Jeg har taget egen læge til nåde
Er det bare pjat?
Jeg har taget egen læge til nåde
Går det over eller bliver det værre?
Jeg har forhøjet blodtryk, og det bryder jeg mig ikke om. Jeg ser det som en art “fejlbesked” fra min krop. Havde det være min PC, havde jeg sendt den på værksted.
Min “egen læge” har spurgt, hvad jeg synes om en plan med Amlodipin 5 mg 1 x dagligt? Jeg kom til at svare lidt spidst om, hvad hun næsten ville have, jeg skulle sige, når jeg ikke kender hverken præparatet eller dets bivirkninger?
Jeg ved fra en super farmaceut, at jeg er “bivirkningsfølsom”; det vil sige, at er der en bivirkning, så får jeg den. Samme farmaceut har rådet mig til at afprøve de forskellige præparater i en måned og dernæst træffe beslutning. Det er en god plan. Det vil jeg gøre.
Jeg er bange for et stroke/en blodprop i hjernen, for falder jeg om, er der ingen til at rejse mig op igen. Og det var så det.
Når man kobler de forskellige symptomer
Nåh men altså jeg har koblet min underlige/mærkelige højre hånd/arm med det temmelig forhøjede blodtryk. Det er også en “fejlbesked”.
Forleden vågnede jeg med det, man måske kan kalde en “babyhånd”: alle fingre var meget opsvulmede, og det ville være helt umuligt at tage ringen af. Der var ingen smerter. Det hjalp ikke at ryste hånden. Jeg sover ikke på højre side. Det gik over efter 6 – 8 timer. Diskusprolaps i nakke kan udelukkes, for det ville jeg jo kunne mærke. Den skulder, hvor jeg brækkede noget, var den venstre altså den modsatte.
I ret lang tid (6 – 9 måneder) har jeg ofte syntes, at min højre hånd/arm var “mærkelig” om morgenen; men jeg går altså ikke til læge, fordi noget er “mærkeligt”, da jeg tænker “hvad skal hun egl. stille op med det?” Det har været/er sådan en fornemmelse af lidt kraftesløshed, at fingrene ikke rigtig kan strækkes ud. Som om der kun er 80 pct. af kræfterne. De føles sgu bare mærkelige. Det er ikke rigtig til at sætte til ord på.
Jeg ringede mellem 8 og 9 i dag og beklagede/besværede mig. Jeg fik en tid til kl. 10:30 – i dag. Det er lige før, det i sig selv er bekymrende.
Hun var meget grundig. Trykkede her og der. Hun brugte 30 minutter på mig. Det er også i sig selv bekymrende.
Hun stillede alverdens spørgsmål herunder hvor længe jeg har røget? Jeg var ikke ret stolt over at sige ca. 45 år. Hun vil bestille en CT-scanning. Jeg spurgte lige ud, om hun tænkte cancer? Næh hun tænkte ikke noget specielt, vi må gå på opdagelse blandt de forskellige symptomer.
Jeg tænker “Kræft, der opdages i tide, kan helbredes”. Det er vist et gammelt slogan. Jeg tror, vi er ude over “i tide”. Jeg har det bare stadig sådan, at jeg ikke er færdig med at leve. Nu må vi se, hvad scanningen viser. Det er godt, jeg ikke holder jul, for dette kunne vel have ødelagt den?
Har du kommentarer til artiklen?
Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.
Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er mere end velkommen!
Godt, du bliver tjekket grundigt- og rimeligt hurtigt!
Det er hæsligt at gå og vente på, det ved jeg af egen erfaring. Jeg kan i øvrigt ikke lade være med at tænke på, at du vel sidder og bruger din højre hånd ved et tastatur mange timer dagligt, og dermed belaster bl.a. musklerne i den side. Det ville i hvert fald være min første tanke, at der kunne være en sammenhæng der. Held og lykke med undersøgelserne – og god bedring med hånden!
@ Glennie
Ja, man må sige, at det går hurtigt. Det er simpelthen det hurtigste, det kan være, når man indtænker, at Danmark har være lukket siden den 23/12 og først åbner igen den 2/1. Det er nok ikke nemt at være sundhedsvæsen. Går det for langsomt klager folk, og går det for hurtigt bliver folk bekymrede.
