Forfærdeligt
Jeg kæmper med de forbandede (undskyld jeg bander, det gør jeg normalt ikke) væggelus. Startede dagen med at smide sengetøjet i vaskemaskinen og koge det ved 95 grader og derefter lægge rent på og flytte det ind i stuen til madrassen på gulvet, hvor det er meningen, jeg skal sove de næste 14 dage.
Min søde nabo kom i eftermiddags og hjalp mig med at bære den gamle madras ned til det sted, hvor man må stille den slags. Det var bare så væmmeligt. Der var sorte aftegninger overalt, og mange steder kunne man se dem vandre. Det er åbenbart ikke alt, der er slået ihjel af giften, som den unge mand sprøjtede ud.
Herefter skilte vi sengen ad, og det var også ulækkert – bl.a. fordi jeg ikke støvsuger under den særlig ofte. Måske er jeg et svin? Fra nu af vil jeg gøre det jævnligt. Heldigvis var der strøm på skruemaskinen, så det gik lidt lettere, da jeg fandt den frem.
Da han var gået, gik jeg i gang med støvsugeren og støvsugede de resterende levende krapyler op sammen med ligene af deres artsfæller. Jeg støvsugede også i entreen af angst for, at vi skulle have tabt nogen på vej ud med madras og sengeramme. Støvsugerposen blev smidt ud tilsidst.
Jeg har et mexikansk håndmalet trækors hængende på væggen ved hovegærdet. Det har jeg vasket med kogende vand. Kan det ikke holde til det, er det bare ærgerligt.
Herefter smed jeg alt tøjet fra yderst til inderst og sendte det en tur gennem vaskemaskinen ved 60 grader. Jeg håber, det holder til det; det meste er normalt til 40 grader.
Min frygt er, at der sidder nogen i min elskede kugledyne, som ikke sådan lige kan vaskes i en almindelig vaskemaskine, og at jeg derved nu har transporteret dem ind i stuen. Hvordan kan det være, at fyren fra skadedyrsbekæmpelsesfirmaet ikke interesserede sig for min dyne? Jeg kan ikke gøre andet end at holde øje, og at ringe til ham, hvis jeg ser nogen af de møgdyr inde ved mit nye sengeleje.
Ønsk dig aldrig at få et problem med væggelus – det er forfærdeligt.
Nu er der færre dage til problemet er løst! Jeg går ud fra du antager det ordner sig tilfredsstillende i sidste ende.
@ Jørgen
Det har du selvfølgelig ret i, men jeg ånder først lettet op når Patrick – den unge mand fra firmaet – har været her igen og godkendt de foranstaltninger, jeg hidtil har foretaget. I sidste ende løser det sig nok, men han skal sige god for det.
Jeg har lige læst dine sidste indlæg, og jeg må sige, at du sandelig har dit at kæmpe med. De lyder bestemt ikke rart med de små husdyr, der har invaderet din seng. Jeg håber skadedyrsbekæmpelsen har gjort kål på de krapyler.
Dejligt at der også var et rigtigt positivt indlæg om din fremtid.
@ Pia
Jeg synes også, at jeg kæmper på alle fronter. Jeg havde ikke lige brug for krapylet også. Det at blive invaderet i sin seng er virkelig frygteligt; det er jo der jeg finder min tryghed, når resten af verden er umulig, men sådan er det ikke længere. Nu er jeg så flyttet ind i stuen, og jeg håber på, at utøjet ikke er flyttet med.