Erindringsfortælling

Hos tante Kis og onkel Sigvard må jeg næsten alting

Hos tante Kis og onkel Sigvard i Aarhus må jeg næsten alting. Jeg må gå på opdagelse i kælderen, skrive på min rejseskrivemaskine og spille tårnspil med onkel Sigvard. Men jeg må ikke forstyrre middagsluren, flytte dørstopperne eller forstyrre de fire katte, når de spiser. Det er et dejligt sted at være på besøg.

Jeg kan godt lide at besøge Tante Kis og onkel Sigvard i Aarhus, for jeg må næsten alting. De bor i et stort rødt hus i tre etager på Provstebakken 17.

Der er kun to ting, jeg ikke må.

Jeg må ikke forstyrre, når de sover til middag. Det er ikke svært at lade være, for jeg går bare ned i kælderen og kigger på min fætter Svends Märklinbane, han selv har bygget. Jeg sætter den ikke i gang, for det er for svært at styre toget med den grønne transformator. Der er dejligt stille nede i kælderen, og jeg kan godt lide bare at gå rundt og kigge på alt det, der er dernede. Det er rart ikke at skulle noget. Vi har ikke en kælder derhjemme, for vi har ikke en masse ting, der skal stilles til side.

Jeg må heller ikke flytte på de sort- og hvidternede skumgummi-vinkler, der ligger på dørtrinnene, så dørene ikke kan lukke. Kattene skal nemlig kunne gå frit rundt i hele huset.

De har fire søde katte, som tit får rå svinehjerter til aften. Når tante Kis står i køkkenet og skærer hjerterne i stykker, går kattene ud og ind mellem hendes ben mange gange, for de kan næsten ikke vente på at få hjerterne. Jeg tror, det er deres livret. Min livret er stegt kylling med agurkesalat. Det får vi tit om lørdagen.

Der er forresten en ting mere, jeg ikke må: jeg må ikke forstyrre kattene, mens de spiser. Det må man aldrig gøre, så imens de spiser, går vi ind i spisestuen, hvor jeg har en rejseskrivemaskine med låg. Jeg skriver alle de bogstaver, jeg kender – og nogle gange også de andre. Det er sjovt.

På spisebordet ligger et stort, tykt, blødt og lysebrunt tæppe, så misserne har et dejligt sted at ligge, mens de kigger på, at tante Kis lægger kabalerne. Det er hun god til, for de går tit op. Hun har altid cerutten højre mundvig og for ikke at få røgen i øjet, lukker hun højre øje næsten helt i. Det ser sjovt ud.

Min mor siger, at tante Kis engang har sagt, at hun ikke ammede sine børn, for så ville de jo få aske i øjnene. Det lyder mærkeligt, og jeg ved ikke, om det er rigtigt.

Min fætter Svend og kusine Marianne er voksne, så de er flyttet hjemmefra. Svend hedder egentlig også Steffen, men det er der ingen, der siger. Han ryger også cerutter, men han lukker ikke højre øje i.

Svend er rigtig god til at sejle, han har sejlet rundt om Ålandsøerne helt alene, og han har lovet mig, at når jeg bliver stor, må jeg komme med ham ud at sejle. Jeg har været med nede i Aarhus Lystbådehavn og se hans båd. Den hedder ‘Optimist’.

Når onkel Sigvard er hjemme

Onkel Sigvard arbejder på Kommunehospitalet. Han er meget dygtig, og derfor kommer han tit sent hjem.

Når han har skiftet til sine slippers, sidder vi længe i en anden stue og spiller tårnspil. Det er mest mig, der spiller, for imens læser onkel Sigvard Aarhus Stiftstidende og ryger en cerut. Han lukker heller ikke det højre øje.

Man putter kuglerne i hullerne i toppen, og så drejer man på træringene, til de finder vej ned igennem tårnet og kommer ud forneden. De hvide kugler skal helst komme ud først, men det er svært at regne det ud. Så jeg drejer bare på ringene, for der kommer sådan en god lyd, når trækuglerne triller ned gennem tårnet. Det lyder næsten som om, der er noget, der er ‘hult’ inde i tårnet.

Når man ikke spiller med tårnspillet, skal kuglerne ligge i en lille brun pose af skind.

Har du kommentarer til fortællingen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til fortællingen, dvs. i fortællingens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og fortællingen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til fortællingen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine fortællinger her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 eller ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.