Jeg synes, ventetiden er hård. Lige nu har jeg det sådan, at jeg ser frem til resultatet, uanset hvad det måtte være. Når jeg har viden, kan jeg agere. Men lige nu i denne “mellemfase” kan jeg ikke gøre noget som helst.
Tjah, der kunne selvfølgelig godt være en sammenhæng mellem tastaturet og den underlige hånd, men så ville denne “mærkelige” følelse vel være tilstede konstant?
Tak skal du have.
Ting, der føles underlige – ih hvor jeg kender det. Ligeså alle bivirkninger i bogen. Læger, der “ikke tænker noget specielt” har jeg en vis aversion mod. Men de kan selvfølgelig heller ikke bruge halve timer på at fortælle, hvad det måske kan være og hvordan, de vil undersøge det. En læge, jeg kender, siger at de i den situation skyder med spredehagl og starter med det, der er nemmest at udelukke. Det er kreperligt at vente på. Men mega-positivt, at hun tager dig alvorligt!
Jeg håber godt nok ikke, det er noget alvorligt med din hånd og omegn. Jeg selv en venstre fod, der hævede ind i mellem. “Babyfod” ville være en god beskrivelse. En aften var det særligt slemt og jeg kom til lægen næste dag, men der var det selvfølgelig næsten væk igen. Så det tog hun ikke alvorligt. Foden hævede stadig af og til, så det gik ikke over, det blev så heller ikke værre. Hvad stiller man så op? Så pludselig en dag fik jeg ondt bag på knæet. Det havde jeg vel egentlig også haft et stykke tid, og det var heller ikke gået over. Men nu gjorde det meget ondt, og jeg kunne ikke rigtig bruge det der ben. Alle alarmklokker bimlede … er det ikke sådan, en blodprop føles? Dr. Google var enig. Jeg ringede til egen læge næste morgen, og fik også en straks-tid. Lægen undersøgte, udspurgte, klemte, trykkede osv meget grundigt. Og endte med at ordinere fysioterapi. Tænk at dumme muskler kan føre til hævede fødder. For øvelser og massage har nu næsten fjernet smerter og “udugelighed” og også de underlige hævelser.
Jeg krydser kort sagt fingre for, at hun bare går med livrem og seler, og vil tjekke at det ikke er noget farligt.
@ Charlotte
Det er helt sikkert ikke nemt at være alment praktiserende læge: Undersøger de for lidt, er det galt, undersøger de for meget er det (sgu) også galt. Nu har egen læge og jeg set hinanden samlet set tre gange, og jeg håber, at hun på de tre gange har fået vished for, at jeg ikke er en hypokonder, der bare kommer rendende. Det havde godt nok været nemmere, hvis den søde Dorthe ikke havde ladet sig pensionere. Men hvad, hun skal jo også have love at nyde sit otium.
Du har helt ret: hun skyder lidt med spredehagl, idet hun ikke kan finde noget at udelukke, og det skal jeg være glad for. Og det er jeg så også!
Hun sagde, at man ikke kan føle en blodprop, man kan føle eftervirkningerne af den. Jeg har/havde en veninde i Odense, der blev ramt af en blodprop for 25 år siden. Hun blev ikke behandlet i tide (fx måtte hun flyves i helikopter fra Bornholm til RH), fordi hendes mand var en idiot. Jeg tror ikke, hun er mere, men hun var faktisk et af de mennesker, der var med til at introducere mig til genealogiens glæder. Jeg er/var imponeret af, hvor godt hun klarede sig trods den halvsidige lammelse.
Ja – jeg tænker/håber også, at den nye egen læge bare går med livrem og seler. Og hvis det er det, hun gør, så forstår jeg hende godt. Patienten kommer med udefinerbare symptomer, der har varet 6-9 måneder. Hertil må lægges det forhøjede blodtryk, der har være tilstede er lig ret længe, og som er målt forud for ECT. Der har både jeg og de tænkt “det er bare fordi, du er her forud for behandlingen, hvor du er så nervøs”. Nu begynder jeg så at lægge brikkerne i puslespillet sammen. Babyhånd + forhøjet blodtryk = fejlmeldinger fra min krop, som jeg ville have sendt min PC til tjek hos GladTeknik for!
Og lige nu har jeg fx også “babyhånd”.