Svar
  2. Ellen
    Ellen says:

    Hvad pokker, var det Kisser, der kom!? Hun er en rigtig sød dame, men det har du åbenbart også fundet ud af 🙂 Dejligt, at I kunne få jer en god snak.

    Svar
    • Stegemüller
      Stegemüller says:

      @ Ellen

      Ja det var Kisser; og hun er bare så sød. Det var en rigtig dejlig eftermiddag. Jeg håber, vi kan ses en anden dag også.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *