Podcasts do’s and dont’s

Efter tre episoder af Danske Slægtsforskeres podcast gør jeg status: Hvad virker, hvad gør ikke – og hvad skal der til for at fastholde lytterne fra første sekund til sidste?

Når en podcastepisode er god

Efter de første tre episoder af Danske Slægtsforskeres podcast er offentliggjorte, er det selvfølgelig spændende at følge med i statistikkerne. Og det går egentlig ret godt, jfr. billedet herunder (klik på billedet fører til episoderne):

Den lille sorte streg viser, hvordan den seneste episode klarer sig de første 30 dage i forhold til de tidligere episoder. Og det er ikke så galt.

Man kan selvfølgelig sige, at statistikken kun viser, hvor mange der åbner lydfilen. Den viser ikke, om lytterne hænger på til den bitre ende. De ved jo ikke, hvad de går ind til, med mindre de har læst det, der kaldes “episodebeskrivelsen”, hvilket er teksten, der ledsager episoden. Og det er der måske mange, der ikke gør.

Læser du selv episodebeskrivelser?

Episodebeskrivelserne skal være korte, hvis de skal have en chance for at blive læst. De må gerne opstilles i punktform.

Jeg lytter selv til mange podcasts, og den seneste månedstid har jeg lyttet til mange podcasts med episoder, der fortæller om, hvad der tilfører lytterne værdi:

• Man skal have “et hook”, hvilket vil sige, at man inden for de første sekunder, skal præsentere lytterne for noget fængende.
• Dernæst skal følge en konkret problemstilling.
• Værtens egne eksempler på problemstillingen efterfulgt af konkrete forslag til løsning.
• Hoveddelen fokuserer på problemstillingen men må gerne inddrage tæt relaterede emner.
• Afslutningen må gerne bestå af:
  • bonus-info (præmien til de, der holdt ud)
  • en form for “call to action” (en liste med ting lytteren kan/bør gøre i dag).
• Kort information om hvad næste episode vil handle om, så der måske er nogle, der vil tænde for Kalundborg Langbølge-senderen igen om to uger.

Selvfølgelig kan jeg godt både høre og se, at de første episoder slet ikke opfylder alle disse krav, men det er jo en læreproces, og jeg finder konstant ud af, hvad jeg har begivet mig ud i. Det har været en hurtig proces, for af arkiverne fremgår, at de første e-mails til den markedsføringsansvarlige blev sendt den 3. marts – i år.

Overvejelser bag episoderne

Episoderne er højst 12 minutter lange, fordi de er videnstunge og indeholder et læringsperspektiv. Forskning viser, at når man præsenteres for en hel masse nyt, man kun har i ørerne, kan man ikke rumme mere end de 12 – 14 minutter. Til gengæld kan man så håbe, at lytterne vender tilbage og hører episoden på ny, hvis der var noget, de ikke rigtig fik fat i.

Jeg gentager mig selv – og det er “forsætligt”. Episoderne rummer gerne 2 til 3 gentagelser af de vigtigste pointer, for skal man lære noget, og skal det sidde bare nogenlunde fast, bør det gentages.

Der bør være faste intervaller mellem episoderne. Vi har valgt at udkomme med en ny episode hver anden uge. Jeg har produceret sæsonens seks episoder. Næste sæson begynder, når bladene gulnes.

En podcast får flere lyttere, hvis der er mulighed for interaktion med værten, Derfor har jeg åbnet mulighed for at sende en såkaldt “Fanmail”, som er en lydbesked. Muligheden findes under hver episode. Indtil videre har jeg kun en fan (-mail), og det er mig selv 🙂 og en tester … men sådan noget skal typisk “løbes i gang”. (Klik på billedet fører til episoderne).

Testlyttere

Jeg har etableret et lille korps bestående af tre faste testlyttere, der lytter hvert nyt udkast til en episode igennem og siger deres uforbeholdne mening. Herudover er der et par stykker, der er lidt løsere knyttet til projektet. Jeg er taknemmelig for, at de vil bruge tid på først at lytte og dernæst at skrive en e-mail om, hvad de synes.

Testlytterne har indtil videre været positive.

En skriver fx:

• Det, jeg hæfter mig ved, er, at de er lavet “i øjenhøjde” ligegyldigt hvilket niveau, man er på.
• Fif til at styre de forskellige variationer af registreringer, rette op på sløseri eller uvidenhed.
• Du trækker linjer, uden det bliver belærende, hvilket ofte er svært, når det handler om egne data.
• Jeg er personligt stor fan af din teaser “Vi høres ved i næste episode, der får titlen …”

En anden skriver blandt andet:

Det er nok generelt om dine episoder, at man lige skal høre dem et par gange, da de er tekniske og ikke en måde, man er vant til at tænke på.

Det opdager dine lyttere nok, for du åbner jo en helt ny verden for mange, hvilket jeg faktisk synes er ret godt.

Overvejelser om fremtidige episoder

Man kan nok blive træt af at høre på mine monologer, så jeg har forsøgt at kontakte et menneske, der virkelig ved noget om data. Det drejer sig fx om historiker og professor ved Historisk Institut/Saxo-Instituttet ved Københavns Universitet Anne Løkke.

Man kan læse om hende på lex.dk. Du kan også klikke på billedet for at læse om hende. Hun er nævnt som en af lederne af projekt Link-Lives. Hun har desværre ikke svaret.

Helt åbenbare er Dansk Demografisk Database (DDD), der blandt andet huser de indtastede folketællinger. Tænk på de millioner af små stykker data, fantastiske og uegennyttige slægtsforskere har indtastet i en periode på mere end 20 år. Jeg bliver svimmel bare ved tanken.

Kontakten til DDD er kun på idéplan. Jeg vil ringe, for erfaringen viser, at det ikke nytter at skrive. Jeg skal bruge et “hook”, så de bare på et par sekunder ved, om de gider bruge tid på mit projekt. Og sådan et har jeg ikke kunnet fremtrylle.

Kan du fremtrylle et “hook” til mig?

Jeg ved ikke, om jeg kan finde ud af at lave interviews. Men det kan vel læres ligesom alt det andet?

Dog ved jeg, at:

• man skal passe morderligt på ikke at afbryde interviewpersonen. Det er så irriterende at høre på.
• sniksnak, grin og højrøstet tale er ulidelige elementer.

Har du kommentarer til artiklen?

Så er jeg glad for at modtage dem i relation til artiklen, dvs. i artiklens kommentarfelt herunder, ikke på Facebook og ikke via Messenger. Det skyldes, at kommentarer og artiklen jo ellers dekobles, og så er din kommentar ikke noget værd i fremtiden. Det er ærgerligt for os begge. Jeg svarer dig også relation til artiklen til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid.

Hvis du ikke tidligere har kommenteret en af mine artikler her på siden, skal din kommentar først godkendes (spamhensyn). Min responstid er under normale omstændigheder kort. Jeg svarer til morgenkaffen, kl. 13:00, kl. 18:00 og ved sengetid. Herefter vil du stryge lige igennem.