Storrumskontor
Jeg var bekymret for det.
Inden jeg startede i Moderniseringsstyrelsen, var jeg meget bekymret for at skulle sidde i storrumskontor. Jeg forestillede mig, at der ville være rigtig meget larm, at telefonerne kimede og at det ville være svært at koncentrere sig. Jeg synes også, jeg har læst om, at storrumskontorer medfører stress og et generelt dårligt arbejdsmiljø.
Virkeligheden er, at alle viser hensyn og taler lavt, hvis de kommunikerer med hinanden. Der er heller ikke særlig mange telefoner, der ringer, så generelt er her ret stille. Jeg har oplevet det som en kæmpe fordel at sidde sammen med de andre og at have en let adgang til at stille spørgsmål. Søren, som fodrer mig med opgaver, og jeg sidder ved siden af hinanden, og det gør kommunikationen let og enkel. Hvis man sidder i cellekontorer, er der en eller anden barriere, der skal overvindes for at gå ud stille spørgsmål.
@ Mia
Du har ret i, at der både er fordele og ulemper ved storrumskontorerne. Jeg kan også sagtens forestille mig, at jeg kunne have opgaver, der bestemt ikke egnede sig til storrumskontorer, men med de opgaver, jeg har nu, og hvor jeg stadigvæk er ny, passer ordningen mig simpelthen så godt.
Jeg tror, at en af grundene til, at det fungerer så godt hos os, er, at dem jeg sidder i gruppe med, generelt er nogle meget stille personer, som i øvrigt ikke taler ret meget i telefon. Der er nogle af grupperne, der er mere højrystede.
Jeg har prøvet begge dele, og der er selvfølgelig både fordele og ulemper. Da jeg havde mit eget lille kontor med lukket dør, fik jeg virkelig meget arbejde fra hånden, for der var jo ingen forstyrrelser (andet end telefonen). Til gengæld gav det mere arbejdsglæde at sidde sammen med andre, og det var netop nemt at spørge, hvis der var noget, man var i tvivl om.
@ Pia
Du har helt ret i, at det ikke er rart at være “gæst” i et storrumskontor, men føler, at man forstyrrer alle dem der sidder der, eller at de alle sammen kigger på en.
Det er også rigtigt, at det er svært at føre en telefonsamtale, hvis der er mange der snakker, det kan jeg slet ikke.
Vi har en del stillerum, og de bliver flittigt brugt. Der går jeg fx ind, hvis jeg engang i mellem har brug for at tale privat i telefonen.
Jeg forstår sådan set godt, at du nyder den daglige stilhed, og det er også skønt at have sit eget, men for tiden vil jeg ikke bytte.
Jeg har kun oplevet storrumskontorer udefra, altså som ikke ansat, og jeg bryder mig ikke om at være “gæst” hverken i bankerne, på kommunen eller slige steder hvor det findes.
Da jeg for mange år siden var ansat i en stor virksomhed, havde vi en stribe små kontorer med plads til 1-4 personer. Jeg har næsten altid siddet alene, dog havde alle døren åben ud til gangen, bortset fra direktøren, og mange af os havde døren åben ind til “naboen”
Jeg deler kontor med chefen og har gjort alle 23 år, men jeg er der næsten altid helt alene og trives rigtigt godt med det. Jeg har ingen at tale med og ingen at spørge. Vi har et mødelokale, og det bliver også brugt 🙂 Det hænder dog at kontoret helt tilfældigt indvaderes af en flok mennesker, og hvis telefonen så ringer, er det svært at føre en samtale. Jeg kan ellers godt lukke af og koncentrere mig om det jeg skal lave, uden at høre hvad de siger, men jeg nyder stilheden til daglig.
Dejligt at du trives med dit kontor, når nu du skal være der 😉
@ Ellen
Ja jeg kan godt se, at jeg sikkert har været heldig. Jeg ville slet ikke have trivedes, hvis der var støj, snak og larm dagen lang, for det kan jeg ikke klare.
De kan ikke nå at flytte dig til et storrumskontor nu, så tag det bare roligt 🙂
Du har været meget heldig, med dit storrumskontor, og så har din situation gjort, at det har været en ekstra fordel.
Jeg har oplevet flere storrumskontorer, og som Fruen skrev, har de fungeret yderst forskelligt.
Jeg er sikker på, at jeg ville hade det, uanset hvordan det foregår, og heldigvis kan jeg nu være ret sikker på, at jeg slipper 🙂